BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND DEBATOPLÆG OM SYGEFRAVÆR December 2008

2 1

3 Forord Alle centrale beslutningstagere og aktører i beskæftigelsesindsatsen har i de seneste år sat massiv fokus på udviklingen i sygefraværet og på hvordan sygefraværet kan reduceres. Det gælder både folketinget, beskæftigelsesministeren, arbejdsmarkedets parter, beskæftigelsesregionerne, kommunerne, jobcentrene m.fl. En netop afviklet undersøgelse viser da også, at kommunerne i Nordjylland allerede arbejder intensivt med sygefraværsområdet og har igangsat en bred vifte af aktiviteter for at nedbringe sygefraværet. Nærværende debatoplæg sigter derfor ikke på at skabe debat om, hvorvidt der skal være fokus på og ske en udvikling af sygefraværsindsatsen den dagsorden er allerede sat landspolitisk og i de enkelte kommuner. Beskæftigelsesregion Nordjylland ønsker derimod med debatoplægget at bidrage til at sætte en debat om, hvad der er beskæftigelsesindsatsens rolle i forhold til at nedbringe sygefraværet, og hvordan der bedst kan ske en udvikling af sygefraværsindsatsen lokalt. Debatoplægget sætter derfor fokus på følgende temaer: Det politiske udvalg og det lokale beskæftigelsesråd som nøgleaktører i arbejdet med at nedbringe sygefraværet og udvikle sygefraværsindsatsen Beskæftigelsesindsatsens rolle og ansvar i sygefraværsindsatsen Behovet for at opsamle, dokumentere og dele viden på området Hvordan kan der arbejdes med holdninger til sygefraværet? Hvordan kan sygedagpengeindsatsen udvikles og målrettes? Et væsentligt afsæt og udgangspunkt for debatoplægget er bl.a., hvordan de nye initiativer i den netop vedtagne politiske aftale om nedbringelse af sygefraværet bedst kan implementeres i den lokale indsats. Endelig sigter oplægget på at sætte en debat om, hvilken rolle det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og jobcentret kan spille i udviklingen af sygefraværsindsatsen. Beskæftigelsesregion Nordjylland håber, at debatoplægget kan anvendes som afsæt for en lokal debat om sygefraværet og udviklingen af indsatsen på sygefraværsområdet. Debatoplægget skal ses i sammenhæng med den sammenskrivning af analyser Viden om sygefravær, som beskæftigelsesregionen netop har udsendt til jobcentrene. 2

4 1. Mål og rammer for indsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt et mål for det lokale arbejde med at nedbringe sygefraværet i Målet fokuserer på at nedbringe det langvarige sygefravær fraværet over 26 uger. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før Udover ministerens mål har Det Regionale Beskæftigelsesråd for Nordjylland formuleret et mål for arbejdet med sygefraværet i de kommende år. Beskæftigelsesregionens resultatmål: o Regionen vil gennem intensiv opfølgning på resultater og i dialog med jobcentrene arbejde for, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger nedbringes til forløb i december Regionen vil endvidere arbejde for, at antal sygedagpengeforløb over 26 uger i december 2010 er nede på forløb og i december 2011 nede på forløb. Endelig vil implementeringen af den netop vedtagne politiske aftale om nedbringelse af sygefraværet få stor betydning for fokus i og rammer for den lokale indsats i de kommende år. Aftalen indeholder et større antal konkrete forslag til nye initiativer, der både berører beskæftigelsesområdet og også rækker ud over det. Forslagene forventes at træde i kraft i løbet af Udviklingen i sygefraværet i Nordjylland Sygefraværet i Nordjylland er steget kraftigt gennem de seneste år. Det samlede sygefravær i regionen omfatter ca fuldtidspersoner, og heraf modtager ca sygedagpenge. De ca fuldtidspersoner på sygedagpenge er udtryk for, at flere personer er blevet syge, og at de er syge i længere tid. Siden 1. maj 2004 er der kommet ca flere sygedagpengemodtagere til. Det svarer til en stigning på 25 pct. Alle 11 kommuner i Nordjylland har oplevet en stigning i sygefraværet. Hjørring Kommune har haft den største stigning på 36 pct. Set over det seneste 1½ år er der således tale om, at de sygemeldte er syge i længere tid end tidligere. Hvor de sygemeldte for godt fire år siden i gennemsnit var syge i 8,8 uger, er varigheden af sygeforløbene i dag i gennemsnit på knap 10,6 uger i Nordjylland. Det afspejler, at andelen af langvarige sygdomsforløb er steget kraftigt. 3. Konsekvenser af sygefraværet og potentielle gevinster Det stigende sygefravær i Nordjylland har en række negative konsekvenser. Det øgede sygefravær begrænser arbejdsudbuddet og medvirker til at lægge pres på et arbejdsmarked, der allerede er præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derudover vil de samlede udgifter til sygedagpenge i Nordjylland i 2008 udgøre i omegnen af 1,7 mia. kr., og hertil kommer det samfundsøkonomiske tab som følge af tabt produktion. 3

5 De samlede sygedagpengeudgifter i kommunerne i Nordjylland vil i 2008 udgøre 900 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på ca. 100 mio. kr. i forhold til Endelig kan sygefravær have alvorlige og negative konsekvenser for den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Langvarige sygeforløb øger således risikoen for at glide ud af arbejdsmarkedet. Der er derfor store gevinster at hente ved at nedbringe sygefraværet i kommunerne: Lykkes det eksempelvis at nedbringe varigheden af sygedagpengeforløbene med 1 uge i samtlige kommuner i Nordjylland svarer det til en besparelse på ca. 160 mio. kr. om året. Dertil kommer en arbejdsstyrkegevinst på godt fuldtidspersoner. I Thisted Kommune vil en reduktion på 1 uge i den gennemsnitlige varighed svare til en besparelse for kommunen på ca. 6,5 mio. kr. om året. Og en arbejdsstyrkegevinst på 90 fuldtidspersoner. I Aalborg Kommune betyder en reduktion på 1 uge en besparelse for kommunen på 29 mio. kr. og en udvidelse af arbejdsstyrken på ca. 320 personer. 4. Det politiske udvalg og det lokale beskæftigelsesråd er nøgleaktører Det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd samt den strategiske ledelse i jobcentret er nøgleaktører i forhold til at reducere sygefraværet i de kommende år. De tre aktører kan sammen sætte en politisk og strategisk dagsorden på området samt prioritere og investere politisk og økonomisk i området. En reduktion i sygefraværet stiller imidlertid også krav til en aktiv medvirken og indsats fra mange andre aktører. Det gælder bl.a. de private og offentlige arbejdspladser, ledelsen på arbejdspladsen, lønmodtagerorganisationerne, de sygemeldte selv, den brede befolkning, lægerne, arbejdstilsynet, sundhedsvæsnet, a-kasserne, beskæftigelsesregionerne, nabojobcentrene m.fl. Det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd samt den strategiske ledelse i jobcentret har tilsammen gode kontakter til og mulighed for at påvirke de forskellige aktører på området samt mulighed for at påtage sig en samlende og koordinerende rolle for de mange aktører på området. Beskæftigelsesindsatsens og jobcentrets rolle Beskæftigelsesindsatsen og jobcentret kan imidlertid ikke påtage sig alle opgaver på sygefraværsområdet. Den lokale beskæftigelsesindsats og jobcentret har overordnet set følgende rolle og ansvar på sygefraværsområdet: At igangsætte en tæt og effektiv indsats når der foreligger en sygemelding. En indsats der sigter på hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. At understøtte og hjælpe virksomheder til at fastholde medarbejdere, der er på vej til at blive sygemeldt. 4

6 Sagt på en anden måde beskæftigelsesindsatsen og jobcentret har som udgangspunkt ikke en rolle og et ansvar i forhold til den forebyggende indsats på arbejdspladserne. Det er imidlertid fortsat vigtigt, at der arbejdes meget aktivt med en forebyggende indsats ude på de enkelte arbejdspladser. En forebyggende indsats, der reducerer antallet af sygemeldinger er således både til fordel for virksomheden, de ansatte og den kommunale økonomi m.v. Den forebyggende indsats med fokus på at styrke arbejdsmiljøet bør imidlertid foretages af arbejdspladserne selv eventuelt i samarbejde med arbejdstilsynet m.fl.. Jobcentret kan imidlertid vælge at være mere opsøgende og offensiv i forhold til udvalgte virksomheder og arbejdspladser omkring forebyggelse af sygefraværet. Eksempelvis er der en række jobcentre der har en mere offensiv indsats i forhold til de 10 virksomheder der leverer fleste sygemeldte til jobcentret. Holdninger til sygefraværet En væsentlig forudsætning for at reducere sygefraværet i de kommende år, er at der arbejdes med de mest gængse holdninger til sygefraværet. Der er således brug for en mere fleksibel holdning til grænsen mellem sygdom og raskmelding, så sygdom ikke altid er et enten/eller. Holdninger til sygefraværet har eksempelvis stor betydning for, hvordan den sygemeldte selv reagerer og agerer i forbindelse med en sygemelding. Skal man som sygemeldt helst blive hjemme under dynen, eller skal man agere aktivt for at holde sig i gang og bevare en aktiv kontakt til arbejdspladsen? Holdninger til sygefraværet har også stor betydning for, hvordan ledelsen og kollegaerne på virksomheden og arbejdspladsen reagerer og agerer. Er der ledelsesmæssig fokus på sygefraværet i virksomheden, er det ok at kontakte og indkalde sygemeldte til en samtale, eller er det vigtigt, at den sygemeldte ikke forstyrres fordi det kan blive opfattet som utidig indblanding? Og kan ledelsen og kollegaerne acceptere, at en sygemeldt medarbejder/kollega går på nedsat tid og med andre funktioner end de øvrige medarbejdere i virksomheden? Endelig har holdninger til sygefraværet stor betydning for, hvordan lægerne og medarbejderne i jobcentret vurderer mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage til jobbet eller kan deltage i aktivitet. Og hvordan medarbejderne i jobcentret eksempelvis vurderer hvor længe den sygemeldte kan opretholde sygedagpenge. Også i forhold til holdninger til sygefraværet, kan det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse være en nøgleaktør. De tre aktører kan således sætte og skabe en lokal debat omkring de mest gængse holdninger til sygefraværet. Opsamling af viden og best practice I de seneste år har kommunerne investeret rigtig mange midler og ressourcer på en lang række udviklings- og forsøgsaktiviteter på sygefraværsområdet. 5

7 I de kommende år bliver det derfor vigtigt at arbejde målrettet med at opsamle og dokumentere viden og best practice fra forsøgs- og udviklingsaktiviteterne. En effektiv opsamling og dokumentation kan dels være med til at øge vidensniveauet på området og dels være med til skabe et bedre afsæt for fremtidige udviklingsaktiviteter og investeringer på sygefraværsområdet. Det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse kan medvirke til at der løbende foregår en opsamling, dokumentation og deling af viden på sygefraværsområdet. Mulige drøftelser om rollen som nøgleaktør I nedenstående boks er formuleret spørgsmål til drøftelser mellem det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse om rollen som nøgleaktør. Er der behov for at formulere flerårige mål og en fælles strategi for nedbringelse af sygefraværet? Hvordan sikres et massivt lokalt fokus på sygefraværsområdet over en årrække? Hvordan kan alle de relevante aktører på området inddrages og aktiveres i strategien? Hvordan kan virksomheder og arbejdspladser påvirkes til at arbejde aktivt med en forebyggende indsats? Hvordan kan der sikres et nyt og fælles sæt af holdninger til sygefravær? Er der behov for en bedre opsamling af viden og best practice på området for at optimere udviklingen af indsatsen? Hvordan kan der samarbejdes med beskæftigelsesregionen på området? 5. Hvordan kan sygedagpengeindsatsen udvikles og målrettes? Der er i det seneste år igangsat mange aktiviteter i de enkelte kommuner for at nedbringe sygefraværet. Og den nye politiske aftale om nedbringelse af sygefraværet nødvendiggør, at der lokalt arbejdes med at implementere yderligere aktiviteter og initiativer. Der foreligger en række resultater fra forskellig forskning og analyser, der viser, at det nytter at arbejde med at udvikle og målrette jobcentrets indsats på forskellige områder. Der kan eksempelvis dokumenteres en sammenhæng mellem tidlig indsats, fastholdelsesindsatsen og tværfagligt samarbejde og de indsatsmæssige resultater. Der kan derfor være en god grund til, at der lokalt tages en debat om, hvor der er behov og mulighed for at udvikle, målrette og dermed styrke den nuværende indsats yderligere og hvordan der sikres en optimal implementering af de nye aktiviteter og initiativer i den politiske aftale om nedbringelse af sygefraværet. 5.1 En tidlig indsats overfor sygemeldte En tidlig indsats kan forebygge sygefravær eller understøtte en hurtigere tilbagevenden til arbejdet, og det indebærer åbenlyse fordele for alle involverede parter, bl.a. de sygemeldte, arbejdsgiverne og kommunerne. 6

8 Med den nye politiske aftale om at nedbringe sygefraværet sættes yderligere fokus på arbejdsgiverens, a-kassernes og jobcentrets rolle i en tidlig indsats overfor sygemeldinger. Det er arbejdsgivernes og a-kassernes ansvar at reagere på en sygemelding eller begyndende tegn på en sygemelding. Jo før arbejdsgiveren og a-kasserne inddrager jobcenteret, jo hurtigere kan jobcenteret indlede en indsats. Når kendskabet til sygemeldingen er opnået, har jobcenteret ansvaret for at understøtte den sygemeldte og arbejdsgiveren så godt som muligt. Hvad siger den nye politiske aftale om tidlig indsats for de sygemeldte: Arbejdsgiverne skal senest efter fire uger afholde en samtale med syge medarbejdere. A-kassen skal senest efter fire uger afholde en samtale med sygemeldte medlemmer. Jobcenteret skal senest efter otte uger vurdere muligheden for delvis raskmelding. Jobcenteret skal senest efter otte uger give aktive tilbud til de sygemeldte for at modtage høj refusion fra staten. Arbejdsgiveren skal oplyse, om sygemeldingen forventes at vare mere end 8 uger. Jobcentret skal fortsat tage kontakt til den sygemeldte senest efter 8 ugers sygdom. Jobcentret kan imidlertid vælge at tage kontakt til sygemeldte på et tidligere tidspunkt, hvis det skønnes hensigtsmæssigt ud fra en vurdering af effekt og ressourceforbrug. Udover tidspunktet for, hvornår den tidlige indsats igangsættes, er det vigtigt at fokusere på indholdet i den tidlige indsats. Jobcentrenes tidlige indsats har et varierende indhold og forskellig intensitet afhængig af den enkelte sygemeldte og afhængig af de ressourcer der er afsat lokalt. I nedenstående boks er formuleret spørgsmål til drøftelser mellem det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse. Eksempler på elementer i en tidlig indsats Fremrykkede opfølgningssamtaler før otte uger Hurtige informationer fra ydelseskontoret Tidlig afklaring af forløb via rundbordssamtaler mellem arbejdsgiver, læge og jobcenter. Inddragelse af læger, sygeplejersker, psykologer m.fl. i den tidlige indsats Udpegning af grupper for en tidligere indsats. Samarbejde mellem stat og kommune om tidlig opfølgning overfor syge dagpengemodtagere. Inddragelse af syge kontanthjælpsmodtagere i opfølgningssamtaler Aktive tilbud på et tidligt tidspunkt f.eks motion, kost, sundhed og vejledning. Hvor offensiv kan og skal man være lokalt i forhold til en tidlig indsats, og hvordan kan der arbejdes med at udvikle og målrette indholdet i den tidlige indsats? Hvor meget skal den tidlige indsats prioriteres? Kan opfølgningen ske tidligere for bestemte grupper? Hvordan kan den tidlige indsats styrkes? Er der behov for at igangsætte særlige forsøgs- og udviklingsaktiviteter på området? 7

9 5.2. En tværfaglig indsats overfor sygemeldte Jobcentrene har aktuelt et stort fokus på at udvikle det tværfaglige element i indsatsen, og herunder koordineringen mellem de mange aktører på banen. Over halvdelen af jobcentrene har igangværende udviklingsaktiviteter på dette felt. Organiseringen og samarbejdet omkring sygedagpengeindsatsen vurderes af mange at have stor betydning for resultatet af indsatsen. Det gælder især i forhold til mere komplekse sygemeldinger, hvor der både er behov for afklaring, behandling og gradvis tilbagevenden til arbejde. Der er tegn på, at et øget samarbejde mellem arbejdsplads, jobcenter, praktiserende læger, speciallæger mv. kan medvirke til at gøre vejen tilbage til arbejdspladsen kortere for mange sygemeldte. Hvilke parter har jobcentrene udviklet samarbejdet med? Oktober (N=67) H vilke parter har jobcenteret udviklet sam arbejdet m ed? Antal jobcentre Pct. Ydelseskontoret Staten i jobcenteret Læ ger A-kasser Kom m unen (som arbejdsgiver) Private arbejdsgivere Andre forvaltninger Psykolog er U ddannelses-/erhvervsvejledere Kilde: Viden om sygefravær, november 2008, udarbejdet af mploy A/S for de fire beskæftigelsesregioner i Danmark. Dette opnås dels ved at gøre ventetiderne kortere og dels ved at indhente synergieffekter i en øget grad af samarbejde. Dette er tankegangen bag en række tiltag med koordineret indsats mellem forskellige aktører som fællesnævner. I nedenstående boks er formuleret spørgsmål til drøftelser mellem det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse. Er der på nuværende tidspunkt den ønskede tværfaglighed i indsatsen, og hvordan kan et tværfagligt samarbejde med relevante aktører styrkes mv.? Hvilke aktører eller kompetencer kan man med fordel tage fat i lokalt? Hvordan og for hvilke grupper kan der med fordel ske en inddragelse af lægefaglig viden i afklaringen af de sygemeldte? Hvordan kan det politiske udvalg og det lokale beskæftigelsesråd medvirke til at skabe rammer for og understøtte en øget dialog om tværfaglig indsats? Kan/skal der iværksættes forsøg eller udviklingsaktiviteter, der målrettet kan afprøve og måle gevinsterne ved tværfagligt samarbejde? 8

10 5.3. En aktiv linie overfor sygemeldte Der er generel enighed om, at det ikke er sundt at være passivt sygemeldt i længere tid, da det øger risikoen for isolation eller for at miste arbejdet. Flere brugerundersøgelser viser da også, at både de sygemeldte og deres arbejdsgivere ønsker, at kontakten til arbejdspladsen bevares under en sygemelding. Heri ligger, at den sygemeldte har glæde af at bevare den sociale kontakt til kollegerne og af at holde sig i gang. Arbejdet har på den måde en terapeutisk effekt, Hvad ved man om aktive sygemeldinger? Der findes ikke systematiske evalueringer af effekten af aktive sygemeldinger Delvis raskmeldte har en større chance for at vende tilbage til jobbet end fuldtidssyge Delvis raskmelding og arbejdspladstilpasning har en positiv effekt for sygemeldte med fysiske diagnoser Delvis raskmelding er ikke nødvendigvis et velegnet redskab for personer med psykiske lidelser. En delvis raskmelding kan forværre sygdommen. Kilde: Viden om sygefravær, november 2008, udarbejdet af mploy A/S for de fire beskæftigelsesregioner i Danmark. hvilket støttes i faglitteraturen. For sygemeldte, der ikke er egnede eller parate til en delvis raskmelding på jobbet kan vejen lettes af et aktivt tilbud. Mange jobcentre har allerede taget initiativ til at indføre aktive forløb af forskellige karakter i sygedagpengeindsatsen. I den nye politiske aftale om at nedbringe sygefraværet bliver der sat massiv fokus på brugen af delvis raskmelding og aktive tilbud i sygedagpengeindsatsen. I nedenstående boks er formuleret spørgsmål til drøftelser mellem det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse. Hvad siger den nye politiske aftale om aktiv line for de sygemeldte: Jobcentrene vurderer muligheden for delvis raskmelding efter 8 ugers sygdom Der kan gives aktive tilbud til alle sygemeldte Refusionen lægges om, så jobcentret får 65 pct. refusion til sygemeldte i delvis raskmelding eller aktive tilbud og 35 pct. ved passivitet Jobcentrene får større mulighed for at benytte andre aktører i indsatsen myndighedsopgaven kan placeres hos anden aktør Der igangsættes forsøg med forebyggende og afklarende tilbud Hvor langt er jobcenteret nået ift. at implementere en aktiv linie for sygemeldte? Hvordan sikres at flest mulige bliver delvis raskmeldt?, Er der grupper, hvor der ikke i første omgang skal arbejdes på at sikre en delvis rask melding? Hvilke aktive tilbud skal der være til de sygemeldte der ikke kan delvis raskmeldes?, Hvor mange tilbud og hvilket indhold skal der være i tilbuddene? Findes der allerede de rette tilbud i dag? Hvilke leverandører kan være relevante i forhold til at levere de nødvendige tilbud?, Hvilke krav skal stilles til leverandørerne? 5.4 Fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen Analyser viser, at der er gevinster ved at arbejde med arbejdsfastholdelse i virksomhederne og i sygedagpengeindsatsen. Sygemeldte får lettet deres tilbagevenden til arbejde ved tiltag med fokus på arbejdspladsindretninger og skånehensyn, f.eks. lettere arbejdsbyrde, mindre timetal og modificering af udstyr. Herudover kan brugen af mentorer og et samarbejde med praktiserende læger øge fastholdelsesgraden for de sygemeldte. 9

11 Mange jobcentre har igangsat udviklingsaktiviteter rettet mod fastholdelse, forebyggelse og udplacering af sygemeldte. En aktuel undersøgelse viser, at over 40 pct. af jobcentrene på landsplan arbejder med disse elementer i indsatsen. Der er særlig fokus på brugen af delvis raskmelding, arbejdsprøvning, virksomhedsrevalidering mv. Der er typisk op imod 40 pct. af de nyraskmeldte, der opnår en ny sygemelding over 4 ugers varighed inden for 13 uger. Det kan derfor overvejes om der skal gøres mere for at fastholde nyraskmeldte i arbejdet. Hvilke udviklingsaktiviteter prioriteres af jobcentrene i sygedagpengeindsatsen? Oktober (N=63) Hvilke indsatser prioriteres mhp. forebyggelse, fastholdelse og udplacering? Antal jobcentre Pct. Delvise raskmeldinger Arbejdsprøvning Virksomhedsrevalidering Trepartsdrøftelser m. arbejdsgiver/a-kasse Omplacering Rådgivning om arbejdspladsindretning Forebyggende indsats ift. virksomheder Jobrettet indsats (ledige) Partnerskabsaftaler - private virksomheder Bevilling af hjælpemidler 9 15 Partnerskabsaftaler - offentlige virksomheder 5 8 Opfølgning på ny-raskmeldte 3 5 Kilde: Viden om sygefravær, november 2008, udarbejdet af mploy A/S for de fire beskæftigelsesregioner i Danmark. En vellykket indsats for arbejdsfastholdelse stiller både krav til de private og offentlige arbejdspladser og til jobcentrets indsats. Arbejdspladsfastholdelse kan kun lykkes, hvis arbejdspladserne er åbne for at indgå i og etablere ordninger der muliggør, at den sygemeldte hurtigt kan vende tilbage på arbejdspladsen enten delvis eller på fuld tid. Samtidig kræver en vellykket indsats for fastholdelse, at jobcentrene i opfølgningsindsatsen har massiv fokus på at sikre fastholdelse for den enkelte sygemeldte. Den nye politiske aftale om at nedbringe sygefraværet indeholder således både aktiviteter og initiativer, der er rettet mod virksomhedernes og jobcentrenes indsats for at øge arbejdsfastholdelse og herunder delvis raskmelding (jf. også ovenstående afsnit om aktiv linie for sygemeldte). Hvad siger den nye politiske aftale om fastholdelse: Jobcentrene har i hele sygeforløbet fokus på arbejdsfastholdelse Jobcentrene vurderer allerede muligheden for delvis raskmelding efter 8 ugers sygdom og derefter i hele opfølgningsindsatsen Arbejdsgiverne holder inden 4 ugers sygemelding samtale med den sygemeldte for at vurdere mulighederne for tilbagevenden Arbejdstilsynet sætter fokus på at vejlede virksomheder om fastholdelse Der udarbejdes en guide til virksomhederne om håndtering af sygefravær og fastholdelse Der tilbydes kurser til ledere. I nedenstående boks er formuleret spørgsmål til drøftelser mellem det politiske udvalg, det lokale beskæftigelsesråd og den strategiske ledelse. Er der lokalt en velfungerende fastholdelsesindsats, og hvordan kan der arbejdes med fastholdelsesindsatsen? Hvilke aktiviteter og initiativer indgår i jobcentrets nuværende fastholdelsesindsats? Hvordan kan private og offentlige arbejdspladser motiveres til at etablere flere delvise raskmeldinger for deres sygemeldte medarbejdere? Hvordan kan private og offentlige arbejdspladser motiveres til at arbejde mere med arbejdspladsfastholdelse? Er der brug for at udvikle og målrette den lokale fastholdelsesindsats yderligere? Er der brug for særlige fastholdelsesinitiativer rettet mod ny-raskmeldte? 10

12 11

13 12