Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?"

Transkript

1 Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød, tlf ) Jeg har igennem en længere årrække arbejdet i dette felt med anbragte børn, deres plejeforældre og biologiske forældre. Jeg har været i feltet som supervisor på Døgnplejeformidlingen i Hillerød, som behandler af plejebørn og sidst som oplægsholder på kurser for plejeforældre og socialforvaltninger om problemerne i relation til samvær. Jeg vil i det følgende sammenfatte nogle af mine erfaringer og oplevelser med særligt fokus på centrale temaer i relation til samværsproblematikken. Behovet for klare og gennemskuelige kontekster Anbringelse i plejefamilie kan overordnet set antage flere former: Døgnanbringelse med tilhørende samvær med biologisk familie Aflastnings- og rådighedspleje, hvor barnet som udgangspunkt bor hjemme hos de biologiske forældre og hvor barnet i større eller mindre omfang er i pleje. Det er afgørende, at der bliver skabt klare og gennemskuelige kontekster i relation til den konkrete anbringelse, uafhængigt af om anbringelsen har den ene eller den anden form. Jeg kommer til at bruge ordet kontekst flere gange undervejs, så jeg vil forklare ordet lidt nærmere. Konteksten handler om de overordnede sammenhænge, som konkrete handlinger udspiller sig i, rammerne for det, der foregår, den forståelse som præger det der sker og kan ske. Konkret handler konteksten om de sammenhænge, som anbringelsen indgår i. Handleplanerne, som sagsbehandler udarbejder, bør have en form, som sørger for at gøre konteksten klar. Handleplanerne indeholder formål, indhold og målsætning med foranstaltningen og medfører, at der sættes forskellige initiativer og relationer i spil. En af konteksterne for aflastnings- og rådighedspleje er f.eks., at forholdene for det involverede barn alt andet lige skal være bedre med denne foranstaltning end uden og samtidig at foranstalt-ningen ikke står i vejen for andre foranstaltninger, som ville være bedre for barnet. Dette betyder, at man hen af vejen må gøre status og træffe afgørelser om, om disse grundlæggende kontekster er til stede. Hvis barnet anbringes i døgnpleje, er der ligeledes grundlæggende kontekster, som er vigtige at afklare og beskrive for alle involverede. Formål, indhold og målsætning. En anderledes social og følelsesmæssig udvikling end forventet må give ophav til, at det bliver drøftet, om der er behov for ændring af forventninger og / eller af praksis. Side 1 af 7

2 Plejeforældrenes rolle Plejeforældrene bliver de helt centrale ressourcepersoner for de børn, som er blevet anbragt hos dem for kortere eller længere tid. Anbringelsen er etableret som konsekvens af ikke tilstrækkeligt gode opvækstvilkår i den biologiske familie og skal dermed udgøre et alternativ til det, der ikke var tilstrækkeligt. Plejeforældre kommer dermed til at stå centralt i at etablere kontinuitet og tryghed for barnet i og med dets særlige personlighedsmæssige udvikling. Hverdagslivet i plejeforholdet skal fungere i mødet mellem plejeforældrenes særlige kvaliteter og plejebarnets ditto. Det er her, energien i plejeforholdet ligger og det er her, udviklingspotentialet for barnet ligger. I kraft af fællesskabet med disse ressourcepersoner og i kraft af deres indlevelse, tålmodighed og menneskelighed får barnet mulighed for at lægge de utrygge forhold bag sig. I kraft af plejebarnets særlige start på livet vil de møde plejeforældrene med særlige (ofte ikke åbent udtalte) ønsker til og forhåbninger om, at det aktuelle plejeforhold udgør et tilstrækkeligt alternativ til det liv, de kommer fra. I den forbindelse er det helt afgørende for barnet, at han eller hun får en oplevelse af at blive accepteret som han eller hun er. At blive accepteret med den loyalitet, som de oftest har til deres biologiske forældre, deres ansvarsfølelse overfor deres evt. søskende og deres evt. vrede over de beslutninger, der er blevet truffet. Det er samtidig vigtigt, at plejeforholdet ikke bliver smittet af de mange negative følelser, som tit eksisterer i dette felt, hvor så meget svært er gået forud. Følelser f.eks. af smerte, sorg, vrede, uretfærdighed, jalousi, angst for ikke at være god nok. På alle kurser har det været tydeligt, hvor stærke de positive følelser fra plejeforældrene til deres plejebørn har været. Beskrivelserne af børnene som tidligt skadede eller tidligt følelsesmæssigt frustrerede har ikke fyldt. Mit billede er dog samtidig, at det i dagligdagen er langt sværere ikke at lade skyggerne fra fortiden fylde. Ikke at blive fyldt af, hvor synd det er for børnene, etc. etc. Jeg ser det samtidig som altafgørende for det gode plejeforhold, at plejeforældrene ikke bliver smittet, men lykkes med kontakten og etablerer hverdagslivets kontinuitet til gavn for barnets personlighedsudvikling. Her opstår mulighederne for at gøre også børnenes drømme om et så godt som muligt liv til virkelighed. Børnene har brug for at forstå og blive bedre og bedre i stand til at agere i det hverdagsliv, som er deres. Børnene har behov for at forstå meningen med det, der er sket i deres liv og herunder det, at de er anbragt udenfor hjemmet. Og de har brug for at blive inddraget og i det hele taget af deltage i løsningen af de særlige livsomstændigheder, som er deres. Det er her, plejeforældrene fungerer som de afgørende ressource-personer, som kan hjælpe med til, at børnene forstår og formår at deltage i konstruktive løsninger. Resilienceforskningen (forskningen i modstandskraft) bekræfter, at dette er centralt : Antonovsky benytter begrebet Sense of Coherence (oplevelse af sammenhæng), som indeholder evnen til at forstå situationen, evnen til at forstå meningen med det, der er sket (med anbringelsen etc.) og evnen til at deltage i at forholde sig til det, der sker og at deltage i at skabe gode løsninger. Rutter hæfter sig bl.a. ved betydningen af voksne, der har gjort en forskel, ved at hjælpe børn til at få oplevelsen af sammenhæng Side 2 af 7

3 Topor har i relation til mennesker, der tidligere har lidt af skizofreni - især været optaget af det afgørende i at få / bevare troen på, at det er muligt at finde en vej videre i sit liv. Som del i det at fungere som ressourcepersoner for barnet er det naturligt at have et grundlæggende anerkendende syn på de biologiske forældre. Ressourcerne til også at have overbærenhed med det, som grundlæggende set gør, at barnet er hos dem som plejeforældre. Dette betyder ikke at synes godt om det, de biologiske forældre formår at stille op med, men en grundlæggende anerkendelse af, at de er forældre til barnet og at de har formået det, de trods alt har. En ide om : hvis bare forældrene ikke eksisterede eller hvis bare barnet ikke havde kontakt er i princippet ikke relevant, fordi det at have med biologiske forældre er et grundvilkår ved plejeforholdet (til forskel fra adoption). Når man siger ja til at have et barn i pleje, siger man jo samtidig ja til at involvere sig med et helt netværk af familiære og professionelle relationer, som man i et eller andet omfang må forholde sig til. Samvær i en tydelig kontekst for alle involverede Samvær mellem barnet og deres biologiske forældre foregår ligeledes i en kontekst. En tydelig kontekst for samværet gør alt andet lige samværet nemmere og mange samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre fungerer da også ukompliceret og efter hensigten. Når der opstår problemer, hænger det som jeg ser det sammen med, at konteksten for ofte er utydelig for barnet eller for andre involverede eller at der er konflikter eller blot uenigheder mellem de involverede om samværet og om konteksten for samværet, uenigheder som ikke er blevet forstået og / eller afsluttet. Uenigheden kan konkret dreje sig om såvel hyppighed og længde af samvær som om, hvem der skal deltage i samværet, men bag uenigheden kan ligge en uklarhed om, hvad ideerne bag samværet er. Handleplanen kan således være tydelig på selve anbringelsen, men utydelig på formålet med og konsekvenserne af samværet. Overordnet set kan de konkrete problemer i forbindelse med samvær lidt skematisk inddeles i 3 grupper, som selvfølgelig kan være overlappende : Barnets sikkerhed kan være i fare i kraft af fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb fra de biologiske forældres side. Plejeforældrene kan føle sig utrygge ved samværet, fordi de ikke kender, forstår eller endog er uenige i konteksten for samværet og dermed kan føle sig utrygge ved implikationerne og konsekvenserne af det etablerede samvær. Barnet selv kan føle sig usikker eller utryg ved samværet, pga reel fare, pga kendskabet til plejeforældrenes utryghed og / eller pga barnets eget manglende kendskab til og forståelse for samværet. Eller sagt på en anden måde: Hvis barnet har voldsomme reaktioner i relation til et eller sædvanligvis flere samvær med sine biologiske forældre, skyldes det : Reel fare relateret til barnets sikkerhed Utryghed relateret til utydelighed eller uenighed om konteksten Side 3 af 7

4 Sagsbehandleren er den centrale person til at skabe klare og tydelige kontekster for såvel anbringelsen som for samværet. Hvis utrygheden i relation til samværet vokser, må det være sagsbehandlers rolle at skabe mulighed for at få afklaret, om der er tale om reel fare eller snarere utydelighed eller uenighed om konteksten. Sagsbehandler må være med til også at forholde sig til uenigheder og finde ud af, hvad der skal til, for at alle kan føle sig hørt og respekteret, således at alle parter kan leve med de beslutninger, der træffes. Ved mistanke om reel fare i form af overgreb mod barnet Overgreb mod børn skal som bekendt ikke finde sted. Lovgivningsmæssigt ligger der muligheder for kontrol af samværet. Overvågning og (midlertidig) afbrydelse af samværet er de ultimative muligheder. Det vanskelige er, hvordan mistanker om overgreb bliver afklaret. Det er især vigtigt at være opmærksom på muligheden for overgreb, hvis barnet pludselig bliver utryg eller på anden måde ændrer sig i forbindelse med et samvær, der ellers fungerer uden de store vanskeligheder. Vi ved, at børn kan være bange for at fortælle om overgreb, fordi de er usikre/bange for konsekvenserne af at fortælle om det, der sker eller er sket. Det kan derfor i nogle tilfælde været vigtigt at starte med at snakke med børnene om deres forestillinger om, hvad der ville ske, hvis de begyndte at fortælle om det, der er svært at snakke om. Det kan være relevant, at sagsbehandler eller familiepleje-konsulent i nogle tilfælde tager en sådan snak med barnet. Ved utryghed pga utydelig kontekst Fra anden side er der for år tilbage blevet introduceret begreber, der kan være med til at skabe afklaring om konteksten for samværet : Kontaktudviklende samvær som udtryk for en plan, hvor der bliver arbejdet på hjemgivelse af barnet indenfor en kortere eller længere tidshorisont eller Kontaktvedligeholdende samvær som udtryk for en plan, hvor barnet forbliver i plejefamilien i en længere årrække. Det er sagsbehandlers opgave at skabe afklaring om dette. Det svære i dette er, at alle i feltet vil påberåbe sig barnets behov. Så hvorledes bliver børnene hørt i dette. Principielt er alle involverede optaget af at skabe det bedste for barnet og dermed tage vare på og styrke barnets sociale og personlighedsmæssige kompetence og fortsatte udvikling. Problemet kan være, at forskellige af de vigtige personer i barnets liv kan have forskellige ideer om, hvad der er bedst for barnet. Og børnenes signaler især mindre børns reaktioner i forbindelse med samvær bliver hørt ind i den sammenhæng, som de voksne omkring dem kan høre dem som. Og så kan konflikterne mellem de voksne omkring barnet opstå. Lad mig komme med et eksempel : Et barn reagerer voldsomt før og efter samvær, men indtrykket er samtidig, at selve samværet ikke i sig selv virker specielt kompliceret eller belastende for barnet. Plejeforældrene ønsker sjældnere samvær, fordi samværene forstyrrer den gode udvikling, som er så vigtigt for dette barn, som på mange måder er belastet. Mor er glad for samværet, har også indtryk af, Side 4 af 7

5 at barnet er glad for det og forstår dermed ikke ønsket om at begrænse samværet. Mor oplever, at plejeforældrene modarbejder hende. Barnet, som mærker spændingsfeltet og som har knyttet sig til plejeforældrene, reagerer ved at forsøge at tilfredsstille begge parter. At hygge sig med mor, men samtidig at vise plejeforældrene, hvor knyttet det er til dem og hvor vigtigt det er, at der ikke bliver lavet om på de grundlæggende forhold i dets liv. Barnets reaktioner kan forstås som loyalitet, især med plejeforældrenes ønske om sikkerhed, sikkerhed for, at de kan beholde det barn, som de har knyttet sig til, hos sig. Når sagsbehandler forstår denne sammenhæng, bliver det selvfølgelig afgørende at skabe tydelighed om konteksten for samværet, så samværet i sig selv ikke udfordrer anbringelsens grundlag. Denne tydelighed vil medføre, at plejeforældrene bliver anderledes trygge ved samværet. Dette vil ændre på det spændingsfelt, som barnet oplever barnets reaktioner bliver mindre og det hele falder mere til ro. Jeg er optaget af 3 forhold i den forbindelse : Hvordan kan vi komme til at forstå, snakke med og lytte til barnet - og på den måde få hjælpen fra barnet selv til at afklare det, som afstedkommer utrygheden. Hvordan kan vi hjælpe barnet med at etablere gode og trygge strategier i relation til samværet. Hvordan kan vi hjælpe på en utryghed eller anspændthed i relation til samværet ved at nedtone betydningen af samværet. At snakke med barnet Der er forskel mellem at tolke på barnets signaler og så på at høre om børnenes oplevelser fra dem selv. Børn skal høres og indgå i snakke om det, der sker som det også fremgår af Lov om Social Service. Børnene får modstandskraft af at deltage i løsningen af deres egne vanskeligheder i det omfang de forstår den kontekst, som de skal forholde sig til. Når børnene oplever, at de bliver respekteret i samtaler med dem, der træffer beslutninger på deres vegne, så får de også en større forståelse for den samlede situation, som de er en del af. Selv små børn på ned til 4-5 år kan have stor gavn at blive snakket med, så de ved, hvorfor andre beslutter, som de gør og således at de overfor dem, der beslutter, kan give deres mening til kende. Min erfaring er, at børn høres alt for sjældent og alt for sent i disse sager. Børnene skal som jeg ser det med på råd også som en hjælp til de andre involverede om den vej, der skal betrædes og på en sådan måde, at de kan leve med de beslutninger, der bliver truffet. Hvis der er tale om reel fare, får barnet også mulighed for at fortælle om dette. Hvis barnet lever for længe i det ovenfor beskrevne spændingsfelt, vil deres personlighedsudvikling blive påvirket af dette. Derfor er det afgørende at trække børnene ind, således at det, som de signalerer, jfr. ovenstående eksempel kan være med til at skabe den tryghed, som er så afgørende for alle parter, ikke mindst for de plejeforældre, som de samtidig er så afhængige af. Dermed er jeg inde på temaet om : Side 5 af 7

6 At etablere gode strategier for barnet Det er vigtigt at børn, der føler sig utrygge, på den ene side får omsorg, på den anden side støttes og udfordres til at etablere gode strategier i relation til samvær med deres biologiske forældre. Det er vigtigt at lytte til, om der er tale om reel fare for barnet, i modsat fald at støtte børnene til at klare særlige udfordringer. Også denne ide bygger på resilience forskningens fokus på løsningskvalifikationerne. Dette giver samtidig børnene en fornemmelse af, at deres plejeforældre som afgørende ressourceforældre tror på deres muligheder og ikke blot synes det er synd for dem. Konkret kunne det dreje sig om : I forbindelse med planlagt samvær, hvor forældrene kommer sporadisk : at snakke med barnet om, hvordan det kan blive en god dag for barnet, uafhængigt af om forældrene kommer eller ej. I forbindelse med samvær, hvor forældrene er uforudsigelige, vrede, pressende, etc. : at snakke med barnet om barnets handlemuligheder, når far eller mor gør sådan, hvad kunne du så gøre, har du andre handlemuligheder, hvad tror du så, far ville sige eller gøre etc. etc.. At nedtone betydningen af samværet Der kan i nogle tilfælde opstå en negativ spiral, der kommer til at ligne en selvopfyldende profeti. Åh nej, nu nærmer samværet med de biologiske forældre sig igen, nu går det ellers lige så godt, så skal vi til det igen med flere dage både før og efter. En ide i den forbindelse er at gøre samværet til en parentes i plejefamiliens hverdag, en parentes som viser barnet, at der ikke hos plejeforældrene er den store bekymring for samværet. Dette er især virkningsfuldt med mindre børn. Konkret kan man gøre det ved at fortsætte en aktivitet i familien efter et samvær, en aktivitet som startede før samvær og som dermed kun midlertidigt er blevet afbrudt. Det er afgørende, at børnene ved, at der hos deres ressourceforældre eksisterer en sikkerhed, som baserer sig på, at de er der for barnet. Utryghed hos plejeforældre er ligesom grus i et ellers godt maskineri. Tydelige kontekster kan være med til at øge trygheden og dermed formindske det spændingsfelt, som børn kan opleve. Trygheden skaber samtidig muligheden for at hjælpe barnet med at skabe de gode strategier. Det er muligt for børn at klare udfordringer, hvis de samtidig ved, at der i deres hverdag er et sikkert sted, et sted der er sikkert i sig selv. Det er vigtigt ikke at lade bekymringen fylde, men samtidig at være dér for børnene, være til stede og opmærksom. Og samtidig holde fast i gode almindelige opdragelsesprincipper. At finde balancen mellem på den ene side at vente på barnets udspil med åbne sanser vel vidende at der kan være tale om et barn, der kun kommer med få og spagfærdige tilbagemeldinger om det, der sker i forbindelse med samværet og på den anden side hen af vejen at insistere på at snakke om det, der kan være svært at snakke om, men som har betydning. Afsluttende kommentarer Den oplevelse af sikkerhed, som er så afgørende at give plejebørn, som har oplevet så meget utryg-hed tidligere i deres liv, kræver den tydelige kontekst, som var udgangspunktet for denne artikel. At alle Side 6 af 7

7 involverede, inklusive barnet selv, kender og er indforstået med de overordnede sammenhænge, som er etableret for barnets bedste, både når det gælder anbringelsen som sådan og også når det gælder samværet. Reel fare for barnet skiller sig i den tydelige situation meget klarere ud og dermed skabes de bedste muligheder for at tage vare på det akutte, som opstår. Side 7 af 7

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier Oplægsholdere: Vibeke Riis og Ina Skov Christesen, familieplejekonsulenter Program Præsentation af Vibeke og Ina Præsentation af gruppens deltagere

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e)

Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie m.m. Plejefamilie Aflastningsfamilie Netværksfamilie Privat Døgnpleje. Ansøger(e) Godkendelse- og Tilsynsafsnittet Anna Kristine Vad 72577095, Jeanette Pedersen 72577965, Tenna Vad 72577114, Bente Melchiorsen 72577115 og Helle Janum 72577107. Oplysningsskema ved godkendelse til plejefamilie

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

At blive aflastnings- eller plejefamilie

At blive aflastnings- eller plejefamilie At blive aflastnings- eller plejefamilie Vil I gerne være aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: Kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling Kan samarbejde med barnets

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Temaaften om forældresamarbejde

Temaaften om forældresamarbejde Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie

Velkommen til 1. kursusdag. At være plejefamilie Velkommen til 1. kursusdag At være plejefamilie 08.30 09.15 Velkomst, præsentation af kurset, etik og spilleregler, præsentationsrunde 09.15 10.15 Forventningsafstemning 10.15 10.30 Pause 10.30 10.45 Logbog

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov

Storebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Familieplejen. Kurser forår 2019

Familieplejen. Kurser forår 2019 Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads

Velkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet

En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet Her i institutionen har vi fokus på børnenes trivsel og udvikling og

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut)

SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) SELVPSYKOLOGISK TEORI Jan Tønnesvang (Kohut) Udfordr mig som en medspillende modspiller! Se mig som den jeg er! Selvets grundkonstituenter. Vis mig hvem jeg kan blive! Lad mig være ligesom dig! FORSKELLIGE

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere