Søer Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indsatsbehov i søer Hvordan er indsatsbehovet for søerne beregnet?
|
|
- Helle Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2. Tekniske Spørgsmål Vandløb Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Administrative værktøjer ved frilægning af rørlagte strækninger Afgrænsning af indsatsområder i vandløb Flertallet af de rørlagte vandløb, der kræves frilagt, ligger på privatejede arealer. Hvilke værktøjer får kommunerne overfor lodsejerne for at kunne imødekomme dette krav? Skal de nødvendige arealer, der skal bruges for denne frilægning, eksproprieres? Bliver kommunerne kompenseret af staten for udgifterne i forbindelse med en eventuel ekspropriation Hvor præcise er miljøcentrenes afgrænsninger af strækninger, der vurderes at have behov for indsats? Er de faste eller kan de ændres, f.eks. i forlængelse af detaljerede kommunale tilsyn, der kan argumentere for det I forbindelse med gennemførelse af Grøn Vækst vil der blive fremsat lovforslag i Folketinget, der bl.a. indeholder en ændring af vandløbsloven med henblik på frilægning af rørlagte vandløb. Som udgangspunkt skal de berørte arealer ikke eksproprieres. Det kan dog ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde vil være nødvendigt. Der er den fornødne hjemmel hertil i vandløbsloven. Der er på finansloven afsat i alt 650 mio. kr. i årene til de vandløbsforanstaltninger, der er nævnt i Grøn Vækst-aftalen, herunder frilægning af rørlagte vandrør. Hvis kommunerne på baggrund af viden, der ikke er inddraget ved udpegning i vandplanudkastene kan argumentere for, at centerets udpegning bør justeres kan dette ske som følge af dialogen i forhøring og i mindre omfang i den egentlige høring. Søer Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indsatsbehov i søer Hvordan er indsatsbehovet for søerne beregnet? Fosfor er for de fleste søer den vigtigste faktor for tilstanden og dermed også den faktor, indsatsbehovet rettes imod for at nå miljømålene. For at beregne indsatsbehovet er det nødvendigt at anvende modelberegninger, hvor man ud fra en given fosfortilførsel beregner fosforkoncentrationen i søen. Inddragelse af øvrige Det er kun klorofyl, der er anvendt som Der er i EU-sammenhæng kun foretaget interkalibrering på klorofyl a
2 kvalitetselementer i vandrammedirektivet Sørestaurering Anvendelse af tidsfristudskydelse som følge af intern belastning i søer indikator for målopfyldelse. Hvorfor indgår vegetation og fisk ikke i vurderingen af målopfyldelse? I hvilket omfang er anvendt sørestaurering En del søer har fået undtagelsesbestemmelser og tidsfristforlængelser pga intern belastning. (som udtryk for fytoplankton biomassen). Derfor udtrykkes tilstanden i Vandplan 2009 alene i relation til klorofyl a koncentrationen. De øvrige biologiske, fysisk-kemiske og hydromorfologiske kvalitetselementer indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre, således at værdierne for disse kvalitetselementer fastsættes med udgangspunkt i klorofyl a koncentrationen. I EU er der iværksat et udredningsarbejde for at få interkalibreret andre biologiske parametre således at bl.a. vegetation og fisk kan indgå som indikatorer i næste vandplan. For at fremme målopfyldelsen kan det i nogle søer være nødvendigt at foretage en restaureringstiltag. Danske erfaringer viser, at sørestaurering har en positiv effekt på vandkvaliteten når forudsætningerne for at anvende de respektive metoder er opfyldt. Forudsætninger for at anvende sørestaurering er flg.: Indsatsen overfor den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse skal være gennemført i første planperiode (dvs. senest med udgangen af 2012.) Det skal være veldokumenteret at restaureringsmetoden sammen med den øvrige indsats vil medføre målopfyldelse på både kort og langt sigt Målinger skal dokumentere, at der i dag er en betydelig intern belastning (gælder for iltning og fosforfældning). Ud fra vandets opholdstid og graden af vandafstrømning i sommerperioden skal det vurderes, at en naturlig aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder for iltning og fosforfældning). Tilstanden er forringet på grund af for mange fredfisk (opfiskning af fredfisk). Intern belastning i søer kan medføre, at målsætningen ikke opfyldes på trods af at den eksterne belastning er bragt ned til et niveau svarende til målsætningsopfyldelse. I nogle tilfælde kan der eventuelt gennemføres en sørestaurering for at sikre målopfyldelse i I
3 mange søer er omfanget af den interne belastning imidlertid ikke belyst tilstrækkelig til at kunne iværksætte en egentlig sørestaurering. Sådanne søer er derfor omfattet af undtagelsesbestemmelserne om udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse. Kystvande Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Tilstandsvurdering/ Fastlæggelse af miljømål og Indsatsbehov Hvorfor bruger man i vandplanerne kun ålegræs dybdegrænse til at karakterisere den økologiske tilstand i kystvande? Tilsvarende er der kun beregnet indsatsbehov med udgangspunkt i ét miljømål/kvalitetselement (ålegræs indenfor Skagen og klorofyl udenfor). Hvad med andre kvalitetselementer som f.eks store forekomster af makroalgen søsalat, store forekomster af planktonalger og epifytbelægninger, bunddyr, fisk, forekomst af iltsvind, højt næringsstofindhold m.m.? Indgår disse øvrige kvalitetselementer ikke i planlægningen? For nogle danske vandområder foreligger der udover ålegræs dybdeudbredelse også interkalibrerede miljømål for kvalitetselementerne fytoplankton og bundfauna (hhv. klorofyl og det såkaldte DKI-marin bundfauna index). Ålegræssets dybdegrænse er dog pt. den eneste parameter af de biologiske kvalitetselementer, der for Danmark er interkalibreret i EU og hvor der samtidig for store dele af de danske kystvande er etableret en sammenhæng mellem parameteren og det næringssaltforhold, der har betydning for tilstanden og dermed gør det muligt at koble påvirkningen med næringsstoffer til brug for vurdere indsatsbehovet for at kunne opfylde miljømålet. Der foreligger endnu ikke færdigudviklede værktøjer til landsdækkende fastlæggelse af indsatsbehov med udgangspunkt i f.eks kvalitetselementerne klorofyl og det såkaldte DKI-marin bundfauna index. Indsatsbehovet kan eventuelt efterfølgende vise sig at være større, når også disse kvalitetselementer inddrages i indsatsbehovsvurderingen. Behovsvurderinger i relation til disse kvalitetselementer vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af den næste vandplan, hvor værktøjerne forventes at foreligge.
4 For Hovedvandopland Vadehavet er indsatsbehovet fastlagt med udgangspunkt i klorofyl. Miljømål Hvordan er man kommet frem til at god tilstand svarer til en maksimal afvigelse på 26% fra referencetilstanden for ålegræs dybdeudbredelse? Fastsættelse af grænsen for god tilstand er sket i en EU interkalibrering, hvor alle lande, der har den samme kystvandstype inden for sit område, deltager. For ålegræssets dybdegrænse er grænsen fastsat i fagligt samarbejde med Tyskland. Fosfor- Indsatsbehov og krav Hvorfor er der for kystvandene kun specificeret en indsats overfor kvælstof og ikke overfor fosfor? Der er for alle kystvande indikationer på et behov for yderligere begrænsning af fosfortilførslen. Det har dog for en stor del af vandområderne ikke været muligt tilstrækkeligt sikkert at kvantificere størrelsen af dette indsatsbehov. Indsatsbehovet i forhold til reduktion af fosfortilførslen er således i første planperiode kun specificeret for et mindre antal vandområder, herunder Mariager Fjord. Indsatskrav til P er alene opgjort ud fra de indsatser, der følger af indsatser overfor søer og vandløb, samt tiltag som følge af generel
5 Grøn Vækst. Denne indsats vil i et vist omfang også have effekt i kystvandene. Effekterne af den generelle og målrettede indsats afventes, bl.a. fordi der er en vis usikkerhed forbundet med effekten heraf. En nærmere vurdering af effekten af de gennemførte indsatser og et eventuelt resterende indsatsbehov/-krav foretages i næste planperiode. Der skal herunder foretages en nærmere vurdering af, hvilken indsats og virkemidler, der mest omkostningseffektivt kan anvendes. Stoftransport Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Fastlæggelse af Baseline Fosforoverskud i landbrugsjord I baseline er indregnet en række tiltag. Hvordan er effekten af indsats i forhold til spredt bebyggelse opgjort Der er fortsat et fosforoverskud i landbruget, som giver en voksende risiko for stigning i den diffuse Den effekt af indsats over for spredt bebyggelse, som der regnes med, er forskellen mellem den nuværende beregnede udledning og den udledning, der vil være, når alle har renset spildevandet som forudsat i regionplanerne. Udledningerne efter rensning er fastsat som et krav. Nuværende udledninger er beregnet med udgangspunkt i de oplysninger, der findes om afløbsforhold i BBR og normtal for udledning fra enkeltejendomme. Der er stor usikkerhed på opgørelsen af nuværende udledning, dels fordi den bygger på nye normtal for udledning, og dels fordi den er baseret på oplysninger i BBR, som ikke tidligere har været indsamlet med dette formål og hermed muligvis heller ikke er kvalitetssikrede med henblik på denne anvendelse. Hvis nuværende udledning beregnes for stor, vil effekten tilsvarende beregnes for stor, hvilket formentlig kan være tilfældet i en del oplande. Når kommunerne har gennemgået oplysningerne i BBR, vil den beregnede effekt kunne revurderes. Ifølge Grøn Vækst skal der udlægges 10 m randzone langs alle vandløb og søer >100m 2 med krav om forbud mod sprøjtning, gødskning og dyrkning, med mindre der dyrkes vedvarende græs eller
6 fosforafstrømning flerårige energiafgrøder uden brug af gødning og sprøjtemidler, hvilket vil reducere den diffuse fosfortilførsel til vandløbene. Bræmmer virker hovedsageligt på den partikelbundne fosforafstrømning, mens den opløste kan føres til vandmiljøet f.eks. via dræn. Punktkilder Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indsats overfor punktkilder Hvordan er de punktkilder, der er udpeget indsats for, udvalgt? Efter faglig vurdering af, om de er væsentlige eller medvirkende årsag til at vandløbsmålsætningen ikke er opfyldt. Der henvises til BLST retningslinjes bilag 1, afsnit Valg af virkemidler ved punktkilder Hvordan er virkemidlet valgt De mest omkostningseffektive virkemidler er valgt, efter vurdering af, hvad der skal foretages for at målsætningen i vandområderne kan opfyldes. Vurderingerne bygger på principper om reduktion af primært ilt forbrugende stoffer. Der er i givet fald krævet indsats overfor Renseanlæg, Overløbsbygværker, Dambrug, Virksomheder og spredt bebyggelse. Bassiner ved overløb Hvordan fastsættes bassinvolumener for regnbetingede udledninger for at opnå den ønskede effekt for stofreduktion i oplandet? I vandplanerne er der forudsat anvendt first-flush bassiner, der generelt vurderes som et omkostningseffektivt virkemiddel for overløb. Se i øvrigt By- og Landskabsstyrelsens retningslinjes bilag 1.
7 Krav til separate regnudløb Krav til spredt bebyggelse Hvilke forudsætninger er gjort ved vurdering af indsats overfor separate regnudløb. Hvilke forudsætninger er gjort ved vurdering af indsats overfor spildevand fra spredt bebyggelse. Kommunerne må i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af spildevandsplanen tage stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret udmøntes inden for rammen af statslige indsatsprogrammer Der er som udgangspunkt kun stillet krav om forbedringer ved separate regnudløb i få tilfælde, f.eks. i områder med hydraulisk overbelastning. Indholdet af organisk stof og næringsstoffer er generelt mindre betydende i forhold til vandkvaliteten i de vandområder der udledes til. For søer med betydelig fosfortilførsel fra regnbetingede udledninger kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at etablere bassiner med henblik på at reducere tilførsel af fosfor. En evt. indsats er ikke medtaget i planerne, fordi det er et relativt dyrt virkemiddel til reduktion af fosfor. En evt. indsats drøftes med kommunerne i oplandet, herunder for at vurdere andre mere omkostningseffektive virkemidler. Som udgangspunkt er det de data, kommunerne har liggende i databasen WinRis der har ligget til grund for indsatsen. I vandplanerne er der i nogle tilfælde stillet krav om rensning af spildevand fra spredt bebyggelse udenfor de områder, der er udpeget i regionplanerne. Det er kommunernes BBR oplysninger
8 for afløbsforholdene på de enkelte ejendomme sammenhold med tilstanden i det vandområde, der udledes til, der ligger til grund for indsatsen. BBR oplysningerne tilfredsstiller behovet for mere detaljerede oplysninger for vurdering af indsatsbehov på det deloplandsniveau, som vandplanlægningen refererer til. (oplysninger på enkeltejendomsniveau). Grundvand Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Indvindings oplande Hvorfor er indvindings oplande ikke Opgaven med udpegning af indvindingsoplande er overført til vist i vandplanerne? kommunerne, idet det er kommunerne der skal meddele alle nye indvindingstilladelser. Denne viden bør opsamles i Miljøportalen. I forbindelse med kortlægningen udarbejder miljøcentrene som led i opgaven kort over indvindingsoplande på tidspunktet for kortlægningen, hvilket nok ikke er medvirkende til at gøre kompetencefordelingen mere klar, men hvilket er en væsentlig del af kortlægningen. Ansvaret herfor er dog rettelig kommunernes. Der er en række problemer forbundet med dette, da indvindingsoplande kan fastlægges på mange forskellige niveauer - hvilket kan gøre en sammenstilling af data på regionalt niveau meget vanskelig, hvis der ikke er opnået enighed om hvordan det gøres ensartet. Der arbejdes på en vejledning i hvordan indvindingsoplande bør fastlægges. Niveauet for hvordan det gøres kan dog alene anbefales til kommunerne.
9 Revision af OSD-områder i planperioden Beskyttede forekomster og OSD Bliver der mulighed for at revidere i OSD imellem vandplanerne (á la de tidligere regionplantillæg), f.eks. Når kortlægningen er færdig, så kommunerne kan administrere efter de nye grænser i den 6 års periode. Der laves indsatsplaner i OSD og indvindingsoplande. Hvordan skal beskyttede drikkevandsforekomster udenfor disse områder beskyttes? OSD og øvrige områder revideres af miljøcentrene i takt med at den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skrider frem. Disse oplysninger lægges på Miljøportalen som et tema markeret med seneste viden. De beskyttede drikkevandsforekomster er ikke sammenfaldende med indsatsområderne efter vandforsyningsloven. Beskyttede drikkevandsforekomster udgør en områdeudpegning efter miljømålsloven (den danske implementering af vandrammedirektivet), som ikke har betydning for den detaljerede kortlægning og indsatsen for at beskytte drikkevandsinteresserne indenfor OSD og indvindings oplande til almene vandforsyninger. OSD blev udpeget i Regionplan 1997 efter vandforsyningsloven efter fastsatte udpegningskriterier, f.eks. lerdække, arealanvendelse og en ressource på ca. 2 gange det fremtidige behov. Det er således en national udpegning. Drikkevandforekomsterne er udpeget, som de grundvandsforekomster, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m 3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, samt de forekomster der er planlagt anvendt til drikkevandsforsyning. Drikkevandsforekomsterne udpeges indenfor andelen af grundvandsforekomster og indeholder i definitionen, at de skal indholde vand til nuværende eller fremtidig indvinding. Derfor er f.eks. lerede områder ikke udpeget, selvom de er en del af OSD. Områder med drikkevandsinteresser og de opgaver der efter vandforsyningsloven knytter sig til disse områder er en national udpegning. For vandområder der ikke er omfattet af den konkret planlægning vandplanens indsatsprogrammer indeholder vandplanen generelle retningslinjer for myndighedernes administration af
10 Fastsættelse af den udnyttelige ressource Undtagelser I planretningslinje 37.d står som udgangspunkt kan den udnyttelige ressource beregnes som 35 % af grundvandsdannelsen på, hvilken baggrund kan der ske afvigelser fra udgangspunktet Kan vandplanernes brug af tekniske årsager som begrundelse for undtagelser i forhold til manglende sektorlovgivningen (se retningslinje 3 og 37 42). Alt grundvand er efter miljømålsloven omfattet af målene om at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvandet og at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof, som stammer fra menneskelig aktivitet. I vandplanen er der dog en nedre grænse for størrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkrete planlægning (grundvandsforekomster). Det vurderes, at Danmark i forhold til vandrammedirektivet allerede opfylder kravene til beskyttelse af drikkevandet, herunder kravene til beskyttelse af de grundvandsforekomster, der i vandplanerne udpeges som beskyttede drikkevandsforekomster. Den grundlæggende beskyttelse af grundvandsressourcerne og dermed drikkevandsressourcerne varetages som udgangspunkt af den generelle miljøregulering i form af nationale vandmiljøplaner og pesticidhandlingsplaner, nationale godkendelsesordninger for anvendelse af pesticider, generelt fastlagte harmonikrav for udspredning af husdyrgødning m.v. Hertil kommer den konkrete regulering i form af såvel kommunale som statslige tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (udspredning af slam) og placering og drift (spildevand, kap. 5 virksomheder, husdyrbrug mv.). I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, fastsættes kravværdier for påvirkning, der accepterer en større reduktion end den der som udgangspunkt gælder. Det kan ske hvis der ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Tekniske årsager kan f.eks. omfatte manglende viden om, hvordan vandindvindingerne påvirker vandløbene, og indsatsbehovet kan derfor ikke opgøres.
11 Tærskelværdier Opgørelse af påvirkning og indsats ift. kvantitativ tilstand målopfyldelse mht. vandløbspåvirkning i 2015 uddybes. Hvilke kriterier/tærskelværdier skal virksomheder bruge ved udledning til grundvandet. Forekommer regionale forskelle i opgørelse af påvirkninger og indsats for at sikre kvantitativ tilstand Der kan også være tale om så omfattende indsatser, at det i praksis kun lader sig gøre at gennemføre forbedringerne over en længere periode, eksempelvis omlægning af vandindvindingsstrukturen. Tærskelværdierne knytter sig til kravet om opnåelse af god tilstand i grundvandsforekomsterne, som ofte vil omfatte et større areal. Vurderingen af kemisk tilstand foretages en gang pr. planperiode. Grundvandsdirektivets krav om at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer omfatter alt grundvand. Dette krav er altså forskelligt fra kravet om opnåelse af god tilstand for grundvandsforekomster Forpligtigelsen til at begrænse eller forhindre udledningen af forurenende stoffer til grundvandet kræver en løbende regulering, der allerede i dag sker gennem en række love/bekendtgørelser og aftaler/ordninger (f.eks. miljøbeskyttelsesloven, bkg. om spildevandstilladelser, bkg. om erhvervsmæssig dyrehold mm.) Vurdering af den kvantitative påvirkning af overfladevand i de forskellige områder kan afspejle regionale forskelle, dels i hvilke overordnede geologiske modeller, der har været til rådighed, dels i hvilken indvindingstype, der er dominerende i området, f.eks. markvanding i Vestjylland og drikkevandsindvinding på Sjælland. Pga. det store behov for drikkevand på Sjælland, og det faktum at mange vandindvindingstilladelser skal fornys i 2010, har der her været særligt fokus på emnet på Sjælland. I Midt- og Vestjylland udgør markvanding langt størstedelen af indvindingen i de terrænnære og regionale forekomster, som er medregnet i opgørelsen. Desuden foregår markvandingen koncentreret i løbet af en kort periode, hvor vandløbenes vandføring samtidig er mindst. Størstedelen af drikkevandsindvindingen sker fra de dybe forekomster, og indvindingen er fordelt jævnt over hele året. Den potentielle fejl ved ikke at medregne f.eks. drikkevandsindvindingen i vurderingen er
12 Indvindingers påvirkning af vandløb 300 m zoner ved indvindinger Tilstandsvurdering i fh.t. arsen Hvorledes er påvirkning af vandløb fra grundvandsindvindingen vurderet Hvordan behandles 300 m zonerne til vandværkerne i vandplanerne? Hvorfor er forekomsterne vurderet til at have god tilstand, når arsen skaber problemer for vandværkerne? således begrænset. Miljøcentrenes vurderinger af vandløbspåvirkninger er de fleste steder foretaget på et relativt overordnet niveau og for meget store områder. Beregningerne er gennemført på det på tidspunktet bedste tilgængelige grundlag. Kommunerne kan vælge at udmønte vandplanens krav om reduktion i takt med at tilladelser udløber. Kommunerne vil i forbindelse med revurdering af tilladelser skulle foretage en vurdering af indvindingers påvirkning vandområder og terrestriske naturtyper til deres behandling af indvindingstilladelser på mere lokal skala. I vandplanerne er for nogle oplande opgjort et indsatsbehov til reduktion af indvindingernes påvirkning af vandløbenes vandføring. Beregningerne har med stor sikkerhed udpeget nogle overskredne deloplande, hvor en indsats vil være nødvendig for målopfyldelse i vandløbene. Kravet til indsats (reduktion i indvinding) skal kvalificeres i dialog med kommunerne. Kommunen kan med fordel benytte beregningsværktøjer, som på et mere detaljeret og differentieret niveau kan bestemme vandløbspåvirkningen. Det vigtigste er at kommunen kan dokumentere beregningerne, og at disse forholder sig til vandplanens målsætninger for vandløbspåvirkningen. Beskyttelseszoner sikres ikke via vandplanen. Kommuner sikrer disse via tilladelser til indvinding og evt. indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse. Vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand omfatter ofte større arealer. Arsen kan være naturligt forekommende og/eller mobiliseret pga. menneskelig aktivitet (understøttes af seneste undersøgelser).
13 Datagrundlag for påvirkningsberegninger Markvanding beregningsmetoder Vandløbsmålsætninger Kan kommunerne anvende samme data grundlag i administration af indvindingstilladelser, som Miljøcentrene har brugt til påvirkningsberegningerne. Hvorfor er der anvendt konvertertingsfaktorer på hhv og 1000 m 3 /ha i de forskellige hovedvandoplande? Hvilke vandløbsmålsætninger skal lægges til grund, hvis vi ønsker at beregne påvirkningen på deloplandsniveau? Hvor der ikke er fagligt grundlag for at vurdere, om det er mobiliseret, betragtes arsen som en naturlig forekommende stof og der sættes ikke tærskelværdier, dvs. forekomstens tilstand ikke vurderes at være truet og give anledning til en ringe tilstandsvurdering. Der kan således ikke foreslås en ændring/reduktion af påvirkningen fra et naturligt forekommende stof. Det samme gælder tilsvarende stoffer eks. cadmium. Miljøcentrene kan stille både GIS-filer og beregningsapplikation til rådighed som kommunerne kan anvende på egne, opdaterede data. Kommunerne skal dog være opmærksomme på den kumulative påvirkning i et givent vandløb (vand der fjernes opstrøms er ikke tilgængeligt nedstrøms). Dette forhold vil nødvendiggøre et samarbejde mellem kommuner, når de samlede påvirkninger skal opgøres. Faktorerne afspejler forskellige praksis ved tildeling af markvandingstilladelser i de tidligere amter, og disse er derfor anvendt afhængigt af hvilket tidligere amt hovedvandoplandet hovedsageligt befinder sig i. Kommunerne har naturligvis også en tildelingspraksis på dette felt, men på nuværende tidspunkt udgør de amts tildelte indvindingstilladelser langt hovedparten af de eksisterende tilladelser. Som udgangspunkt er de målsætninger for de enkelte vandløbsstrækninger, der præsenteres i vandplanerne bindende for administrationen, herunder eventuel påvirkning som følge af indvindinger. Kommunerne bør derfor forholde sig til vandplanens målsætninger for vandløbspåvirkning. Dette kan gøres på detailniveau vha. avancerede beregningsværktøjer Hvis der overslagsmæssigt ønskes foretaget beregninger på deloplandsniveau bør den dominerende vandløbsmålsætning inden
14 Budgetøkonomi for virkemidler på grundvandsområder Hvordan er de budgetøkonomiske tal fremkommet? for oplandet anvendes. Virkemidlernes effekter og herunder opgjorte økonomiske omkostninger for investering og drift er baseret på tilgængeligt viden på området, særligt virkemiddelkatalog udgivet af Miljøstyrelsen i 2006 ( E-9AD1-0F58AC16B074/0/KatalogVandrammedir.DOC) i forbindelse med basisanalysen og herudover på vurderinger/skøn foretaget af By- og Landskabsstyrelsen. Denne baggrundsviden omfatter faglige udredningsarbejder, projekter samt indsamlede faglige erfaringer med virkemidler. Enhedsomkostningerne er opgjort som de budgetøkonomiske omkostninger og dækker over de omkostninger den gennemførende aktør har ved gennemførelse af foranstaltningen. Da forskellige tiltag naturligt har forskellige levetider, er det nødvendigt at annuisere omkostningerne efter gældende metode for at kunne sammenligne omkostningseffektiviteter, rangordne og prioritere mellem virkemidlerne. Der henvises til virkemiddelkataloget, der er fremlagt sammen med planudkastene
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mere1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereBilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
Læs mereSpørgsmål af generel/politisk karakter
Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereAdministrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER
FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereVandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling
Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereBILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune
BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereBilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune
Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg
Læs mereRegionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune
Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb
Læs mereHøringsnotat. Vedrørende
Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 1 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00024 Den 24. oktober 2013 Høringsnotat Vedrørende Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereStatus for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereVandhandleplan for Ærø Kommune - 2015
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereForslag til: Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens
Læs merePlanlægning og prioritering af forsyningens indsats
Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereHøring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune
Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt
Læs mereStatus for vandplanerne naturplaner
Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereHøringssvar fra Mariagerfjord Kommune til vandplan 1.2 Limfjorden offentlig høring
Vandplan 1.2 Limfjorden Høringssvar offentlig høring UDKAST Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 09.00.06-P17-3-10
Læs mereForslag til Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 13 7.
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereHolbæk Kommunes Vandhandleplan
Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereVejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO
Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt
Læs mereMødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereHøringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden
TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereVandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer
Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...
Læs mereHvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?
Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg
Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereBilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne
Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereNæstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode
Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:
Læs mereMiljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereForslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden
Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...
Læs mere1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider
(Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige
Læs merePræsentation af de danske vandplaner
Nationellt vattendelegationsmöte - att genomföra vattenförvaltningen II Stockholm 6. april 2011 Præsentation af de danske vandplaner Stig Eggert Pedersen, Chefkonsulent, Naturstyrelsen Odense 1. Vandforvaltningen
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereUdkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, januar 2010
Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, januar 2010 Kolofon Titel: Vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereNaturstyrelsen Haraldsgade København Ø
Allerød Kommune Natur og Miljø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Åbningstider Mandag til onsdag
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereHøringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar
Læs mereLokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.
Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereDato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.
Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereNATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015
NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereKommunal Vandhandleplan 2015
Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mere