Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold.

Transkript

1 Dyrkningsvejledning Ajourført den 15. maj 2003 Silomajs Produktionsmål Produktionsmålet i majs til ensilering er et udbytte på mindst FE pr. ha under gode dyrkningsforhold. Foderværdien skal svare til 1,1-1,2 kg tørstof pr. FE og indholdet af tørstof skal være pct. Klima De bedste klimatiske betingelser for dyrkning af silomajs findes langs kysterne, hvor majs kan nå at få en god kolbeudvikling med et tørstofindhold på pct. i hele planten, inden frost standser væksten i efteråret. Majsdyrkningen er usikker i områder, hvor nattefrost optræder tidligt i efteråret. I vindudsatte områder er det vigtigt med gode læforhold, der i kombination med arealhældning mod syd har stor betydning for et godt dyrkningsresultat. Jordbund De bedste dyrkningsbetingelser findes på milde mineraljorder, og især når de letteste kan vandes. Meget svær og kold lerjord er uegnet til majsdyrkning. Majs trives bedst ved Rt 6,0-7,0, afhængig af jordtype. På overkalkede jorder præges majsen let af mangel på bor og mangan. Sædskifte Majs bør så vidt muligt indgå i et sædskifte. Forfrugtsværdien svarer til rodfrugternes. Hvis der kun er få marker, der egner sig til majs, kan majs dyrkes i monokultur. På disse arealer opstår der efter få år ofte problemer med rodukrudt som kvik, agerpadderokke, følfod og tidsel. Grøn skærmaks og alm. hanespore er græsukrudtsarter, som indslæbes på majsarealer, og de har store muligheder for opformering, såfremt majs dyrkes i monokultur og der ikke sættes ind mod dem i ukrudtsbekæmpelsen. Sortsvalg Middeltidlige og sildigere sorter foretrækkes på øerne og langs kysterne i den sydlige halvdel af Jylland. I køligere områder med en kortere frostfri vækstperiode bør der foretrækkes tidlige sorter. På hovedparten af majsarealet bør man vælge sorter, som i forsøgene har givet et højt og stabilt udbytte i flere år. Sorten skal have en god standfasthed og en god resistens mod kulde og fusarium. I SortInfo/Afgrøder/Majshelsæd, Grøn Viden samt i Oversigt over Landsforsøgene er der oplysninger om de enkelte sorters udbytte-, dyrknings- og kvalitetsegenskaber.valg af 2-3 sorter øger dyrkningssikkerheden. Så sorterne i hver sin mark eller i hver sin del af marken. Jordbehandling Forårspløjning må foretrækkes til majs, hvor det er muligt. Hvis ikke, hæves jordtemperaturen om foråret ved at harve ned til 15 cm's dybde ad flere gange. Tilberedningen af såbedet skal begynde mindst 8-10 dage før såning, så såbedet har tid til at varme op. Først udbringes der gylle, som nedfældes eller nedharves straks. Efter et par dage med godt vejr bringes evt. fast husdyrgødning ud, og den varme overjord pløjes ned i cm s dybde. På lettere jord pakkes jorden med en furepakker eller tromle. På let jord kan der fint sås lige efter en furepakker. Tromlet jord eller tungere jord harves op i cm s dybde lige før såning. En kombiharve med slæbeplanke og pakkevalse er fortrinlig til opharvning til majs: Jorden bearbejdes i dybden og efterlades jævn og tilpas fast. Er såbedet meget løst, tromles det med en let tromle inden såning, så der ikke dannes dybe såspor ved såning. Løs jord svækker standfastheden og dybe såspor vanskeliggør en effektiv ukrudtsbekæmpelse.

2 Udsæd Udsæden leveres normalt bejdset i pakninger med stk. pr. pakning. Vægten af en pakning varierer fra 10 til 20 kg, da der kan være en stor forskel på majskernernes størrelse og form. Det bør der tages hensyn til ved såmaskinernes indstilling. Bestil ny udsæd som er koldtestet. Tjek ved modtagelsen at frøet er nyt, plomberingsmåned og år står på sækken. Gem altid en tom sæk af alle de udsåede frøpartier. På sækken står oplysninger, som kan blive nyttige, hvis der opstår tvivl om frøets kvalitet. Hvis der er problemer med råger og andre fugle på ejendommen skal der bestilles udsæd bejdset med Mesurol eller antraquinon. Plantetal Majsen sås med 75 cm eller 50 cm rækkeafstand. Under almindelige forhold sås frø pr. ha i alle sorter. Det kan opnås med en frøafstand på 13,3 cm ved 75 cm rækkeafstand eller med 20 cm ved 50 cm rækkeafstand. Under kølige forhold og på tør jord samt ved sen såning øges disse frøafstande med 2 cm. Under meget gode forhold for majsdyrkning, f.eks. på milde jordtyper i kystnære områder i Sønderjylland og på Øerne er der økonomi i at så frø pr. ha i tidlige og middeltidlige sorter. Det kan opnås med en frøafstand på henholdsvis 12 og 11 cm ved 75 cm rækkeafstand og med henholdsvis 18,2 cm og 16.7 cm frøafstand ved 50 cm rækkeafstand. Forsøg i Nordtyskland har vist dårlige resultater med bredsåning af majs. Vent derfor med bredsåning indtil vi har fået metoden ordentlig undersøgt under danske forhold. Såning Såtid. Majs kræver en jordtemperatur på mindst 8 o C for at spire optimalt, og majs er følsom over for kuldeperioder efter fremspiring. På milde lokaliteter kan såning ske fra midten af april, såfremt jordtemperaturen har passeret 8 o C og der samtidig er udsigt til en stabil vejrudvikling. Såning i områder, hvor der typisk forekommer sen nattefrost, bør udsættes til slutningen af april. Sådybde. Hurtig fremspiring er nødvendig, og derfor placeres majskernerne i 4-5 cm's dybde målt fra jordoverfladen under trykrullen. Er jorden meget knoldet og tør, kan det være nødvendigt at øge sådybden, så frøene får kontakt med fugtig jord. Kernerne placeres med ensartet indbyrdes afstand. Startgødning. Startgødning placeres 5 cm under og 5 cm ved siden af frøene. Kontroller jævnligt, at disse afstande passer under såningen. Såning. Ved indstilling af såmaskinen skal man være opmærksom på såvel frøstørrelsen som formen. Blandt de dyrkede sorter varierer frøstørrelsen typisk fra en tusindkornsvægt på 200 til en tusindkornsvægt på 400. Nogle sorter har et rundt og buttet frø; andre sorter har et fladt og tandlignende frø. Dette skal der tages hensyn til ved indstilling af afstrygeren. Fremkørselshastigheden må ikke være større, end at frøene placeres ensartet med den planlagte frøafstand. Uens planteafstand er tegn på for stor såhastighed, eller at såmaskinen ikke er indstillet korrekt. Jordfygning. Hvor der er betydelig risiko for jordfygning udbringes tons gylle i tidsrummet umiddelbart før såning til lige før fremspiring. Jordfygning kan også begrænses ved at nedharve tons af den planlagte gyllemængde pr. ha i jordoverfladen inden såning. Såning af græs i majs Der kan let etableres en græsefterafgrøde i majs uden at majsens udbytte og kvalitet påvirkes. En græsefterafgrøde kan opsamle ca. 50 kg kvælstof pr. ha, som delvis stilles til rådighed for efterfølgende afgrøder. Den bedste løsning er, at så alm. rajgræs i første halvdel af juni hverken før eller senere. Sås græsset før, bliver det for kraftigt, og sås det senere, bliver det ikke tilstrækkeligt etableret. Græsset sås umiddelbart efter anden eller tredje sprøjtning mod ukrudt, sådan at der er ryddet op i ukrudtet før såning af græsset. Der sås 6-8 kg sildig diploid alm. rajgræs pr. ha. Frøet sås bedst med en pneumatisk frøsåkasse monteret på en langfingerharve eller en radrenser. Anvendes en radrenser kan 2. sprøjtning mod ukrudt evt. udelades på arealer med et moderat ukrudtstryk. En alm. radsåmaskine med efterharve kan anvendes som en nødløsning. Løft et såskær over hver majsrække og afmonter evt. en finger på efterharven over hver majsrække. Det er vigtigt, at frøene dækkes med jord ved såningen. En langfingerharve skader ikke majsen på dette tidspunkt. Såning af græsset på dette tidspunkt øger ikke problemerne med ukrudt.

3 Vanding Majs er især følsom over for vandmangel i blomstringsfasen. Det bør således sikres, at marken er vandet op til markkapacitet ved begyndende blomstring, idet vanding i blomstringsfasen kan være uheldig for bestøvningen. Det er praktisk på forhånd at afsætte vandingsspor. Gødskning Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote ikke overskrides. Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af i husdyrgødning og afgrøderester i de tidligere år, det forventede udbytte, jordtypen og den årlige kvælstofprognose. Majs dyrkes ofte på arealer, som er tildelt meget husdyrgødning og/eller, hvor der i tidligere år har været græsafgrøder, der har en stor eftervirkning af kvælstof. Kvælstofbehovet er under sådanne forhold ofte kg N lavere, end hvor majs dyrkes efter flere års korn uden tilførsel af husdyrgødning. Hvor der er tvivl om fastsættelse af kvælstofbehovet kan anvendelse af N-min prøver være en hjælp. Behovet for fosfor fastsættes ud fra jordens indhold af fosfor og fra udbytteniveauet. Selvom der er høje fosfortal, kan det i kølige områder anbefales at sikre plantens fosforforsyning ved at placere en mindre mængde fosfor ved såning. Kaliumbehovet fastsættes ud fra markens kaliumtal. Ved et magnesiumtal over 4-5 har majsen ikke behov for tilførsel af magnesium. Majsens behov for svovl vurderes at være relativt beskedent på marker, der jævnligt tildeles husdyrgødning, men såfremt der tilføres kvælstof i handelsgødning bør der vælges svovlholdige gødninger, så der tilføres 5-15 kg svovl pr. ha. En stor del af majsens næringsstofbehov dækkes normalt af husdyrgødning. Ved tilførsel af ton kvæggylle dækkes majsens behov for P, K og Mg ved et middelt udbytteniveau. Ved det høje udbytteniveau kræves ton gylle for at dække behovet. Ved disse gyllemængder dækkes mellem 2/3 og hele majsens kvælstofbehov. Ved udbringning og nedbringning af kvæggylle før såning kan regnes med en markeffekt på pct. af indholdet af totalkvælstof i gyllen. Den bedste effekt og det højeste udbytte opnås, hvis gyllen nedfældes. Tilførsel af gylle bør normalt ske før såning af majsen, men gylle kan også tilføres i vækstsæsonen. For at få en tilfredsstillende udnyttelse skal den nedfældes mellem rækkerne frem til cm s plantehøjde. Handelsgødning bør ligeledes tilføres før såning. I kølige egne bør kg fosfor ( kg gødning) i form af monoammoniumfosfat eller diammoniumfosfat placeres ved såning. Til majs, som gødes underoptimalt eller som ikke er tilført større mængder husdyrgødning i årene forud, f.eks. majs efter korn, er det en fordel at placere mindst 30 kg kvælstof pr. ha. Det kan gøres ved at vælge en NP-gødning, som indeholder mere kvælstof i forhold til fosfor eller ved at blande de traditionelle NP-gødninger med svovlsur ammoniak. Bredspredning af gødning efter majsens frem spiring kan give skade på planterne. For at minimere skaden skal gødningen udstrøs på tørre planter. For at undgå svidninger ved tilførsel i vækstsæsonen kan gødningen lægges ud mellem rækkerne. Hvis der er behov for større mængder kvælstof i handelsgødning, bør gødningsmængden deles på vandet sandjord for at minimere risikoen for udvaskning i forsommeren. Følgende tabel giver en oversigt over majsens næringsstofbehov: Uvandet JB 1+3 JB 2+4 JB 5-9 Udbytteniveau, FE pr. ha Kg N (på arealer uden eftervirkning af husdyrgødning)*) Kg N (på arealer med eftervirkning af husdyrgødning)*) Fosfor, kg P pr. ha **) Kalium, kg K pr. ha **) Magnesium, kg Mg pr. ha Svovl, kg S pr. ha *) N-tilførsel bør ske under hensyntagen til ejendommens kvælstofkvote. **) Ved middel Pt (2-4) og middel Kt (7-11).

4 Ukrudt Den sikreste effekt imod ukrudt opnås ved at dele ukrudtsbekæmpelsen. Første behandling skal ske på ukrudt med kimblade uden hensyn til majsens størrelse. Den opfølgende behandling udføres ca dage senere, når nyt ukrudt spirer frem. Suppler efter behov med en 3. sprøjtning. De mest afprøvede strategier er delt bekæmpelse med Laddok TE eller Lido SC. Starane 180 kan tilsættes mod bl.a. pileurter. MaisTer bekæmper effektivt kvik og andre græsser, men har også god effekt mod en lang række tokimbladede ukrudtsarter. Lido SC og Laddok TE kan anvendes i nedsat dosis, hvor der etableres udlæg af alm. rajgræs. Hvis majsen er svækket af kulde udsættes sprøjtning til temperaturen er over C og nattemperaturen over 4-6 C. Har ukrudtet blivende blade hæves dosis. Radrensning kan bruges som supplement til kemisk bekæmpelse. Radrensning og båndsprøjtning er et fuldgyldigt alternativ til traditionel bredsprøjtning. Majs har øverligt liggende rødder og der skal derfor radrenses øverligt og holdes en afstand til rækken på omkring 15 cm når majsen har 6-8 blade. Mekanisk bekæmpelse (se økologisk dyrkningsvejledning om silomajs.) Tidsel-kolonier kan bekæmpes med Matrigon (1,0-1,5 l/ha) ved en supplerende behandling, når tidselskuddene er cm høje, og der er gode temperaturforhold. MaisTer har så meget effekt mod tidsel, at bekæmpelsen er tilstrækkelig til at sikre mod udbyttetab. Sygdomme I kølige forår, hvor majsen vokser langsomt i fremspiringsfasen, kan den angribes af Fusarium. Både rødder og det indre af stænglen kan angribes. Der er ingen bekæmpelsesmuligheder. Majsen kan være svækket af angrebet i resten af vækstsæsonen. Anvend frø med koldtest. Hen imod høst kan kolber og stængler også angribes af Fusarium. I enkelte varme og tørre år kan majs angribes af majsbrand. Især svækkede planter angribes. Svampen kan overleve mange år i jorden, og der er ingen bekæmpelsesmuligheder. Bekæmpelse via sædskifte kræver mange års ophold i majsdyrkningen. Svampesporerne kan spredes med vinden til nabomarker. Der er ingen risiko ved at anvende angrebne planter til foder, men foderværdien er nedsat. Skadedyr Hvis fugle optræder i større antal, må de skræmmes bort ved beskydning og ved ophængning af døde fugle. Fugleskader vil være størst ved sen såning. I områder, hvor der er erfaring for problemer med fugle, bør man benytte frø, som er bejdset med Mesurol eller Anthraquinon. Der kan også anvendes forskellige skræmmeforanstaltningre. Fritfluens larve kan skade de unge majsplanter ved at gnave i hjerteskuddet. Følgen er flossede blade samt mange sideskud uden kolbesætning. Fritfluer bekæmpes med et pyrethroid, når planterne har 1-2 blade. Betydende angreb er sjældne. Bekæmpelse af bladlus er kun undtagelsesvis nødvendig ved angreb af i størrelsesordenen flere hundrede bladlus pr. plante. Bekæmpelse skal udføres før, majsen bliver for høj at køre i. Høsttidspunkt Høsten kan fastsættes efter følgende 3 forhold: 1) Når indholdet af tørstof er pct. 2) Senest 1 uge efter vækststandsning pga. frost ned under -4 C 3) Før en begyndende væltning får et betydeligt omfang 4) Senest oktober. Fra midten af oktober falder udbyttet. Selv om forholdene i punkt 1 er ideelle og langt må foretrækkes, kan det være forholdene under punkt 2, 3 og 4, der bestemmer høsttiden. Indholdet af tørstof bestemmer man bedst ved repræsentativt at udtage 10 planter i marken til tørstofbestemmelse. Man kan også få et indtryk af tørstofindholdet ved at klemme på de midterste kerner i kolben. Når der netop ikke mere kan klemmes en dråbe ud af de midterste kerner i kolben, har kolberne et tørstofindhold på ca. 45 pct., hvilket svarer til ca. 30 pct. tørstof i hele planten. Planterne skal være tørre på høsttidspunktet. Ved høst af dug- eller regnvåde afgrøder falder tørstofprocenten med ca. 4 procentenheder.

5 Høst Majs høstes med en finsnitter med majs-skærebord. Stubhøjde. Normal stubhøjde i majs er ca. 20 cm. I majs med pct. tørstof kan man øge tørstofprocenten med 2 enheder ved at øge stubhøjden med 20 cm, men det koster 5-10 procent af udbyttet. Foderværdien forbedres herved med ca. 0,03 kg tørstof pr. FE. Snitlængde. Ved høst med finsnittere med cracker tilstræbes en snitlængde på 9 mm for at få mulighed for en meget kompakt ensilage med en høj stabilitet under opfodring. Hvor majsensilage er eneste grovfoder kan snitlængden øges til mm. En forøgelse af snitlængden til mm kan give problemer med holdbarheden under opfodring. Ved høst med finsnittere med knusebro tilstræbes en snitlængde på 6-7 mm. I ikke fuldt udviklet majs med omkring 25 pct. tørstof kan snitlængden godt være mm uden at det giver problemer med holdbarheden under opfodring. Kerneknuser. Er indholdet af tørstof over 28 pct. og derover, skal majshøsteren være udstyret med en knusebro/cracker, således at alle kerner bliver knust eller anslået. Samensilering I år med lave temperaturer i kolbeudviklingsperioden, eller perioder med anden modgang, kan kolbeudviklingen blive mangelfuld med heraf følgende lav tørstofprocent. Er indholdet af tørstof under pct. er der risiko for betydelige tab af udbytte og foderværdi som følge af saftafløb. Tabet ved saftafløb kan begrænses ved samensilering med pulpetter. Der tilsættes så mange pulpetter, at indholdet af tørstof i den samensilerede masse kommer op på pct. Afgrøde og pulpetter lægges omhyggeligt ud i tynde lag. De fleste af pulpetterne lægges i den nederste halvdel. Undlad at tilsætte pulpetter i de øverste 50 cm.