Landbrugets realkreditgæld 2015

Transkript

1 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216

2 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne. Landbrugets gæld optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276,8 mia. kr. ultimo 215, hvilket er et fald svarende til 45,7 mio. kr., i forhold til ultimo 214. I 215 udgjorde det samlede bruttonyudlån i realkreditinstitutterne 53,1 mia. kr. Det er 1,6 mia. kr. mindre end i 214. Bidragssatserne i realkreditinstitutterne steg igen i 215, og udgjorde i gennemsnit,99 procent for en gennemsnitlig heltidsbedrift. Population Den anvendte populationsafgrænsning i gælds- og renteforholdsundersøgelsen følger nationalbankens definition. Realkreditinstitutternes udlånsstatistik medtager derfor også udlån til ejendomme, der ikke drives som et selvstændigt brug, hvor jorden kan være bortforpagtet til en anden ejendom. Det antages, at størstedelen af de bortforpagtede arealer og bygninger indgår i landbrugsproduktion via en anden landmand, hvorved det er landbrugsindtjeningen, der skal servicere gælden. Den opgjorte gæld er således gælden i landbrugserhvervet inklusiv realkreditgælden på til forpagtede aktiver. Tabel 1. Landbrugets gæld i realkreditinstitutterne ultimo året, mio. kr Ændring Realkreditinstitutterne i alt Lån med fast rente Lån med variabel rente Lån med afdrag Afdragsfrie lån Kilde: Realkreditinstitutterne Landbrugets gæld i realkreditinstitutterne Det fremgår af tabel 1, at erhvervet sænkede den samlede gæld i realkreditinstitutterne fra ultimo 214 til ultimo 215 med 45,7 mio. kr. Det betød, at landbruget i 215 endte med en realkreditgæld på 276,8 mia. kr. Af tabel 1 fremgår det også, at faldet er afstedkommet af, at de fastforrentede lån er steget med 4, mia. kr., mens de variabelt forrentede lån er faldet med 4,1 mia. kr. På samme måde er lån med afdrag steget med knap 2, mia. kr., og der har været et fald i samme størrelse i de afdragsfrie lån. Realkreditinstitutternes bruttoudlån til landbruget var i 215 lavere end i 214, jf. figur 1. Der er sket et fald på 1,6 mia. kr., hvilket gør, at bruttoudlånet til landbrug endte på 54, mia. kr. i 215. Når overførsler, indfrielser og afdrag trækkes fra, fås et negativt nettoudlån på,5 mia. kr. Faldet skyldes primært en stigning i afdrag siden 214, men også strukturudviklingen, der har medført et faldende antal landbrugsejendomme i statistikken. Figur 1. Realkreditinstitutternes brutto og nettoudlån til landbruget, mia. kr Bruttoudlån Nettoudlån Kilde: Realkreditrådet Anm: 216-tal indeholder kun 1. kvartal Landbruget havde samlet set optaget lån med variabel rente for 239,7 mia. kr. ved udgangen af 1

3 215. Det svarer til 86,6 procent af erhvervets samlede restgæld i realkreditinstitutterne. Andelen af nye lån med variabel rente er faldet. Når man betragter det samlede bruttoudlån i 215, udgjorde de variabelt forrentede lån 71,6 procent. Der er tale om et fald på 9,6 procentpoint fra 214, jf. figur 2. Det er sket som følge af, at mængden af bruttonyudstedte lån er faldet, samtidig med at der er blevet ydet flere fastforrentede lån og færre variabelt forrentet. Figur 2. Variabelt forrentede låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld hos realkreditinstitutterne, pct. 1% 95% 9% 85% 8% 75% 7% pct. Nyudlån Pct. af restgæld 65% Kilde: Gældsundersøgelse Af figur 3 fremgår det, at 6,8 procent af landbrugets restgæld i realkreditinstitutterne er optaget med afdragsfrihed. Andelen af gælden med afdragsfrihed er således på niveau med året før. I 215 blev 52,1 procent af landbrugets nye realkreditlån optaget med afdragsfrihed, hvilket er et fald på 6,9 procentpoint i forhold til året før og periodens laveste niveau. Figur 3. Afdragsfrie låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld, pct. 9% 8% 7% 6% 5% Bruttonyudlån Restgæld 4% Af figur 4 fremgår fordelingen af de samlede afdragsfrie lån målt på antal tilbageværende afdragsfrie år. Her fremgår det, at ca. 32 procent af de afdragsfrie lån har op til 2 år tilbage af den afdragsfrie periode. Ifølge den nuværende lånestruktur betyder det, at over halvdelen af de afdragsfrie låns afdragsfrihed vil udløbe i perioden Udløbet af den afdragsfrie periode kan medføre et øget likviditetstræk for erhvervet. Afhængigt af bedrifternes økonomiske og finansielle situation, får en del landbrugsbedrifter genbevilget afdragsfrihed, når den afdragsfrie periode udløber. De forskellige kreditinstitutters vilje til at yde genbevilling af afdragsfriheden varierer dog både i omfang og løbetid. Figur 4. Restgælden af afdragsfrie lån fordelt på antal tilbageværende afdragsfri år, pct. 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7år 8 år 9 år 1 år Andelen af landbrugets realkreditgæld, der er baseret på pengemarkedsrenter er angivet i tabel 2. I forhold til 214 er denne type gæld steget fra 19,3 mia. kr. til 125,2 mia. kr. Dermed udgør gælden baseret på pengemarkedsrenter 45,2 pct. af realkreditgælden ultimo 215. Til sammenligning udgjorde lån baseret på pengemarkedsrenter i 214 blot 39,5 pct. Tabel 2. Realkreditgæld baseret på pengemarkedsrenter, mia. kr Realkreditgæld i alt 276,9 276,8 -,1 Årlig ændring Gæld baseret på pengemarkedsrenter 19,3 125,2 15,9 - Heraf CIBOR/CITA Pct. 58,3 (21,1 %) 76,7 (27,7 %) 18,4 (115,7 %) - Heraf EURIBOR Pct. 5,9 (18,4 %) 48,5 (17,5 %) -2,4 (-15,1 %)

4 Det fremgår ligeledes af tabellen, at stigningen i pengemarkedsrentelånene udelukkende skyldes, at CIBOR/CITA-lånene er steget siden 214. En analyse fra SEGES viser, at den gennemsnitlige bidragssats for heltidslandbrug i 215 udgjorde,99 procent. Det er en stigning på,16 procentpoint fra 212, hvor bidragssatsen i gennemsnit udgjorde,83 procent. 8 pct. af alle heltids landmændene betaler et administrationsbidrag mellem,7 og 1,3 procent, jf. figur 5. Analysen viser også, at ca. halvdelen betaler en bidragssats mellem,9 og 1,2 procent, mens ca. hver tiende heltidslandmand oplever en bidragssats under,7 procent. I den anden ende af skalaen viser analysen, at ca. 18 procent i 215 måtte betale en bidragssats over 1,2 pct. Figur 5. Bidragssatser for heltidslandbrug, pct Kilde: SEGES Administrationsbidraget på realkreditlån er generelt steget siden starten af den økonomiske og finansielle krise. Der er tale om mere end en fordobling af den gennemsnitlige bidragssats fra 28 til 215. Det ser dog ud til, at stigningstakten er bremset op. Analysen viser, at de gennemsnitlige bidragssatser steg,3 procentpoint fra 214 til 215. Samtidig er der stor variation i størrelsen af de betalte bidragssatser. Denne variation viser, at realkreditinstitutterne i større omfang end tidligere anvender prisdifferentiering på udlån til landbruget. Figur 6. Realkreditinstitutternes tab på landbrug, mio. kr. 35 Tab (tabt i året) Kilde: Finanstilsynet Realkreditinstitutternes tab på landbrugsudlån steg i perioden 28 til 213, jf. figur 6, hvorefter der er sket et markant fald i de årlige tab. I 213 udgjorde realkreditinstitutternes tab knap 333 mio. kr., mens tabet i 215 faldt til 65 mio. kr. Når man betragter perioden , udgør institutternes akkumulerede tab knap 1,5 mia. kr. Mens der er sket et fald i institutternes tab på landbrugsudlån, er nedskrivningerne (reserveret til fremtidige tab) stegt med ca.,3 mia. kr. i 215. Derved udgjorde de samlede nedskrivninger 1,36 mia. kr. ultimo 215, jf. figur 7. Faldet i realkreditinstitutternes tab, kan skyldes en forsinkelse i opgørelsen af tab på de enkelte engagementer. Tab og nedskrivninger bør derfor ses i sammenhæng. Figur 7. Realkreditinstitutternes nedskrivninger på lån til landbruget, mio. kr. 1.6 Nedskrivninger (ultimo året) Kilde: Finanstilsynet De stigende nedskrivninger skyldes en kombination af øgede krav til kreditinstitutterne og landbrugets aktuelle økonomiske situation.

5 Figur 8. Andel af udlån fordelt efter LTV, pct. 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % -4% 4-6% 6-8% 8% > Figur 9. Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til husholdninger: personligt ejet selskaber, pct. 5,2 5,1 5, 4,9 4,8 4,7 4,6 Figur 8. viser restgælden fordelt på LTV (loan-tovalue). Det fremgår, at 7 procent af det samlede udlån til landbruget har en LTV i laveste bånd, -4 procent. Samtidig kan man se, at kun cirka 2 procent af restgælden i realkreditinstitutterne ligger med en LTV over 8 procent. Pengeinstitutternes rentemarginal Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til personligt ejede selskaber er faldet fra 5,1 procent i september 214 til 4,7 pct. ultimo 215 jf. figur 9. Det skal bemærkes, at disse tal dækker over en betydelig spredning. Kilde: Danmarks Statistik (DNRURPI) Brutto og nettoinvesteringer Der er opbygget et investeringsefterslæb, som kan true erhvervets konkurrenceevne. Figur 1 viser, at landbrugets samlede investeringer i bygninger, inventar og grundforbedringer i 214 lå lidt under niveauet i 213. De lave bruttoinvesteringer overgås for 6. år i træk af afskrivningerne, hvilket betyder, at der fortsat opleves negative nettoinvesteringer. Figur 1. Brutto og nettoinvesteringer for landbrug, gartneri og pelsdyr i bygninger, inventar og grundforbedringer, mia. kr. 16 Bruttoinvesteringer 14 Nettoinvesteringer Kilde: Danmarks Statistik (JB2) Bemærkning: Regnskabstal 215 for landbrug offentliggøres først i okt. 16

6 Supplerende tabel 1. Landbrugets bruttonyudlån, mio. kr Ændring Bruttonyudlån i alt Fastforrentet Variabelt forrentet Heraf CIBOR/CITA- lån Heraf EURIBOR-lån Heraf andre Afdragsfrie lån Lån med afdrag Supplerende tabel 2. Landbrugets restgæld, mio. kr Ændring Restgælden i alt Fastforrentet Variabelt forrentet Heraf CIBOR/CITA-lån Heraf EURIBOR-lån Heraf andre Afdragsfrie lån Lån med afdrag