4 Godkendelse af oplæg til Integrationsstrategi

Transkript

1 4 Godkendelse af oplæg til Integrationsstrategi Bilag: Integrationsstrategi DokumentID:

2 Integrationsstrategi - De 5 kerneområder og vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune

3 Integrationsstrategien Grundlaget dannes i integrationsperioden Danmark har i 2015 modtaget et stigende antal flygtninge og familiesammenførte. I 2016 forventes flygtninge at blive visiteret til kommunerne. Heraf forventer Silkeborg Kommune at modtage 363 flygtninge i 2016 og 345 i og hertil kommer familiesammenføringer. I 2018 forventes der stadig et anseligt antal. På baggrund af den stigende tilgang af flygtninge gennem de senere år ønsker Silkeborg Kommune, at styrke integrationsindsatsen. Der arbejdes med området i et samarbejde mellem Arbejdsmarkedsudvalget, Beskæftigelsesafdelingen, Integrationsrådet og eksterne samarbejds-/sparringspartnere. Ambitionen er, at langt flere af de nytilkomne flygtninge kommer i beskæftigelse og bliver aktive medborgere. Med nytilkomne menes både flygtninge og familiesammenførte til flygtninge under integrationsperioden. Hensigten med strategien er derfor at styrke en helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats, der sikrer en vellykket integration på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Strategien beskriver, hvordan Beskæftigelsesafdelingen vil sikre en fortsat udvikling af indsatsen for flygtninge i integrationsperioden i Silkeborg Kommune. Strategien bygger på en inddragende proces. En proces hvor de mange samarbejdspartere og aktører, der viser stor interesse i at investere ressourcer og energi i området, har deltaget. Dertil har flygtninge deltaget i interviews og budt ind med deres erfaringer og vurdering af integrationsindsatsen i Silkeborg Kommune. Strategien er målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge under integrationsperioden og er bygget op om fem kerneområder: 1. Modtagelse af nytilkomne; 2. Beskæftigelse og uddannelse; 3. Medborgerskab; 4. Sundhed og trivsel; 5. Flygtningefamilier. Mission Vi åbner døre til nye muligheder. Vision Nytilkomne flygtninge er en aktiv del af arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Målsætninger I 2018 skal Silkeborg Kommune: øge antallet af nytilkomne flygtninge i job og uddannelse. være en attraktiv partner for flere virksomheder der inkluderer og ansætter flere nytilkomne flygtninge. understøtte aktivt medborgerskab blandt nytilkomne flygtninge. Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 1 af 7

4 Succeskriterier: Ved udgangen af 2018: skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nytilkomne flygtninge i job indenfor et år. skal antallet af nytilkomne flygtninge, der påbegynder og fastholdes i uddannelse være højere end i midten af skal der være en mærkbar stigning i antallet af frivillig- og foreningsdeltagende nytilkomne flygtninge i Silkeborg Kommune. skal flere nytilkomne flygtninge være i stand til at begå sig i det danske sundhedssystem og benytte sig af sundhedstilbud. skal trivslen blandt de nytilkomne flygtningefamilier være mærkbar forbedret. De 5 kerneområder - Vejen til vellykket integration i Silkeborg Kommune I indsatsen, for at sikre en vellykket integration i Silkeborg Kommune, danner de fem kerneområder en fælles ramme for integrationsindsatsen. Kerneområderne er: 1. Modtagelse af nytilkomne; 2. Beskæftigelse og uddannelse; 3. Medborgerskab; 4. Sundhed og trivsel; 5. Flygtningefamilier. Kerneområderne er udvalgt på baggrund af viden og inspiration fra mange kilder. Blandt andet gennem forskning og litteratur, men også via en inddragende proces. I denne proces er aktører, interessenter og flygtningene selv blevet hørt - og bedt om at prioritere de områder de ser som mest centrale for en vellykket integration. Processen har givet mange forslag til, hvordan integrationsindsatsen styrkes. Nogle forslag er fagligt specifikke og indgår derfor som input i den løbende administrative og faglige udvikling. De fem kerneområder og de tilhørende fokuspunker viser det politiske fokus på en styrket indsats i integrationsperioden. Samlet danner de fem kerneområder hovedvejen til en styrket integrationsindsats i Silkeborg Kommune. Strategien tager afsæt i den enkeltes forudsætninger for at tage aktiv del i arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Derved fordrer strategien også en dynamik i og mellem kerneområderne, der gensidigt påvirker og forstærker hinanden - alt afhængigt af den enkeltes behov og ressourcer (se fig. til venstre). Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 2 af 7

5 1. Kerneområde - Modtagelse af nytilkomne En god start på et aktivt og indholdsrigt liv Modtagelsen af flygtninge og indsatsen i den første tid efter ankomsten er helt central for en vellykket integration. Beskæftigelsesafdelingen er derfor meget optaget af at tilrettelægge en kvalificeret modtagelse. Selve modtagelsen og det at finde midlertidige boliger til de nytilkomne flygtninge lykkes vi allerede med. Der anvendes veltilrettelagte procedurer for både forberedelsen, myndighedsarbejdet og der samarbejdes tæt med integrationsvejlederne om flygtningefamilierne. Der er en god dialog og et godt samarbejde med boligforeningerne, en relation som forsat styrkes. Der er imidlertid udfordringer med at finde permanente boliger. Derfor er der iværksat en særskilt indsats under Sundhed- og forebyggelsesudvalget (SFU). De fleste nytilkomne flygtninge er i kontakt med mange forskellige partere, herunder myndigheder og frivillige foreninger i deres modtagelsesforløb. Målet om selvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræver en tidlig og koordineret indsats for at styrke relationerne og arbejdet mellem samarbejdspartnerne. Beskæftigelsesafdelingen fastholder derfor de veletablerede samarbejdsrelationer med både eksterne og interne parter i Silkeborg Kommune. Der er imidlertid forbedringsmuligheder i modtagelsen, som i højere grad kan sikre nytilkomnes aktive deltagelse på arbejdsmarkedet og medborgerskab i integrationsperioden. Beskæftigelsesafdelingen vil i de kommende år sætte ind på to punkter. 1.1 Tidlig og styrket kvalitet i introduktionsforløb Manglende aktivitet betyder for mange nytilkomne flygtninge, at døgnrytmen bliver vendt og motivationen forsvinder. For at fasholde motivationen er det derfor centralt tidligt at sikre, at nytilkomne flygtninge har den nødvendige viden til - og mulighed for at indgå i civilsamfundet og tage kontakt til arbejdsmarkedet. En tidlig screening og tidlig grundlæggende viden om samfundsforhold ses som et vigtigt element heri. I den sammenhæng er der, i Beskæftigelsesafdelingen, påbegyndt et arbejde med udviklingen af et styrket introduktionsforløb til nytilkomne flygtninge. Et arbejde der vil blive styrket og kvalificeret ydereligere. På samme tid vil en sideløbende screening understøtte, at der tidligt bliver igangsat indsatser for den nytilkomne, der ligeledes sikrer at motivationen fastholdes. Beskæftigelsesafdelingen screener allerede nytilkomne flygtninge, men der ses et potentiale i at kvalificere screeningen. En screening, der er rettet mod den enkelte livssituation, herunder sundhedsmæssige tilstand, familiesituation og kompetencer. 1.2 Øget fokus på ressourcestærke frivillige flygtninge Den frivillige sektor spiller en afgørende rolle i at sikre et stærkt civilsamfund og medborgerskab. Ved at sætte fokus på, hvordan frivillige ressourcestærke flygtninge kan assistere Silkeborg Kommune i modtagelsen, både som guider og rollemodeller, vil kommunen understøtte netværksbygning samt sikre støtte til den enkelte nytilkomne udenfor lukketiden. Beskæftigelsesafdelingen vil også sætte fokus på ressourcestærke frivillige flygtninge, der kan inspirere nytilkomne på deres vej mod arbejdsmarkedet og det aktive medborgerskab. Her vil de blive tænkt systematisk ind allerede i modtagelsen af nytilkomne for at få igangsat netværksdannelse og grundlaget for aktivt medborgerskab helt fra start. Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 3 af 7

6 2. Kerneområde Beskæftigelse og uddannelse En aktiv og selvforsørgende medborger Arbejdspladsen og uddannelsesinstitutionen ses som nogle af hovedvejene til integration, idet de danner ramme om nogle af de vigtigste sociale fællesskaber i Danmark. Dertil skal nytilkomne flygtninge ifølge integrationsloven sikres mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, så de hurtigst muligt kan få job og blive selvforsørgende. Erhvervslivet spiller en helt central rolle i at sikre integrationen af nytilkomne flygtninge. Allerede nu, har Beskæftigelsesafdelingen et tæt samarbejde med erhvervslivet. Aktuelt har samarbejdet med Let s Join og arbejdet med Branchepakker kun styrket relationen. Der er siden indførelsen af Branchepakkeforløb sket markant fremskridt i antallet af flygtninge i praktikker. Der er imidlertid andre målgrupper, som enten er for udsatte eller for kvalificerede til at indgå i et Branchepakkeforløb. Derudover kan vejen til arbejdsmarkedet være gennem uddannelse. Beskæftigelsesafdelingen vil styrke indsatsen på tre punkter. 2.1 Styrket kontakt til og samarbejde med erhvervslivet Et styrket samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet vil understøtte, at nytilkomne flygtninge hurtigere kan tage aktiv del i arbejdsmarkedet. Der sættes derfor fokus på en målrettet indsats og udvidelse af kontaktfladen til erhvervslivet, gerne i samarbejde med DI, Erhverv Silkeborg og fagforeningerne. Ved at udvide samarbejdet og kontaktfladen, vil Beskæftigelsesafdelingen sammen med virksomhederne, både smidiggøre vejen til arbejdsmarkedet og sikre at de nytilkomnes motivation, ressourcer og potentialer sættes i spil. 2.2 Øget fokus på uddannelse og opkvalificering Danskkundskaber, uddannelse og opkvalificering er anden vej til både arbejde og aktivt medborgerskab. Uddannelse og opkvalificering er et område med stort potentiale i Silkeborg Kommune. I dag er der et tæt og fleksibelt samarbejde med sprogskolen og GFU (Grundskolen for unge udlændinge), som Beskæftigelsesafdelingen vil bygge videre på. Ligeledes vil der blive sat fokus på den nye IGU-ordning (integrationsgrunduddannelse) og brobygningen mellem flygtninge, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. En stor andel af de unge flygtninge (18-25 år), der kommer til Kommunen har en stor motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal derfor et øget fokus på målrettede forløb for unge nytilkomne flygtninge, så de hurtigst muligt bliver i stand til at gennemføre et uddannelsesforløb og derefter indgå på arbejdsmarkedet. De flygtninge, som kommer til Danmark med en høj uddannelsesbaggrund, har kvalifikationer, der kan bringes i spil på det danske arbejdsmarked. Hindringen for denne målgruppe er dog ofte, at eksamenspapirer er gået tabt eller ikke er direkte overførbare. Det er blandt andet i den sammenhæng, at fokus på opkvalificering sættes i værk (efter- og videreuddannelse). Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 4 af 7

7 2.3 Fokus på opfølgning og støtte Når flygtninge har fået tilknytning til arbejdsmarkedet skal det sikres, at denne tilknytning så vidt muligt bevares. Dette kan gøres ved aktivt at indtænke arbejdsfastholdelse i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesafdelingen vil derfor iværksætte initiativer, der styrker opfølgningen og støtten til de flygtninge, som har fået tilknytning til arbejdsmarkedet i kraft af løntilskud eller ordinær beskæftigelse med henblik på fastholdelse og udvikling. 3. Kerneområde - Medborgerskab Et liv med indhold og mening Vellykket integration handler ikke kun om at kunne klare sig selv, men også om at tage del i samfundets fællesskaber, foreningsliv og demokratiske processer. Medborgerskab handler om at føle sig respekteret og anerkendt som ligeværdig borger, der i stort og småt tager del i samfundets fælles anliggender. Beskæftigelsesafdelingen er i god dialog med de frivillige og foreningerne i Silkeborg Kommune. Koordinering med civilsamfundet er blevet forstærket over de seneste år - eksempelvis i tæt samarbejde med Dansk Røde Kors, Frivilligcenter Silkeborg, Base to Go og Cafe Venlig. For at styrke og understøtte et aktivt medborgerskab blandt nytilkomne sættes der ind på to punkter. 3.1 Øget fokus frivillighed og flygtninge som frivillige Med den frivillige sektors vigtige rolle i sikringen af et stærkt civilsamfund og medborgerskab, sættes der fokus på at tænke forskellige typer af frivillige foreninger systematisk ind i modtagelsen af nytilkomne flygtninge. Dertil skal samarbejdet med de frivillige og foreningerne i Silkeborg Kommune styrkes således, at brobygningen mellem de frivillige foreninger og de nytilkomne flygtninge styrkes og systematiseres. I den sammenhæng vil der primært være fokus på, hvordan flygtningene som frivillige selv kan bidrage til civilsamfundet med at støtte/hjælpe både etniske danskere og andre flygtninge. Herunder at understøtte, at de føler sig respekteret og anerkendt som ligeværdig borger. Fokuspunktet har en dobbelt effekt da de frivillige flygtninge, imens de selv bliver aktive medborgere også kan virke som rollemodeller og være centrale for andre nytilkomnes integration. 3.2 Dialog om og indføring i samfundsforhold og aktivt medborgerskab Det kræver en grundlæggende viden om hvordan samfundet og demokratiet fungerer i praksis for at udøve sit medborgerskab. Derfor vil Beskæftigelsesafdelingen gerne støtte op om, at de nytilkomne kender samfundets forventninger og spilleregler for, hvordan de kan søge indflydelse og være noget for andre i lokalsamfundet. Herunder tænkes der også på at understøtte børnenes kontakt til f.eks. idrætsforeninger ved at udbygge dette samarbejde, så forældrene i højere grad gør brug af tilbuddene. Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 5 af 7

8 I denne opgave spiller den frivillige sektor, såvel som erhvervslivet, fagforeninger, uddannelsesinstitutionerne og lokale foreninger en vigtig rolle. Et samarbejde der allerede starter i modtagelsen af de nytilkomne flygtninge og som Beskæftigelsesafdelingen vil bygge videre på. 4. Kerneområde - Sundhed og trivsel En aktiv og sund medborger Effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdom og mistrivsel har afgørende betydning for en vellykket integration. Med nye befolkningsgrupper i Danmark følger nye sygdomsmønstre og opfattelser. Det stiller ikke alene krav til sundhedsvæsenet, men også nødvendiggør et stærkt fokus på at styrke den sundhedsmæssige indsats overfor flygtninge. Det seneste år har Beskæftigelsesafdelingen øget fokus på sundhed og trivsel og der er et spirende arbejde på området. For yderligere at styrke dette sættes der ind på to punkter. 4.1 Styrket helbredsmestring En styrket indsats i forhold til helbredsmestering hos nytilkomne flygtninge kan understøtte, at de udvikler personlige og sociale kompetencer til at mestre deres helbred og indgå i det danske sundhedssystem. I helbredsmestringen indgår både sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom - samt det at leve med en sygdom. Desuden skal helbredsmestringen sikre, at nytilkomne i højere grad kan varetage egen sygdom og tage del i arbejdsmarkedet. Der er derfor sat fokus på at styrke flygtninges viden og mulighed for at bruge de muligheder der er for sundhedsfremme (f.eks. idrætsforeninger, naturstierne, fællesspisning) og udvikle samarbejdet med Sundhedshuset (med fokus på kost, motion og generel sundhed). 4.2 Øget opmærksomhed på traumer og trivsel Gruppen af traumatiserede flygtninge er en meget blandet gruppe, der både består af nytilkomne flygtninge og af flygtninge, der har boet i Danmark i flere år. Traumatiserede flygtninge har ofte behov for en særlig indsats og støtte for at kunne klare hverdagen. En effektiv behandling af traumer og mistrivsel har derfor afgørende betydning for en vellykket integration. Derfor vil Beskæftigelsesafdelingen øge opmærksomheden på screening af traumer hos både nytilkomne enlige og familier. Derudover skal der udvikles tilbud, gruppeforløb og individuelle forløb, til at arbejde med traumer og forebyggelse heraf. Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 6 af 7

9 5. Kerneområde Flygtninge familier Et sundt og aktivt familieliv Det er kendt viden, at når forældres trivsel stiger gør deres børns trivsel også. Derudover giver trivsel i familien roen til at møde arbejdsmarkedet og civilsamfundet. I Beskæftigelsesafdelingen bliver flygtningefamilier tilknyttet en integrationsvejleder, der støtter familierne til selv at tage ansvar og være aktive medborgere. Et arbejde, der skaber gode resultater og er med til at sikre en vellykket integration. De nye restriktioner på familiesammenføring ser ud til at have den virkning, at der kommer flere familier samlet. Derfor anbefales det, at der sættes yderligere fokus på området. 5.1 Styrket koordineret indsats i familierne Målet om selvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræver en tidlig og koordineret indsats for at målrette indsatserne og sikre et tæt samarbejde mellem interne og eksterne samarbejdspartnere. Derfor vil Beskæftigelsesafdelingen styrke den koordinerede, helhedsorienterede indsats til de nytilkomne flygtningefamilier. Herunder med et fokus på styrkelse af forældrerollen og familiemønstre (kultur og normer) i takt med at flere og flere kommer på arbejdsmarkedet. Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Side 7 af 7

10 8 Godkendelse af besparelsesforslag Bilag: Omlægning af kompetencegaranti DokumentID:

11 24. maj 2016 Omlægning af kompetencegaranti Som led i besparelserne i budget har Beskæftigelsesafdelingen foreslået en besparelse på 5 mio. kr. gennem afskaffelse/omlægning af Jobcentrets kompetencegaranti. Notatet beskriver to modeller. Dels en model hvor kompetencegarantien afskaffes helt og dels en mode hvor Jobcentret fastholder en kompetencegaranti i en mindre men mere jobrettet model end i dag. I begge modeller arbejdes med, at Jobcentret fremadrettet som hovedregel bevilger korterevarende, jobrettede uddannelsesforløb af maks 6 måneders varighed det gælder forløb både inden for og uden for kompetencegarantien. Besparelse på udgift til uddannelsesaktivering I budget 2016 er der afsat ca. 6,8 mio. kr. til uddannelseskøb på kontanthjælpsområdet, incl. kompetencegarantien. For forsikrede ledige er beløbet ca. 6,6 mio. kr., incl. kompetencegarantien. Budgettet til uddannelsesaktivering er således på 13,4 mio. kr. i Hvis der reduceres med 5 mio. kr. som konsekvens af afskaffelse eller omlægning af kompetencegarantien og alle øvrige aktiveringsområder end uddannelse holdes på samme niveau - vil der fra 2017 være ca. 4,4 mio. kr. til uddannelseskøb på kontanthjælpsområdet og ca. 4 mio. kr. til forsikrede ledige. Den samlede udgift til uddannelsesaktivering reduceres således til 8,4 mio. kr. i For at besparelsen kan få fuld virkning i 2017 vil en omlægning af uddannelsesaktivering/kompetencegarantien skulle træde i kraft snarest, da de længerevarende uddannelsesforløb typisk påbegyndes i august og september. Derfor bør de nye retningslinjer for bevilling af forløb træde i kraft umiddelbart efter beslutningen i Arbejdsmarkedsudvalget, konkret foreslås fra den 10. juni Kompetencegarantien i dag Jobcentrets eksisterende kompetencegaranti har med enkelte justeringer fungeret siden udgangen af Den giver forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere med mindst 6 måneders ledighed ret til selv at vælge uddannelsesforløb, som finansieres af jobcentret i op til 12 måneder. For private forløb gælder et prisloft på kr. I tilknytning til uddannelsesforløb skal borgerne deltage i virksomhedsrettede forløb, bl.a. for at kunne blive afklaret om uddannelsesvalg og/eller få mulighed for at afprøve de nye kompetencer i praksis. Michael Anderson (15236) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

12 Jobcentret har mulighed for, at tilbyde ledige uddannelsesforløb fra dag ét i ledighedsperioden, hvis det fremmer borgerens vej mod job eller ordinær uddannelse. Men selve frit-valg rettigheden indtræder først efter 6 måneders ledighed. To modeller: Afskaffelse eller omlægning Beskæftigelsesafdelingen kan pege på to modeller, som kan reducere udgiften til uddannelse. I begge modeller følges intentionerne fra beskæftigelsesreformen, der lægger vægt på at tilbyde ledige korterevarende og specifikt jobrettede uddannelsesforløb, som både kan sikre borgerne opkvalificering og hjælpe dem hurtigere ud i varig selvforsørgelse. Dette grundprincip gælder bl.a. fordi: Efterspørgslen efter arbejdskraft forventes at stige Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen (arbejdskravet) på kontanthjælpsområdet og en kort dagpengeperiode på 2 år gør det nødvendigt, at de ledige ikke fastholdes for længe i ledighed, f.eks. fordi de er i gang med længerevarende uddannelsesforløb eller forløb uden et klart jobperspektiv. Reformen af refusioner for offentlige forsørgelsesudgifter giver kommunerne et økonomisk incitament til, at borgerne kommer hurtigere i job eller ordinær uddannelse. En forventning om besparelse på 5 mio. kr. på uddannelsesforløb kræver fokusering på korterevarende forløb. I begge modeller fastholdes en tæt kombination i anvendelsen af uddannelsesforløb og virksomhedsrettede forløb for borgerne, fordi en virksomhedsrettet indsats har vist sig effektiv ift. at hjælpe borgerne i job. I begge modeller vil Jobcentret have et iværksætterforløb i tilbudsviften med henblik på at hjælpe de ledige, der ønsker opstart af egen virksomhed. Desuden fortsætter jobcentrets mulighed for at kunne bevilge uddannelse fra den første dag i ledighedsperioden i de tilfælde, hvor det skønnes at optimere borgerens vej mod job eller ordinær uddannelse. Model 1 - afskaffelse Denne model er en egentlig afskaffelse af kompetencegarantien, så alle uddannelsesforløb skal aftales med en jobkonsulent, dvs. borgerens ret til frit uddannelsesvalg bortfalder. Ledige vil ud fra en individuel vurdering stadig kunne tilbydes uddannelsesforløb: Hvis borgeren er uden uddannelse, kortuddannet eller har en forældet uddannelse Hvis forløbet har relevans i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel, arbejdsmarkedsbalancen, konkret kendskab til den lokale udvikling i jobåbninger mv. Side 2

13 Hvis der er et specifikt beskæftigelsesperspektiv for borgeren, herunder konkrete jobmuligheder, arbejdsgivererklæring, udsigt til efterfølgende læreplads, deltagelse i erhvervsuddannelse mv. For a-dagpengemodtagere under 30 år, som har en uddannelse i forvejen, etableres ikke jobplan med uddannelse. Når Jobcentret bevilger uddannelsesforløb, vil det som hovedregel altid være jobrettede forløb af maks 6 måneders varighed. Jobcentret bevilger alene godkendte, offentligt udbudte forløb og bevilger i høj grad ud fra de positivlister, som gælder for 6 ugers jobrettet uddannelse og den regionale positivliste udarbejdet af RAR Østjylland, da disse lister omfatter forløb inden for områder, hvor der forventes jobperspektiv. Model 2 - omlægning I denne model er hovedreglen også, at alle uddannelsesforløb, som Jobcentret bevilger (både forløb indenfor og udenfor kompetencegarantien), er jobrettede forløb af maks 6 måneders varighed. Ift. dette grundprincip omlægges kompetencegarantien, så ledige kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige selv kan vælge og få finansieret uddannelsesforløb efter 6 måneders ledighed og i en periode op til 6 måneder. Kompetencegarantien ændres desuden således, at borgerens frie valg indkredses til forløb, som står på positivlisterne for hhv. 6 ugers jobrettet uddannelse og den regionale positivliste udarbejdet af RAR Østjylland, da disse lister omfatter forløb inden for områder, hvor der forventes jobperspektiv. Borgeren kan fortsat vælge flere sammenhængende forløb efter aftale med jobkonsulenten. En hovedregel om jobrettet uddannelse på max 6 måneder - og en ny model for kompetencegaranti der understøtter dette - vil bl.a. betyde, at der igangsættes langt færre/ingen private forløb inden for f.eks. coaching, sundhed, personlig udvikling, projektledelse mv. Der kan dog ofte være AMU-kurser, som tilbyder tilsvarende forløb eller hvor disse elementer indgår i forløbet. Der vil også blive igangsat langt færre korte, mellemlange og lange videregående uddannelsesforløb, da disse typisk ikke står på positivlisterne og fordi Jobcentret fokuserer på de korterevarende, jobrettede forløb Hvis positivlisterne ændres, skal der tages stilling til, om det skal give anledning til ændringer i kompetencegarantien. Beskæftigelsesafdelingens anbefaling Forventeligt vil typen og mængden af igangsatte uddannelsesforløb langt hen ad vejen være den samme i model 1 og 2, da korterevarende og jobrettede forløb op til 6 måneders varighed udgør kernen i begge modeller. Forskellen er, at borgerne i model 2 har en ret til selv at vælge forløb inden for positivlisterne efter 6 måneders ledighed. Beskæftigelsesafdelingen anbefaler model 2, fordi den fastholder en vis grad af valgfrihed Side 3

14 inden for områder med jobperspektiv og dermed kan understøtte den lediges motivation ift. at komme i beskæftigelse. Videre proces Hvis Arbejdsmarkedsudvalget godkender omlægning af kompetencegarantien med virkning fra 10. juni 2016, udarbejder Beskæftigelsesafdelingen/Jobcentret snarest et konkret administrationsgrundlag for den nye ordning og sikrer at ændringerne kommunikeres til borgere og samarbejdsparter, herunder a-kasserne. Side 4

15 8 Godkendelse af besparelsesforslag Bilag: Reduktion i anvendelsen af revalidering DokumentID:

16 24. maj 2016 Reduktion i anvendelsen af revalidering Som led i besparelserne i budget har Beskæftigelsesafdelingen udarbejdet forslag om at reducere brugen af revalidering for i stedet at tilbyde borgerne en anden og ikke så udgiftstung beskæftigelsesindsats og forsørgelsesydelse. Notatet beskriver bl.a., hvor mange borgere der er under revalidering, hvordan borgerne kan påvirkes af spareforslaget og hvordan de i stedet kan hjælpes mod ordinært job eller uddannelse. Hvad er revalidering Revalidering er beskæftigelsesrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en borger kan blive på det ordinære arbejdsmarked, selv om borgeren inden for nogle områder har nedsat arbejdsevne. En revalidering kan bl.a. bestå af: Arbejdsprøvning Praktik eller løntilskudsjob på offentlige eller private virksomheder Uddannelse/kurser Hjælp til at etablere selvstændig virksomhed Revalidering tilbydes som udgangspunkt, når andre erhvervsrettede aktiviteter ikke har vist sig tilstrækkelige til, at en person kan klare sig selv på arbejdsmarkedet. Reduktionsforslaget Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i begyndelsen af 2012 at øge mængden af borgere på revalidering med fokus på at skabe varig beskæftigelse for borgerne på kanten af arbejdsmarkedet. Antallet af bevilgede revalideringer er siden steget med 24 årspersoner. Revalidering specielt uddannelsesrevalidering - indebærer en relativ dyr beskæftigelsesindsats og forsørgelsesydelse sammenlignet med andre indsatser og ydelser. Derfor peger Beskæftigelsesafdelingen på at reducere niveauet for revalidering til niveauet inden beslutningen i Med forslaget forventes at kunne spare 0,8 mio. kr. i 2017 stigende til 1,9 mio. kr. i 2020, når målet om 24 færre årspersoner er realiseret fuldt ud. Status Aktuelt har beskæftigelsesafdelingen 215 revalideringssager, hvoraf 161 er under uddannelsesrevalidering og de øvrige er i virksomhedsrettet revalidering, primært praktik. Michael Anderson (15236) Sagsnr.: EMN Silkeborg Kommune Beskæftigelsesafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: EAN nr.: Søvej Silkeborg Tlf.:

17 Langt de fleste revalidender kommer fra sygedagpengeområdet (130 sager) og kontanthjælpsområdet (33 sager). Hertil kommer sager fra Uddannelseshjælp, jobafklaring, a-dagpenge og selvforsørgede borgere (borgere uden offentlig ydelse). Konsekvens ved reduktion af revalidering Det hidtidige politiske ønske om flere revalideringssager har betydet en praksis, hvor en del borgere er bevilget revalidering, hvor vi forventeligt kunne have fået medhold i Ankestyrelsen til et afslag på revalidering. Beskæftigelsesafdelingen vurderer således, at der er plads til en reducere anvendelsen af revalidering uden at komme i konflikt med lovgivningen på området. En reduktion af niveauet for revalidering er en servicereduktion, som vil have betydning for nogle borgeres beskæftigelsesindsats og forsørgelsesydelse. Borgere som ikke længere er i målgruppen for revalidering, vil blive tilbudt andre beskæftigelsesrettede indsatser inden for den almindelige beskæftigelsesindsats. Det kan f.eks. være virksomhedspraktik eller opkvalificering. For nogle borgere, der ikke længere kan få bevilget revalidering mhp. opkvalificering til andre fag og brancher, vil beskæftigelsesmålet kunne være ufaglærte job og/eller beskæftigelse inden for den uddannelse, de eventuelt måtte have, inden de blev ledige. I værste fald vil nogle borgere risikere at forblive længere tid på sygedagpenge, kontanthjælp eller anden ydelse. Sygedagpengemodtagere vil efter en længere periode på sygedagpenge herefter kunne komme i jobafklaringsforløb, på kontanthjælp eller ledighedsydelse. Nogle borgere vil således kunne ende med længerevarende eller varig offentlig forsørgelse, hvis de ikke kan tilbydes revalidering. Jobcentret vil dog også fremover være opmærksom på, at anvende revalidering i de tilfælde, hvor det vurderes at være rette redskab ift., at borgeren kan hjælpes i ordinært arbejde eller uddannelse. Økonomisk konsekvens for borgeren Borgere under revalidering modtager en revalideringsydelse, som er højere end kontanthjælp. F.eks. modtager en kontanthjælpsmodtager over 30 år og med børn kr. om måneden. En revalidend over 30 år (med eller uden børn) modtager kr. i revalideringsydelse. Borgere på kontanthjælp, der ikke længere kan bevilges revalidering, vil således skulle fortsætte på en ydelse, der er lavere en revalideringsydelsen. Sygedagpengeydelsen er på niveau med revalideringsydelse. Sammenhæng til kompetencegarantien Jobcentrets kompetencegaranti har med stor sandsynlighed den betydning, at der ikke er så mange revalideringssager fra kontanthjælpsområdet, fordi borgeren har kunnet få bevilget uddannelse gennem garantiordningen. Hvis kompetencegarantien nedlægges helt, kan det evt. betyde, at flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år vil være i målgruppen for revalidering. Hvis kompetencegarantien fastholdes i en form f.eks. med fokus på kortevarende og jobrettede uddannelsesforløb vil nogle borgere stadig kunne bruge denne mulighed frem for revalidering. Side 2

18 Side 3

19 9 Godkendelse af budgetforslag og bevillingsaftale for bevilling 61 Arbejdsmarked - Service Bilag: Bevillingsaftale bevilling 61 DokumentID:

20 Bevillingsaftale 2017 Bevillingsaftale for bevilling 61 Arbejdsmarked - serviceudgifter Bevillingsaftalen er indgået mellem Arbejdsmarkedsudvalget og afdelingschefen for bevilling 61 Arbejdsmarked - serviceudgifter. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2017: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 61 Arbejdsmarked - serviceudgifter skal ligeledes understøtte Arbejdsmarkedsudvalgets mission og vision. Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg Kommune vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Mål for bevilling 61 Arbejdsmarked - serviceudgifter På de følgende sider fremgår målene for bevilling 61 Arbejdsmarked - serviceudgifter, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Silkeborg Kommune skal ifølge lovgivningen vedtage en årlig beskæftigelsesplan, som bl.a. beskriver mål for beskæftigelsesindsatsen i det følgende år. Målene for næste års beskæftigelsesindsats er beskrevet i bevillingsaftalen og for at skabe forenkling og entydighed i den politiske styring af beskæftigelsesområdet, fungerer bevillingsaftalen også som kommunens beskæftigelsesplan Mål Handlinger Succeskriterium Flere unge opnår Forankring af strategi for uddannelse til ungdomsuddannelse flere udsatte unge med fokusområderne: Styrket modtagelse og visitation, hvor flere unge kommer hurtigere i vej mod uddannelse. Øget fokus på de gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, bl.a. gennem tidlig og tværfaglig indsats. Styrket brobygning og studieforberedelse i tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne med vægt på udvikling af både faglige, personlige og sociale kompetencer Antal årspersoner på uddannelseshjælp er reduceret med 60 i perioden fra december 2015 til december 2017.

21 Bevillingsaftale 2017 hos de unge. Udbygning af fastholdelsesindsats for udsatte unge, mens de er i erhvervsuddannelse. Flere unge vælger en erhvervsuddannelse Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen vil gennem styrket samarbejde arbejde på at opnå målet ved at: Udskolingen kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelser igennem specialisering af udskolingens fagrække. Undervisningen i udskolingen bliver mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, bl.a. ved at grundskolerne kan tilbyde eleverne et mere varieret og praktisk orienteret udskolingsforløb med forløb på lokale virksomheder. Styrke uddannelsesvejledningen om erhvervsuddannelserne. Øge synliggørelsen af karriereveje inden for de erhvervsfaglige områder. Forankre den politisk vedtagne strategi for uddannelse til flere udsatte unge, som bl.a. har fokus på at skabe gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem tidlig og tværfaglig indsats for de mest udsatte unge. Styrke fokus på et anvende og følge op på sociale klausuler Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: Styrket modtagelse, herunder med tilbud om sundhedsmæssige tiltag som helbredsundersøgelse for alle med behov. Styrket tværfaglig indsats og koordinering omkring danskuddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Øget fokus på kompetencevurderinger af flygtninge og etablering af større samarbejde med bl.a. erhvervsuddannelser om kompetenceforløb og deciderede uddannelsesforløb for målgruppen. Udvikling af metoder, der styrker borgernes sociale færdigheder og inddrager nytilkomne flygtninge i civilsamfundet. Iværksættelse af opfølgning og Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Ved udgangen af 2017 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år.

22 Bevillingsaftale 2017 Styrket rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne Flere sygemeldte hjælpes i arbejde støtte til de flygtninge, som er kommet i enten løntilskud eller ordinær beskæftigelse for at sikre fastholdelse og udvikling. Beskæftigelsesafdelingen skal have som kernekompetence at sikre gode match mellem konkrete borgere og virksomheder, bl.a. gennem kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden om udvikling og jobåbninger i det regionale og lokale arbejdsmarked. Strategiske samarbejder med udvalgte brancher/virksomheder, hvor Beskæftigelsesafdelingen arbejder for at dække ranchernes/virksomhedernes aktuelle og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Sygedagpengeområdet Styrke og fremrykke kontakten til arbejdsgivere, så det sker hurtigere end det lovpligtige tidspunkt. Fortsættelse af kommunal stressenhed. Intensivere og effektivisere opfølgningsindsatsen. Iværksætte en tidligere indsats end borgeren modtager i dag. Sikre hurtigere afklaring af borgerens fremtidige forsørgelse inden varigheden når 26 uger. Jobafklaring: Øge opfølgningsintervallerne til over det lovpligtige niveau. Øge den tværfaglige koordinering. Øge mængden af virksomhedsrettede aktiviteter gennem en håndholdt virksomhedsrettet indsats. Sikre en mere effektiv overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb. Hurtigere afklaring af arbejdsevnen og fremtidig forsørgelse. I 2017 matches 10 procent flere ledige til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats sammenlignet med Flere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb fører til job i 2017 end i Antal årspersoner på sygedagpenge er reduceret med 63 i december 2017 sammenlignet med niveauet i december Antal årspersoner på jobafklaringsforløb er reduceret med 14 i december 2017 sammenlignet med niveauet i december 2015.

23 Bevillingsaftale 2017 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2017 prisniveau Budget Ungdommens uddannelsesvejledning Produktionsskoler Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud Servicejob Øvrige sociale formål I alt Aktuelle udfordringer Arbejdsmarkedsudvalget er vedtaget en ny strategi for uddannelse til unge. Strategien beskriver anbefalinger til, hvordan Beskæftigelsesafdelingen kan byde ind på fortsat udvikling af indsatsen for de udsatte unge. Det skal ske i tæt samarbejde med de mange samarbejdsparter, som viser stor interesse og vilje til også at investere ressourcer og energi i at opnå ambitionen. Strategien er indarbejdet i både de fastsatte bevillingsmål og i budgetforudsætningerne. Udover den normale ramme der er afsat til Ungdommens uddannelsesvejledning, så har Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendt en businesscase, som skal skabe yderligere fokus på at få de unge i arbejde. Servicejob er under udfasning, dette betyder at tilskuddet bliver reduceret i takt med at medarbejderne stopper i ordningen. Udgiften til medarbejderne er registreret på den bevilling, hvor de er ansat. Allerede i 2017 vil 3 medarbejdere være ophørt, og bevillingen mangler aktuelt 300 t.kr. 3. Beskrivelse af serviceniveau Vores serviceniveau er fastsat via lovgivningen på området. Herudover har Arbejdsmarkedsudvalget vedtaget en beskæftigelsespolitik, som sætter ekstra fokus på en række områder blandt andet uddannelse til unge. Vi udarbejder årligt en beskæftigelsesplan, med målsætninger for det kommende år. Beskæftigelsesplanen godkendes af Silkeborg Byråd og målene i beskæftigelsesplanen indgår også som mål i bevillingsaftalen.

24 Bevillingsaftale Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.

25 9 Godkendelse af budgetforslag og bevillingsaftale for bevilling 61 Arbejdsmarked - Service Bilag: Budgetforudsætninger 2017, bevilling 61 DokumentID:

26 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 61 Arbejdsmarked - service Ungdommens Uddannelsesvejledning kr priser Budget 2016 Budget Netto På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledningen skal opsøge alle unge under 25 år med bopæl i kommunen, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation med henblik på hurtigt at få iværksat en godkendt aktivitet. Den primære vejledning til unge i alderen 16 til 25 år med bopæl i kommunen rettes mod de sårbare unge, der ikke er i færd med eller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. UU indgår i opgaven med unge under 30 år. UU varetager opgaver i forbindelse med bl.a. rehabiliteringsmøder (tilkendelse af førtidspension og ressourceydelse), ressourceforløb, modtagelsen af unge der søger uddannelseshjælp, visitationssamtaler, korridoren, visitationen til KUU, EGU og STU. UU etablerer bl.a. sammen med Uddannelseshjælp indsatser, der hjælper udsatte unge videre mod en ungdomsuddannelse og spiller en koordinerende rolle ift. samarbejde og udvikling i Garantiskolen. Erhvervsuddannelsesreformen medfører bl.a. ændrede adgangskrav pr. 1. august 2015, hvilket betyder længere vejledningsforløb for en større gruppe af unge. Der er budgetteret med udgifter til personale, elever og ungeaktiviteter, herunder udførelse af udvidede vejledningsordninger jævnfør lovgivningen vedrørende UU-virksomheden Produktionsskoler kr priser Budget 2016 Budget Netto På denne funktion afholdes udgifter til: Kommunale bidrag vedrørende ordinære elever på produktionsskoler. For hver produktionsskoledeltager, der udløser statstilskud, betaler elevens hjemstedskommune et kommunalt bidrag til staten. Ved hjemstedskommune forstås den kommune i hvilken deltageren ifølge folkeregistret havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes, jf. 13 i Lovbekendtgørelser nr. 688 af 22. juni Silkeborg Kommune forventer at skulle betale for i alt: Årspersoner Takst pr. år Kr. Budget (1.000 kr.) Elever under 18 år Elever over 18 år Der er lavet en reform af lov om erhvervsuddannelser. Reformen har indført et karakterkrav for optagelse på erhvervsuddannelserne. Samtidig er der oprettet et nyt erhvervsrettet 10.

27 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 61 Arbejdsmarked - service klassestilbud (EUD10). I lovforslaget er det forudsat, at EUD10 vil betyde et fald i antallet af elever på produktionsskoler. Der er også indført en lov om fleksuddannelse, som betyder, at der laves en ny særlig ungdomsuddannelse - Den Kombinerede Ungdomsuddannelse, KUU. Det forventes også at denne nye uddannelse vil reducere antallet af elever på produktionsskoler. Vi forventer, at de to lovændringer giver et fald på 13 årspersoner. Der budgetteres endvidere med grundtilskud til produktionsskoler med ca kr Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige uddannelsesordning, den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning eller med ret til kontantydelse ansat i kommuner kr priser Budget 2016 Budget Netto Som led i beskæftigelsesreformen blev løntilskudsordningen målrettet således, at reglerne for offentligt og privat løntilskud i højere grad er blevet harmoniseret. Dette indebærer, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere er budgetteret til 109,92 kr. pr. time. Det er endvidere med virkning fra 2015 besluttet, at lønudgifter ud over løntilskudssatsen skal afholdes af ansættelsesstedet. Indtægter og udgifter på funktionen vil derfor balancere. Der er i budgettet for 2017 indregnet udgifter og løntilskud til 5 forsikrede ledige årspersoner Servicejob kr. Budget 2017-priser 2016 Budget Netto På denne funktion afholdes indtægter til: Ansættelse af personer i servicejob. Staten ydede i en forsøgsperiode et årligt tilskud på kr. pr. årsperson i forbindelse med ansættelse af langtidsledige i den offentlige sektor. Ordningen ophørte den 1. april Servicejob, der er bevilget før den 1. april 2002, fortsætter uændret, indtil ansættelsesforholdet ophører. Vi forventer at der i 2017 vil være ca. 1,8 helårspersoner i kommunale servicejob Øvrige sociale formål kr priser Budget 2016 Budget Netto

28 BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 61 Arbejdsmarked - service Mentorordning: Der er i budgettet for 2017 afsat 756 t.kr. til videreførelse af mentorordning på Teknisk Skole og Handelsskolen i Silkeborg. Mentorordningen følger op på unge, som er i risikogruppen for at falde ud af uddannelse. Ungekoordinationsudvalget: Der er afsat en pulje på 500 t.kr. til ungekoordinationsudvalget, som kan iværksætte konkrete initiativer i forhold til unge. Beløbet skal anvendes til dækning af de initiativer, som er beskrevet i businesscasen omkring unge i reduktionskataloget.

29 11 Godkendelse af budgetforslag og bevillingsaftale for bevilling 67 Sociale overførsler Bilag: Bevillingsaftale bevilling 67 DokumentID:

30 Bevillingsaftale 2017 Bevillingsaftale for bevilling 67 Sociale overførsler Bevillingsaftalen er indgået mellem Arbejdsmarkedsudvalget og afdelingschefen for bevilling 67 Sociale overførsler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2017: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 67 Sociale overførsler skal ligeledes understøtte Arbejdsmarkedsudvalgets mission og vision. Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg Kommune vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Mål for bevilling 67 Sociale overførsler På de følgende sider fremgår målene for bevilling 67 Sociale overførsler, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Silkeborg Kommune skal ifølge lovgivningen vedtage en årlig beskæftigelsesplan, som bl.a. beskriver mål for beskæftigelsesindsatsen i det følgende år. Målene for næste års beskæftigelsesindsats er beskrevet i bevillingsaftalen og for at skabe forenkling og entydighed i den politiske styring af beskæftigelsesområdet, fungerer bevillingsaftalen også som kommunens beskæftigelsesplan Mål Handlinger Succeskriterium Flere unge opnår Forankring af strategi for uddannelse til ungdomsuddannelse flere udsatte unge med fokusområderne: Styrket modtagelse og visitation, hvor flere unge kommer hurtigere i vej mod uddannelse. Øget fokus på de gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, bl.a. gennem tidlig og tværfaglig indsats. Styrket brobygning og studieforberedelse i tæt samarbejde med erhvervsuddannelserne med vægt på udvikling af både faglige, personlige og sociale kompetencer hos de unge. Antal årspersoner på uddannelseshjælp er reduceret med 60 i perioden fra december 2015 til december 2017.

31 Bevillingsaftale 2017 Udbygning af fastholdelsesindsats for udsatte unge, mens de er i erhvervsuddannelse. Flere unge vælger en erhvervsuddannelse Nyankomne flygtninge skal hurtigere i job eller uddannelse Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen vil gennem styrket samarbejde arbejde på at opnå målet ved at: Udskolingen kvalificerer elevernes valg af ungdomsuddannelser igennem specialisering af udskolingens fagrække. Undervisningen i udskolingen bliver mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet, bl.a. ved at grundskolerne kan tilbyde eleverne et mere varieret og praktisk orienteret udskolingsforløb med forløb på lokale virksomheder. Styrke uddannelsesvejledningen om erhvervsuddannelserne. Øge synliggørelsen af karriereveje inden for de erhvervsfaglige områder. Forankre den politisk vedtagne strategi for uddannelse til flere udsatte unge, som bl.a. har fokus på at skabe gode overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse gennem tidlig og tværfaglig indsats for de mest udsatte unge. Styrke fokus på et anvende og følge op på sociale klausuler Nyankomne flygtninge hjælpes hurtigere i job eller uddannelse gennem bl.a.: Styrket modtagelse, herunder med tilbud om sundhedsmæssige tiltag som helbredsundersøgelse for alle med behov. Styrket tværfaglig indsats og koordinering omkring danskuddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Øget fokus på kompetencevurderinger af flygtninge og etablering af større samarbejde med bl.a. erhvervsuddannelser om kompetenceforløb og deciderede uddannelsesforløb for målgruppen. Udvikling af metoder, der styrker borgernes sociale færdigheder og inddrager nytilkomne flygtninge i civilsamfundet. Iværksættelse af opfølgning og støtte til de flygtninge, som er Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Ved udgangen af 2017 skal Silkeborg Kommune være bedre end landsgennemsnittet til at hjælpe nyankomne flygtninge fra ikke-vestlige lande i job indenfor et år.

32 Bevillingsaftale 2017 Styrket rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne Flere sygemeldte hjælpes i arbejde kommet i enten løntilskud eller ordinær beskæftigelse for at sikre fastholdelse og udvikling. Beskæftigelsesafdelingen skal have som kernekompetence at sikre gode match mellem konkrete borgere og virksomheder, bl.a. gennem kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til viden om udvikling og jobåbninger i det regionale og lokale arbejdsmarked. Strategiske samarbejder med udvalgte brancher/virksomheder, hvor Beskæftigelsesafdelingen arbejder for at dække ranchernes/virksomhedernes aktuelle og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Sygedagpengeområdet Styrke og fremrykke kontakten til arbejdsgivere, så det sker hurtigere end det lovpligtige tidspunkt. Fortsættelse af kommunal stressenhed. Intensivere og effektivisere opfølgningsindsatsen. Iværksætte en tidligere indsats end borgeren modtager i dag. Sikre hurtigere afklaring af borgerens fremtidige forsørgelse inden varigheden når 26 uger. Jobafklaring: Øge opfølgningsintervallerne til over det lovpligtige niveau. Øge den tværfaglige koordinering. Øge mængden af virksomhedsrettede aktiviteter gennem en håndholdt virksomhedsrettet indsats. Sikre en mere effektiv overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb. Hurtigere afklaring af arbejdsevnen og fremtidig forsørgelse. I 2017 matches 10 procent flere ledige til job gennem Jobcentrets rekrutteringsindsats sammenlignet med Flere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb fører til job i 2017 end i Antal årspersoner på sygedagpenge er reduceret med 63 i december 2017 sammenlignet med niveauet i december Antal årspersoner på jobafklaringsforløb er reduceret med 14 i december 2017 sammenlignet med niveauet i december 2015.