Pædagogisk tilsynsrapport

Transkript

1 Pædagogisk tilsynsrapport Institutionens navn Børnehuset Enghøj Tilsynsbesøg Dato: Tirsdag den 20. december 2011 Tilsynsform: Besøg i begge huse og efterfølgende dialog. Deltagere: Tina Lerche (leder), Gitte Wollerup (souschef), Louise Flintegaard (forældrebestyrelsesformand), Ida Bjerre Pälsson (tillidsrepræsentant 1), Marianne Frost Jensen (tillidsrepræsentant 2), Kim Dørge (AMR) og Susanne Bertelsen. Fokuspunkter Valgt af Børnehuset Enghøj: Et hus to afdelinger med meget lang afstand og meget forskellige vilkår Teamsamarbejde og ny struktur Avedøre pædagoger Frokostordning Valgt af pædagogisk konsulent: Læreplan, herunder evaluering og BMV Særlige opmærksomhedspunkter Læreplan evaluering og BMV Etablering af ny/bedre legeplads i Enghøj afdelingen Resumé af samlet konkluderende vurdering På baggrund af læreplan, institutionsprofil, tilsynsbesøg og det øvrige materiale fra ledelsen, vurderes institutionen til at lever op til den eksisterende lovgivning på området samt til kommunalbestyrelsens mål og rammer. Tilbage står blot det fremadrettede arbejde med dele af læreplansarbejdet, der dog gensidigt forventes at være rettet op inden udgangen af I forlængelse heraf skal det bemærkes, at både leder og souschef i 2011 samtidig har haft andre opgaver på 0 6 års området. Ledelsen af Børnehuset Enghøj arbejder målrettet med udvikling, organisering og kvalificering af de mange facetter, der skal arbejdes med for at drive en god daginstitution. Det skal særligt fremhæves, at ledelsen, i samarbejde med sikkerhedsrepræsentant, har gjort et stort stykke arbejde i forhold til det personalepolitiske for at imødegå de mange udfordringer der har præget institutionen de seneste år. Der er således bygget et rigtig godt personalemæssigt fundament op, 1

2 med en stærk faglighed til gavn for både børn og forældre. Konkret kommer det til udtryk ved at flere forældre vælger at lade deres børn blive i Børnehuset Enghøj, og der er således en lille venteliste pt. Det tager som bekendt lang tid at vende et mindre godt ry til et godt, men Børnehuset Enghøj er rigtig godt på vej. Jeg oplever en kompetent ledelse, personalegruppe og forældrebestyrelse der er åben for dialog og refleksion i forhold til de eksisterende udfordringer, men også i forhold til en fortsat forankring af det velfunderet pædagogiske arbejde der dagligt udføres i Børnehuset Enghøj. Tilsynet er udført af pædagogisk konsulent Susanne Bertelsen, den 20. december 2011 Dagtilbudsleder og pædagogisk konsulent har haft dialog omkring tilsynsrapporten den 1. marts 2012 Institutionsprofil basiskvalitet Børnehuset Enghøj Børnetal Antal børn kvartalsvis: Gennemsnit 2011: 36 vuggebørn 48 børnehavebørn. Børnene er fordelt i to afdelinger med ca. 36 børn i den lille afdeling og 48 børn i den store afdeling. Vi har i 2011 haft lidt flere børn end det udmeldt børnetal. Derudover har vi ca. 20 børn i Aladdin. Og fra 2012 skal Børnehuset Enghøj modtage alle tosproget børn skal have et 30-timers sprogtilbud. Er der børn på venteliste til institutionen?: Det er der begyndt at være. Og flere vælger at beholde deres børn hos os. Oplever I, at børn bliver overflyttet fra jeres institution til en anden?: Hvis ja hvor ofte: Det ske ind imellem (ca. 1-3 børn om måneden). Hvad har begrundelsen været? Vi får ofte vuggestuebørn fra den øvrige del af Hvidovre, som senere ønsker at komme tæt på skole og legekammerater. Så langt de fleste børn der overflyttes er børn, som kommer fra andre distrikter og som har fået plads i Distrikt vest pga. ventelistegarantien. (alle vuggestuebørn er sikret en plads, men ikke nødvendigvis i et eget distrikt, det er de til gengæld når de er tre år). Det betyder at børn fra andre distrikter tilbydes plads i eget distrikt inden de fylder tre år og derfor vælger forældrene ofte med vemod at flytte deres børn, selvom de er faldet godt til i institutionen. Og det er en stor belastning for personalet i de perioder hvor der er stor udskiftning Økonomi Økonomisk rulning sidste år (underskud/overskud): Fra 2010 til kr. efter i flere år at havde haft underskud. Hvordan ser budgettet ud pt.? 2

3 Vi forventer at overfører ca kr. fra 2011 til (Drift og løn) Personale Er alle TUS- samtaler blevet afholdt? Ja, med alle (på nær souschefen) Hvor mange samtaler mangler evt. at blive afholdt: Souschef mangler Hvis samtaler mangler at blive afholdt, hvad er så grunden? Tiden. Det meste af 2011 har enten Gitte eller Tina haft andre opgaver i kommunen. Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal 2010? 1. kvartal: 2. kvartal: 3. kvartal: 4. kvartal: 6,95 % (7,34 %) 2,58 % (5,02%) 2,69 % (4,23%) 7,47 % (6,96%) (alle institutioner) Hvordan var institutionens fravær pr. kvartal i 2011? 1. kvartal: 2. kvartal: 3. kvartal: 4. kvartal: (d.d.) 8,33 % 3,90% 6,14 % 5,96 % Vi har desværre haft en del langtidsfravær i Det har været fordelt på tre-fire personaler, som alle har haft alvorlig lidelse, som ikke kan føres tilbage til evt. manglende trivsel på arbejdspladsen. Har I udarbejdet jeres egen fraværspolitik? Ja, der er udarbejdet en nærvær/fraværspolitik som revideres, når vi revidere vores personalepolitik. Vi har haft stor gavn af politikken og den er i dag fuld implementeret. Er omsorgssamtaler blevet afholdt:? Ja, det bliver afholdt både face to face i institutionen, via telefon og en enkelt gang i hjemmet. Har I udarbejdet jeres egen personalepolitik? Ja, og vi har udarbejdet De syv gode vaner som vi bruger aktivt. Vi arbejder min. en gang om året med vores arbejdsmiljø og vores personalepolitik på et møde for alle personaler. Og vi arbejder løbende med vores personalepolitik på vores MED-møder. F.eks. havde AMR til sidste MED-møde udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af voldspolitik samt en Anti mobbe guide, som AMR og TR vil fremlægge på p-mødet den 27/3-12. Hvornår er der senest udarbejdet APV herunder beskrivelse/retningslinjer for psykisk arbejdsmiljø, trivsels- og antimoppepolitikker? Apv en bliver løbende revideret, senest på et p-møde i maj 2011, hvor vi i grupper arbejde med apv en.. Og igen på et Med-udvalgsmøde den 2/12, hvor vi arbejder med forebyggelse af vold og mobning. På MED-møderne har vi et fast APV en på for at tjekke om vi har arbejdet med de punkter der er på APV en. Hvad viste APV en? Apv en viser at vi generelt har et godt arbejdsmiljø og at det der kan blive bedre er småting som f.eks. indkøb af støjdæmpende materialer og et ønske om at arbejde endnu mere på tværs af de to afdelinger. Samt ikke mindst at der mangler en årlig hovedrengøring i institutionen, da vi går rundt i et halvbeskidt miljø. Hvornår er der senest lavet trivselsmåling, og hvad var resultatet? Kommunens Trivselsundersøgelse viste et meget dårligt arbejdsmiljø i efteråret Da havde vi lige været igennem en meget uheldig sammenlægning, som klart afspejlede sig i en stor 3

4 utilfredshed med ledelsen, som jo stod i spidsen for at skulle omsætte en politisk beslutning til noget der gav mening.. Vi har efterfølgende to gang haft arbejdstilsynet på besøg på hhv. et tilpasset tilsyn og et uanmeldt tilsyn. Begge gange med konklusionen at arbejdsmiljøet er meget fint både fysisk og psykisk. Ledelsens oplevelse er at der er en god trivsel og god stemning i hele huset. Ledelsen opfattelse er klart at vi i dag har et meget godt arbejdsmiljø, som vi konstant har i fokus for at bevarer. Normering Hvor mange pædagogtimer i procentsats?: 60% af personaletimerne er pædagogtimer, de er fordelt på 11 pædagoger hvoraf 7 er fuldtidsansatte. En pædagog er fuldtid ansat, men har tabt arbejdsfortjeneste og arbejder 23 timer om ugen. (der er ansat en vikar i de resterende timer) Tre har selv valgt at være på nedsat tid. Hvor mange medhjælpertimer i procentsats?: 40% af personaletimerne er medhjælpertimer. Der er ansat 6 medhjælpere hvoraf alle er på fuldtid på nær en, der er i flexjob på 16 timer om ugen. Derudover er der ansat en lønnet studerende på 30 timer om ugen. Samt en del timelønnet vikarer. Overholdes administrationsgrundlaget med fordelingen 60/40? Vi overholder administrationsgrundlaget. Hvis vi tæller de 74 ledelsestimer med i udregningen har vi en fordeling på 65/35. Derudover ved vi at en af medhjælperne fra den 1. feb. overgår til en pædagogstilling. Så vi har en overvægt af uddannede personale, hvilket vi gerne vil fastholde hvis vi har budget til det. Har I studerende? Vi har både pædagogstuderende (nogen gange to af gangen) og vi har PAU- studerende (nogen gange to af gangen) derudover har vi en medhjælper på meritten og hun er færdig som pædagog den 1. feb samt en der blev færdig på meritten den 1. feb Den ene er fortsat i huset som pædagog og den anden fortsætter sandsynligvis også som pædagog. Hvordan har personaleudskiftningen været, når I ser et år tilbage? Stort set ingen udskiftning. Pædagoger der er stoppet: Ingen pædagoger er stoppet Medhjælpere der er stoppet: En er stoppet da han skulle på seminariet, men han er pt. ansat som timelønnet vikar. En medhjælper har orlov pga. uddannelse. Og i den stilling har vi ansat en medhjælper som tidligere har været ansat i huset og som ønskede at vende tilbage. Andre der er stoppet: Kun studerende og folk i jobtilskud o.l. Har I ubesatte/vakante stillinger? Nej, alle stillinger er besat. Årsag til at personale er stoppet: Uddannelse. Hvordan arbejdes der med medarbejderudvikling? 4

5 Vi har fokus på arbejdsmiljøet og på trivsel. Vi sender løbende medarbejder på kurser og efteruddannelser. Derudover er vi som ledelsen meget opmærksomme på at personalet skal have ordentlige arbejdsforhold og at ledelsen sætter de overordnede rammer for den pædagogiske udvikling. Hvordan arbejdes der med fastholdelse af personale? Ved et være opmærksomme på at overstående er i orden, samt at der er plads til og fokus på den pædagogiske og faglige udvikling. Hvordan arbejdes der med at rekruttere personale? Vi har et stort ønske om at bevare kontakten til de medhjælper og/eller tidligere studerende vi har haft i huset, så mange af dem er ansat som timelønnet vikarer. Og på sigt er der mulighed for at de kan blive ansat igen, når de er færdige med deres uddannelser. Vi har ikke udover gjort noget særligt for at rekrutter personaler, men vi har oplevet at personaler der har været i huset før er søgt tilbage og vi har ansat personaler, som har haft et specifikt har haft ønske om at arbejde lige præcis hos os. Har personale været på kursus i gennem de seneste år? Pt. har vi en medhjælper på meritten og 1. feb. I år blev en anden medhjælper færdig som pædagog på meritten. Vi har pt. en pædagog med på et lederafklaringsforløb. Og vi har tilmeldt to medhjælpere til et 3- ugeres grundkursus igennem amu-uddannelserne. Souschefen har igennem de sidste 3 år taget en Diplom i ledelsen og blev færdig i juni Derudover har både personale og ledelse deltaget i mange kurser hen over året. Desuden har vi hvert år 12 medarbejdere på et interne førstehjælpskursus som gennemføres på en hverdag hvor vi på forhånd informere forældrene om at dagen vil være anderledes end den plejer bl.a. vil der være mange vikarer på stuerne. Er der specifikke kursus- uddannelsesønsker i personalegruppen? Langt de fleste medarbejder bliver imødekommet på deres ønsker, når og hvis det kan lade sig gøre. Vi har på sidste MED-møde aftalt at vi skal indføre et tydeligt system så vi kan se hvem der har været på kursus og i hvad de har været på kursus i. Dels for at sikre at fordelingen sker på en retfærdig måde og dels for at vi kan sikre os at den viden personalet får på et kursus også bliver delt med kollegaerne. På et skema kan alle se hvem der har været af sted til hvad og hos hvem de kan opsøge viden om et specifikt emne. På de kommende tus-samtaler vil ledelsen danne sig et overblik over hvilken ønsker personalet har og hvilken behov institutionen har for videreudvikling og derefter lægge en plan for hvilke kurser der fremover skal prioriteres. Hidtil har det været ud fra personalets ønsker at der er godkendt kurser og vi har oplevet at dem der var hurtigt og selv opsøgte viden var dem der kom af sted. De der ikke selv har opsøgt viden om hvilke kurser der har været har ikke været af sted på kurser. Politikker/retningslinjer Har I udarbejdet en kostpolitik for institutionen? Ja, vi har for efterhånden flere år siden udarbejdet en kostpolitik som vi løbende revidere seneste i januar Og som bekendt er vi den eneste institution der har frokostordning for alle børn i institutionen. Og i den forbindelse skal vi i den kommende tid arbejde meget mere med den pædagogiske del af måltidet. Vi har haft meget fokus på selve indtagelsen af sund mad og mindre på det pædagogiske indhold. Har I udarbejdet retningslinjer vedr. brug af seler til børn? Ja, de er udarbejdet og godkendt i personalegruppen samt i bestyrelsen i april

6 Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til sikkerhed? Ja. Vi overholder retningslinjer for sikkerhed i institutionen. Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer vedr. sundhed og hygiejne? Ja. Vi har meget fokus på hygiejne bla. Får børnene vasket hænder før maden og når de kommer ind fra legepladsen. Vi har faste procedure ved bleskift og ved toiletbesøg. Vi benytter gummihandsker og desinficere puslemadrassen flere gang om dagen. Vi har ophængt sprit gele de steder hvor der er næsepapir bl.a. også på legepladsen. Vi medbringer ligeledes gele på turen med blebørn. Ved sygdoms epidemier er vi ekstra opmærksomme på at få desinficerede, de steder hvor det er nødvendigt. I forbindelse med omsorgssamtaler taler vi ofte om personalets mulighed for at undgå sygdom ved at være opmærksom på smitterisiko. Vi har i vores APV er gjort opmærksom på at vi mangle en årlig hovedrengøring, da der ikke er rent nok i institutionen. Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer i forhold til brandsikkerhed? Ja. AMR har i april revideret vore beredskabsplan og gennemgået den på personalemødet i maj Planen er ophængt strategiske steder i de to afdelinger. Vi har indkøbt røgalarmer til begge huse, men mangler at få opsat dem i enghøj. I svalen er de ophængt. Overholdes (kommunens/politisk vedtagne) retningslinjer for legepladssikkerhed? Ja. Vi har ingen klemfælder eller legeredskaber der udgør en kvælningsrisiko. Der er udarbejdet to legepladsrapporter i hhv. svalen og enghøj. I svalen er alt fra rapporten udbedret (af forældre på en arbejdsdag), men i enghøj mangler der få ting, som ikke er udbedret endnu, da vi i en periode ikke har været helt opdateret på hvem der skulle lave hvad efter at vores egen gårdmand blev opsagt. Er institutionens hjemmeside opdateret i forhold til gældende kommunale retningslinjer? Der er plads til forbedring, men der står det der skal og det en nogenlunde opdateret. Forældresamarbejde Hvordan er forældresamarbejdet? Vi har et godt forældresamarbejde, men det er en konstant udfordring at vi har to meget forskellige forældregrupper i de to afdelinger. Når vi f.eks. har en bedsteforældredag møder den mange op i den ene afdeling, men ikke i den anden. Sådan er det også til en arbejdsdag e.l. I bestyrelsen skal vi hvert år opfordre forældrene i den ene afdeling til også at lade sig repræsentere, i den anden står de i kø for at komme ind i bestyrelsen. Vi har, måtte indføre en intern regel i huset om at børn ikke må hente børn, da vi oplevede at enkelt familie overlod ansvaret for afhentning til større søskende. Det er meget svært for den enkelte personaler at skulle vurdere om det er forsvarligt eller ej at udlevere et barn, så vi har indført at søskende skal være fyldt 15 år før de må hente, med mindre der er lavet en aftale men ledelsen om i dette særlige tilfælde kan vi fravige reglen. Vi har ligeledes indført et system hvor personalet notere på en seddel i de tilfælde hvor børnene ikke bliver afhentet til tiden. Samtidig bliver forældrene informeret om at sedlen skrives. På seddel står der at vi ved gentagende for sent afhentning vil informere den pædagogiske konsulent. Dette har vi gjort da vi i en periode ofte stod med børn der først blev hentet efter lukketid. 6

7 Vi oplever at langt de fleste forældre er tilfreds i begge afdelinger og personalet bruger meget tid på den daglige kontakt til forældrene. Vi oplever ligeledes at forældrene bruge personalet til meget vejledning og gode råd. Vi bruger en del tid på de forældre der har brug for ekstra vejledning bl.a. afholder vi mange forældrekonsultationer når enten forældrene eller personalet har brug for at tale om et barn uden at barnet står ved siden af. Vi vægter forældresamarbejdet højt og bruger meget tid på samtale o.l. med forældrene. Hvor mange bestyrelsesmøder er der afholdt det seneste år? Der er afholdt seks møder. Og derudover har vi afholdt en sommerfest samt en bedsteforældredag og juleforældrehygge. Der er afholdt et stort forældremøde samt stueforældremøder og et forældreaften med førstehjælp. For selvejende institutioner: Har den kommunale tilsynsrepræsentant deltaget, og hvor ofte? Kontraktstyring Er kontraktmål afleveret? Ja, de er afleveret hver gang også i år, men få dage for sent denne gang.. Er målopfyldelse i forhold til kontraktmål afleveret? Ja, hver gang også i år. Læreplaner/børnemiljø Er der særlige opmærksomhedspunkter til den vedlagte læreplan? Da vi i 2011 har været optaget af andre opgaver er Læreplanen ikke opdateret i år. Der er i november måned i år nedsat en læreplansgruppe, som skal arbejde videre med læreplanen. Vi har en del materiale liggende, som skal indarbejdes i læreplanen og vi har i 2012 et kontraktmål hvor målingen bl.a. er at projekterne skal indskrives i læreplanen. Da vi har indført en ny struktur skal dette også skrives ind i læreplanen. Så vi har dels skriftligt materiale og ideer nok, men vi har desværre ikke haft tid nok til at løse opgaven endnu. Derfor vil vi fokusere på læreplanen i starten af det nye år. Overgange Hvordan arbejdes med overgange - både internt og eksternt? Da vi har inddelt børn og voksne i store teams har vi ikke en skarp overgang fra vuggestue til børnehaven. Det er en del af vores pædagogiske praksis at de enkelte team flyttes børn interne i teamet over en længere glidende periode når barnet er klar til det. Så børnene oplever ikke en brat overgang fra det gamle til det nye, da personalet er i begge grupper i teamet. Når barnet starter er de allerede i det team de skal være i indtil de skal på fritidshjem. Internt: Når børnene skal på fritidshjem/skole i maj måned afholder vi en gallefest for at fejre at børnene skal videre til noget nyt. Vi afholder et møde med forældrene til kommende skolebørn hvor vi sammen drøfter barnet kompetencer i forhold til en kommende skolestart. Eksternt er der en overgang når/hvis børnene flytter til anden institution. Vi har ikke en fast procedure i disse tilfælde, men hvis vi har mulighed besøger vi den nye institution og hvis der er særlige forhold omkring et barn holder vi et møde med den nye institution evt. med forældrene, men altid med forældrenes accept. 7

8 Vi deltager i distrikt møder på Enghøjskolen sammen med de andre institutioner i området hvor vi drøfte de overordnede linjer i samarbejdet og overgange. Og vi deltager i et møde på skolen for kommende forældre hvor skolen og fritidshjemmet fortælle om skolen/fritidshjemmet. Vi har børn til mange skole helt op til 9 skoler for et par år siden. Vi har en del børn der kommer på privatskoler inde i København. Så vi ser frem til at arbejdsgruppen i fusionsprogrammet kommer frem til fælles forventning/min. krav til det kommende samarbejde mellem institution /fritidshjem og skole, så vi derved kan sikre en nogenlunde ensretning i forhold til børns overgange. Sprog Hvordan sikres, at børn der har behov modtager sprogstimulering? Vi har implementeret Tras således at alle pædagoger er fortrolige med og kan udfører tras på alle børn i forhold til de retningslinjer der tidligere var politisk besluttet. Desuden har vi i 2011 udført individuelle læreplaner på alle børn, hvor sproget kan være en del af den. Derudover screeninger vi alle to sproget børn med Vis.hvad-du-kan. Vi har tre sprogpædagoger som deltager i alle netværksmøder og som har ansvaret for at der er fokus på sprogudvikling i institutionen. I november- december 2012 har sprogpædagogerne ansvaret for læreplansteamet Sprog som en del af vores kontrakmål Inklusion Hvordan er der opmærksomhed på ekskluderende og inkluderende mekanismer i børnegrupperne? Vi har arbejdet med inklusionsbegrebet på vores Pædagogisk refleksions rum og på vores sidste p-lørdag. Vi har ligeledes to gang haft en konsulent ude fra støttekorpset for at introducere lpmodellen, da vi havde børn, som vi kunne se ikke trives i gruppen og samtidig oplevede personalet at være fastlås i et rollemønster over for barnet. I begge tilfælde var det meget lærerigt for personalet at opleve at når de blev bevidste om deres egen andel i samværet med barnet og deres egen ændring i tilgangen til det pågældende barn gjorde det en stor forskel hos barnet og for gruppen. Derudover har vi indført/vil indføre en analyse model (Social Inkluderende Praksisk Analyse) analyse bruges til at se barnet, som en del af en gruppe og den ser på hvad der skaber de udsatte positioner, som barnet kan befinde sig i og ikke mindst hvad det giver personalet af muligheder for at ændre de positionerne barnet befinder sig i gruppen. Vi arbejder bevidst med at italesætte hvad vores egne handlinger og vores egne forventninger har af betydning for den kontekst vi befinder os i. Vi er rollemodeller for hinanden og for børnene så derfor skal vi kunne tale åben om vores egen habitus og den betydning det har for barnet og gruppes trivsel. I det daglige pædagogiske arbejde er vi bevidst om at vi ikke kun skal rumme, men også inkludere de børn vi har i børnegruppen også de børn der i perioder befinder sig i udsatte positioner. Vi arbejder hen imod at gøre de pædagogiske udfordringer til et fælles pædagogisk anliggende. Børn i udsatte positioner Hvordan arbejdes der med børn i udsatte positioner? Først og fremmest inddrager vi ledelse og kollegaer i vores evt. bekymring for at sikre os at vi ikke står alene med vores bekymring. Derefter bruger vi noget tid på at observere barnet i forskellige kontekster for at få et så nuanceret billede at barnet som muligt. Vi inddrager forældre så hurtigt som muligt, når vi er bekymret for et barns udvikling. Vi udarbejder individuelle læreplaner på børn der befinder sig i udsatte positioner og derefter laver vi SIP-analysen for at se på hvilke mulighed personalet har for at ændre den position barnet befinder sig i. Når og hvis vi har børn vi er bekymret for handler vi efter retningslinjerne i ITIDE. 8

9 Hvis vi er i tvivl om hvordan og hvornår vi skal handle kontakter vi en sagsbehandler og får råd og vejledning. Derudover har vi et tæt samarbejde med PPR og afholder fire møde med PPR om året (i hver afdeling) Vi benytter ligeledes konsulenterne i støttekorpset, når vi har behov for supervision og vejledning for at komme videre i en fastlås situation. Personalet har en enkelt gang desuden fået vejledning i den tværfaglige gruppe Vest da de havde et dilemma som de gerne ville have flere perspektiver på. Vi udarbejder en del underretninger og indberetninger i løbet af året. Derudover bliver vi jævnligt bedt om at komme med udtalelser på børn fra statsamt og fra sagsbehandlere. Ledelse Hvordan organiseres ledelsesarbejdet? Både souschef og leder arbejder fuldtid med ledelse. Vi har fordelt opgaver mellem os. Og vi har hver især det daglige ansvar i hver sin afdeling. Vi er meget bevidste om at være synlige i begge afdelinger og tydeliggøre hvem der udføre hvilke opgaver, så personalet også ved hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver. Vi har (bør have) min. et ledermøde om ugen for at koordinere opgaver og for at have mulighed for at arbejde strategisk. Hvordan organiseres møder med deltagelse af personale i institutionen herunder personaleinddragelse, videregivelse af information m.m.? Vi afholder vi MED-møder, PPR-møder, SI-møder, afdelingsmøder, p-møder, refleksionsmøder og teammøder. Derudover har vi nedsat følgende ad hoc grupper: Køkken-, læreplans-, kontraktgruppe. Der holder møder efter behov. Vi har udarbejdet et mødeafklaringsskema for alle vores møder, så vi er enige om i hvilke fora er der tages hvilke beslutninger. Derudover kommer der løbende nyhedsbreve fra ledelsen, når der er nyheder af interesse for hele huset. I hver afdeling er der en besked-bog, som alle kan skrive i hvis der er information som skal ud til alle i afdelingen. En gang om året udarbejder vi et årshjul for det kommende år og i den sammenhæng vælger vi hvem der skal sidde i diverse udvalg samt hvem der har ansvaret for opgaver af mere pædagogisk art i det kommende år. (årsplan er vedlagt) Hvor mange ledelsesmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Vi deltager i alle møder, medmindre vi har ferie. Hvor mange netværksmøder har ledelsesteam eller del af ledelsesteamet deltaget i det seneste år? Vi deltager i alle møder, medmindre vi har ferie. Konkluderende egen vurdering Har I oplevet særlige udfordringer i institutionen, når I kigger et år tilbage? Vi har indført frokostordningen for alle børn og der er en succes, men det har i starten været noget af en opgave at få det til at fungere optimalt. Vi har endnu engang omlagt vore strukturer på baggrund af et skiftende børnetal, som ikke har taget udgangspunkt i de bygningsmæssige forhold. Oplever I særlige udfordringer pt.? 9

10 Vi har valgt at vedlægge en skrivelse som ledelsen udarbejder i 2009 på baggrund af de udfordringer vi oplever, der er ved at være opdelt i to afdelinger hvoraf den ene ikke er bæredygtig. Udfordringer er ikke blevet mindre, tvært imod er det til større og større gene at vi ligge så langt fra hinanden som vi gør. Desuden vil vi gerne påpege at det er en nærmest umulig opgave at få to homogene børnegruppe i de to afdelinger når beliggende er som den er. (Stationsbyen og Filmbyen) Hvad er jeres egen vurdering af institutionen? En velfungerende institution på trods af de meget uheldige sammenlægninger, som har præget de sidste fire år udvikling i institutionen. Og på trods af vores særlige udfordring med at være i to afdelinger. En institution som har fået et meget bedre ry inde for de sidste par år. En institution i udvikling med en meget velfunderet og faglig stærk personalegruppen, som kan og vil deres arbejde. På baggrund af denne vurdering hvilke fokuspunkter vil I da pege på til jeres kommende pædagogiske tilsyn? 1. Avedøre pædagoger vores særlige behov for ekstra ressourcer 2. Et hus to afdelinger med meget lang afstand og meget forskellige vilkår 3. Teamsamarbejde og ny struktur 4. Frokostordning Har I særlige ønsker til metoder i forbindelse med jeres kommende tilsyn Vi har et ønske om at den pædagogiske konsulent afsætter to timer til at komme rundt i begge huse og giver sig tid til at tale med personalet om den pædagogiske hverdag. Og om de muligheder og begrænsninger der er i en travl hverdag. Ledelses- og institutionsanalyse (kan vælges at vedlægges) Bilag vedlagt: Institutionsanalyse Brev ang. Bæredygtighed eller ej Årshjul Læreplanen OBS. Alle bilag kan ses i Acadre sag nr. 11/40551 vedr. pædagogisk tilsyn (Susanne Bertelsen) Status Evt. bemærkninger til Institutionsprofil - basiskvalitet Børnetal Børnehuset Enghøj har tidligere været præget af meget stor udskiftning i børnegruppen. Dette er dog begyndt at vende og der er nu en lille venteliste samtidig med at færre børn flyttes til andre institutioner. Børnehuset Enghøj er dog stadig udfordret internt i institutionen da forældrene i overvejende grad foretrækker Svale afdelingen frem for Enghøj afdelingen. Dette har betydning for 10

11 ledelsens muligheder for at sammensætte hensigtsmæssige børnegrupper. Ledelsen arbejder til stadighed med denne udfordring. Økonomi Personale Politikker/retningslinjer Forældresamarbejde Kontraktstyring Læreplaner/børnemiljø Overgange Sprog Inklusion Ledelse Overskud i 2010 og Forventer således at overføre et større overskud til Ledelse og personale har siden 2009 målrettet arbejdet med personalepolitik/apv, og har dermed formået at vende utilfredshed og dårlig trivsel i dele af personalegruppen til et godt og konstruktivt arbejdsmiljø i hele institutionen, med god trivsel og en høj grad af tilfredshed, der konstant er fokus på at udvikle og bevare. Alt ok. I Børnehuset Enghøj bruger personalet en del ressourcer på forældresamarbejde bl.a. i form af vejledning til forældre, særligt i Enghøj afdelingen. Alt ok. Er valgt som fokuspunkt af pædagogisk konsulent, uddybes i nedenstående. Høj kvalitet og struktur i det interne arbejde med børns overgange, der tager udgangspunkt i et børneperspektiv. Der arbejdes målrettet med sprog og sprogstimulering. Sprog er en del af Børnehuset Enghøjs kontraktmål i Også her høj kvalitet og struktur i arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner. Er udfordret på tid til interne ledelsesmøder. Det skal bemærkes at det meste af 2011 har enten Gitte eller Tina (ledelse) haft øvrige opgaver på dagtilbudsområdet. I øvrigt en generel god organisering og struktur, hvor personalet er inddraget via div. møder og arbejdsgrupper. Dialog om fokuspunkter 1. Et hus to afdelinger med meget lang afstand og meget forskellige vilkår Dialogen tager udgangspunkt i Enghøjs notat vedr. Børnehuset Enghøj er ikke bæredygtigt hvad kan vi gøre ved det? fra den 21. juni Ledelsen ønsker med punktet dels at give udtryk for at problemstillingerne omkring den manglende bæredygtighed stadig gør sig gældende og dels at gøre opmærksom på udfordringerne i relation til kommende sammenlægninger på det øvrige 0 6 års område. Ledelsen forsøger til stadighed at imødegå udfordringerne der hvor det er muligt både pædagogisk og organisatorisk. Udfordringen med de to afdelinger er, at forælder fra Filmbyen kun ønsker Svalen afdelingen og forældre fra Avedøre Stationsby kun ønsker Enghøj afdelingen, til trods for at den pædagogiske linje er helt ens i begge afdelinger. Dette betyder at 11

12 de to børne- og forældregruppe på nuværende tidspunkt er meget forskellige. Hvis Enghøj ikke imødekommer forældreønskerne takker forældrene nej til institutionen. Dette gør, at det er ikke muligt at blande de to grupper, der derfor er meget forskellige i forhold til alder, etnisk baggrund, køn osv. I forlængelse af denne udfordring drøftede vi muligheden for, at undersøge forældrenes holdning og argumenter for at fastholde den ene afdeling frem for den anden, yderligere. Ledelsen oplyser endvidere, at der er meget stor forskel på de to afdelingers ude arealer hvilket også kan have stor indflydelse, hvilket forældrebestyrelsesformanden er meget enig i. Der arbejdes derfor på at gøre Enghøj afdelingens legeplads (og øvrige ude arealer) mere grønne og attraktive. Ledelsens tanker om hvordan der i øvrigt kan sikres bæredygtighed via en nybygning/tilbygning af Børnehuset Enghøj er p.t. ikke muligt, men drøftes løbende med dagtilbudschef Trine Schandorff. I forhold til, at kommende forældrene ønsker den ene afdeling frem for den anden, drøftede vi muligheden for at undersøge forældrenes holdning og argumenter yderligere. Ledelsen oplyser endvidere, at der er meget stor forskel på de to afdelingers ude arealer hvilket også kan have stor indflydelse på hvorfor nogle forældre fortrækker Svale afdelingen, hvilket forældrebestyrelsesformanden er meget enig i. Der arbejdes derfor på at gøre Enghøj afdelingens legeplads (og øvrige ude arealer) mere grønne og attraktive. Ledelsens tanker om hvordan der i øvrigt kan sikres bæredygtighed via en nybygning/tilbygning af Børnehuset Enghøj er p.t. ikke muligt, men drøftes løbende med dagtilbudschef Trine Schandorff. 2. Avedøre pædagoger Ledelsen oplever det som en stor udfordring at de står til at miste ca kr. i deres budget pga. omlægningen af den specialiserede indsats herunder fjernelse af Avedøre pædagogerne. Dette skaber usikkerhed i både ledelses- og personalegruppen. Børnehuset Enghøj vil dog efter al sandsynlighed blive kompenseret for Avedøre pædagogerne i 2012, jf. Trine Schandorff. Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe i DAF regi, der forestår processen med reorganisering af den samlede specialiserede indsats, herunder Avedøre pædagogerne. I denne proces vil der også blive kikket på mulighederne for at fordele de økonomiske midler forskelligt, f.eks. i forhold til institutionernes optagelsesområde og/eller særlige udfordringer med udsatte børn/familier. 3. Teamsamarbejde og ny struktur Pr. 1. maj 2011 har Børnehuset Enghøj implementeret en ny organisering, der indebærer en ændret børnesammensætning og oprettelse af nye voksenteams. Det betyder at det er de samme voksenteam der samarbejder om - og følger - de samme børn fra de starter i institutionen til fritidshjem/skole start. Dette giver en øget kontinuitet i børnenes institutionsliv. Endvidere skaber organiseringen øget mulighed for at se på egne pædagogiske rammer og praksis i forhold til det enkelte barns trivsel og udvikling og dermed også mulighed for skabe differentierede børnefællesskaber i et inklusionsperspektiv, bl.a. via den øget fleksibilitet der ligger i nye organisering. Der gives udtryk for meget stor personale- og forældretilfredshed med den nye organisering. 4. Frokostordning Børnehuset Enghøj har frokostordning for alle børn, hvilket er en stor succes. 5. Læreplan, herunder evaluering og BMV Børnehuset Enghøj har en velskrevet læreplan, med mange kvalificerede teoriafsnit samt praksisbeskrivelser (fx Institutionens mål og værdier, side 10 samt Børnehuset Enghøjs syn på læring for små børn side 12). Den seneste læreplan er fra 1. januar 2010 og som det fremgår af Institutionsprofilen fra ledelsen, er der ikke arbejdet med læreplanen i Det skal ikke tages som et udtryk for at der ikke arbejdes med læreplanstemaerne, hvilket institutionen gør, dog i en mere ustruktureret form. 12

13 Dette giver udfordringer for det systematiske dokumentationsarbejde, herunder evaluering af læreplanen. Der er udarbejdet BMV i Enghøj afdelingen i Der er ikke udarbejdet BMV for Svale afdelingen. I forlængelse heraf, er Enghøj udfordret i forhold til teamarbejdet omkring læreplanen, der ikke har fungeret optimalt. Ledelsen er selv opmærksom på ovenstående og vil derfor sætte fokus på læreplansarbejdet i I forlængelse heraf drøftede vi arbejdet med børnemiljø, børnemiljøvurdering (BMV) og evaluering af læreplan, med udgangspunkt i Dagtilbudsloven: Børnemiljø: Vi drøftede vigtigheden af samme grad af fokus på børnemiljøet som på de voksnes trivsel og arbejdsmiljø som Enghøj arbejder med min. en gang om året. Der blev givet udtryk for at dette arbejde havde og stadig er meget vigtigt og en forudsætning for det pædagogiske arbejde, hvilket alle var enige i. Det er dog samtidig vigtigt, at der i Enghøj nu også sættes fokus på børnemiljøet i form af at undersøge og beskrive det i et børneperspektiv. Jf. dagtilbudsloven skal arbejdet med et godt børnemiljø være en integreret del af det pædagogiske arbejde, hvilket det også er i Enghøj tilbage står blot en belysning af dette i et børneperspektiv. Der er således krav om inddragelse af børnenes perspektiv i en børnemiljøvurdering jf. dagtilbudsloven, da børneperspektivet ofte vil kunne berige og supplere det voksenperspektiv, som ofte præger læreplanerne generelt. Inddragelse af et børneperspektiv kan ofte fremme pædagogisk refleksion over egen praksis i forhold til et godt børnemiljø, f.eks. i relation til rutiner og strukturer. Det kan være en øjenåbner for, at børn og voksne måske oplever forskelligt. I arbejdet med at indfange børneperspektivet kan der eksempelvis gøres brug af børneinterview, iagttagelser og venskabsskemaer. Se evt. ( for et konkret redskab til at inddrage børnehavebørn. Endvidere kan publikationen: Børnemiljø og læreplaner idéer til at skabe sammenhæng 2011, fra Dansk Center for Undervisningsmiljø anbefales i det fremadrettede arbejde ( Læreplanen og børnemiljø skal således sammentænkes i praksis såvel som på skrift. Konkret kan BMV f. eks. indskrives løbende under hverdagslivstemaerne, dvs. belyse hvordan det kommer til udtryk - og til sidst i læreplanen som en samlet børnemiljøvurdering. Evaluering af læreplan: Læreplanen skal evalueres mindst hvert andet år jf. Dagtilbudsloven. I den forbindelse skal det dokumenteres om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til de beskrevne mål inden for de seks læreplanstemaer samt hvordan arbejdet med et godt børnemiljø er en integreret del af det pædagogiske arbejde. Endvidere skal forældrebestyrelsen inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. En revidering af læreplanen foregår således på baggrund af en evaluering og/eller hvis der sker væsentlige ændringer i institutionen. Evaluering handler således om, hvorvidt det man gør i praksis, har den tiltænkte virkning i forhold til de opstillede læringsmål. Hvad fungerer godt og hvad fungerer mindre godt? Hvad kan vi gøre anderledes og hvorfor/hvordan? Det er i den forbindelse en fordel at have udarbejdet delmål, der kan evalueres løbende. Så kan planerne revideres hen af vejen. Godt at gøre hvert år, da den læringsproces der ligger heri er vigtig i det videre pædagogiske arbejde og det kan i øvrigt virke uoverskueligt og langt væk fra den nære hverdag med børnene, kun at skulle revidere læringsmål hvert 2. år. I udgangspunkt skal Læreplanerne fungere som et pædagogisk målrettet arbejdsredskab, som kan bruges i praksis. Læreplanerne skal derfor også ses som et fagligt 13

14 afsæt for refleksion over praksis samt evaluering af egen pædagogiske praksis. Konkrete forslag til evaluering af Læreplan og inddragelse af BMV som vi drøftede. Børnehuset Enghøj gør nedenstående i forvejen - men det kan evt. struktureres anderledes: 1. Under de 6 læreplanstemaer og mål for børnenes læring (s. 16) kan I med fordel opstille konkrete mål for temaerne samt beskrive metoder og aktiviteter (aktiviteterne kan også fremgå af praksisbeskrivelserne) I opstiller for at nå jeres mål. Det gør det også mere overskueligt for forældre. 2. Praksisbeskrivelser: Inddrag her hvordan de enkelte læreplanstemaer og mål for disse kommer til udtryk, samt inddrag en BMV under hver tema beskrivelse. I har det hele i forvejen, men en systematik vil lette jeres fælles evaluering. Altså en kobling mellem mål for læreplanstemaerne og praksisbeskrivelserne med udgangspunkt i Hvad gør vi afsnittet. 3. I evalueringen kan I så se på om og hvordan de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de 6 temaer. 4. Det skal fremgå af evalueringen, hvordan I vil følge op på evalueringsresultaterne. 5. Uden ovenstående er der en risiko for at målene for de 6 læreplanstemaer blot bliver hensigtserklæringer. Sæt derfor fokus på hvordan målene for læreplanstemaerne kommer til udtryk i praksis. Vedr. sprogtilbuddet Aladdin: Helle Knudsen sprogscreener de tosproget treårige børn der ikke går i daginstitution og Tina planlægger med Aladdin hvornår og hvordan der bliver plads til de børn der har behov for et sprogtilbud. Der er p.t. en del børn der er ved at blive sprogscreenet og pt. er Aladdin oppe på max. normering, men der forventes at dette falder på plads inde for kort tid. Der er løbende møder mellem Tina og DAF ang. Aladdin. Aladdin er ved omlægningen af det specialiserede område overgået fra PPR/Skole afd. til Dagtilbudsafdelingen den 1. november Aladdin indgår ikke indeværende tilsyn. Der vil blive udført særskilt tilsyn for Aladdin inden udgangen af 2012, sandsynligvis af Jonna Olsen. Gensidige refleksioner over dagtilbuddets pædagogiske praksis Fokus på hvilken betydning dagtilbuddets pædagogiske rammer har for børns trivsel, læring og udvikling generelt samt for børn i udsatte positioner: Der er bred enighed om, at Børnehuset Enghøj er en velfungerende institution, der dagligt skaber gode pædagogiske rammer for alle børns trivsel, udvikling og læring, på trods af de udfordrende der har præget institutionen de seneste fire år, bl.a. pga. sammenlægninger. Der har været arbejdet og arbejdes fortsat kvalificeret med udvikling af Børnehuset Enghøj, både organisatorisk, rammemæssigt og pædagogfagligt. Er uddybet i ovenstående tekst. Uddybning af særlige opmærksomhedspunkter Læreplan evaluering og BMV 14

15 Etablering af ny/bedre legeplads i Enghøj afdelingen Er uddybet i ovenstående tekst. Aftaler på kort sigt Det aftales at ledelsen af Børnehuset Enghøj udarbejder en proces- og handleplan i forhold til det fortsatte arbejde med børnemiljø, BMV samt evaluering af læreplan inden for tre måneder Aftaler på længere sigt Det aftales at arbejdet med børnemiljø, BMV samt evaluering af læreplan skal være afsluttet inden udgangen af Opfølgning Der følges op på aftalerne ved næste tilsynsbesøg. Derudover taler pædagogisk konsulent og ledelsen løbende sammen, og der vil i den sammenhæng også være en opfølgning på det aftalte. Samlet konkluderende vurdering På mit noget korte besøg på alle stuer i begge afdelinger oplevede jeg nærværende og aktive voksne, der var engageret omkring forskellige aktiviteter med børnene. Personalet jeg talte med gav endvidere udtryk for, at de var meget tilfredse med den nye organisering og at det fungerer bedre end før til gavn for alle parter. Under den efterfølgende dialog med personale- og forældrebestyrelsesrepræsentanter samt ledelse, blev der givet udtryk for, at opgaverne bliver løst rigtigt godt. Det blev dog fremhævet, at der skal bruges meget tid på dokumentation. På baggrund af læreplan, institutionsprofil, tilsynsbesøg og det øvrige materiale fra ledelsen, vurderes institutionen til at lever op til den eksisterende lovgivning på området samt til kommunalbestyrelsens mål og rammer. Tilbage står blot det fremadrettede arbejde med dele af læreplansarbejdet, der dog gensidigt forventes at være rettet op inden udgangen af I forlængelse heraf skal det bemærkes, at både leder og souschef i 2011 samtidig har haft andre opgaver på 0 6 års området. Ledelsen af Børnehuset Enghøj arbejder målrettet med udvikling, organisering og kvalificering af de mange facetter der skal arbejdes med for at drive en god daginstitution. Det skal særligt fremhæves, at ledelsen, i samarbejde med sikkerhedsrepræsentant, har gjort et stort stykke arbejde i forhold til det personalepolitiske for at imødegå de mange udfordringer der har præget institutionen de seneste år. Der er således bygget et rigtig godt personalemæssigt fundament op, med en stærk faglighed til gavn for både børn og forældre. Konkret kommer det til udtryk ved at flere forældre vælger at lade deres børn blive i Børnehuset Enghøj, og der er således en lille venteliste pt. Det tager som bekendt lang tid at vende et mindre godt ry til et godt, men Børnehuset Enghøj er rigtig godt på vej. Jeg oplever en kompetent ledelse, personalegruppe og forældrebestyrelse der er åben for dialog 15

16 og refleksion i forhold til de eksisterende udfordringer, men også i forhold til en fortsat forankring af det velfunderet pædagogiske arbejde der dagligt udføres i Børnehuset Enghøj. 16