Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
|
|
- Charlotte Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger for et enkelt år. Det kan resultere i et unuanceret billede og i værste fald fejlslutninger. Man kan få en større indsigt ved også at betragte indkomstforskellene i et livsperspektiv. I et enkelt år vil en del af indkomstforskellene skyldes aldersbetingede indkomstforskelle, der kan henføres til fx studietid og tilbagetrækning, samt midlertidige indkomstudsving, som fx kan skyldes kortvarig ledighed, eller at selvstændiges indkomster er meget konjunkturafhængige. Ved at betragte indkomstfordelingen over livsforløb tages højde for aldersbetingede indkomstforskelle og midlertidige indkomstudsving. Indkomstforskellene er derfor væsentligt mindre i et livsperspektiv end i ét enkelt år. Denne analyse viser, at indkomsten i et livsforløb kan bidrage til et mere retvisende billede, når man fx skal vurdere målretningen af sociale ydelser og effekten af reformer. De indkomsterstattende ydelser er i sagens natur målrettet personer med relativt lav indkomst i det år, de modtager dem. Målretningen er imidlertid svagere set over livsforløb. Det gælder især for SU, der udbetales til studerende, som har en relativt lav indkomst i det enkelte år, men som typisk opnår en relativt høj indkomst set over livet. Ved vurdering af reformers effekter på indkomstfordelingen er det særligt vigtigt også at betragte virkningerne set i livsperspektiv. Skattereformen øger eksempelvis den disponible indkomst for personer i beskæftigelse i det enkelte år, og dermed indkomstforskellene. Reformen øger imidlertid indkomstforskellene væsentligt mindre i et livsperspektiv end i ét enkelt år, idet næsten alle har perioder i beskæftigelse gennem livet. Indkomsten varierer over livet... Arbejdsmarkedstilknytning og dermed indkomsten varierer over livsforløbet. Yngre personer i den erhvervsaktive alder er ofte uddannelsessøgende og har derfor typisk en disponibel indkomst noget under gennemsnittet, mens den øvrige del af personerne i den erhvervsaktive alder typisk har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en disponibel indkomst over gennemsnittet, jf. figur 1. For personer over 64 år, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er den gennemsnitlige disponible indkomst lidt under gennemsnittet. Økonomisk Analyse November 212 1
2 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 1 Disponibel indkomst opdelt på arbejdsmarkedstilknytning i ét enkelt år*, udvalgte grupper Figur 2 Disponibel indkomst opdelt på alder i ét enkelt år* 1. kr. 1. kr. 3 3 Gennemsnit 1. kr. 1. kr. 3 3 Gennemsnit Uddannelsessøgende Efterlønsmodtagere Fuldt beskæftigede Over 64-årige Alder Anm: 18-9-årige. Opgørelsen af den disponible indkomst er defineret i Økonomisk Analyse nr. 5, august 212 Indkomstfordeling og indkomstudvikling. Note:*) 21. Anm.: Gennemsnitlig disponibel indkomst for årige. Faldet i den gennemsnitlige disponible indkomst frem til midten af 2 erne afspejler, at mange flytter hjemmefra, og at indkomsten opgøres på familieniveau. Note: *) 21. Op til 4 års alderen, hvor mange er studerende eller nyuddannede i begyndelsen af et arbejdsliv, er den gennemsnitlige disponible indkomst under gennemsnittet, jf. figur 2. Personer mellem 4 erne og midten af 6 erne har derimod en gennemsnitlig indkomst over gennemsnittet. Efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er indkomsten igen lavere end gennemsnittet.... og påvirkes af midlertidige forhold Indkomstfordelingen i ét enkelt år er også påvirket af, at nogle personer oplever midlertidige indkomstudsving som følge af fx kortvarig ledighed. Personer med midlertidig lav eller høj indkomst kan i et livsperspektiv have en normal indkomst. Eksempelvis har 475. personer afsluttet et forløb med arbejdsløshedsdagpenge i løbet af 211, jf. tabel 1. Langt størstedelen er imidlertid kun berørt i kort tid. Omkring 83 pct. af de berørte havde modtaget a-dagpenge i mindre end ½ år. 2 Økonomisk Analyse November 212
3 ØKONOMISK ANALYSE Tabel 1 A-dagpengeforløb og varighed 211 Afsluttede forløb, antal 475. Varighed under ½ år, pct. 83 Varighed over ½ år, pct. 17 Anm: Afsluttede a-dagpengeforløb i 211. Et forløb er defineret som et antal sammenhængende dage med samme ydelse eller grupper af ydelser. Efter én dag uden ydelse bliver forløbet betragtet som afsluttet. For a-dagpenge indgår ferie fra ledighed, dvs. ferie der ligger umiddelbart efter en periode med a-dagpenge, på samme måde som a-dagpenge. Kilde: Tilsvarende er omkring 4 ud af 1 af de personer, der var fuldt ledige i ét enkelt indkomstår, ikke længere en del af gruppen året efter, jf. figur 3. Økonomisk Analyse November 212 3
4 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 3 Afgang fra gruppen af fuldt ledige mv. i 2, 24 og Anm: I figuren følges de personer, der var fuldt ledige mv. i et enkelt år, fx 2. Inklusive tilbagefald til fuld ledighed. Fuldt ledige mv. omfatter her personer, som i året kun har indkomst fra støttet beskæftigelse eller indkomst i form af syge- eller barselsdagpenge, ydelser fra a-kasse, kontanthjælp mv. En anden gruppe, der ofte oplever midlertidige udsving i indkomsterne, er selvstændige. Ca. 4 pct. af de selvstændige havde i 21 en negativ disponibel indkomst, mens kun ca. 1,2 pct. havde en negativ disponibel indkomst i hvert af årene 28-21, jf. tabel 2. 4 Økonomisk Analyse November 212
5 ØKONOMISK ANALYSE Tabel 2 Selvstændiges disponible indkomster 21 Selvstændige, antal personer 153. Negativ disponibel indkomst i 21, pct. 4, Negativ disponibel indkomst i 29 og 21, pct. 2, Negativ disponibel indkomst i 28, 29 og 21, pct. 1,2 Anm.: Selvstændige er her afgrænset som personer med indkomst fra selvstændig virksomhed, herunder indkomst som medarbejdende ægtefælle, og lønindkomst under niveauet for personfradraget. Indkomster i et livsperspektiv giver et mere nuanceret billede Ved at tage udgangspunkt i indkomsten i et livsperspektiv tages så vidt muligt højde for nulevende personers placering i livsforløbet. Fx får en studerende typisk en væsentlig stigning i den disponible indkomst senere i livet. Tilsvarende gælder, at en arbejdsløs på andre tidspunkter af livet typisk får en større disponibel indkomst end i den øjeblikkelige situation med ledighed. Der findes ikke indkomstoplysninger, der dækker hele livsforløb, og selv om sådanne oplysninger var tilgængelige, ville de være svære at fortolke i et samtidigt eller fremadrettet perspektiv. De observerede indkomstforskelle ville afspejle samfundsmæssige forhold, der ikke længere er gældende, som lovgivning, arbejdsmarkedstilknytning mv. For at kunne vurdere betydningen af aktuelle regler og økonomiske forhold samt ændringer heri er det derfor nødvendigt at sammensætte fiktive livsforløb. Sådanne livsforløb dannes her ved at tage udgangspunkt i oplysninger om de samme personer i 2 år i træk. Oplysningerne sammensættes ved at forlænge det pågældende livsforløb med oplysninger om en person med samme karakteristika, jf. bilag 1. I denne analyse er de fiktive livsforløb dannet med udgangspunkt i oplysninger om de samme personer i 29 og 21. Indkomstforskellene i et livsperspektiv er væsentligt mindre end i ét enkelt år. I ét enkelt år udgør indkomstforskellene målt ved gini-koefficienten knap 26 pct., mens gini-koefficienten i et livsperspektiv kun udgør ca. 13 pct., jf. figur 4. Økonomisk Analyse November 212 5
6 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 4 Indkomstforskelle målt ved gini-koefficienten Enkelt år* 4 år** Livsforløb Anm: Gini-koefficienten er et udtryk for indkomstforskellene i samfundet. Hvis alle havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være lig pct. Hvis én person havde den samlede indkomst, ville ginikoefficienten være lig 1 pct. Note: *) 21, **) Gennemsnitlig disponibel indkomst for for personer, der kan genfindes i alle år. Indkomstforskellene set i et livsperspektiv kan i vid udstrækning tilskrives forskelle i personers evner og muligheder samt valg i forbindelse med uddannelse, karriere, arbejdstid mv., mens indkomstforskelle i ét enkelt år, som nævnt, også afspejler andre forhold, som fx aldersbetingede indkomstforskelle. Færre personer har lave indkomster set i et livsperspektiv Mindre indkomstforskelle i et livsperspektiv end i et enkelt år betyder også, at andelen med en lav livsindkomst er mindre end lavindkomstgruppen i ét enkelt år. I 21 havde godt 6 pct. af befolkningen en disponibel indkomst under 5 pct. af medianindkomsten, heraf havde (kun) omkring 1 pct. en disponibel indkomst under 5 pct. af median- 6 Økonomisk Analyse November 212
7 ØKONOMISK ANALYSE indkomsten i 4 år i træk. Set i et livsperspektiv reduceres andelen med indkomster under 5 pct. af medianlivsindkomsten yderligere til,3 pct., jf. figur 5. Figur 5 Personer med indkomst under henholdsvis 5 pct., 6 pct. og 7 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen Livsforløb 5 pct. (lavindkomstgruppen) 6 pct. 7 pct. Anm.: Årlig disponibel indkomst i og årligt gennemsnitlig disponibel indkomst over livet indeholder personer med indkomst under henholdsvis 5 pct., 6 pct. og 7 pct. af medianindkomsten hvert år fra 27 til 21. Andelen med livsindkomster under 7 pct. af medianlivsindkomsten (på knap 5 pct.) svarer omtrent til andelen af personer med indkomster under 5 pct. af medianindkomsten i 21. Er de sociale ydelser målrettede? De sociale ydelser er som hovedregel målrettet personer med relativt lave indkomster. For mange af ydelserne gælder imidlertid, at målretningen er svagere i et livsperspektiv. De sociale ydelser reducerer i ét enkelt år indkomstforskellene målt ved gini-koefficienten med godt 6 Økonomisk Analyse November 212 7
8 ØKØNOMISK ANALYSE pct.point, mens reduktionen af indkomstforskellene set i et livsperspektiv kun udgør ca. 4 pct.point, jf. tabel 3. Tabel 3 Sociale ydelser: Omfordelende effekter i ét enkelt år og i et livsperspektiv Enkelt år* Livsforløb point Førtidspension -,8-1,9 Mere omfordelende i et livsperspektiv. Folkepension -2,5 -,6 Ydelser fra A-kasse -,4 -,3 Mindre omfordelende i et livsperspektiv. Kontanthjælp -1,3 -,8 Boligstøtte -,5 -,4 Børnefamilieydelse -,1 -, Børnetilskud -,1 -, Ikke omfordelende i et livsperspektiv. Statens uddannelsesstøtte (SU) -,8, Tidlig tilbagetrækning,2 -,1 Kun svagt omfordelende i et livsperspektiv. I alt -6,2-4, Anm.: Dekomponering af indkomstforskellene med udgangspunkt i personernes placering i indkomstfordelingen for disponibel indkomst. Livsforløb er afgrænset til 18-9-årige. Til ydelser fra a-kasse regnes ydelser fra a-kasse og tilbagebetalt efterlønsbidrag. Tidlig tilbagetrækning er sammensat af efterløn, overgangsydelse og delpension. Kontanthjælp er bl.a. sammensat af kontanthjælp, revalidering og integrationsydelse. Note: *) 21. Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellen. Førtidspension er mere omfordelende, når man sammenligner hele livsforløb i stedet for ét enkelt år. Førtidspension tilfalder således personer, som har en relativt lav livsindkomst. Omvendt er SU ikke omfordelende i et livsperspektiv. Forklaringen er, at SU udgør omtrent samme andel af den disponible indkomst i alle livsindkomstdeciler, jf. figur 6. 8 Økonomisk Analyse November 212
9 ØKONOMISK ANALYSE Figur 6 Statens uddannelsesstøtte (SU) som andel af disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler Figur 7 Disponibel indkomst over livet opdelt på uddannelsesniveau kr. 1. kr Gennemsnit KVU MVU LVU Ufaglært Faglært Enkelt år* Decil Livsforløb Anm: Opdelt på indkomstdeciler for henholdsvis indkomst i 21 og livsindkomst. Note: *) 21. Anm: Årlig gennemsnitlig disponibel indkomst over livet. Uddannelsesniveau ved 5 år. KVU: Kort videregående uddannelse, MVU: Mellemlang videregående uddannelse og LVU: Lang videregående uddannelse. Den største SU-betaling i kr. og øre modtages naturligvis af højtuddannede, som har den højeste livsindkomst, jf. figur 7. Virkningen af skattereform Ved vurdering af reformer er det ligeledes vigtigt at betragte fordelingsvirkningerne i et livsperspektiv. I juni 212 indgik regeringen en aftale om en skattereform med Venstre og Det Konservative Folkeparti, jf. Aftale om skattereform. Aftalen sænker blandt andet skatten på arbejde. Fuldt indfaset medfører aftalen samlet set en fremgang i den disponible indkomst for personer i indkomstdecil i et enkelt år, mens den disponible indkomst for personer i 1. indkomstdecil reduceres, jf. figur 8. I et livsperspektiv udlignes virkningerne på den disponible indkomst betragteligt. Økonomisk Analyse November 212 9
10 ØKØNOMISK ANALYSE Figur 8 Virkning af Aftale om skattereform på den disponible indkomst fuldt indfaset i ét enkelt år og over livsforløb opdelt på indkomstdeciler 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Decil 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Enkelt år* Livsforløb Anm.: Opdelt på indkomstdeciler for henholdsvis indkomst i 21 og livsindkomst. 223-regler og 213 prisniveau. Note: *) Fuldt indfaset. Kilde: L 194 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven samt egne beregninger på lovmodellen. I et livsperspektiv har næsten alle perioder i beskæftigelse og opnår derved en forøgelse af rådighedsbeløbet ved nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst. Samtidig har alle også typisk perioder med overførselsindkomst. Skattereformen forøger således i væsentligt mindre omfang indkomstforskellene i et livsperspektiv end i ét enkelt år, jf. tabel 4. Vurderes fordelingsvirkningerne af reformer, som fx skattereformen, alene på baggrund af virkningen på indkomsterne i ét enkelt år, kan det derfor resultere i et unuanceret billede. 1 Økonomisk Analyse November 212
11 ØKONOMISK ANALYSE Tabel 4 Skattereformens virkning på indkomstforskellene Enkelt år* Livsforløb Gini-koefficient 25,7 13,1 point Ændring i gini-koefficient,27,16 Anm.: Livsforløb er afgrænset til 18-9-årige. Gini-koefficienten er et udtryk for indkomstforskellene i samfundet. Hvis alle havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være lig. Hvis én person havde den samlede indkomst, ville gini-koefficienten være lig 1 (1 pct.). Note: *) 21. Kilde: L 194 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse og personskatteloven samt egne beregninger på lovmodellen. Der kan opnås yderligere indsigt ved også at betragte et restlivsperspektiv, der beskriver den disponible indkomst i den resterende del af livet for nulevende personer, jf. bl.a. regeringens forslag til skattereform (maj 212), Danmark i arbejde, Skattereform. Økonomisk Analyse November
12 ØKØNOMISK ANALYSE Bilag 1 Fiktive livsforløb Livsindkomsterne er beregnet ud fra såkaldte fiktive livsforløb, som er dannet ved hjælp af statistisk match med udgangspunkt i et flerårigt panel. Livsindkomsterne repræsenterer de samfundsmæssige forhold i 29 og 21 korrigeret for inflation og vækst. Der dannes i alt ca. 22. fiktive livsforløb. De sammensatte livsforløb dækker livsforløbet fra det 18. til det 9. år. Hvert livsforløb består af oplysninger fra op til 73 personer, der for hver alder matches ud fra 7 kriterier: Køn, antal voksne i familien, antal børn i familien, uddannelsesniveau, boligtype, kapitalindkomstkategorier og disponibel indkomst. Livsindkomsten dannes ved for hvert livsforløb at beregne gennemsnittet af de årlige indkomster for de personer, som livsforløbet er sammensat af, jf. eksempel nedenfor. Indkomst over livet 1. Kr. 1. Kr. 15 Årlig indkomst Livsindkomst 1 5 Studerende Erhvervsaktiv Pensionist Udgangspunktet for det statistiske match er personer i alderen 5 år i 21. Uddannelsesniveauet er højest blandt de yngre aldersklasser i befolkningen og lavest i den ældre del af befolkningen. Ved at tage udgangspunkt omtrent i midten af aldersfordelingen bliver det gennemsnitlige uddannelsesniveau for livsforløbene repræsentativt for den midaldrende del af befolkningen og dermed lidt højere end det faktiske uddannelsesniveau for de ældste og lidt mindre end for de yngste. Det er umiddelbart en fordel at optjene indkomsten så tidligt som muligt i livsforløbet, da eventuel opsparing kan forrentes, og forbrugsmuligheder nemmere kan fordeles frit over livsforløbet. Dette taler for at diskontere de årlige indkomster med realrenten efter skat, hvilket vil betyde, at indkomster optjent tidligt i livsforløbet indgår med større vægt i livsindkomsten end indkomster optjent sent i livsforløbet. Omvendt betyder teknologiske fremskridt mv., at realindkomsterne vokser år for år. Hvis denne vækst indbygges i livsforløbene, vil det indebære, at indkomster optjent sent i livsforløbet vil indgå med størst vægt i livsindkomsten. Det antages i beregningen, at væksten svarer til realrenten. Det betyder, at de to modsatrettede effekter går ud, og indkomst uanset optjeningstidspunkt har samme vægt. Hele livsforløbet regnes således i 21 pris- og indkomstniveau. I datagrundlaget korrigeres indkomsterne for perioden 29 (fordelt på aldersklasser) til 21-niveau. 12 Økonomisk Analyse November 212
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereEnhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden
6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereIndkomstfordeling og indkomstudvikling
Indkomstfordeling og indkomstudvikling Nyt kapitel Danskernes disponible indkomst er steget med 1½ pct. årligt siden midten af erne. Det er lidt lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereEfterlønsordningen i dag
Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mere