Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Transkript

1 April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere, der søger patentbeskyttelse i Europa. Det bliver yderligere et redskab i opfinderens værktøjskasse i tillæg til de eksisterende nationale patenter og klassiske europæiske patenter. I dag findes der to muligheder for virksomheder, som ønsker patentbeskyttelse i et europæisk land. Enten søges patent i hvert land for sig, eller der søges om et samlet europæisk patent hos Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). EPO tilbyder en central behandlings- og udstedelsesprocedure, der gælder for de fleste EU-medlemsstater og en række andre lande. Når EPO har udstedt et europæisk patent, skal det valideres (registreres) i hvert af de lande, hvor patentet skal have virkning. Denne validering betyder udgifter i hvert land til bl.a. oversættelse af patentet og nationale gebyrer. Derudover skal der betales en årlig fornyelsesafgift i hvert land, som patentet gælder i, så længe patentrettigheden skal opretholdes. I tilfælde af en retssag vedr. krænkelse af patentet er patentindehaveren tvunget til at håndhæve patentet individuelt i hvert land med store omkostninger til følge. Det nye patentsystem er baseret på det nuværende system. Det er således stadig EPO, der med afsæt i Den Europæiske Patentkonvention regulerer det europæiske samarbejde om patentudstedelse. Indførelsen af enhedspatentet og den fælles europæiske patentdomstol får flere store fordele i forhold til det nuværende system: Enhedspatentet skaber en ensartet beskyttelse i de deltagende 25 medlemsstater. Enhedspatent betyder, at en virksomhed kan søge om patent i 25 af EU-medlemslandene på en gang, da patentet centralt udstedes af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), og der bliver ikke krav om yderligere validering eller oversættelse til de forskellige landes sprog. Den fælles europæiske patentdomstol får eneretten til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Tvisterne kan afgøres i en samlet proces og gælder for samtlige af de 25 EU-lande, der er med i aftalen. I dag skal en krænket virksomhed forsvare sit patent særskilt i hvert enkelt land med store omkostninger til følge. Den fælles patentdomstol skal fortolke reglerne angående enhedspatenter ensartet for alle de deltagende lande.

2 Den fælles europæiske patentdomstol skaber retssikkerhed i patentsager. Den situation, som man tidligere har set, hvor domstolene i et land frifinder for patentkrænkelse, og domstolene i et andet land på samme grundlag dømmer for patentkrænkelse, kan dermed ikke opstå i den nye ordning. Det betyder også, at der opbygges højt specialiserede juridiske kompetencer i patentsager for de deltagende medlemsstater. Enhedspatentet sikrer udbredelsen af patentinformation på alle sprog i EU. Det sker gennem automatisk computeroversættelse, som bliver tilgængelig online og gratis. Hvad er fordelene ved enhedspatentet for virksomhederne? Der er først og fremmest økonomiske fordele, idet patenthavere vil spare på oversættelser og fornyelsesafgifter, når de ønsker et europæisk patent gældende for de 25 medlemslande. For virksomheder, som enten selv har patentporteføljer, eller som kan risikere at krænke andres patenter, er det vigtigt at kunne forudsige, hvorvidt et givet patent er gyldigt, og hvor stort beskyttelsesomfanget i givet fald er. I denne fortolkning indgår oftest udfaldet af tidligere retssager. I dag er retspraksis forskellig ved forskellige landes domstole, hvilket medfører, at samme patent vurderes at have forskelligt beskyttelsesomfang i forskellige lande, eller ydermere at samme patent vurderes ugyldigt i ét land og opretholdes i et andet. En fælles patentdomstol retter op på denne usikkerhed, da domstolen skal fortolke reglerne angående enhedspatenter ensartet for alle de deltagende lande. Retssikkerheden pga. mere ensartede retsafgørelser bliver dermed en meget væsentlig fordel. Kan danske virksomheder risikere at blive sagsøgt i Rumænien? Det er en misforståelse, at danske virksomheder med patentreformen som noget nyt risikerer at blive slæbt for retten i fx Rumænien. Den risiko foreligger også i dag. En dansk virksomhed, som sælger et produkt på det rumænske marked, kan sagsøges for patentkrænkelse i Rumænien. I dag foregår en sådan krænkelsessag på rumænsk og er omfattet af rumænsk lovgivning. Efter indførelsen af den fælles europæiske patentdomstol er det fortsat muligt at blive sagsøgt i Rumænien, såfremt Rumænien altså deltager i en regional filial af patentdomstolen. Der ville dog være den forskel, at en retssag, som evt. skal foregå i Rumænien, ikke skal føres ved en rumænsk domstol eller med rumænsk lovgivning. Det vil derimod være den fælles europæiske patentdomstol bestående af et panel af dommere fra flere forskellige lande, som vurderer sagen efter det fælles retsgrundlag, og arbejdssproget vil højst sandsynligt være engelsk.

3 Er det rigtigt, at det bliver kr. billigere at patentere i Europa? Muligvis. Det vides faktisk endnu ikke præcist, hvor meget billigere det bliver at patentere, men et af hovedformålene er at gøre processen billigere og nemmere for små og mellemstore virksomheder. Fører den fælles patentdomstol til forumshopping? Begrebet forumshopping dækker over en virksomheds overvejelser med det formål at finde frem til netop den domstol i netop det land, hvor det er mest fordelagtigt for en sagsøger at anlægge en retssag. Lovgivningen varierer fra land til land, og udfaldet af en retssag er derfor afhængigt af, hvor den anlægges. I dag skal retssager vedrørende patenter føres land for land. Fremadrettet skal alle retssager om enhedspatentet føres ved én fælles domstol. Som domstolen er udformet med regionale og centrale kamre, vil det være muligt at anlægge en retssag ved et bestemt regionalt kammer, hvis reglerne herfor er opfyldt. Det er her misforståelsen om, at den nye patentreform fører til forumshopping, er opstået. I virkeligheden forholder det sig lige omvendt. I dag planlægges de fleste retssager netop ud fra, om det er patenthaver eller krænker, som stævner, og det betyder blandt andet, at mere end 80 procent af alle retssager vedr. patenter i dag anlægges ved tyske domstole, netop fordi domstolene der anses for at være kompetente og lovgivningen klar. Det er et grundlæggende fundament ved den fælles patentdomstol, at det er samme lov og samme praksis, der gælder for alle 25 lande. Det betyder, at uanset hvor retssagen anlægges, så føres den med udgangspunkt i samme lov. Harmoniseringen ved de forskellige regionale domstolskamre bliver sikret ved, at der inden hver retssag nedsættes et dommerpanel bestående af dommere fra forskellige lande. Derved undgås evt. påvirkning af nationale særinteresser, og samtidig sikres mere ensartede afgørelser, end det hidtil er set i Europa. Vil EU-patentet føre til flere softwarepatenter og patenter på gener? Allerede nu er der sejlivede myter i den danske debat forud for den danske folkeafstemning om en eventuel dansk tilslutning til EU s patentdomstol. En af myterne er, at EU-patentet medfører flere softwarepatenter og patenter på gener. Det er imidlertid forkert. I forhold til selve patenteringen er der ingen ændringer i forhold til udstedelsesprocessen (og dermed hvad der kan og ikke kan patenteres) som vi kender den i dag fra europæiske patenter. Det er fortsat Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) der forestår sagsbehandlingen, og det er fortsat EPO-lovgivningen, der er gældende.

4 Er det en fordel for danske virksomheder at stå uden for enhedspatentet og den fælles patentdomstol? Først og fremmest skal det siges, at hvis danskerne stemmer nej, så fortsætter de øvrige 24 deltagende lande uden Danmark. Det betyder, at uanset udfaldet af folkeafstemningen den 25. maj 2014 så bliver enhedspatentet et faktum. Dermed er spørgsmålet alene, om Danmark er med eller ej. Hvis Danmark står uden for ordningen, så skal danske virksomheder stadig ansøge om et fælles enhedspatent med virkning i de deltagende lande, men hvis de samtidig også ønsker, at patentet skal gælde i Danmark, skal de samtidig, med yderligere omkostninger til følge, ansøge om et nationalt patent. Danske virksomheder kan også sagsøges ved den fælles patentdomstol, såfremt de måtte krænke andres enhedspatenter. Her vil danske virksomheder dog lide under, at Danmark står uden for ordningen, dersom de ikke har patentrådgivere, som kan repræsentere dem ved patentdomstolen, til rådighed, og derudover kan retssagerne ikke anlægges ved et lokalt domstolskammer i Danmark. Danske dommere får heller ikke opbygget erfaring og kompetencer inden for systemet, fordi de ikke kan deltage aktivt i arbejdet med den fælles domstol og dermed ikke kan erfaringsudveksle med dommere fra resten af EU. Med andre ord, Danmark får ingen medindflydelse og direkte erfaring med ordningen, selvom danske virksomheder vil blive konfronteret med enhedspatentet og domstolen, når de bevæger sig ud over landets grænser. Kan danske virksomheder ikke bare tage patent i Danmark? Jo, men de færreste har gavn af denne strategi. De fleste danske, innovative virksomheder har interesser i flere lande og markeder end Danmark. Og det hører derfor til sjældenhederne i dag, at virksomheder kun søger om et nationalt patent i Danmark. Siden Danmark kom med i Den Europæiske Patentkonvention i 1990, har langt de fleste danske virksomheder benyttet det europæiske patentsystem. Eftersom enhedspatentet per automatik dækker alle medlemslandene i det forstærkede EU-samarbejde, vil det derfor både give danske virksomheder mulighed for at dække sig ind på eksisterende markeder i Europa og åbne mulighed for at være til stede på nye markeder fx via licens til lokale virksomheder. Hvorfor skal vi til folkeafstemning om den fælles europæiske patentdomstol den 25. maj? Justitsministeriet har vurderet, at forholdet mellem den nye fælles EUpatentdomstol og Grundlovens 20 medfører afgivelse af dansk suverænitet. Dansk deltagelse forudsætter derfor enten et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer eller en folkeafstemning. Ifølge Grundlovens 20 skal flere end 5 ud af 6 medlemmer af Folketinget støtte forslaget. Det betyder helt konkret, at flere end 150 ud af de 179 folketingsmedlemmer skal støtte forslaget, før det kan vedtages. Aftalen om patentdomstolen blev ikke støttet af 5 ud af 6 medlemmer af Folketinget, idet Enhedslisten og Dansk Folkeparti var imod.

5 Derfor skal aftalen om den fælles patentdomstol til folkeafstemning den 25. maj 2014, samme dag som valget til Europa-Parlamentet finder sted. Ved folkeafstemningen den 25. maj 2014 skal der stemmes for eller imod den fælles patentdomstol. Hvis et flertal af de vælgere, som deltager i afstemningen, stemmer imod lovforslaget, bortfalder det. Det er dog et krav, at dette flertal skal bestå af mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede jævnfør Grundlovens 20. Hvad sker der, hvis Danmark ikke tilslutter sig den fælles europæiske patentdomstol? Såfremt Danmark vælger at stå uden for den fælles patentdomstol, kan konsekvensen være, at færre patenter udtages i Danmark og dermed potentielt, at antallet af produkter/investeringer i det danske marked reduceres, og det kan potentielt koste arbejdspladser. Ydermere opbygges de juridiske kompetencer ikke hos danske myndigheder. Danmark og danske virksomheder er dermed nødsaget til at søge patentmæssig rådgivning uden for Danmark. Et højt lokalt, fagligt niveau inden for patentrådgivning indvirker positivt på innovative virksomheders interesse for at investere i Danmark. Et begrænset fagligt niveau får negativ betydning for Danmark i konkurrencen med andre EU-lande. Lægemiddelindustrien mærkede fx tydeligt de negative følger af, at Danmark med forsinkelse tiltrådte European Patent Convention i Danske virksomheder blev nødt til at bruge udenlandske patentrådgivere i forbindelse med ansøgninger om europæiske patenter, og den danske rådgiverbranche fulgte derfor ikke fuldt ud med i den europæiske udvikling, hvilket tog lang tid at indhente. Det er derfor vigtigt for den danske rådgiverbranches kompetencer, at Danmark kommer med fra starten. Kontakt Lægemiddelindustriforeningen info@lif.dk