Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Transkript

1 Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det private arbejdsmarked end i de foregående to år. Det fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens tal for varslede fyringer i større danske virksomheder. Inden for offentlig administration, undervisning og sundhed er antallet af varslede fyringer derimod aftaget. På trods af stigningen i antallet af fyringer på det private arbejdsmarked ligger antallet af varslede fyringer omkring det historiske gennemsnit, og arbejdsmarkedet har generelt på trods af recession og gældskrise i udlandet været overraskende robust. Usikkerheden er dog stor, og virksomhederne har i 212 været forsigtige med at slå nye stillinger op, hvilket også afspejler sig i, at der i øjeblikket er færre stillinger i omløb end for bare et år siden. Samtidig besættes de fleste stillinger af personer, som allerede har et arbejde, og mange nyledige hænger fortsat fast i arbejdsløshed. 7. januar 213 I december 212 blev der varslet 38 fyringer (knap 55 fyringer sæsonkorrigeret). Dermed er der i 212 samlet blevet varslet fyringer, hvilket er en stigning i forhold til 211, hvor der blev varslet fyringer. Det er på det private arbejdsmarked, at der i år er blevet varslet flere fyringer både i forhold til 211 og 21. I offentlig administration, undervisning og sundhed er der til gengæld blevet varslet markant færre fyringer end i både 211 og 21. Det fremgår af figur 1, som viser de varslede fyringer fordelt på det private arbejdsmarked og det offentlige arbejdsmarked. Figur 1. Fyringer i det offentlige og i det private Fyringer i det offentlige Fyringer i det private Anm.: Som indikator for det offentlige arbejdsmarked anvendendes offentlig administration, undervisning og sundhed. Opgørelsen dækker kun over varslede fyringer i større danske virksomheder, hvorfor der kan være varslet flere fyringer på det danske arbejdsmarked, end figuren giver indtryk af. Kilde: AE på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 På det private arbejdsmarked er der i 212 således samlet blevet varslet fyringer mod fyringer i 211 og fyringer i 21. I det offentlige er der i 212 blevet varslet 639 fyringer mod fyringer i 211 og i 21. Selv om der samlet set har været observeret flere fyringer i 212 i forhold til 211, har antallet af varslede fyringer i lyset af den svage vækst i dansk økonomi overrasket positivt, og faktisk ligger antallet af varslede fyringer i øjeblikket omkring det historiske gennemsnit. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Udviklingen i antallet af varslede fyringer Fyringer Trend Historsik gennemsnit Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Jobindsats. At de varslede fyringer ikke er vokset mere afspejler måske, at virksomhederne pga. den store økonomiske usikkerhed, har forholdt sig afventende og set tiden an. let af nyopslåede stillinger på Jobnet og Jobindex peger i hvert fald på, at virksomhederne, har været forsigtige med at slå nye stillinger op. Som det fremgår af figur 3, er antallet af nyopslåede stillinger i Jobnet og Jobindex her tre år efter arbejdsmarkedet ramte bunden nemlig ikke vokset nævneværdigt. let af nyopslåede stillinger har dog haft en voksende tendens de seneste måneder, men overordnet set går det fortsat langsomt med at slå nye stillinger op. De relativt få nyopslåede stillinger gør det vanskeligt at knække ledighedskurven. Jobnet og Jobindex fanger selvfølgelig ikke alle stillinger på det danske arbejdsmarked, men Danmarks Statistiks stikprøveopgørelse, som fanger et bredere udsnit af de ledige stillinger på det danske arbejdsmarked, peger også på, at det går langsomt med at oprette nye stillinger. Andelen af ledige stillinger er iflg. Danmarks Statistiks stikprøve således kun vokset svagt fra 1,2 pct. i 3 kvt. 211 til 1,3 pct. i 3. kvt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

3 Figur 3. Nyopslåede stillinger/jobannoncer Nyopslåede stillinger/annoncer Nyopslåede stillinger/annoncer Jobnet Jobindex Anm.: Data er sæsonkorrigeret. For Jobindex er antallet af jobannoncer vist. Jobindex peger på, at hver jobannonce erfaringsmæssigt svarer til 1½ job. Seneste observation for Jobindex er november 212 og december 212 for Jobnet. Kilde: AE på baggrund af Jobnet og Jobindex. De relativt få nyopslåede stillinger afspejler sig også i, at jobomsætningen på det danske arbejdsmarked er faldet markant under krisen. I 3. kvartal 212 var der korrigeret for sæsonudsving personer, som inden for de sidste tre måneder havde fået nyt job. Det svarer til, at der hver måned er ca. 54. personer, som skifter job. Før krisen var der dog ca. 24. personer, som inden for en tre måneders periode havde fået nyt arbejde, svarende til 79.9 personer hver måned. Det fremgår af figur 4, som viser, hvor mange der skifter job hvert kvartal. Arbejdsmarkedet har således tabt fart i løbet af krisen og har ikke genvundet den tabte fart, og faktisk er der færre, der i dag får nyt job end for bare et år siden. Samtidig er langt de fleste af de personer, som får et nyt job, lønmodtagere, som allerede havde et job, inden de begyndte på deres nye arbejde. Omtrent 42 pct. af de nyansatte er således lønmodtagere, som i måneden forinden deres ansættelse allerede havde et job. I denne andel indgår også studerende, der skifter fra et studiejob til et andet. Lidt over 15 pct. af jobbene går til personer, der kommer fra skolebænken, og knap hver fjerde 24 pct. var i måneden før ansættelsen berørt af bruttoledighed, mens resten af stillingerne går til andre grupper på arbejdsmarkedet. Dvs. ud af de 54. nyansatte på en måned, er knap 13. arbejdsløse. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

4 Figur 4. jobskifte på det danske arbejdsmarked jobskift jobskift personer, som har fået nyt job indenfor de sidste tre måneder Anm. Data er sæsonkorrigeret. Kilde: AE pba. Eurostat. Det viser selvfølgelig at der løbende er en udskiftning i køen af ledige, og at der hver dag er arbejdsløse, som kommer i job, men det tager fortsat lang tid, at komme ud af ledighedskøen. Ser man f.eks. på de personer, der bliver ledige, så viser det sig, at omkring 2/3 fortsat er arbejdsløse efter tre måneder. Før krisen var det kun var lidt over halvdelen, som var ledige efter tre måneder, mens det for et år siden var under 2/3. Det fremgår af figur 5, som også viser, at situationen stort set ikke har forbedret sig, siden arbejdsmarkedet ramte bunden i 29/21. Figur 5. Andelen af nyledige, som 3 måneder efter påbegyndt ledighedsforløb er i arbejde Pct. Pct Andel Trend Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Det skal bemærkes, at man i opgørelsen tæller som beskæftiget, hvis man på måletidspunktet ikke har modtaget overførelsesindkomst i mindst fire sammenhængende uger forinden. Det er dog ikke sikkert, at man rent faktisk har fundet et arbejde, selv om man ikke modtager overførelsesindkomst. Niveauet skal derfor tolkes forsigtigt andelen af nyledige, som rent faktisk er i arbejde kan være mindre end de aktuelle 1/3. Man kan dog godt anvende udviklingen i tidsserien til at vurdere om en større eller mindre andel af de nyledige er i arbejde tre måneder efter påbegyndt ledighed. Kilde: AE på baggrund af DREAM. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

5 Dansk økonomi befinder sig i øjeblikket i en tillidskrise, hvor forbrugerne ikke tør forbruge og virksomhederne ikke tør investere. Det paradoksale ved situationen er, at finansmarkederne har stor tillid til dansk økonomi, mens danskerne ikke har det. Hvis dansk økonomi skal ud af krisen er det afgørende, at der igen kommer gang i den hjemmelige efterspørgsel (forbrug og investeringer) - eksporten har faktisk på trods af gældskrisen klaret sig fornuftigt og holdt hånden under dansk økonomi. For at få gang i den hjemmelige efterspørgsel igen, er det i 213 vigtigt, at de penge, der rent faktisk er afsat til offentlige investeringer og offentligt forbrug også bliver anvendt. Det lykkedes ikke i 212, hvor det offentlige forbrug ser ud til at blive ca. 8 mia. kr. lavere end budgetteret. Spareiveren har underliggende har kostet vækst og arbejdspladser på et tidspunkt, hvor den private efterspørgsel herhjemme har været svækket det er der ikke plads til i 213. For yderligere kommentarer og interviews kontakt: Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V