Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængigt af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten.

2 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg ældrecheck Antallet af folkepensionister, der modt supplerende ydelser, var højere i 2014 end i 2013, men i forhold til det samlede antal folkepensionister faldt andelen, der fik supplerende ydelser, fra 46 % til 45 %. De supplerende ydelser er kun steget relativt lidt i forhold til folkepensionen. For de, der modtager supplerende ydelser, svarer de supplerende ydelser i gennemsnit til 30 % af folkepensionen ligesom i Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse, varmetillæg /eller ældrecheck, jf. tabel 5 1. Selv om antallet af folkepensionister, der modtager supplerende ydelser steg lidt fra 2013 til 2014, er andelen af folkepensionister, der modtager supplerende ydelser, faldet lidt fra 2013 til 2014, fordi antallet af folkepensionister, der modtager supplerende ydelser, kun er steget med 4.000, mens det samlede antal folkepensionister er steget med ca Folkepensionen er den vigtigste indkomstkilde for folkepensionisterne, men de supplerende ydelser kan have stor betydning for økonomien for de pensionister, der modtager de pågældende tilskud. De tre tillæg udgjorde tilsammen 17 mia. kr. brutto 3. Folkepensionens grundbeløb pensionstillæg til de pensionister, der modt supplerende ydelser, udgjorde til sammenligning 56 mia. kr. i Betydningen af de supplerende ydelser er kun steget svagt fra 2013 til De supplerende ydelser svarer ligesom i 2013 til ca. 30 % af folkepensionen for de pensionister, der modtager en eller flere af de tre supplerende ydelser. Boks 1. Opgørelsen af antal pensionister, bruttoficering af tillæg mm. Antallet af modtagere af ydelser er opgjort på individniveau. Hvis et par, hvor begge er folkepensionister, modtager en af de nævnte ydelser, er begge pensionister registreret som modtagere af den pågældende ydelse, ydelsen er fordelt ligeligt på de to pensionister, selv om boligydelse varmetillæg typisk kun udbetales til den ene ægtefælle. Det kan betyde, at antallet af modtagere i denne opgørelse afviger fra antal, der er opgjort på husstandsniveau. Kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2014 var i live 31. december 2014 modt folkepension i 2014, indgår i opgørelsen af antal pensionister. Boligydelse varmetillæg er skattefri. For at kunne sammenligne disse tillæg med folkepensionen, der er skattepligtig, er boligydelse varmetillæg bruttoficeret med den gennemsnitlige kommuneskat tillagt sundhedsbidrag bundskat i alt 37,43 pct. i , således at bruttoficeret boligydelse = udbetalt boligydelse/(1-skatteprocent). Når boligydelse varmetillæg bruttoficeres, svarer beløbet til det beløb, som folkepensionen skulle forhøjes med for at give pensionisten samme indtægt efter-skat, som hhv. boligydelse varmetillæg giver i dag. Folkepensionen opgøres i denne analyse alene som grundbeløb pensionstillæg, dvs. eksklusiv ældrecheck. 1 Efter Ældre Sagens opfattelse er ældrechecken en integreret del af folkepensionen, men rent lovteknisk fremstår den som en tillægsydelse medtages i denne analyse, fordi den i høj grad er rettet mod de økonomisk svagest stillede pensionister. 2 Bemærk, at opgørelsen kun medtager personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2014, jf. boks 1. 3 Boligydelse varmetillæg, der ikke er skattepligtige, er her bruttofiseret, jf. boks 1. Når boligydelse varmetillæg ikke bruttofiseres, bliver den samlede udgift til boligydelse, varmetillæg ældrecheck på 12 mia. kr. Opgørelsen omfatter kun personer, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2014, jf. boks 1. De 12 mia. kr. er derfor mindre end det tal, der fx fremgår af Finansloven. De 56 mia. vedrører grundbeløb pensionstillæg til de, der fik en af de tre supplerende ydelser i Jf. Skatteministeriet: Skatteberegning hovedtræk i personbeskatningen

3 Udover de tre ydelser, hvor der er statistik for modtagere udbetalte beløb, kan der ydes helbredstillæg personlige tillæg efter lov om social pension. De personer, der modtager disse tillæg, er typisk så berettiget til ældrecheck, jf. boks 2. Muligheden for yderligere at få helbredstillæg personlige tillæg betyder, at tillæggene til folkepensionen har større betydning for de enkelte folkepensionister, end opgørelsen i denne analyse viser, men det samlede antal pensionister med et eller flere tillæg er næppe højere. Boks 2. Beløbsgrænser mm. for supplerende ydelser Boligydelse: Boligydelse kan udbetales til folkepensionister ( til førtidspensionister, der modtager førtidspension efter de regler, der gjaldt frem til 1. januar 2003). Boligydelse til lejere udbetales som tilskud, mens boligydelse til ejere udbetales som lån. Boligydelse til andelshavere udbetales som lån, d udbetales 40 % af boligydelsen som tilskud for andelshavere, der modt boligydelse 1. juni (Det er muligt kun at modtage den del af boligydelsen, der udbetales som tilskud). Boligydelsens størrelse afhænger først fremmest af husstandens boligudgift indkomst. Som udgangspunkt udgør boligydelsen 75 % af boligudgiften (maks. husleje kr. undtagen for kommunalt anviste ældre- plejeboliger). Modtageren skal altid betale mindst 11 % af huslejen selv, d minimum kr. årligt. Det mindste beløb, man kan få i udbetaling af boligydelse er kr. årligt, mens det største beløb er på kr. årligt (fraset tillæg på grund af hjemmeboende børn, indvendig vedligeholdelse eller særlige omstændigheder i forhold til opvarmningsformen). Der er ikke net loft over boligstøtten til kommunalt anviste ældre- plejeboliger. Boligydelsen reduceres med 22,5 % af den del af husstandsindkomsten, der overstiger kr. Husstandsindkomsten forhøjes med et formuetillæg på 10 % af formue mellem kr kr. 20 % af formue, der overstiger kr. Varmetillæg: Varmetillæg ydes til både ejer-, andels- lejeboliger uanset boligens opvarmningsform. Varmetillægget beregnes på baggrund af gennemsnittet af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgift. Det udbetales med den personlige tillægsprocent (se ældrecheck), men er uafhængigt af formuens størrelse. Varmetillægget beregnes for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt for enlige kr. for par aftrappes gradvist således, at der ikke ydes tillæg for varmeudgifter, der overstiger kr. årligt. Man kan højst modtage kr. årligt i varmetillæg som enlig kr. årligt som par. For boliger med kollektiv varmeforsyning foretages et fradrag i varmeudgiften på 10 %. For pensionister, der modtager boligydelse bor i en bolig med kollektiv varmeforsyning, forhøjes den leje, der indgår i boligydelsesberegningen. Hvis denne forhøjelse overstiger nedsættelsen af varmeudgiften på 10 %, nedsættes varmetillægget yderligere. Disse regler betyder, at pensionister i lejebolig med fjernvarme ofte ikke modtager varmetillæg. Ældrecheck: Fuld ældrecheck udgør kr. pr. person udbetales til pensionister med en likvid formue på under kr. Ældrechecken nedtrappes med den personlige tillægsprocent. Ved indtægter udover folkepensionen, der er lavere end kr. for enlige kr. for gifte/samlevende, er tillægsprocenten på 100, der udbetales fuld ældrecheck. For indtægter herover nedtrappes tillægsprocenten, ældrechecken bortfalder helt ved indtægter på kr. for enlige kr. for par/samlevende. Helbredstillæg: Helbredstillæg er tilskud til pensionistens egne udgifter til ydelser, der er tilskudsberettigede efter sundhedsloven (fx medicin, tandbehandling fysioterapi). Derudover kan man få helbredstillæg til tandproteser, fodterapi briller, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Helbredstillægget udgør 85 pct. af pensionistens egne udgifter udbetales med den personlige tillægsprocent. Man kan ikke modtage helbredstillæg, hvis man har likvid formue på kr. eller derover. Personlige tillæg: Personlige tillæg tildeles pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige. Personlige tillæg udbetales typisk som enkeltbeløb, men kan så ydes for at sikre et vist rådighedsbeløb, når de faste udgifter er betalt. Tilkendelse af ydelsen sker efter en konkret individuel vurdering, hvor formål, indkomst formue indgår. 2

4 Boligydelse Boligydelsen er i økonomisk henseende det vigtigste supplement til folkepensionen. 27 % af folkepensionisterne modtager boligydelse. Heraf får 97 % boligydelse alene som tilskud, 2 % får både tilskud lån 1 % får alene boligydelse som lån. Da boligydelse som lån kun har et ubetydeligt omfang, behandles alle typer boligydelse i det følgende under ét. Boligydelsen går helt overvejende til pensionister, der bor i lejebolig, til enlige pensionister. 98 % af boligydelsesmodtagerne er lejere, 65 % af de lejere, der er folkepensionister, modtager boligydelse, 74 % af alle boligydelsesmodtagere er enlige 5, jf. tabel 1. Andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse, stiger med alderen, fordi der bliver flere enlige flere lejere med alderen. Beløbsmæssigt stiger boligydelsen ligeledes med alderen, når boligydelsen måles i forhold til folkepensionen, jf. figur 1. Stigningen i andelen af enlige i den gennemsnitlige boligydelse i forhold til folkepensionen skal bl.a. ses i lyset af, at enlige folkepensionister får lavere folkepension end et par tilsammen. Hvis en efterlevende ægtefælle bliver boende i samme bolig, falder boligudgiften ikke, mens indkomsten falder i forhold til den samlede husstandsindkomst som par. Det viser sig ved, at boligydelsen for enlige svarer til 40 % af folkepensionen for de, der modtager boligydelse, mens den kun udgør 23 % for par, hvilket understreger boligydelsens betydning for specielt enlige pensionister. Varmetillæg Varmetillæg udbetales til lidt under en femtedel af folkepensionisterne. Selv om der er en del folkepensionister, der modtager varmetillæg, er varmetillægget i økonomisk henseende af langt mindre betydning end boligydelsen. Varmetillægget udgør i gennemsnit 3 % af modtagernes folkepension, hvor boligydelsen i gennemsnit udgør 36 %, jf. tabel 1 2. Varmetillægget udbetales i modsætning til boligydelsen overvejende til pensionister i ejerbolig. 64 % af varmetillægsmodtagerne bor i ejerbolig, mens mindre end 0,5 % af boligydelsesmodtagerne bor i ejerbolig. Det gennemsnitlige varmetillæg er højere for ejere end for lejere, fordelingen på enlige par er så klart anderledes end for boligydelsen, idet lidt over halvdelen af modtagerne af varmetillæg er ikke-enlige, jf. tabel 2. Den relativt lave andel af lejere, der modtager varmetillæg, skal ses i sammenhæng med den måde boligydelsen beregnes for lejligheder, der opvarmes med fjernvarme. Her forhøjes den leje, der beregnes boligydelse af, med 30,75 kr. pr. kvadratmenter, men samtidig fratrækkes den ekstra boligydelse i et evt. varmetillæg. Da en stor del af udlejningsboligerne har fjernvarme, er der en del lejere, der får forhøjet boligydelse i stedet for varmetillæg % af de folkepensionisthusstande, der modtager boligydelse, består kun af en person, 64 % af de folkepensionisthusstande, der modtager varmetillæg, består kun af en person, 74 % af de folkepensionisthusstande, der modtager ældrecheck består kun af en person. 3

5 Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem alder varmetillæg. Andelen, der modtager varmetillæg, stiger frem til 75-årsalderen, men herefter er den svagt aftagende. Det hænger sammen med, at andelen af pensionister, der bor i ejerbolig falder med alderen. Når man ser på størrelsen af varmetillægget i forhold til folkepensionen, er der så kun en svag stigning med alderen, jf. figur 2. Ældrecheck Ældrechecken blev i 2014 udbetalt til ca folkepensionister 6, svarende til 27 % af de pensionister, der var fyldt 65 år 1. januar 2014 var i live ved udgangen af Indkomstgrænsen for at modtage ældrecheck er den samme som for varmetillæg, men i modsætning til varmetillæg stilles der så krav om, at den likvide formue er under kr. (i 2014). Formuegrænsen er den samme for enlige par. Det betyder, at formuegrænsen især reducerer antallet af ikke-enlige, der kan modtage ældrecheck. I 2014 svarer ældechecken til 11 % af folkepensionen (eksklusiv ældrecheck) for de pensionister, der modtager checken, hvilket er dette samme som i Men det er betydelig over niveauet før den seneste skattereform, hvor ældrechecken med virkning fra 2013 blev forhøjet med 40 %. Selv om værdien af fast ejendom ikke indgår ved opgørelsen af formuen i relation til ældrechecken, er det overvejende lejere, der modtager ældrecheck. 67 % af modtagerne af ældrecheck er lejere, mens lejere kun udgør 44 % af alle folkepensionister. Ligesom der er relativt flere enlige, der modtager boligydelse, er der så relativt flere enlige folkepensionister, der modtager ældrecheck, jf. tabel 3. Aldersmæssigt følger ældrechecken udviklingen i alderen, således at andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck, stiger med alderen, jf. figur 3. Stigningen skyldes, at andelen af enlige folkepensionister stiger med alderen, enlige folkepensionister modtager i langt højere grad ældrecheck end ikke-enlige folkepensionister. Hvis man alene ser på andelen af enlige, der modtager ældrecheck, sker der imidlertid et fald i andelen af enlige, der får ældrecheck fra 80-årsalderen, men stigningen i andelen af enlige opvejer faldet i andelen, der får ældrecheck. Ældrechecken afhænger både af pensionistens indkomst af den likvide formue. Da grænsen for den likvide formue er den samme for enlige som for par, mens grænsen for den samlede husstandsindkomst er dobbelt så høj for par som for enlige, er det især formuens størrelse, der begrænser antallet af ikke-enlige ældrecheckmodtagere. Hvis ældrechecken alene afhang af indkomsten, ville yderligere 27 % af folkepensionisterne få fuld eller reduceret ældrecheck, svarede til en fordobling af antallet af ældrecheckmodtagere. I modsætning hertil er det kun 11 % af de folkepensionister, der har en likvid formue under grænsen for ældrecheck, som alligevel ikke får ældrecheck, fordi de har for høj indkomst, jf. tabel 4. 6 Ældrechecken blev udbetalt til flere i januar 2014, men en del af modtagerne er døde i løbet af 2014 indgår derfor ikke i ovenstående antal. 4

6 Supplerende ydelser set i sammenhæng Som det fremgår af ovenstående, modtager lidt under halvdelen af alle folkepensionister et supplement til folkepensionen i form af boligydelse, varmetillæg eller ældrecheck. Betydningen af de supplerende ydelser vokser, når den samme pensionist modtager to eller tre ydelser samtidig. Der er ca folkepensionister, der modtager en eller flere af de tre supplerende ydelser, svarende til 45 % af alle folkepensionister. 22 % af pensionisterne modtager kun en af ydelserne, mens 19 % modtager to, 4 % modtager alle tre ydelser, jf. figur 4. Målt i forhold til folkepensionen er boligydelse den vigtigste ydelse for de, der kun modtager en ydelse, idet den gennemsnitlige boligydelse svarer til 35 % af folkepensionen for denne gruppe. For de, der modtager to ydelser, er boligydelse ældrecheck den vigtigste kombination af ydelser, idet de to ydelser i gennemsnit svarer til 49 % af folkepensionen for denne gruppe. For den relativt lille gruppe, der modtager alle tre ydelser samtidig, udgør de tre ydelser i gennemsnit 50 % af folkepensionen, jf. tabel 5. Da lejere udgør den relativt største andel af såvel boligydelsesmodtagerne som af modtagerne af ældrecheck, er det klart, at lejere så udgør flertallet af modtagerne af de fleste kombinationer af de tre ydelser. Ejerne er kun i flertal blandt de pensionister, der kun modtager varmetillæg, kun modtager ældrecheck eller både modtager varmetillæg ældrecheck, jf. figur 5. Modstykket til, at der er flest lejere blandt de pensionister, der modtager supplerende ydelser, er, at pensionister, der bor i ejerbolig, udgør 78 % af de folkepensionister, der ikke modtager ydelser ud over folkepensionens grundbeløb pensionstillæg, jf. tabel % af de folkepensionister, der er gift eller samlevende med en ikke-folkepensionist, befinder sig i gruppen, der ikke modtager supplerende ydelser. For pensionistpar er andelen 64 %, mens det kun er 37 % af de enlige pensionister, der ikke får en eller flere supplerende ydelser. Sammenlignet med 2013 er andelen af folkepensionisterne, der modtager supplerende ydelser, faldet med knap 1 pct. point. Målt i forhold til folkepensionen for de, der modtager supplerende ydelser, er de supplerende ydelser som nævnt stort set ikke steget i 2013 udgjorde de supplerende ydelser 30,2 % af folkepensionen, mens de i 2014 svarer til 30,4 %. Stigning kan henføres til, at boligydelsen er steget svagt i forhold til folkepensionen for de pensionister, der modtager boligydelse, jf. tabel 9. Gerafisk fordeling Gerafisk er der en betydelig forskel i andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse, varmetillæg ældrecheck. Udover forskelle i indkomst- formuefordelingen afspejler dette så i høj grad forskelle i boligform, jf. ovenstående. 5

7 Boligydelse (jf. kort 1 2) Når man ser på den samlede andel af folkepensionister, der modtager boligydelse, er koncentrationen størst i hovedstadsområdet. Af de 10 kommuner med flest folkepensionister, der modtager boligydelse, findes 9 ud af 10 i hovedstadsregionen. Listen toppes ligesom i 2013 af Brøndby, hvor 44 % af folkepensionisterne får boligydelse. Egedal med 13 % boligydelsesmodtagere er den kommune, der har den laveste andel, jf. tabel 7a. Hovedstadsregionen er imidlertid så den del af landet, hvor der er den højeste andel af lejere. Ser man alene på de folkepensionister, der er lejere, er der en meget større spredning i andelen af boligydelsesmodtagere imellem kommunerne. Andelen af lejere, der får boligydelse, ligger relativt lavt i hovedstadsregionen, hvor Gentofte med 38 % har den laveste andel af lejere, der får boligydelse. København har i 2014 den 3. laveste andel af lejere, der modtager boligydelse, mens Skive, hvor 76 % af lejerne modtager boligydelse, topper listen. 7 Varmetillæg (jf. kort 3 4) Varmetillægget adskiller sig fra de to andre supplerende ydelser ved, at der er flere ejere end lejere, der modtager varmetillæg. Når man sammenligner den gerafiske fordeling af andelen af modtagere af varmetillæg opdelt på hhv. lejere ejere, er der en tydelig gerafisk fordeling af ejere, der modtager varmetillæg, mens den gerafiske spredning i modtagerandelene er større for lejerne. De kommuner, hvor andelen af lejere, der modtager varmetillæg, er høj, er spredt over hele landet, mens andelen af lejere, der modtager varmetillæg, er lav omkring de større byer. Andelen af lejere med varmetillæg er under 10 % i København, Århus, Odense, Ålborg Esbjerg. For ejerne er billedet tydeligere. De kommuner, hvor andelen af ejere, der får varmetillæg er højest, er koncentreret i Nordjylland samt øerne. Brønderslev er i top med 39 % af ejerne, der modtager varmetillæg, mens Ærø i 2014 er nummer to med 37 % varmetillægsmodtagere. Den laveste andel af ejere med varmetillæg findes på Frederiksberg i kommunerne nord for København, jf. tabel 7b. Ældrecheck (kort 5 6) Fordelt på kommuner er Lolland København de kommuner, hvor der er størst andel af ældrecheckmodtagere. Det er ikke udtryk for, at København er den kommune, hvor pensionisterne har lavest indkomst, men at andelen af folkepensionister, der er lejere, er høj i København, samtidig med at andelen af lejere med lav indkomst, der har likvid formue, er relativt lav i København. Andelen med ældrecheck er lav nord for København, men så i mange kommuner i Midtjylland ses der relativt få ældrecheckmodtagere. Hvis man kun ser på andelen af lejere, der modtager ældrecheck, toppes listen af Ishøj, hvor 57 % af de folkepensionister, der er lejere, modtager ældrecheck, jf. tabel 7c. København rykker ned på en 42. plads, 7 Familier med to folkepensionister, der modtager boligydelse, tæller i denne undersøgelse som to modtagere af boligydelse. Det kan trække andelen af boligydelsesmodtagere ned for kommuner med relativt mange enlige. Hertil kommer, at andelsboliger i Danmarks Statistiks opgørelse af udlejningsforhold indgår under lejere. Da andelen af andelshavere, der modtager boligydelse, er relativt lavere, kan en stor andel af lejere, der er andelshavere, trække andelen af lejere, der modtager boligydelse, ned. 6

8 når man alene ser på andelen af lejere med ældrecheck. Ishøj er både den kommune, hvor den største del af ejerne får ældrecheck, den kommune, hvor relativt færrest lejere mister ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue. 8 Gentofte har den laveste andel af lejere med ældrecheck med kun 26 % ældrecheckmodtagere blandt lejerne. Uden for hovedstadsregionen er andelen af lejere med ældrecheck laveste på Fanø. Læsø er med 32 % den kommune, hvor relativt flest ejere får ældrecheck. Kun 3 % af ejerne i Gentofte er berettiget til ældrecheck, andelen ligger under 4% for Rudersdal, Hørsholm, Furesø Lyngby-Taarbæk. 8 København er nr. 5 på listen over kommuner, hvor relativt færrest lejere mister ældrecheck pga. den likvide formue. 7

9 Tabeller figurer Tabel 1. Boligydelse til folkepensionister Antal modtagere af boligydelse (afrundet til (Bruttoficeret) Gennemsnitlig boligydelse hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepension I alt % 36% Enlig % 40% Par % 23% Lejer % 36% Ejer % 25% % 33% % 34% % 35% % 38% % 41% % 45% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Boligydelsen er skattefri er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer ejer, derfor er summen af lejere ejere mindre end antal i alt. Figur 1. Boligydelse fordelt efter alder 60% 50% 40% 30% 20% Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Boligydelse i pct. af folkepension 10% 0% Kilde: Som tabel 1 8

10 Tabel 2. Varmetillæg til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitligt varmetillæg (Bruttoficeret) varmetillæg (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepension I alt % 3% Enlig % 4% Par % 3% Lejer % 2% Ejer % 4% % 3% % 3% % 3% % 3% % 4% % 3% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Varmetillæg er skattefri er "bruttoficeret", så den kan sammenlignes med folkepensionen, der er skattepligtig. Folkepensionen er opgjort som grundbeløb pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer ejer, derfor er summen af lejere ejere mindre end antal i alt. Figur 2. Varmetillæg fordelt efter alder 30% 25% 20% 15% 10% Andel af folkepensionister, der modtager varmetillæg Varmetillæg i pct. af folkepension 5% 0% Kilde: Som tabel 2 9

11 Tabel 3. Ældrecheck til folkepensionister Antal modtagere af Gennemsnitlig ældrecheck ældrecheck (afrundet til hele 1.000) Andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck Ældrecheck i pct. af folkepension I alt % 11% Enlig % 10% Par % 13% Lejer % 11% Ejer % 12% % 11% % 11% % 12% % 12% % 11% % 11% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister. Antal med ældrecheck er opgjort ud fra SKAT's registrering for personer, der var i live ved udgangen af Det giver en afvigelse i forhold til antallet af modtagere i januar 2014, i forhold til andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck i januar Folkepensionen er opgjort som grundbeløb pensionstillæg. Bemærk, at det ikke er alle boliger, der er opdelt i lejer ejer, derfor er summen af lejere ejere mindre end antal i alt. Figur 3. Ældrecheck fordelt efter alder 35% 30% 25% 20% 15% 10% Andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck Ældrecheck i pct. af folkepension 5% 0% Kilde: Som tabel 3 10

12 Andel af folkepensionisterne Tabel 5. Folkepensionister opdelt efter supplerende ydelser Supplerende Gennemsnitlig ydelser boligstøtte Gennemsnitlig folkepension for gruppen Gennemsnitligt varmetillæg Gennemsnitlig ældrecheck Supplerende ydelser i pct. af folkepensionen Modtager: Procent Kroner pr. år Procent - ikke supplerende ydelser 55% % - kun boligstøtte 9% % - kun varmetillæg 8% % - kun ældrecheck 5% % - både varmetillæg boligstøtte 2% % - både ældrecheck boligstøtte 12% % - både varmetillæg ældrecheck 6% % - varmetillæg, ældrecheck boligstøtte 4% % Kilde 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister egne beregninger. Opgørelsen omfatter kun folkepensionister, der var over folkepensionsalderen 1. januar 2014, som var i live ved udgangen af Boligydelse varmetillæg er bruttoficeret. Folkepension omfatter kun grundbeløb pensionstillæg. "-" markerer, at gruppen ikke modtager den pågældende ydelse. 11

13 Figur 4. Folkepensionister i 2014, der udover folkepension får 6% 4% - ikke supplerende ydelser - kun boligstøtte 12% - kun varmetillæg 2% 5% 8% 55% - kun ældrecheck - både varmetillæg boligstøtte - både ældrecheck boligstøtte - både varmetillæg ældrecheck 9% - varmetillæg, ældrecheck boligstøtte Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister egne beregninger. Tabel 4. Betydning af indkomst likvid formue for tildeling af ældrecheck Enlige Par - 2 folkepensionister Par - 1 folkepensionist I alt Andel af folkepensionister Andel, der får ældrecheck 39% 21% 9% 27% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har for stor likvid formue, men som ville kunne få alene ud fra indkomst 27% 32% 5% 27% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har for høj indkomst, men som ville kunne få alene ud fra likvid formue 9% 6% 41% 11% Andel, der ikke får ældrecheck, fordi de har både for høj indkomst likvid formue 26% 41% 45% 35% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks pensionsregister (SOCP) egne beregninger. Bemærk, at opgørelsen er foretaget på grundlag af oplysninger om social pension i januar Opgørelsen omfatter ikke personer, der var berettigede til ældrecheck i januar måned, men som er døde i løbet af

14 Figur 5. Andel af ejere lejere for de enkelte grupper af modtagere af tillæg % 80% 60% 40% 20% Ejer Lejer 0% Modtager ikke supplerende ydelser Modtager kun boligydelse Modtager kun varmetillæg Modtager kun ældrecheck Modtager både varmetillæg boligydelse Modtager både ældrecheck boligydelse Modtager både varmetillæg ældrecheck Modtager varmetillæg, ældrecheck boligydelse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks indkomstregister egne beregninger. Tabel 6. Fordelingen af folkepensionister på familie- ejer/lejer i forhold til supplerende ydelser i 2014 Ingen ydelser Kun boligydelse Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 10% Enlige % Par - 2 folkepensionister % 9% Par - 2 folkepensionister % Par - 1 folkepensionist % 2% Par - 1 folkepensionist % I alt I alt Ejeres lejeres andel i alt 78% 22% Ejeres lejeres andel i alt 0% 98% Kun varmetillæg Kun ældrecheck Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 6% Enlige % 20% Par - 2 folkepensionister % 3% Par - 2 folkepensionister % 11% Par - 1 folkepensionist % 0% Par - 1 folkepensionist % 2% I alt I alt Ejeres lejeres andel i alt 91% 9% Ejeres lejeres andel i alt 66% 33% Boligydelse + varmetillæg Boligydelse + ældrecheck Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % Enlige % Par - 2 folkepensionister % Par - 2 folkepensionister % Par - 1 folkepensionist 100 1% Par - 1 folkepensionist % I alt I alt Ejeres lejeres andel i alt 1% 99% Ejeres lejeres andel i alt 0% 99% Varmetillæg ældrecheck Alle 3 ydelser Antal Ejere Lejere Antal Ejere Lejere Enlige % 6% Enlige % Par - 2 folkepensionister % 3% Par - 2 folkepensionister % Par - 1 folkepensionist % 0% Par - 1 folkepensionist 600 1% I alt I alt Ejeres lejeres andel i alt 91% 9% Ejeres lejeres andel i alt 1% 98% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister egne beregninger. Bemærk, at der er boliger, der ikke er opdelt på lejer/ejer. Derfor er summen af ejer lejer ikke 100 % 13

15 Tabel 7a. Kommuner med højeste laveste andel folkepensionister med boligydelse i 2014 Boligydelse Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Brøndby 44% Egedal 13% Skive 76% Gentofte 38% Rødovre 44% Lejre 14% Lemvig 76% Frederiksberg 41% Ballerup 42% Læsø 14% Lolland 75% København 50% Herlev 42% Samsø 14% Randers 73% Rudersdal 52% Glostrup 41% Gribskov 14% Morsø 73% Hørsholm 52% Tabel 7b. Kommuner med højeste laveste andel folkepensionister med varmetillæg Varmetillæg Ejere Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Brønderslev 39% Frederiksberg 2% Morsø 50% Frederiksberg 4% Ærø 37% Gentofte 3% Ærø 43% Odense 5% Langeland 37% Rudersdal 4% Bornholm 42% Tårnby 6% Morsø 37% Hørsholm 4% Stevns 36% Brøndby 6% Samsø 35% Furesø 5% Hedensted 35% Århus 6% Tabel 7c. Kommuner med højeste laveste andel folkepensionister med ældrecheck Ældrecheck Alle folkepensionister Lejere Højeste Andel Laveste Andel Højeste Andel Laveste Andel Lolland 38% Rudersdal 13% Ishøj 57% Gentofte 26% København 37% Allerød 13% Lolland 57% Hørsholm 29% Brøndby 36% Gentofte 13% Bornholm 52% Frederiksberg 30% Læsø 35% Hørsholm 14% Halsnæs 52% Allerød 32% Nordfyns 34% Egedal 14% Kolding 52% Rudersdal 32% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister egne beregninger. Tabel 8. Fordeling af supplerende ydelser 2014 Andel af alle folkepensionister, der modtager boligydelse 26,9% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager boligydelse 65,3% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager boligydelse 0,2% Andel af alle folkepensionister, der modtager varmetillæg 19,3% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager varmetillæg 16,5% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager varmetillæg 21,3% Andel af alle folkepensionister, der modtager ældrecheck 27,1% Andel af alle folkepensionister, der bor til leje, som modtager ældrecheck 43,7% Andel af alle folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager ældrecheck 15,1% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistiks indkomstregister egne beregninger. Folkepensionister, hvor boligen ikke er fordelt på lejer/ejer indgår i "alle folkepensionister". Disse udgør til sammen 0,7 % af den samlede gruppe af folkepensionister. 14

16 Tabel 9. Ændring i supplerende ydelser fra 2013 til 2014 Supplerende ydelser Gennemsnitlig folkepension, for gruppen Andel af folkepensionisterne Gennemsnitlig boligstøtte Gennemsnitligt varmetillæg Gennemsnitlig ældrecheck Supplerende ydelser i pct. af folkepensionen Ændring i procentpoint Procentvis ændring i ydelsen Ændring i procentpoint Modtager: - ikke supplerende ydelser 0,9% 2,4% - kun boligstøtte -0,3% 1,6% 2,4% 0,3% - kun varmetillæg -0,6% 2,0% 2,2% 0,0% - kun ældrecheck 0,3% 1,3% 1,6% 0,0% - både varmetillæg boligstøtte -0,2% 2,0% 3,4% 1,2% 0,5% - både ældrecheck boligstøtte 0,0% 1,5% 2,6% 1,4% 0,4% - både varmetillæg ældrecheck 0,0% 1,5% -0,1% 1,7% 0,0% - varmetillæg, ældrecheck boligstøtte -0,2% 1,6% 1,9% 0,8% 1,4% 0,1% Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister. Søjle 1 6 viser ændring i procentandele fra 2013 til 2014 i procentpoint. Søjle 2-5 viser ændringen i ydelsen fra 2013 til Ændringen skal ses i forhold til en satsreguleringsprocent på 1,6 % for

17 Kort 1. Andel af folkepensionister, der modtager boligydelse Lys mørk grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der modtager boligydelse, ligger omkring gennemsnittet på 25,1 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.

18 Kort 2. Andel af folkepensionister, der bor i lejebolig, som modtager boligydelse Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i lejebolig, modtager boligydelse, ligger omkring gennemsnittet på 66,1 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.

19 Kort 3. Andel af folkepensionister, der bor i lejebolig, som modtager varmetillæg Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i lejebolig, som modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 20,4 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.

20 Kort 4. Andel af folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager varmetillæg 2014 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i ejerbolig, som modtager varmetillæg, ligger omkring gennemsnittet på 21,4 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.

21 Kort 5. Andel af folkepensionister, der modtager ældrecheck 2014 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck, ligger omkring gennemsnittet på 26,2 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.

22 Kort 6. Andel af folkepensionister, der bor i lejebolig, som modtager ældrecheck 2014 Grøn markerer kommuner, hvor andelen af folkepensionister, der bor i lejebolig, som modtager ældrecheck, ligger omkring gennemsnittet på 43,4 %. Kilde: Egne beregninger på 30 % fra Danmarks Statistiks indkomstregister.