Notat. Støttebehov for store varmepumper

Transkript

1 Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s Doknr: d Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen af Det vil betyde varmeprisstigninger i mange udkantsområder. For at afhjælpe prisstigninger undersøger mange værker alternativer, som kedler fyret med træflis og eldrevne varmepumper. Fliskedler er i øjeblikket det selskabsøkonomisk mest attraktive, men varmepumpen er det mest samfundsøkonomisk fordelagtige alternativ. For at realisere den samfundsøkonomiske gevinst, er der derfor god grund til at gøre selskabsøkonomien for varmepumpen konkurrencedygtig med fliskedlen. Omlægning af PSO en vil være et grundlæggende og stort bidrag til at konkurrenceforskellen. Men det vil ikke være nok alene at flytte PSO væk fra elregningen, hvis formålet er at skabe et helt ligeværdigt konkurrenceforhold mellem eldrevne varmepumper og fliskedler i decentrale kraftvarmeværker. Skal produktionsomkostningerne for de eldrevne varmepumper være på niveau med en fliskedel vil det - udover at flytte PSO en væk fra elregningen - være nødvendigt at give anlægsstøtte på op til 30 pct. af investeringen i de eldrevne varmepumper. Nogle projekter vil kunne realiseres med mindre støtte, hvilket der kan tages højde for i behandling af konkrete ansøgninger til en pulje. Løsningen på at gøre konkurrenceforholdet mellem eldrevne varmepumper og fliskedler ligeværdigt kan bestå af 3 elementer: 1) PSO en flyttes væk fra elregningen og over på en anden skattebase på finansloven 2) Der oprettes en pulje med anlægstilskud til varmepumper for at udligne konkurrenceforholdet til fliskedler helt. Puljen administreres i synergi med varmepumperejseholdet. 3) Der åbnes mulighed for at varmepumper i fjernvarmen kan regnes som en del af energiselskabernes spareforpligtelser, hvilket reducerer støttebehovet fra puljen med anlægstilskud

2 Politisk ramme Den 26. november 2014 aftalte parterne bag energiaftalen fra 2012, at der i forlængelse af afgifts- og tilskudsanalysen skulle indledes drøftelser om fjernvarmeværkers økonomiske situation fra 2019, dvs. når grundbeløbet udfases. Uafhængigt af afgifts- og tilskudsanalysen ses på om konkurrenceforholdet mellem varmepumper og biomasse er passende Afgifts- og tilskudsanalysen ikke er endeligt afrapporteret, men grundbeløbets bortfald nærmer sig og der skal findes en løsning for omlægning af PSO-tariffen i Derfor er det relevant at finde en politisk løsning på konkurrenceforholdet mellem varmepumper og biomasse i forbindelse med politiske forhandlinger om omlægning af PSO. Konkurrenceforhold mellem varmepumper og fliskedler Det følgende belyser konkurrenceforholdet for eldrevne varmepumper som grundlastproduktionsenheder i decentral fjernvarme i en situation, hvor hele PSO en er fjernet fra elregningen. Grundlæggende er en fjernelse af PSO en fra elregningen tiltrækkeligt til at gøre varmepumperne til et fornuftigt alternativ til en naturgaskedel. Imidlertid er konkurrenceforholdet til en fliskedel stadig kun delvis udlignet, selvom PSO en flyttes, jf. figur 1. Figur 1: Konkurrenceforhold mellem grundlast varmeproduktionsteknologier i decentral fjernvarme eksklusive PSO-betaling via elregningen. Der er regnet på varmepumper som grundlast. Det vil sige at det er antaget, at en naturgaskedel dækker 10 pct. af varmebehovet, et 2

3 solvarmeanlæg dækker 20 pct. og varmepumpen eller fliskedlen, skal dække de sidste 70 pct. grundlast. Det er alene grundlasten, der er regnet på, da de øvrige parametre er det samme i alle beregninger. Varmepumpens effektivitet er gennemsnitligt regnet med en COP på 3,5 1. Varmepumper der anvendes til overskudsvarmeprojekter vil typisk have en højere COP 2, men vil også betale overskudsvarmeafgift. I mange tilfælde opvejes den højere COP af afgiften på overskudsvarme, så konkurrencesituationen ift. fliskedler ligner andre projekter med en lavere COP. Derudover er investeringsomkostningerne en meget central parameter for hvor stort et tilskud varmepumpen skal have for at kunne ligestilles selskabsøkonomisk med en fliskedel. I henhold til Energistyrelsens teknologikatalog er investeringen i både fliskedler og store eldrevne varmepumper 6 mio. kr./mw varme. Imidlertid har Dansk Fjernvarmes projektselskab erfaret anlægsinvesteringer på 4,7 mio. kr./mw varme for fliskedler i de senere år, hvilket gør at der er regnet med denne erfarede pris på fliskedler. Og i forbindelse med Energistyrelsens demonstrationsprogram for store varmepumper lå anlægsinvesteringen på ca. 7-7,5 mio. kr./mw for varmepumper på overskudsvarme og grundvand. Disse projekter havde dog en højere COP, så den højere investering går lige op med den højere COP. Om investeringsomkostningerne evt. kan reduceres i takt med, at markedet for store varmepumper i vokser vides p.t. ikke, men i det omfang det kan lade sig gøre, vil behovet for udbetaling fra en støttepulje reduceres. Der er regnet på behovet for anlægsstøtte til varmepumpen, så varmepumpen opnår akkurat de samme produktionsomkostninger som en fliskedel. Der er regnet med den erfarede pris på fliskedler på 4,7 mio. kr./mwvarme. For varmepumper er investeringsomkostningerne på eldrevne varmepumper regnet med teknologikatalogets priser på 6 mio. kr./mwvarme. Den nødvendige anlægsstøtte til varmepumpen for at opnå fuld konkurrencedygtighed er 1,7 mio. kr./mw svarende til 28 pct. af anlægsinvesteringen under forudsætning af at PSO en er fjernet fra elregningen. Det er således nødvendigt med anlægstilskud på op til 30 pct. af anlægsinvesteringen til eldrevne varmepumper i decentrale fjernvar- 1 COP er varmepumpens virkningsgrad. En COP på 3,5 betyder at 1 kwh el bliver til 3,5 kwh varme. Den resterende energimængde kommer fra en typisk naturlig varmekilde, som fx grundvand, havvand, søvand eller lignende. 2 På grund af at spildvarme har en højere temperatur end luft eller grundvand, som gennemsnitlig ligger på +7 grader over året. 3

4 meområder. Anlægstilskuddet kan f.eks. finansieres delvis via et energisparetilskud. Indikative beregninger viser at energisparetilskuddet, hvis denne mulighed åbnes i energispareaftalen, kan bidrage med støtte på ca. 1-1,4 mio. kr./mw varme afhængig af konkret beregningsmetode. Der vil således være tale om en delvis dækning af behovet for anlægsstøtte. Figur 2: Konkurrenceforhold med fjernelse af PSO fra elregningen og et anlægstilskud på 28 pct. af investeringen i en varmepumpe. Provenueffekter Hvis ikke konkurrenceforholdet mellem eldrevne varmepumper og fliskedler rettes op, må der fortsat forventes et stort pres for at anvende flis, i forhold til at udnytte alle muligheder i projektbekendtgørelsen for at etablere fliskedler, samt et pres på at få lempet projektbekendtgørelsens bestemmelser. Dansk Energi har tidligere vurderet, at der er ca. 700 MW varmekapacitet på decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, som kan omstilles til varmepumper. Hvis støtten skal være ca. 30 pct. bliver støttebehovet mio. kr. Hvis alle værkerne omstiller til varmepumper i stedet for biomasse vil tilbagebetalingstiden for staten i form af indtægt fra elafgift være ca. 4 år. Hvis 75 pct. af værkerne omstiller til varmepumper i stedet for biomasse og de sidste 25 pct., der skifter til varmepumper ellers ville være fortsat på naturgas, vil tilbagebetalingstiden være 7 år. Desuden kan ca pct. af de samlede støttebehov på mio. kr. stamme fra energisparetilskud, hvis der åbnes for denne mulighed afhængig af hvordan dette regnes ud. Således at det direkte statsfinansierede støttebehov bliver omkring mio. kr. Dette vil give en endnu kortere statsfinansiel tilbagebetalingstid. 4

5 Hvis der indgås en energispareaftale, der kan hjælpe varmepumper i fjernvarmen, kan der fx oprettes en pulje på 100 mio. kr. årligt i fem år. Finansieringen fra dette kan komme fra en omprioritering af VE til proces-puljen, indgå i en personskattereform i forbindelse med PSOomlægningen eller pålægges som en marginal forhøjelse af energieller CO 2 -afgiften på fossile brændsler til opvarmning. Sidstnævnte finansiering er i en situation med ekstremt lave kvotepriser hensigtsmæssigt af flere grunde. Figur 3: Simpel tilbagebetalingstid for 30 pct. anlægsstøtte ift. afgiftsindtægter fra elafgift og naturgas-afgift uden indregning af energisparetilskud Varmepumper i energisystemet og samfundet Der er mange fordele ved at integrere varmepumper i energisystemet, herunder at de kan bidrage til et mere fleksibelt forbrug af fluktuerende strøm fra fx vindproduktion. Varmepumper er også et markant bedre samfundsøkonomisk valg end fliskedler, hvilket bl.a. bunder i varmepumpens meget høje energieffektivitet. Med elektrificering af opvarmning følger automatisk en kæmpe energieffektivisering af varmesektoren. I forbindelse med etablering af varmepumpeprojekter vil der være beskæftigelse med anlæg, etablering af grundvandsboringer og lignende. Driften af et varmepumpeanlæg vil foregå som en videreførelse af den eksisterende fjernvarmeforsyning og vil således kun marginalt lede til en øget permanent beskæftigelseseffekt efter anlægsfasen. Hvis det imidlertid lykkes at opnå en dansk styrkeposition i systemdesign ved udnyttelse af forskellige kilder til brug for varmepumper, fx grundvand, havvand, sol med sæsonlager, etc., kan der 5

6 være en permanent beskæftigelseseffekt i forbindelse med eksport af intelligente energisystemer. 6