Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v.

Transkript

1 Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) Fremsat den 13. december 1995 af justitsministeren (Bjørn Westh) Boligministeriet 1. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, som ændret ved lov nr og lov nr af 20. december 1995, foretages , stk. 2, 2. pkt., affattes således:»de må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.«2. I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993, som ændret ved lov nr af 22. december 1993, foretages 1. 4, nr. 4, affattes således:»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under sådanne midler.«3. I lov nr. 202 af 28. maj 1975 om registrerede arkitekter, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages 1. 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«4. I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 25. juni 1993, foretages 1. 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål 7 og skal have rådighed over sit bo.«5. I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, foretages 6. I lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages 1. 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, og ansøgeren må ikke være under konkurs.«erhvervsministeriet 7. I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, som ændret ved lov nr af 20. december 1995, foretages følgende ændringer: 1. 3, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.«2. 52, stk. 1, affattes således:»bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«3. 149, stk. 2, 1. pkt., affattes således:»filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål 7.«8. I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, som ændret ved lov nr af 20. december 1995, foretages følgende ændringer: 1. 13, 1. pkt., affattes således:»bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«2. 29, stk. 3, 1. pkt., affattes således:»revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«9. I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper foretages 1. 3, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«10. I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«11. I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages 12. I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. I 8, stk. 6, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 2. I 8, stk. 6, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets 3. 25, stk. 2, nr. 2, affattes således: 13. I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som senest ændret ved lov nr af 20. december 1995, foretages følgende ændringer: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 1

2 1. I 2, stk. 1, nr. 3, ændres»myndighedsloven«til:»værgemålsloven«. 2. I 8, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,». 3. I 8, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets 14. I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 3, stk. 4, 2. pkt., ændres»myndighedsloven«til:»værgemålsloven«. 2. 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således:»efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.«3. I 7, stk. 5, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets 4. 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, og«. 15. I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages 1. 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 eller har sit bo under konkursbehandling,». 16. I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages 1. 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 eller har sit bo under konkursbehandling og«. 17. I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr af 20. december 1995, foretages 1. 31, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«18. I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages følgende ændringer: 1. 3, nr. 3, affattes således: 2. 5, nr. 3, affattes således: 3. 7, nr. 3, affattes således: 4. 11, nr. 3, affattes således: 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«5. 12, nr. 3, affattes således: 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«6. 21, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«7. 26, nr. 3, affattes således: 8. 29, nr. 3, affattes således: 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«19. I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages 1. 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens 61 og 65.«Indenrigsministeriet 20. I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 1 ændres»umyndiggjort«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. 2. I 22, stk. 2, ændres»umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse«til:»iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,». 21. I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, og 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres»umyndiggjort med retsvirkning i Danmark«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. 2. I 12, stk. 2, 1. pkt., ændres»umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse«til:»iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,» , stk. 1, affattes således:»en stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.«22. I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages 1. I 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i 47 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres»umyndiggjort med retsvirkning i Danmark«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. 23. I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, foretages 1. I 3, stk. 1, nr. 4, ændres»umyndiggjort«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. Landbrugs- og Fiskeriministeriet 24. I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages 1. 4, stk. 1, nr. 3, affattes således: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 2

3 Socialministeriet 25. I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, foretages , stk. 1, 3. pkt., affattes således:»de beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.«. 26. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr af 20. december 1995, foretages 1. 36, 2. pkt., affattes således:»kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens 16.«Sundhedsministeriet 27. I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, foretages 1. 24, 3. pkt., affattes således:»det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.«28. I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., foretages følgende ændringer: 1. I 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:»det samme gælder, hvis den pågældende er under værgemål efter værgemålslovens 5 og værgemålet omfatter sådanne midler.«2. 2, nr. 1, affattes således:»1) 25 og i værgemålsloven og«. 3. 2, nr. 2, affattes således:»2) værgemålslovens kapitel 5.«4. I 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under sådanne midler.«5. I 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:»tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under sådanne midler.«6. I 5 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:»tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under sådanne midler.«29. I lov nr. 440 af 14. juni 1995 om Blødererstatningsfonden foretages 1. I 7 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under sådanne midler.«30. I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, foretages 1. 11, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«31. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, foretages 1. 15, stk. 2, nr. 2, affattes således: Trafikministeriet 32. I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, foretages 1. 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 2. 14, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Færdselsstyrelsen kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på rekonstruktion efter betalingsstandsning, afhændelse, afvikling eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«33. I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992, foretages 1. 12, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 2. 16, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har givet tilladelsen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, midlertidigt få tilladelse til at fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder fra dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.«34. Loven træder i kraft den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. 3, 6-8, 10-12, 15-19, 23 og 27, 28, 30 og 31 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. 3, 7, 8, 19, 27, 28 og 30 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Oprindeligt fremsat forslag Boligministeriet 1 I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 29. august 1995, foretages , stk. 2, 2. pkt., affattes således:»de må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling.«. 2 I lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 13. juli 1993, som ændret ved lov nr af 22. december 1993, foretages 1. 4, nr. 4, affattes således:»4. midler, der tilhører umyndige, medmindre midlerne i henhold til værgemålsloven er undergivet den pågældendes selvstændige råden. Tilsvarende gælder for midler, der tilhører en person, der er under Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 3

4 sådanne midler.«. 3 I lov om registrerede arkitekter, jf. lov nr. 202 af 28. maj 1975, som ændret ved lov nr. 932 af 19. december 1986, foretages 1. 1, stk. 2, nr. 3, affattes således:»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«. 4 I lov om autorisation af elinstallatører m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 534 af 25. juni 1993, foretages 1. 4, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål 7 og skal have rådighed over sit bo.«. 5 I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, foretages 6 I lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vandog afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages 1. 4, stk. 1, nr. 4, affattes således:»4) Ansøgeren må ikke være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, og ansøgeren må ikke være under konkurs.«. Erhvervsministeriet 7 I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 15. september 1995, foretages følgende ændringer: 1. 3, stk. 3, affattes således:» Stk. 3. Stifterne skal være myndige, må ikke være under værgemål 7 og må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.« , stk. 1, affattes således:»bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige personer og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.« , stk. 2, 1. pkt., affattes således:»filialbestyrere skal være myndige og må ikke være under værgemål 7.«. 8 I lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 756 af 18. november 1991, foretages følgende ændringer: 1. 13, 1. pkt., affattes således:»bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.« , stk. 3, 1. pkt., affattes således:»revisor skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«. 9 I lov nr. 217 af 5. april 1989 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper foretages 1. 3, stk. 2, affattes således:» Stk. 2. Umyndige personer og personer, som er under værgemål 7, kan ikke være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe.«. 10 I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 22. august 1994, foretages 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«. 11 I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 22. august 1994, foretages 12 I lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom, som ændret ved lov nr af 21. december 1994, foretages følgende ændringer: 1. I 8, stk. 6, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7,». 2. I 8, stk. 6, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets 3. 25, stk. 2, nr. 2, affattes således: 13 I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991 og lov nr. 453 af 30. juni 1993, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, nr. 3, ændres»myndighedsloven«til:»værgemålsloven«. 2. I 8, 1. pkt., ændres»umyndiggjort«til:»person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,». 3. I 8, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets 14 I lov nr. 256 af 6. maj 1993 om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., som ændret ved lov nr. 371 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 3, stk. 4, 2. pkt., ændres»myndighedsloven«til:»værgemålsloven«. 2. 7, stk. 5, 1. pkt., affattes således:»efter anmeldelse til politimesteren, i København magistraten, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, uden næringsbrev fortsætte afdødes, skyldnerens eller den umyndiges virksomhed med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende.«. 3. I 7, stk. 5, 2. pkt., ændres»umyndiggørelsen«til:»værgemålets 4. 13, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, og«. 15 I lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring: Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 4

5 1. 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 eller har sit bo under konkursbehandling,». 16 I lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, som ændret ved lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages 1. 1, stk. 2, nr. 4, affattes således:»4) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 eller har sit bo under konkursbehandling og«. 17 I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages 1. 31, stk. 3, affattes således:» Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.«. 18 I sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, foretages følgende ændringer: 1. 3, nr. 3, affattes således: 2. 5, nr. 3, affattes således: 3. 7, nr. 3, affatttes således: 4. 11, nr. 3, affattes således: 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.« , nr. 3, affattes således: 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.« , stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.« , nr. 3, affattes således: 8. 29, nr. 3, affattes således: 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7.«. 19 I lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond foretages 1. 5, stk. 2, nr. 10, affattes således:»10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens 61 og 65.«. Indenrigsministeriet 20 I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 19. august 1994, som ændret ved lov nr. 379 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 1 ændres»umyndiggjort«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. 2. I 22, stk. 2, ændres»umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse«til:»iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,». 21 I lov nr. 140 af 8. marts 1989 om kommunale valg, som ændret ved lov nr. 208 af 29. marts 1995, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 2, og 108 a, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres»umyndiggjort med retsvirkning i Danmark«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. 2. I 12, stk. 2, 1. pkt., ændres»umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse«til:»iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6,» , stk. 1, affattes således:»en stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Valgretsbetingelserne, bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget, skal dog være opfyldt senest mandagen 22 dage før valgdagen.«. 22 I lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 4. marts 1994, foretages 1. I 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og i 47 a, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., ændres»umyndiggjort med retsvirkning i Danmark«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. 23 I lov om folkeregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 14. september 1978, foretages 1. I 3, stk. 1, nr. 4, ændres»umyndiggjort«til:»under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6«. Landbrugs- og Fiskeriministeriet 24 I lov nr. 285 af 27. april 1994 om førstegangsomsætning af fisk foretages 1. 4, stk. 1, nr. 3, affattes således: Socialministeriet 25 I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr af 13. december 1994, som senest ændret ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages , stk. 1, 3. pkt., affattes således:»de beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål 7 og skal være uberygtede og vederhæftige.«. 26 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994, som senest ændret ved lov nr. 86 af 8. februar 1995, foretages 1. 36, 2. pkt., affattes således:»kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens 16.«. Sundhedsministeriet 27 I lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 20. juli 1995, foretages 1. 24, 3. pkt., affattes således:»det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed, eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 5

6 eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender.«. 28 I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995, foretages 1. 11, stk. 3, affattes således:» Stk. 3. Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.«. 29 I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, foretages 1. 15, stk. 2, nr. 2, affattes således: Trafikministeriet 30 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 1995, foretages 1. 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 31 I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 1992, foretages 1. 12, stk. 1, nr. 3, affattes således:»3) er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 32 Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. 3, 6-8, 10-12, 15-19, 23 og kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. 3, 7-8, 19 og kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslagets formål er at gennemføre en række konsekvensændringer i lovgivningen som følge af vedtagelsen af en ny værgemålslov, der afløser de gældende regler i myndighedsloven om umyndiggørelse og værgebeskikkelse m.v. Værgemålsloven blev gennemført ved lov nr. 388 af 15. juni Samtidig blev der foretaget en række konsekvensændringer af love inden for Justitsministeriets område, jf. lov nr. 389 af 15. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Begge love træder i kraft den 1. januar Om lovforslagenes behandling i Folketinget henvises til Folketingstidende , Forhandlingerne, sp ff., 3867 ff., 6436 ff. og 6639 ff., Tillæg A, sp ff. og Tillæg B, sp. 725 ff. Nærværende lovforslag indeholder de ændringer af lovgivningen uden for Justitsministeriets område, der er nødvendige som følge af gennemførelsen af værgemålsloven. Justitsministeriet har fra de berørte ministerier modtaget bidrag til lovforslaget vedrørende de nødvendige lovændringer. I det følgende redegøres kort for reglerne om umyndighed m.v. i myndighedsloven samt for hovedpunkterne i værgemålsloven i det omfang, ændringerne er af betydning for nærværende lovforslag. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til forslaget til værgemålsloven. 2. Myndighedslovens regler om umyndiggørelse m.v. Efter reglerne i myndighedsloven omfatter udtrykket umyndige dels mindreårige, dvs. børn og unge under 18 år, uanset om de pågældende har indgået ægteskab, og dels personer, der er umyndiggjort i formueretlig henseende efter myndighedslovens 2 og eventuelt tillige i personlig henseende, jf. myndighedslovens 46. Personer under lavværgemål, jf. myndighedslovens 54, anses efter myndighedsloven ikke for umyndige. Umyndighed som følge af mindreårighed eller formueretlig umyndiggørelse medfører, at den pågældende ikke selv kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler. Råderetten tilkommer i stedet værgen, der retligt og faktisk bestyrer den umyndiges formue og repræsenterer den umyndige i økonomiske forhold. Værgens muligheder begrænses dog af, at formuen som hovedregel skal anbringes og bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er undergivet tilsyn af statsamtet. Formueretlig umyndiggørelse skal tinglyses i personbogen og på eventuel fast ejendom, som den umyndiggjorte ejer, og virkningen af tinglysningen er, at aftaler, der indgås med den umyndiggjorte, er ugyldige. Personlig umyndiggørelse, der kun kan besluttes, hvis der også træffes afgørelse om formueretlig umyndiggørelse, medfører, at værgen overtager omsorgen for den umyndiggjorte person. Det centrale herved er, at det er værgen, der træffer beslutning om den pågældendes opholdssted og om den pågældendes beskæftigelse, men rækkevidden af den personlige værges adgang til at træffe beslutninger er i øvrigt ikke fuldt ud fastlagt. Lavværgemål medfører, at den, der er under værgemål, kun kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandler i forbindelse med sin lavværge, således at disse to i fællesskab må træffe beslutninger om formueadministrationen m.v. Lavværgen er ikke undergivet tilsyn af statsamtet, og reglerne om anbringelse af midler gælder heller ikke. Lavværgemål skal ligesom formueretlig umyndiggørelse tinglyses i personbogen og på fast ejendom, og tinglysningen har samme retsvirkninger som for umyndiggjorte. 3. Værgemålsloven Værgemålsloven indebærer for mindreårige, jf. 1, stk. 1, den ændring, at unge under 18 år, der indgår ægteskab, bliver myndige, medmindre statsamtet træffer beslutning om, at den unge fortsat skal være under værgemål efter indgåelsen af ægteskab indtil sit fyldte 18. år. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, vil således som hovedregel ikke længere være under værgemål. For voksne, dvs. personer over 18 år og personer under 18 år, der har indgået ægteskab, indebærer værgemålsloven, at myndighedslovens regler om umyndiggørelse i formueretlig og personlig henseende samt om lavværgemål m.v. erstattes af nye værgemålsformer. Det centrale i den nye ordning er, at der udpeges en værge til at handle og træffe beslutninger, jf. 5 i værgemålsloven, og at værgemålet kan begrænses til at angå enten økonomiske eller personlige forhold, herunder bestemte økonomiske anliggende eller aktiver eller bestemte personlige anliggender. Sådanne værgemål fratager ikke den, der kommer under værgemål, muligheden for selv at disponere, og den pågældende er således fortsat myndig. Som følge heraf skal værgemål efter 5 heller ikke tinglyses. Formuen skal - i det omfang den er omfattet af værgemålet - bestyres og anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling. Værgen er under tilsyn af statsamtet. Hvis der er behov for det, kan der efter værgemålslovens 6 i forbindelse med værgemål efter 5 træffes beslutning om fratagelse af den retlige handleevne. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 6

7 kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue, og værgen handler således - under tilsyn af statsamtet - på den pågældendes vegne i økonomiske anliggender. Formuen skal bestyres og anbringes i en godkendt forvaltningsafdeling, og værgemålet skal tinglyses i personbogen og på fast ejendom. Denne form for værgemål svarer i høj grad til de eksisterende formueretlige umyndiggørelser. Endvidere indebærer værgemålsloven, at de gældende regler i myndighedsloven om lavværgemål erstattes af regler om samværgemål, jf. lovens 7. De nye regler svarer i et vist om fang til reglerne i myndighedsloven, og samværgemål kan således ligesom lavværgemål kun angå formueadministration og varetagelse af andre økonomiske anliggender, men ikke personlige forhold. Som noget nyt kan samværgemål dog begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, og samværgemål medfører ikke fratagelse af handleevnen. Personer, der kommer under samværgemål, er myndige, og samværgemål skal ikke tinglyses som lavværgemål. Værgemålsloven indebærer således, at udtrykket umyndig fremover kun omfatter børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, samt voksne, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. lovens 6. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, anses som hovedregel ikke for mindreårige, jf. værgemålslovens 1, og er dermed myndige. Personer under værgemål efter lovens 5 samt personer under samværgemål er ligeledes efter terminologien i værgemålsloven myndige. Personer, der før værgemålslovens ikrafttræden er formueretligt umyndiggjort, skal efter lovens 55 fremover anses som værende under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6. Personer, der er under lavværgemål, skal efter lovens ikrafttræden behandles efter værgemålslovens regler om personer under samværgemål. Ved værgemålslovens 52, stk. 2, ophæves lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. og erstattes af reglerne i kapitel 5 i værgemålsloven om formuen. Det er derfor nødvendigt at ændre de bestemmelser i lovgivningen, der indeholder henvisninger til loven om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler. 4. Forslagene om konsekvensændringer Det er i en lang række love af betydning, om en person er myndig, umyndiggjort, mindreårig eller under lavværgemål. De nye former for værgemål og den ny betydning af de nævnte begreber, som fremgår af værgemålsloven, indebærer, at det er nødvendigt at gennemgå samtlige de bestemmelser i lovgivningen, der anvender disse begreber, og efter en konkret vurdering afgøre, hvilke ændringer der bør foretages som følge af den nye lovgivning om værgemål. For voksne, der kommer under værgemål efter værgemålslovens 6, dvs. fratages den retlige handleevne, må den øvrige lovgivning vurderes under hensyntagen til, at et sådant værgemål i meget høj grad svarer til formueretlig umyndiggørelse efter reglerne i myndighedsloven. Udgangspunktet for de foreslåede ændringer af særregler om umyndige, umyndiggjorte m.v. er derfor, at personer under værgemål efter værgemålslovens 6 i videst muligt omfang stilles på samme måde som personer, der i dag er umyndiggjorte. Er en voksen under værgemål alene efter værgemålslovens 5, indebærer værgemålet ikke begrænsninger i den pågældendes mulighed for selv at disponere, og den pågældende er fortsat myndig. Værgemål efter værgemålslovens 5 kan endvidere være begrænset til alene at omfatte enten økonomiske eller personlige forhold eller bestemte økonomiske eller personlige forhold. Denne nye form for værgemål rejser spørgsmål om, i hvilket omfang særregler om umyndiggjorte i den øvrige lovgivning skal udstrækkes til også at gælde for personer under værgemål efter værgemålslovens 5. Da formålet med værgemålslovens 5 er, at værgemålet skal afpasses efter den pågældendes behov og ikke må være mere omfattende end nødvendigt, kunne dette tale for, at personer under denne form for værgemål også i relation til den øvrige lovgivning behandles som myndige. På den anden side vedrører de foreslåede lovændringer i vidt omfang tilfælde, hvor der i lovgivningen er opstillet en række betingelser for at kunne opnå offentlig autorisation eller tilladelse til at udøve et bestemt erhverv. Der stilles bl.a. i mange tilfælde krav om, at den pågældende ikke må være umyndiggjort eller under lavværgemål, og baggrunden for dette krav er som regel hensynet til, at den, der meddeles autorisation m.v., skal være i stand til at varetage hvervet på betryggende måde. Da personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter de nye regler, ikke fuldt ud er i stand til at tage vare på deres egne anliggender, må det være udgangspunktet, at de pågældende heller ikke skal have adgang til at udøve erhverv, hvortil der kræves offentlig tilladelse eller autorisation. For så vidt angår samværgemål er der ved overvejelserne om ændringer af bestemmelser i den øvrige lovgivning om lavværgemål lagt vægt på den store lighed, der er mellem disse to former for værgemål. Om vurderingen af, hvilke ændringer der bør foretages i de enkelte tilfælde, henvises i øvrigt til de enkelte bestemmelser i lovforslaget og til bemærkningerne nedenfor til de foreslåede regler. Ud over de forslag til lovændringer, der er indeholdt i nærværende lovforslag, indebærer gennemførelsen af værgemålsloven i øvrigt, at der skal foretages ændringer i anpartsselskabsloven og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v samt i lov om et videnskabsetisk komitesystem. Det forventes, at der i indeværende folketingssamling vil blive fremsat lovforslag til revision af de nævnte love. De nødvendige ændringer som følge af værgemålsloven vil blive medtaget i den forbindelse. 5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget indeholder alene en række konsekvensrettelser som følge af værgemålsloven og skønnes ikke i sig selv at give anledning til administrative eller økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne. Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Lov om leje Ifølge lejelovens 109, stk. 2, 1. pkt., skal lægdommere, der af landsretspræsidenterne beskikkes ved boligretterne, være»myndige og uberygtede«. Lægdommerne må efter 109, stk. 2, 2. pkt.,»ikke være umyndiggjort eller under lavværgemål«. Bestemmelsen i lejelovens 109, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til beskikkelse af medlemmer til bl.a. huslejenævn, boligklagenævn og medlemmer af byfornyelsesnævn. Lejelovens 109, stk. 2, 2. pkt., foreslås som følge af gennemførelsen af værgemålsloven ændret. Den foreslåede ændring svarer til den ændring, der er gennemført i retsplejelovens 93, stk. 4, om beskikkelse af sagkyndige ved Sø- og Handelsretten til at deltage ved behandlingen af sager vedrørende arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring og sager vedrørende markedsføring, jf. herved 1, nr. 3, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Det må på tilsvarende måde som for sagkyndige medlemmer beskikket i medfør af retsplejelovens 93, stk. 4, anses for naturligt, at der for medlemmer, der beskikkes til boligretterne og nævn oprettet i henhold til boligministeriets lovgivning, stilles krav om, at de pågæl- Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 7

8 dende er myndige og ikke under værgemål efter 5 i værgemålsloven eller under samværgemål efter lovens 7. Da det fremgår af lejelovens 109, stk. 2, 1. pkt., at de pågældende lægdommere skal være myndige - og dermed ikke ikke kan være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6 - foreslås alene bestemmelsen i 2. pkt. ændret. Til 2 Lov om boligsparekontrakter Ifølge 4, nr. 4, i lov om boligsparekontrakter kan midler, der tilhører umyndige, ikke anvendes til opsparing i henhold til en boligsparekontrakt,»medmindre midlerne i henhold til myndighedsloven er undergivet den umyndiges egen råden«. Boligsparekontrakter har ikke kunnet oprettes siden udgangen af 1993, og der betales ikke statspræmie efter loven til beløb, der er opsparet efter udgangen af Lov om boligsparekontrakter er imidlertid fortsat gældende, og der er principielt intet til hinder for, at en kontohaver fortsat opsparer beløb i henhold til en boligsparekontrakt, der er oprettet før udgangen af Uanset boligsparekontraktlovens begrænsede praktiske anvendelse med hensyn til opsparing efter udgangen af 1993 finder Boligministeriet, at der som følge af gennemførelsen af værgemålsloven bør gennemføres en ændring af loven, således at henvisningen i 4, nr. 4, til myndighedsloven ændres til værgemålsloven. Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde omfatter fortsat midler, der tilhører umyndige, det vil sige børn eller unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, og personer, der er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens 6. Midler, der tilhører personer under værgemål efter værgemålslovens 5, er omfattet af reglerne i værgemålslovens kapitel 5 om forvaltning og anbringelse af formuen. Det foreslås derfor, at sådanne midler heller ikke kan anvendes til anbringelse i boligsparekontrakter i det omfang, midlerne er omfattet af værgemålet. Til 3 Lov om registrerede arkitekter Ifølge reglerne i lov om registrerede arkitekter har kun personer, der er optaget i arkitektregistret, ret til at kalde sig registreret arkitekt. Ifølge lovens 1, stk. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive optaget i registret, at den pågældende ikke er umyndiggjort eller under lavværgemål. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i 1, stk. 2, nr. 3, ændret, således at kun personer, der ikke er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 kan optages i registret. Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens 5 eller 7, ikke findes at burde kunne optages i registret, uanset at de ikke er frataget den retlige handleevne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 4 Lov om autorisation af elinstallatører Ifølge lov om autorisation af elinstallatører kræver udførelsen af en række arbejder ved elektriske brugerinstallationer for stærkstrøm, at de pågældende arbejder udføres under ansvar af personer, der har opnået autorisation som elinstallatør. Ifølge lovens 4, stk. 1, er det bl.a. en betingelse for meddelelse af autorisation, at den pågældende ansøger er myndig og har rådighed over sit bo. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 3, ændret, således at det stilles som betingelse for at give autorisation, at ansøgeren skal være myndig og ikke må være under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7 og skal have rådighed over sit bo. Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens 5 eller 7, ikke findes at burde gives autorisation som elinstallatører, uanset at de ikke er frataget den retlige handleevne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor pkt. 4. Til 5 Lov om landinspektørvirksomhed Ifølge 1, stk. 2, i lov om landinspektørvirksomhed er det bl.a. en betingelse for at få meddelt beskikkelse som landinspektør, at den pågældende er myndig og ikke under lavværgemål. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i 1, stk. 2, nr. 2, ændret, således at det er en betingelse for at få meddelt beskikkelse som landinspektør, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til 4 om lov om autorisation af elinstallatører samt til de almindelige bemærkninger ovenfor pkt. 4. Til 6 Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger Ifølge 4, stk. 1, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger er det bl.a. en betingelse for at få autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (VVS-installatør) eller kloakmester, at den pågældende ikke er umyndig eller under konkurs. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i 4, stk. 1, nr. 4, ændret, således at den pågældende ansøger ikke må være umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Om baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til 4-5 og de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 7 Aktieselskabsloven Til nr. 1-3 Det følger af de gældende regler i aktieselskabslovens 3, stk. 3, 52, stk. 1, og 149, stk. 2, 1. pkt., at et aktieselskabs stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører og filialbestyrere skal være myndige. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelserne ændret, således at det tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Baggrunden for forslaget er, at hensynet bag de gældende regler, hvorefter personer, der udøver virksomhed i henhold til aktieselskabslovens regler, skal være myndige, også findes at burde gælde for personer, der opfylder betingelserne for at komme under værgemål efter værgemålslovens 5 eller 7, uanset at de pågældende efter værgemålsloven er myndige. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 8 Lov om erhvervsdrivende fonde Til nr. 1 og 2 Det følger af de gældende regler i 13, 1. pkt., og 29, stk. 3, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde, at bestyrelsesmedlemmer og direktører samt revisorer i erhvervsdrivende fonde skal være myndige. Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 8

9 Bestemmelserne foreslås ændret, således at det tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Med hensyn til baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til 7 om aktieselskabsloven samt de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 9 Lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper Det følger af de gældende regler i 3, stk. 2, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper, at umyndige personer ikke kan være medlem af en europæisk økonomisk firmagruppe. Bestemmelsen foreslås ændret, således at det tillige bliver en betingelse, at den pågældende ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Med hensyn baggrunden for forslaget henvises til bemærkningerne til 7-8 samt de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 10 Lov om statsautoriserede revisorer I 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan få beskikkelse som statsautoriseret revisor. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i 1, stk. 2, nr. 2, ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Baggrunden for forslaget er, at der - uanset at personer, der er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller 7, ikke fratages den retlige handleevne - ikke findes at burde gives beskikkelse som statsautoriseret revisor til personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af sådanne værgemål. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 11 Lov om registrerede revisorer I 1, stk. 2, i lov om registrerede revisorer fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan blive optaget i Revisorregistret som registreret revisor. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål. der indføres ved værgemålsloven, foreslås bestemmelsen i 1, stk. 2, nr. 2, ændret, således at det bliver en betingelse, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Ændringen svarer til den ændring, der foreslås med hensyn til statsautoriserede revisorer, jf. lovforslagets 10. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 12 Lov om omsætning af fast ejendom Til nr. 1 og 2 Ifølge 8, stk. 1, i lov om omsætning af fast ejendom, må virksomhed som ejendomsformidler kun drives af ejendomsmæglere, der er registrerede, samt advokater og pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Ifølge lovens 25, stk. 2, er det bl.a. en betingelse for at blive registreret som ejendomsmægler, at man er myndig og ikke under lavværgemål. Denne bestemmelse foreslås ændret, således at det bliver en betingelse for at blive registreret som ejendomsmægler, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, jf. nedenfor under nr. 3. Tilsvarende gælder ifølge retsplejelovens 119, stk. 2, for advokater, jf. herved 1, nr. 4, i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven). Såfremt en person, som driver ejendomsformidlingsvirksomhed, bliver umyndiggjort, kan værgen for den umyndiggjorte dog efter den gældende bestemmelse i lovens 8, stk. 6, fortsætte driften m.v. af ejendomsformidlingsvirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse i indtil et år efter umyndiggørelsen. Det foreslås, at bestemmelsen i 8, stk. 6, ændres, således at værgen for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, kan fortsætte driften m.v. af ejendomsformidlingsvirksomheden med henblik på afvikling eller afhændelse i indtil et år efter værgemålets iværksættelse. Da personer, der er under værgemål efter værgemålslovens 5 og 7, ikke fratages den retlige handleevne, vil der i disse tilfælde i princippet være mulighed for, at den, der er under værgemål, disponerer med hensyn til virksomheden. Sådanne aftaler vil eventuelt kunne anses for ikke bindende i medfør af reglen i værgemålslovens 46. Bliver adgangen for den, der er under værgemål, til at disponere på egen hånd et problem i forhold til værgens midlertidige fortsættelse af virksomheden, vil der i øvrigt kunne være grundlag for en ændring af værgemålet, således at den pågældende fratages handleevnen og dermed muligheden for at disponere retligt over virksomheden. Ændringen svarer i øvrigt til den ændring, der blev vedtaget ved 20 og 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) med hensyn til vagtvirksomhed og handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Til nr. 3 I 25, stk. 2, i lov om omsætning af fast ejendom fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person kan blive optaget i ejendomsmæglerregistret. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende skal være myndig og ikke under lavværgemål. der indføres ved værgemålsloven, foreslås det, at bestemmelsen i 25, stk. 2, nr. 2, ændres, således at det bliver en betingelse for at blive registreret som ejendomsmægler, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7. Baggrunden for forslaget er, at personer, der opfylder betingelserne for iværksættelse af værgemål efter værgemålslovens 5 eller 7, ikke findes at burde kunne registreres som ejendomsmægler. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4. Til 13 Næringsloven Til nr. 1-3 I næringslovens 2, stk. 1, fastsættes en række krav, der skal være opfyldt, for at en person har ret til at drive selvstændig næringsvirksomhed som handlende, håndværker og industridrivende. Efter de gældende regler stilles der bl.a. krav om, at den pågældende er myndig eller efter myndighedsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive vedkommende næring, jf. næringslovens 2, stk. 1, nr. 3. Ifølge næringslovens 8 kan en værge for en umyndiggjort dog fortsætte virksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun i indtil et år efter umyndiggørelsen. Ifølge værgemålslovens 43, stk. 1, kan værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, med statsamtets godkendelse tillade, at denne på Copyright 2006 Forlaget Thomson A/S side 9