ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
|
|
- Jens Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på kommunens skoler og fritidsinstitutioner. BUPL Hovedstaden er meget enig i, at rammerne for implementeringen af reformen i Dragør ikke har været optimale, og at der bør foretages justeringer på baggrund af de erfaringer, der er blevet gjort i det forløbne halve år. Vi mener dog ikke, at den evaluering, som skoleafdelingen har foretaget, er fyldestgørende nok til at kunne danne grundlag for ændringsforslag. Evalueringen repræsenterer en meget lille andel af de implicerede personer og kan bruges til at skitsere nogle problemstillinger, der bør undersøges nærmere. At bygge så afgørende fremtidige beslutninger herpå er meget usikkert. Når det er sagt, vil vi gerne i BUPL Hovedstaden kommentere på de foreslåede ændringer, hvilket munder ud i følgende anbefalinger, som vi uddyber på de følgende sider: BUPL Hovedstadens anbefalinger: Politisk fastsat procentuel fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning med 75 % pædagoger i indskoling og 50 % på mellemtrin og i udskoling. Pædagoger skal have timer i den fagdelte undervisning i samarbejde med læreren. Klubpædagoger skal indgå i skolen på mellemtrin og i udskoling. Det er kun uddannede pædagoger, der skal indgå i skolen. Pausemønsteret bør ikke hindre udviklingen af en varieret skoledag. Understøttende undervisning skal understøtte fagene hvilket også i høj grad kan ske gennem fokus på elevernes trivsel og sociale udvikling. Kvaliteten af fritidstilbuddene skal bevares som før reformen. Skoleledelserne skal forpligtes på at organisere arbejdstiden således, at lærere og pædagoger har tid til at mødes for at planlægge og evaluere undervisningen. 1
2 Fordeling af lærere og pædagoger i skolen Anbefaling: Politisk fastsat procentuel fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning med 75 % pædagoger i indskoling og 50 % på mellemtrin og i udskoling. Pædagoger skal have timer i den fagdelte undervisning i samarbejde med læreren. Det er problematisk, hvis det besluttes at lade skolelederne prioritere fordelingen af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Vi mener, der bør fastsættes et procenttal, skolerne skal styre efter for at sikre en ensartet kvalitet og serviceniveau på alle Dragørs skoler. Vi anbefaler, at der i indskolingen er en overvægt af pædagoger i den understøttende undervisning fx en andel på 75 %, hvilket evalueringen også skitserede, og at der på mellemtrinnet og i udskolingen vægtes med en ligelig fordeling af lærere og pædagoger. Denne fordeling har man haft god succes med i andre kommuner, bl.a. på Frederiksberg. Desuden bør pædagoger også være en del af den fagopdelte undervisning i samarbejde med lærerne. Rambøll-rapporten 'Effekten af en intensiveret pædagogindsats i skolen' (2013) 1 viser, at det har en afgørende effekt for børns læring, når pædagoger deltager aktivt i undervisningen i indskolingen. Har et barn været sammen med en pædagog, som har været en aktiv del af skolens undervisning, er der større sandsynlighed for, at barnet senere i livet begynder på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Eleverne opnår bedre karakterer i matematik. Og rapporten viser desuden, at eleverne klarer sig endnu bedre, hvis de også går i SFO. Det er således forskningsmæssigt belæg for effekten af pædagogers deltagelse i undervisningen sammen med læreren og sammenhængen mellem skole og SFO. Denne positive effekt kan ifølge mange andre erfaringer overføres til de ældre klasser, og vi mener derfor, det er vigtigt, at klubpædagoger ligeledes lægger timer i skolen såvel i understøttende som fagopdelt undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. Derfor mener vi, det er afgørende, at der tages politisk stilling til fordelingen af lærere og pædagoger i understøttende undervisning, så der fastholdes en fordeling, der er hensigtsmæssig for børnenes trivsel og læring både i skole, SFO og klub og som ikke udelukkende bunder i en ressourceprioritering. Desuden mener vi, at der bør ske en politisk prioritering af, at pædagoger skal lægge timer i den fagopdelte undervisning i samarbejde med læreren på alle klassetrin. Klubbens rolle i skolen Anbefaling: Klubpædagoger skal indgå i skolen på mellemtrin og i udskoling. Sammenhængen mellem skole og fritidstilbud er et essentielt element i opfyldelsen af folkeskolereformens mål om mere læring og trivsel for alle børn og unge. Derfor bør det være 1 Rambøll-rapport: 2
3 pædagoger fra de fritidstilbud eleverne er tilknyttet, der deltager i skolen. På mellemtrinnet anbefaler vi, at det er pædagoger fra fritidsklubberne, der varetager pædagogandelen af den understøttende undervisning, som det også bliver foreslået af forvaltningen, og desuden deltager i fagopdelt undervisning i samarbejde med lærerne. Pædagoger fra fritidsklubberne har kendskab til aldersgruppen og konkret også til mange af børnene fra arbejdet i klubberne. Et solidt pædagogisk arbejde med børnene er afgørende i denne aldersgruppe, hvor der sker meget store forandringer med de store børn både personligt og socialt. Derfor er det essentielt med gennemgående pædagoger, der har kendskab til børnene både fra skole- og fritidssammenhæng. Det pædagogiske arbejde med unge i udskolingen er meget forskelligt fra arbejdet med indskolingsbørn. Men også i denne aldersgruppe har de unge brug for gennemgående voksne med blik for trivsel og social udvikling. Det har pædagoger fra ungdomsklubben en helt særlig mulighed for, som er forskellig fra lærere i folkeskolen og ungdomsskolen. Med den foreslåede model, hvor det udelukkende er ungdomsskolen, der er tænkt ind i samarbejdet med skolen, risikerer man, at klubben helt hægtes af. Det vil have negative konsekvenser for Dragørs store børn og unge. Vi anbefaler, at klubben udgør en væsentlig samarbejdspartner med skolen, hvilket skal formaliseres og prioriteres. Klubpædagogens rolle kan være mangeartet med fx trivselsarbejde, mentorordninger, særlige støtteopgaver og meget andet. Arbejdet skal ikke nødvendigvis udelukkende forankres i den understøttende undervisning, som til dels også vil kunne varetages i samarbejde med ungdomsskolen, der står for mere traditionelle lærerstyrede forløb. Klubberne har været i gang med en omfattende udviklingsproces. Der bør bygges videre på processen for at udvikle nye løsninger og muligheder for den pædagogiske opgave i skolen i tæt samarbejde med klubbens ledelse og medarbejdere. Uddannet personale i understøttende undervisning Anbefaling: Det er kun uddannede pædagoger, der skal indgå i skolen. For at sikre kvalitet i den understøttende undervisning skal den naturligvis varetages af hhv. uddannede pædagoger og lærere. Denne præcisering bør ligeledes fremstilles som et krav til ledelserne fremfor som en upræcis forventning. Uddannet personale i fritidsdelen Anbefaling: Kvaliteten af fritidstilbuddene skal bevares som før reformen. Kvaliteten i fritidstilbuddet afhænger naturligvis af antallet af uddannede pædagoger, der er til stede i eftermiddagstimerne. Vi har i det seneste halve år set en voldsom udhuling af normeringen i SFO erne som følge af pædagogernes mange timer i skolen. Formuleringen om, at det forventes, at skolerne sikrer et tilstrækkeligt antal uddannede pædagoger i fritidsdelen, er ikke forpligtende nok. Ved vedtagelsen af rammerne for udmøntningen af folkeskolereformen besluttede kommunalbestyrelsen, at normeringen i SFO erne skulle forblive uændret. Denne beslutning bør fastholdes som et krav til skolerne. 3
4 Pauser Anbefaling: Pausemønsteret bør ikke hindre udviklingen af en varieret skoledag. BUPL Hovedstaden mener, at det er vigtigt, at børnene i løbet af skoledagen har pauser med mulighed for at mødes på tværs af klasser. Men det er samtidig også vigtigt, at der er mulighed for pauser, når der er behov for det, hvilket kan være vidt forskelligt fra klasse til klasse. Derfor vil vi ikke anbefale en pausestruktur, hvor alle pauser nødvendigvis skal ligge samtidig. Pausemønsteret bør understøtte muligheden for at organisere en varieret og nytænkende skoledag, der ikke er låst fast af rigide strukturer, dog fx med en fast fælles pause i forbindelse spisning midt på dagen. Understøttende undervisning Anbefaling: Understøttende undervisning skal understøtte fagene hvilket også i høj grad kan ske gennem fokus på elevernes trivsel og sociale udvikling. Høj kvalitet i understøttende undervisning kan være mange ting og understøtte den fag-faglige undervisning på forskellig vis. Præciseringen kan forstås således, at udvalget ønsker, at den understøttende undervisning udelukkende skal fokusere på de faglige mål. Det mener vi, er en misforståelse, da et af formålene med reformen som helhed og med understøttende undervisning i særdeleshed er at fremme elevernes trivsel, hvilket i sidste ende også vil understøtte den faglige udvikling. Undervisningsministeriet skriver: Understøttende undervisning kan fx indeholde opgaver, øvelser og aktiviteter, der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Altså skal den understøttende undervisning ikke nødvendigvis være knyttet til et bestemt fag, men indholdet skal planlægges ud fra en faglig vurdering i samarbejde mellem lærere og pædagoger i teamet omkring klassen. Tid til samarbejde Anbefaling: Skoleledelserne skal forpligtes på at organisere arbejdstiden således, at lærere og pædagoger har tid til at mødes for at planlægge og evaluere undervisningen. En af de største forhindringer for at udnytte potentialet af det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger er, hvis der ikke skabes en organisering, hvor de to faggrupper har mulighed for at mødes. Udvalget bør derfor præcisere et krav til skoleledelserne om, at de skal lave plads også helt konkret på skemaet så der bliver skabt rum og rammer for, at lærere og pædagoger kan samarbejde og planlægge i fællesskab. Konkret fastsat timetal Vi mener, en politisk fastsat fordeling af lærere og pædagoger i understøttende undervisning er et tilstrækkeligt redskab til at sikre ensartet kvalitet. Vi bakker derfor op om, at der ikke fra politisk side fastsættes et konkret timetal, som hver SFO-pædagog skal lægge i skolen. Dette kan sagtens variere alt efter opgave og klassetrin, og det nuværende fastsatte timetal har vist sig at være særdeles skadeligt 4
5 for kvaliteten i fritidstilbuddet, da de mange skoletimer har udhulet personalebemandingen i eftermiddagstimerne. Dog skal der, som tidligere nævnt, sikres en prioritering af pædagogers deltagelse i den fagopdelte undervisning. Med venlig hilsen Jan Poulsen Faglig sekretær i BUPL Hovedstaden Nina Hemmingsen Faglig sekretær i BUPL Hovedstaden 5
Høringssvar: Beslutning: Børne, fritids og kulturudvalget d Dragør d
Høringssvar: Beslutning: Børne, fritids og kulturudvalget d. 14-01-2015. Dragør d. 03-02-2015. SFO Blushøj har d. 28-01-2015 afholdt lokalt MED- møde med det formål at afgive høringssvar i forhold til
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereRammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger
Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger Skole- og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning... 2 Gældende politiske beslutninger... 3 Nationalt... 3 Folkeskolereformen har særligt fokus på
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereDATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.
NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereUdtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereSkolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål
Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereFolkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen
Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereLokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK
Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereDRAGØR SKOLE. Medlemmer: Forældrerepræsentanter Syd: Annette Rahbek, Maud Bodholdt og Jan Hestetræet. Afbud: Jan Hestetræet
Møde i skolebestyrelsen på Dragør Skole Onsdag den 18. april 2018 Dragør Skole Syd Biologilokalet Kl. 18.30 til 21.00 (Workshop om principper fra 16.30-18.30) Medlemmer: Forældrerepræsentanter Syd: Annette
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereNOTAT. Ønskes rykket til side 8 (sidst i dokumentet) [ ]at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig og social udvikling [ ]
NOTAT Oversigt over høringssvar Mål- og Indholdsbeskrivelse 23. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0016442-20 Skoleafdelingen Høringspart Høringssvar Kommentar fra BOU / Konklusion Afsnit 3.0 Formål
Læs mereSkolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.
Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland Maj 2014 1 Introduktion Den 1. august i år træder en ny skolereform i kraft.
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereOrganisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status
Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereEtablering af SFO2 for 4. klasse
Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereDen åbne skole Undervisningsministeriet. Folkeskolereformen og fritidstilbuddene. 29. januar 2014 Notat
Den åbne skole Undervisningsministeriet Folkeskolereformen og fritidstilbuddene 29. januar 2014 Notat Indholdsfortegnelse Folkeskolereformen og fritidstilbuddene 3 Fritidstilbud efter reformen 3 Erfaringer
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune
2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereNY læringsreform aug. 14
NY læringsreform aug. 14 Hvorfor ny læringsreform? Øge børns læring og trivsel - Udfordre alle børn, så de bliver så dygtige som de kan - Mindske betydningen af social baggrund på de faglige resultater.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereRammenotat Gældende politiske beslutninger
Rammenotat 4.0 - Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...2 Gældende politiske beslutninger...3 Nationalt...3 Rammer for realiseringen af folkeskolereformen...4
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereStyrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner. BUPL s fritidsudspil 2017
Styrk børn og unge skab bedre fritidsinstitutioner BUPL s fritidsudspil 2017 STYRK BØRN OG UNGES LIV SKAB BEDRE FRITIDSINSTITUTIONER Fritidsinstitutioner i Danmark et broget billede. Skolefritidsordninger
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mere