Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Transkript

1 Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016

2 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan optimerer vi anvendelsen og logistikken? (Og så lige et par kæpheste )

3 Hvilke biomasser er mest attraktive? Højt biogaspotentiale Mængder Tilgængelighed Konkurrencesituation Strategiske hensyn Ressourcemæssige aspekter Recirkulering af næringsstoffer Bedste anvendelse af ressourcen

4 Hvad koster det at tilvejebringe og håndtere biomassen? Pris for biomassen Bjærgning (slet, evt. rivning, snitning, evt. presning og wrap) Indtransport Forlagring Forbehandling Efterlagring Udtransport Biomasse Køb/ 1 km 5 km 10 km Omk Lager pris/ton pris/ton pris/ton forbeh/ Omk pr Omk pr Omk pr Bjergning transp transp transp Forlager Avance Udkørs frisk frisk frisk ton frisk m3 CH4 m3 CH4 m3 CH4 2,5 Ton TS % Tons TS VS %*) VS kg CH4/kg VS*) CH4 kr/t frisk Kr/t frisk Kr/t frisk Kr/t frisk Kr/t frisk Kr/t frisk Kr/t frisk 1km 5 km 10 km 1 km 5 km 10 km Sogylle 1 3,5 0,035 0,8 28 0, ,44 2,02 2,59 Slagtesvinegylle 1 5,5 0,055 0,8 44 0, ,77 1,08 1,39 Kvæggylle 1 7,5 0,075 0,8 60 0, ,84 1,18 1,52 mink (3-7 %) 1 5 0,05 0,8 40 0, ,70 0,98 1,26 Fiberfraktion fra svinegylle ,3 0, , ,69 0,91 1,23 Dybstrøelse fjerkræ ,5 0, , ,83 0,92 1,06 Dybstrøelse Kvæg ,3 0, , ,08 1,08 1,08 Dybstrøelse Svin ,3 0, , ,09 1,09 1,09 Dybstrøelse hest ,3 0, , ,99 0,99 0,99 Fast staldgødning ,3 0, , ,25 1,25 1,25 Halm, våd, ukurant ,7 0, , ,56 0,64 0,69 Halm, tør, briket/extrudering ,9 0, , ,14 3,14 3,14 Halm, tør, knusning ,9 0, , ,90 2,90 2,90 Efterafgrøder ,1 0, , ,40 7,83 8,09 Naturarealer sen 60 % ,6 0, , ,43 2,53 2,59 Naturarealer tidlig 25 % ,25 0, , ,28 3,49 3,62 Randzoner ,25 0, , ,49 3,70 3,83 Grøftekanter ,25 0, , ,06 4,27 4,40 Have parkaffald ,3 0, , ,46 1,46 1,46 Akvatiske biomasser ,15 0, , ,67 4,67 4,67 Husholdningsaffald - pulpet ,15 0, , ,54 3,54 3,54 Affald fra servicesektoren pulpet ,15 0, , ,54 3,54 3,54 Flotationsslam ,15 0, , , ,43 3,43 3,43 Mave tarmindhold ,15 0, , ,19-0,19-0,19 Glycerin ,88 0, , ,54 2,54 2,54 Diverse affald (3-30 %) ,1 0,8 80 0, , ,84 3,84 3,84 Roer ,2 0, , ,87 3,87 3,87 Majs ,3 0, , ,37 4,37 4,37 Kløvergræs ,15 0, , ,25 3,51 3,67 Roetopensilage 1 12,5 0,125 0, , ,38 3,67 3,87

5 Mave tarmindhold -0,19 Halm, våd, ukurant 0,64 Dybstrøelse hest 0,99 Dybstrøelse fjerkræ 1,06 Dybstrøelse Kvæg 1,08 Dybstrøelse Svin 1,09 Fiberfraktion fra svinegylle 1,23 Fast staldgødning 1,25 Minkgylle (3-7 %) 1,26 Slagtesvinegylle 1,39 Have parkaffald 1,46 Kvæggylle 1,52 Naturarealer sen 60 % 2,53 Glycerin 2,54 Sogylle 2,59 Halm, tør, knusning 2,90 Halm, tør, briket/ekstrudering 3,14 Flotationsslam 3,43 Naturarealer tidlig 25 % 3,49 Kløvergræs 3,51 Husholdningsaffald - pulpet 3,54 Affald fra servicesektoren - pulpet 3,54 Roetopensilage 3,67 Randzoner 3,70 Diverse affald (3-30 %) 3,84 Roer 3,87 Grøftekanter 4,27 Majs 4,37 Akvatiske biomasser 4,67 Efterafgrøder 7,83 Hvad koster det at producere 1 Nm 3 CH 4?

6 Mave tarmindhold -0,19 Halm, våd, ukurant 0,64 Dybstrøelse hest 0,99 Dybstrøelse fjerkræ 1,06 Dybstrøelse Kvæg 1,08 Dybstrøelse Svin 1,09 Fiberfraktion fra svinegylle 1,23 Fast staldgødning 1,25 Minkgylle (3-7 %) 1,26 Slagtesvinegylle 1,39 Have parkaffald 1,46 Kvæggylle 1,52 Naturarealer sen 60 % 2,53 Glycerin 2,54 Sogylle 2,59 Halm, tør, knusning 2,90 Halm, tør, briket/ekstrudering 3,14 Flotationsslam 3,43 Naturarealer tidlig 25 % 3,49 Kløvergræs 3,51 Husholdningsaffald - pulpet 3,54 Affald fra servicesektoren - pulpet 3,54 Roetopensilage 3,67 Randzoner 3,70 Diverse affald (3-30 %) 3,84 Roer 3,87 Grøftekanter 4,27 Majs 4,37 Akvatiske biomasser 4,67 Efterafgrøder 7,83 Hvad koster det at producere 1 Nm 3 CH 4? Husdyrgødning er generelt attraktivt, fordi der er meget af det, det koster ikke noget, og det forudsættes, at det ikke skal transporteres ret langt til gengæld har gylle et lavt tørstofindhold og giver derfor en dårlig udnyttelse af reaktorvolumen

7 Mave tarmindhold -0,19 Halm, våd, ukurant 0,64 Dybstrøelse hest 0,99 Dybstrøelse fjerkræ 1,06 Dybstrøelse Kvæg 1,08 Dybstrøelse Svin 1,09 Fiberfraktion fra svinegylle 1,23 Fast staldgødning 1,25 Minkgylle (3-7 %) 1,26 Slagtesvinegylle 1,39 Have parkaffald 1,46 Kvæggylle 1,52 Naturarealer sen 60 % 2,53 Glycerin 2,54 Sogylle 2,59 Halm, tør, knusning 2,90 Halm, tør, briket/ekstrudering 3,14 Flotationsslam 3,43 Naturarealer tidlig 25 % 3,49 Kløvergræs 3,51 Husholdningsaffald - pulpet 3,54 Affald fra servicesektoren - pulpet 3,54 Roetopensilage 3,67 Randzoner 3,70 Diverse affald (3-30 %) 3,84 Roer 3,87 Grøftekanter 4,27 Majs 4,37 Akvatiske biomasser 4,67 Efterafgrøder 7,83 Hvad koster det at producere 1 Nm 3 CH 4? Halm (især, hvis man kan få ukurante partier uden betaling); der er meget af det, og det er velegnet til at opjustere tørstofindholdet

8 Mave tarmindhold -0,19 Halm, våd, ukurant 0,64 Dybstrøelse hest 0,99 Dybstrøelse fjerkræ 1,06 Dybstrøelse Kvæg 1,08 Dybstrøelse Svin 1,09 Fiberfraktion fra svinegylle 1,23 Fast staldgødning 1,25 Minkgylle (3-7 %) 1,26 Slagtesvinegylle 1,39 Have parkaffald 1,46 Kvæggylle 1,52 Naturarealer sen 60 % 2,53 Glycerin 2,54 Sogylle 2,59 Halm, tør, knusning 2,90 Halm, tør, briket/ekstrudering 3,14 Flotationsslam 3,43 Naturarealer tidlig 25 % 3,49 Kløvergræs 3,51 Husholdningsaffald - pulpet 3,54 Affald fra servicesektoren - pulpet 3,54 Roetopensilage 3,67 Randzoner 3,70 Diverse affald (3-30 %) 3,84 Roer 3,87 Grøftekanter 4,27 Majs 4,37 Akvatiske biomasser 4,67 Efterafgrøder 7,83 Hvad koster det at producere 1 Nm 3 CH 4? Græs mv. fra plejekrævende naturarealer (især hvis nogle omkostninger under alle omstændigheder skal afholdes og ydermere hvis natur- og miljøfordele værdisættes/indregnes); til gengæld er volumen begrænset

9 Mave tarmindhold -0,19 Halm, våd, ukurant 0,64 Dybstrøelse hest 0,99 Dybstrøelse fjerkræ 1,06 Dybstrøelse Kvæg 1,08 Dybstrøelse Svin 1,09 Fiberfraktion fra svinegylle 1,23 Fast staldgødning 1,25 Minkgylle (3-7 %) 1,26 Slagtesvinegylle 1,39 Have parkaffald 1,46 Kvæggylle 1,52 Naturarealer sen 60 % 2,53 Glycerin 2,54 Sogylle 2,59 Halm, tør, knusning 2,90 Halm, tør, briket/ekstrudering 3,14 Flotationsslam 3,43 Naturarealer tidlig 25 % 3,49 Kløvergræs 3,51 Husholdningsaffald - pulpet 3,54 Affald fra servicesektoren - pulpet 3,54 Roetopensilage 3,67 Randzoner 3,70 Diverse affald (3-30 %) 3,84 Roer 3,87 Grøftekanter 4,27 Majs 4,37 Akvatiske biomasser 4,67 Efterafgrøder 7,83 Hvad koster det at producere 1 Nm 3 CH 4? Organisk affald fra husholdninger og servicesektor højt specifikt gaspotentiale, vigtigt element i ressourcestrategien; til gengæld er der nogle særlige udfordringer ift. anvendelse af afgasset biomasse på landbrugsjorden

10 Brutto- og nettomængder af landbrugsbaseret biomasse tons TS Brutto Netto Netto i pct. af i alt Metanpotentiale i pct. Husdyrgødning Halm * Græs fra naturarealer Organisk affald 5 I alt * inkl. nuværende forbrug til fyringsformål

11 Husdyrgødning- og halmressourcer tons TS til rådighed i 5x5km kvadrater

12 Metanpotentiale Husdyrgødning, hhv. Hg + affald + naturarealer + halm

13 Placering af nye (store) biogasanlæg Husdyrgødning Anden biomasse Afsætning af biogas Anlægsstørrelse

14 Optimeret anvendelse og logistik Mange anlæg vil kunne opnå betydelige fordele ved at øge TS Bedre udnyttelse af reaktorkapacitet Højere specifikt gasudbytte Mindre afhængighed af (dyrt) industriaffald Indekserede tal 2001=100

15 Udfordring med håndtering af biomasser Optimering af logistik Biomass logistics (TI) Logistik ifm. biogasanlæg (SEGES) Faciliteter til: Håndtering af biomasser med høj TS-% Fraseparering af sand fra dybstrøelse mv. Forbehandling af celluloseholdige biomasser, specielt halm Forbehandling af kildesorteret husholdningsaffald og håndtering af afgasset biomasse derfra

16 Metanlækage - Task Force Pilot Project Lækage nr / beskrivelse Målt/beregnet udslip af metan 1) 1 Utæt tryk-vakuum-ventil på Reaktortank 2 (RT 2) Nm 3 /år 2 Utæt tryk-vakuum-ventil på Efterlagertank 2 (ET 2) 235 Nm 3 /år 3 Utæt klapventil på Rådnetank 2 (RT2) 0 Nm 3 /år 4 Utæt klapventil på Efterlagertank 2 (ET2) 0 Nm 3 /år 5 Utæt tryk-vakuum-ventil på Efterlagertank 2 (ET 1) 6 Nm 3 /år 6 Utæt tryk-vakuum-ventil på Lagertank 2 (LT 2) Nm 3 /år 7 Utæthed ved nederste venstre hjørne af dæksel på Lagertank 2 (LT2) 8 Udslip ved nederste kant af presenning-dæksel på Lagertank 3 (LT3) 9 Udslip ved nederste kant af presenning-dæksel på Fortank (FT) Nm 3 /år 357 Nm 3 /år Nm 3 /år 10 Utæt klapventil på Efterlagertank 1 (ET1) Nm 3 /år 11 Ventilationsrist fra gasrum (den venstre, set udefra) Nm 3 /år 12 Ventilationsrist fra gasrum (den højre, set udefra) Nm 3 /år 13 Udsugningsrør fra opgraderingsanlæg (indgår også i 16) Nm 3 /år 14 Udsugningsrør fra fortank (FT) og mixertank i aflæssehal (indgår også i 16) Nm 3 /år 15 Udsugningsrør fra Opvarmningsmoduler (indgår også i 16) Nm 3 /år 16 Afblæsning fra biofilter Nm 3 /år 17 Udslip fra toppen af Lagertank 3 (LT3) Ikke målt 18 Installationer inde i gasbygning (Indgår i 11-12) Ikke målt 19 Udslip fra toppen af Lagertank (LT) Ikke målt

17 Konference om anvendelse af halm Christiansborg den 25. april 2016 kl 13-16:30 Hvordan anvender vi halmen mest hensigtsmæssigt? Biogas Bioraffinering Øget afbrænding (kort sigt) og hvordan er det nu med mulige konsekvenser ved kontinuert fjernelse af halmen?

18 Tak for opmærksomheden Jørgen Hinge Teknologisk Institut, AgroTech