Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Transkript

1 Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Dækning: UE-28 ( europæiske borgere) Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op Metode: Personligt interview (CAPI) Feltarbejde: juni 2013, TNS Opinion A. INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET Medieomtale Interesse for EU-politik generelt Ønske om information Europa-Parlamentets image generelt B. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Status Opfattelse (i forhold til tidligere) Ønske (for fremtiden) C. KENDSKAB TIL EU-INSTITUTIONERNE Nævn tre EU-institutioner EU-institutionernes funktion Den institution, der repræsenterer EU bedst D. KENDSKAB TIL EUROPA-PARLAMENTET Tidspunktet for det næste valg til Europa-Parlamentet Europa-Parlamentets funktion Beslutningstagning i Europa-Parlamentet Generelt kendskab til Europa-Parlamentet E. EUROPA-PARLAMENTET I DAG OG I MORGEN: VÆRDIER OG POLITIKKER Prioriterede politikker Politikker, der bør føres i krisetider Værdier, der skal forsvares DA 1

2 Eurobarometerundersøgelser, der er anvendt i forbindelse med tendens-spørgsmålene EB78.2 Parlameter Feltarbejde: 17. november 2. december 2012 (TNS opinion) Metode: EU-27 (personligt interview af borgere) Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op EB77.4 Europæerne to år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 Feltarbejde: juni 2012 (TNS opinion) Metode: Personligt interview af europæiske borgere Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op EB 76.3 EB 71.1 EB 68.1 EB 66.1 Parlameter Feltarbejde: november 2011 (TNS opinion) Metode: Personligt interview af personer Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op Parlameter Feltarbejde: 16. januar 22. februar 2009 (TNS opinion) Metode: Personligt interview af personer Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op Parlameter Feltarbejde: 22. september 3. november 2007 (TNS opinion) Metode: Personligt interview af personer Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op Standard Kommission Feltarbejde: 6. september 10. oktober 2006 (TNS opinion) Metode: Personligt interview af personer Respondenter: Europæere i alderen 15 år og op Der erindres om, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige afhænger af stikprøvens omfang og den observerede procentandel. Med stikprøver på omkring interview (omfang af den stikprøve, der almindeligvis anvendes i hver medlemsstat) varierer de reelle procentandele, dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele 10 % eller 90 % 20 % eller 80 % 30 % eller 70 % 40 % eller 60 % 50 % Konfidensgrænser +/- 1,9 point +/- 2,5 point +/- 2,7 point +/- 3,0 point +/- 3,1 point 2

3 INDLEDNING MEDDELELSE Som følge af Kroatien tiltrædelse den 1. juli 2013, dvs. otte dage efter afslutningen af feltarbejdet til dette Eurobarometer, er nogle spørgsmål til dette land blevet formuleret på en anden måde. Parlameteret er en Eurobarometerundersøgelse foretaget for Europa-Parlamentet med det formål at måle europæernes opfattelse af Europa-Parlamentet, dets image og dets rolle samt deres kendskab til det. Dette er den tredje del af den Eurobarometerundersøgelse, der gennemføres for Europa-Parlamentet under titlen Europæerne et år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 (feltarbejde i juni 2013), hvoraf første del (den institutionelle del) blev offentliggjort den 5. september 2013 og anden del (den økonomiske og sociale del) blev offentliggjort den 18. oktober Feltarbejdet fandt sted mellem den 7. og 23. juni Undersøgelsen er foretaget af TNS opinion i form af personlige interview med borgere i de 28 EU-medlemsstater. Resultaterne er angivet enten for EU-28, hvad angår nye spørgsmål, eller i form af tendenser for EU-27. DEN EUROPÆISKE KONTEKST Som det har været tilfældet de sidste seks år, er den europæiske kontekst for denne Eurobarometer-undersøgelse især præget af konsekvenserne af den monetære, finansielle, økonomiske og sociale krise. En række baggrundsmæssige begivenheder i ugerne forud for undersøgelsen, eller i løbet af denne, har sandsynligvis påvirket de adspurgtes svar. I juni måned offentliggjorde Eurostat således negative statistikker om udviklingen i arbejdsløsheden og BNP i Den Europæiske Union og medlemsstaterne. I samme periode nedjusterede Verdensbanken sin prognose for den samlede vækst i Desuden var den politiske situation i flere EU-medlemsstater mærket af en række omvæltninger og politiske ændringer i denne periode: præsidentvalg i Italien og regeringsskifte, første valg til Europa-Parlamentet i Kroatien samt regionale og lokale valg i Østrig, Det Forenede Kongerige, Letland og Italien. Demonstrationer, navnlig i Bulgarien og Grækenland og ny premierminister i Den Tjekkiske Republik osv. Vi minder om, at feltarbejdet fandt sted, før de første tegn på øget aktivitet i visse EUmedlemsstater slog igennem i deres offentlige meningsmålinger. Det skal understreges, at det, som det er tilfældet med alle undersøgelser af denne art, er vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit. 3

4 Det bør ligeledes understreges, at euroområdet tegner sig for 64 % og ikke-euroområdet for 36 % af EU-gennemsnittet. NB: For så vidt angår en række af spørgsmålene findes i bilaget en detaljeret sociodemografisk analyse og en beskrivelse af forskellene mellem euroområdet og ikkeeuroområdet. 4

5 HOVEDPUNKTER Med hensyn til Europa-Parlamentets image bemærkes, at tendensen har foretaget en kovending sammenlignet med november 2012: Forholdet positivt image / negativt image har vendt sig og er igen blevet positivt. Antallet af respondenter, der har et positivt billede af Europa-Parlamentet, udgør nu et relativt flertal. For en lang række andre aspekters vedkommende har man konstateret en tilbagevenden til positive meninger, som kan forklares med, at den bagved liggende situation har ændret sig. Man skal være opmærksom på, at Europa-Parlamentet i den foregående periode med feltarbejde midt i november og i begyndelsen af december 2012 var mere i mediernes søgelys på grund af de meget modsætningsfyldte debatter om programmeringen af EU-budgettet og om banktilsyn, vækstpakke, bankunion og rekapitalisering af bankerne osv. - Således erklærer halvdelen af europæerne, at de ikke har hørt Europa- Parlamentet omtalt inden for den seneste tid. Denne erindring om medieomtale har nået sit laveste niveau siden januar-februar 2009, nogle måneder før valget til Europa- Parlamentet i Interessen for EU-politiske spørgsmål er svækket betydeligt mellem november 2012 og juni I lyset af den aktuelle krise er det ikke overraskende blandt de politiske emner eller områder, som debatteres i Europa-Parlamentet, og som respondenterne ønsker mere information om, at finde en investeringsplan for skabelse af nye arbejdspladser, især til unge øverst på ønskelisten hos knapt en tredjedel af respondenterne efterfulgt af Deres rettigheder som EU-borger og EU s løsninger til bekæmpelse af krisen (sammen med gældsproblemerne, euroobligationer, afgift på finansielle transaktioner, osv.). Efter disse emner kommer bekæmpelse af skattesvig og skattely. Den rolle, som Europa-Parlamentet spiller nu, opfattes som vigtig af tre fjerdedele af respondenterne, og denne opfattelse har været relativ stabil i lang tid. - Med hensyn til den rolle, som Europa-Parlamentet har spillet i de seneste ti år, er meningerne delte: Næsten en tredjedel af europæerne mener, at Europa-Parlamentets rolle inden for EU er blevet styrket, og samme andel mener, at dets rolle er forblevet uændret. - Med hensyn til dets fremtidige rolle ønsker næsten en ud af to europæere at se Europa-Parlamentet spille en mere betydningsfuld rolle i fremtiden. Selv om der er tale om en tilbagegang siden den seneste undersøgelse i november 2012, er dette niveau sammenligneligt med niveauet i januar-februar 2009, nogle måneder før det sidste valg til Europa-Parlamentet. Når man beder de interviewede personer om spontant at nævne tre europæiske institutioner, er resultaterne meget stabile: Europa-Parlamentet nævnes af mere end halvdelen af respondenterne og ligger dermed langt foran de andre institutioner. 5

6 Når man interviewer europæerne om deres kendskab til institutionerne uden at tage hensyn til svarets nøjagtighed, er det Europa-Parlamentet, som nævnes først, og det såvel i forbindelse med udsagnet får sine medlemmer valgt ved almindeligt valg som stiller forslag til EU s love eller er sammensat af ministre fra de enkelte medlemsstater. Lige som i juni 2012 er Europa-Parlamentet den institution, der bedst repræsenterer EU, for en ud af to europæere. Svarene på dette spørgsmål er særdeles stabile. Mere end en tredjedel af europæerne ved allerede, at det kommende valg til Europa-Parlamentet vil finde sted i 2014 / i maj Det generelle kendskab til Europa-Parlamentets beføjelser er relativt stabilt: Et absolut flertal af europæerne ved, at EU-lovene skal være aftalt mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, at budgettet vedtages af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i fællesskab, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges i almindelige, direkte valg, og at medlemsstaterne ikke har samme antal pladser i Europa-Parlamentet. Det kommer ikke som en overraskelse, at bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse ligesom ved de foregående undersøgelser anses for at have høj prioritet. Udviklingen i svarene er forholdsvis begrænset, men viser en forskydning af prioriteterne i retning af de sociale spørgsmål. Og mere specifikt i krisetider prioriteres beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløshed samt økonomiske og sociale spørgsmål højere end andre emner. Med hensyn til de værdier, som først og fremmest skal forsvares af Europa- Parlamentet, er der sket en udvikling i værdiernes hierarki mellem november 2012 og juni 2013: Beskyttelse af menneskerettighederne kommer altid ind på førstepladsen, men ligestilling rykker op fra tredjepladsen (som den delte med ytringsfrihed ) til andenpladsen (som den deler med solidaritet mellem medlemsstaterne og ytringsfrihed ). 6

7 DE VIGTIGSTE RESULTATER A. Information om Europa-Parlamentet Medieomtale Som tidligere nævnt skal disse resultater forstås i lyset af en særlig situation. Faktisk var Europa-Parlamentet i november 2012 mere i mediernes rampelys både på europæisk og på nationalt plan. På et år er erindringen om medieomtale faldet kraftigt (-17 til 47%). Dette var også tilfældet, om end i mindre omfang, i januar 2009, nogle måneder før valget til Europa-Parlamentet i På den anden side svarer halvdelen af respondenterne, at de inden for den seneste tid ikke har hørt Europa-Parlamentet omtalt (50 %, +16 procentpoint sammenlignet med november 2012). Der er vigtige forskelle afhængigt af køn, alder og især beskæftigelseskategori for så vidt angår erindring om medieomtale og Europa-Parlamentets image. Her ligger resultaterne højere hos mænd (52 %), personer over 40 (49 %), pensionister (49 %), ledere (54 %) og selvstændigt erhvervsdrivende (59 %) end hos kvinder (43 %), de yngste (39 %) og de hjemmegående (39 %). Det kan også konstateres, at erindringen om medieomtale er en smule bedre i euroområdet (48 %) end i ikke-euroområdet (45 %). Interesse for EU-politikken i almindelighed Interessen for EU-politiske anliggender er svækket betydeligt mellem november 2012 og juni 2013: 43 % (-8) af respondenterne sagde, at de var interesserede, mod 56 % (+8), der sagde det modsatte. Man kan spørge sig, i hvilket omfang denne tilbagegang i interessen for EUpolitiske spørgsmål kunne hænge sammen med faldet i erindringen om medieomtale af Europa-Parlamentet. Den svækkede interesse vedrører stort set alle medlemsstater: Rumænien er den eneste medlemsstat, hvor borgernes interesse er øget (33 %, +3). Den er stabil i Den Tjekkiske Republik med 25 % (=). I 25 andre medlemsstater derimod svækkes interessen for EU-politiske spørgsmål. Den største tilbagegang i interessen blev noteret for Sverige (49 % var interesserede, -16), Luxembourg (51 %, -16), Cypern (38 %, -15) og Frankrig (36 %, -13). 7

8 Ønske om information Følgende spørgsmål blev stillet til respondenterne: Hvilket emne eller politisk område, som debatteres i Europa-Parlamentet, eller hvilket emne af betydning for EU ønsker De at få mere oplysning om? De adspurgte fik fire svarmuligheder. Det hyppigste svar, valgt af 29 % på europæisk plan, er en investeringsplan for skabelse af nye arbejdspladser, især til unge. På en delt andenplads med 28 % kommer Deres rettigheder som EU-borger og EU s løsninger til bekæmpelse af krisen (sammen med gældsproblemerne, euroobligationer, afgift på finansielle transaktioner, osv.). Disse emner følges tæt op (to procentpoint) af bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely, som nævnes af 26 % af respondenterne. Det kan konstateres, at investeringsplanen for skabelse af nye arbejdspladser, især til unge" ligger på samme niveau i euroområdet som i ikke-euroområdet (med hhv. 28 % og 29 %). Derimod nævnes løsninger til bekæmpelse af krisen (28 %) langt oftere i euroområdet (30 %, på en delt førsteplads) end i ikke-euroområdet (22 %, på tredjepladsen). Europa-Parlamentets generelle image Det er interessant at konstatere, at Europa-Parlamentets neutrale image siden 2007 har ligget på et højt niveau og relativt stabilt over lang tid med 41 % i 2007 og 42 % i Derimod er der sket en kovending i tendensen over det sidste år for så vidt angår det positive og det negative image: De respondenter, der har et positivt indtryk af Europa-Parlamentet, bliver stadig flere og udgør et relativt flertal (30 %, +3 sammenlignet med november 2012), medens de respondenter, der har et negativt indtryk, bliver færre og færre (25 %, -3). Stigningen i antallet af respondenter med et positivt indtryk er større i ikkeeuroområdet (32 %, +4) end i euroområdet (29 %, +2). Europa-Parlamentets generelle image er forbedret hos et stort flertal af medlemsstaterne, selv hos flertallet af de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen. Der er f.eks. sket en stigning på 17 procentpoint i Irland og på 10 procentpoint i Belgien. De største fald derimod indtrådte i Cypern (-7) og Nederlandene (-4). 8

9 B. Europa-Parlamentets rolle Opfattelsen af Europa-Parlamentets rolle Der er blevet stillet tre spørgsmål om opfattelsen af Europa-Parlamentets tidligere, nuværende og fremtidige rolle i EU. Hermed gives en detaljeret gennemgang af dem: Situation (nuværende rolle) Den rolle, som Europa-Parlamentet spiller nu, opfattes som vigtig af 76 % (+1 sammenlignet med november 2013) af respondenterne. Denne mening har været relativ stabil over tid. Opfattelse (tidligere rolle) På dette område er meningerne delte: Der er lige så mange europæere, der mener, at Europa-Parlamentets rolle i EU "er blevet styrket i løbet af de sidste ti år (32 %, -3 sammenlignet med november 2012), som der er europæere, der mener, at dets rolle er forblevet uændret (32 %, +3). Denne følelse har oplevet et fald i euroområdet (33 %, -4) og er stabil i ikkeeuroområdet (31 %, =). Ønsker (fremtidig rolle) Set over lang tid må det konstateres, at niveauet for ønskerne om, at Europa- Parlamentet skal spille en større rolle end nu (49 %) er sammenligneligt med niveauet i januar-februar 2009 (48 %), nogle måneder før det foregående valg til Europa-Parlamentet. Set over et år derimod er tendensen faldende med et kraftigt fald på 5 procentpoint sammenlignet med november 2012 for den andel af europæerne, der ønsker, at Europa-Parlamentet skal spille en mere fremtrædende rolle i fremtiden. I modsætning til den foregående undersøgelse er andelen af de borgere fra nogle af de mest kriseramte lande, der ønsker at se Europa-Parlamentet spille en mere fremtrædende rolle, faldende. Det gælder f.eks. i Spanien (56 %, -12), Grækenland (61 %, -5) og Italien (45 %, -4). I forbindelse med dette spørgsmål er det også værd at bemærke, at den kraftigste udvikling er sket i folkerige medlemsstater, nemlig Tyskland (43 %, -11) og Polen (50 %, -13). 9

10 C. Kendskab til EU-institutionerne Der blev stillet en række spørgsmål om kendskabet til EU-institutionerne, hvordan de fungerer, og hvordan de er repræsentative. Europa-Parlamentet er den institution, borgerne kender bedst Når man beder respondenterne om spontant at nævne tre EU-institutioner, får man nogle meget stabile svar: 53 % nævner Europa-Parlamentet (= sammenlignet med juni 2012), 27 % Den Europæiske Centralbank (ECB) (=), 24 % Europa- Kommissionen (-1), 13 % Den Europæiske Unions Domstol (+3) og 11 % Rådet for Den Europæiske Union (+1). Dette hierarki, som er baseret på EU-27-gennemsnittet, svarer til hierarkiet i euroområdet, men ikke til det i ikke-euroområdet. Her er Kommissionen (24 %) bedre kendt end ECB (14 %). På nationalt plan er der sket en kraftig udvikling i Rumænien (81 %, +12) og Portugal (67 %, +11), og i modsat retning i Italien med -10 procentpoint til 63 %. Det er dog vigtigt at bemærke, at 31 % af de adspurgte ikke kendte nogen af institutionerne. Faktisk er der en forskel på hele 57 procentpoint, idet andelen af ved ikke varierer fra 4 % i Østrig og 10 % i Slovakiet til 61 % i Det Forenede Kongerige og 51 % i Frankrig. Institutionernes funktionsmåde Der blev stillet tre spørgsmål om de europæiske institutioners funktionsmåde og sammensætning. - "Får sine medlemmer valgt ved almindeligt valg": 51 % svarede Europa-Parlamentet (-4 procentpoint sammenlignet med juni 2012), 12 % Kommissionen (+3) og 9 % (+1) Rådet for Den Europæiske Union. - "Stiller forslag til love" i EU: 38 % svarede Europa-Parlamentet (-2), 27 % Kommissionen (+5) og 14 % (=) Rådet for Den Europæiske Union. - "Er sammensat af ministre fra de enkelte medlemsstater : 30 % svarede Europa- Parlamentet (+1), 19 % Kommissionen (=), og 28 % Rådet for Den Europæiske Union (=). Svarene på disse spørgsmål er forholdsvis stabile sammenlignet med året før (EB/PE 77.4, juni 2012): De vigtigste forskelle består i faldet i korrekte svar vedrørende Europa- Parlamentet og stigningen i korrekte svar vedrørende Kommissionen. På nationalt plan er der store forskelle i respondenternes kendskab fra medlemsstat til medlemsstat. Forskellene kan nå helt op på 45 procentpoint. 10

11 Europa-Parlamentet er den institution, der repræsenterer EU bedst Et år senere er Europa-Parlamentet stadigvæk den institution, der repræsenterer EU bedst, med 50 % af svarene (-2 procentpoint i forhold til juni 2012). Kommissionen (=) og Rådet (+1) ligger lige med hver 15 %. Svarene på dette spørgsmål er særdeles stabile. På nationalt plan nævnes Europa-Parlamentet oftest i Bulgarien (60 %), Italien, Slovakiet, Litauen og Rumænien (59 % for hver af de fire landes vedkommende). De tre medlemsstater, hvor Europa-Parlamentet nævnes færrest gange, er Irland (43 %), Belgien (41 %) og Det Forenede Kongerige (39 %). D. Kendskab til Europa-Parlamentet Tidspunktet for det kommende valg til Europa-Parlamentet Mere end en tredjedel af europæerne ved allerede, at det kommende valg til Europa- Parlamentet vil finde sted i 2014 / i maj Et år før valget er der 34 % af europæerne, der ved, hvornår valget finder sted (år eller måned og år), 20 %, der svarer forkert, og 46 %, der svarer, at de ikke ved det. På nationalt plan er der forskelle på op til 55 procentpoint mellem Det Forenede Kongerige (16 %), Frankrig (20 %) og Spanien (23 %) og Belgien (71 %), Malta (62 %) og Ungarn (60 %). Kendskab til funktionsmåden Der er en vis stabilitet i svarene med hensyn til andelen af europæere, der ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet er grupperet i mødesalen efter deres politiske tilhørsforhold (43 %, -1 procentpoint i forhold til november 2012), og andelen af respondenter, der tror, at de grupperes efter deres nationalitet, er stadigvæk mindre, om end der er sket en let stigning (39 %, +3). På spørgsmålene vedrørende beslutningstagningen i Europa-Parlamentet, er fordelingen af respondenternes svar tydelig: mere end en tredjedel svarer, at den sker ud fra politisk tilhørsforhold (37 %, =) eller ud fra den medlemsstats interesser, som de er valgt i (39 %, +2). Kun 12 % (-1) svarer spontant, at beslutningerne i Europa-Parlamentet træffes lige så meget ud fra medlemmernes politiske tilhørsforhold som ud fra den medlemsstats interesser, som de er valgt i. Et forholdsvist stabilt generelt kendskab til Europa-Parlamentet med et absolut flertal af respondenter, der giver de korrekte svar Der blev stillet fire spørgsmål til respondenterne, som kunne besvares med rigtigt/forkert, med følgende resultater: 11

12 62 % (+1 procentpoint siden juni 2012) ved, at EU-love skal være aftalt mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne 61 % (+2) ved, at budgettet vedtages af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i fællesskab 57 % (-1) ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges af borgerne i hver enkelt medlemsstat ved almindelige direkte valg 58 % (+2) ved, at medlemsstaterne ikke har det samme antal pladser i Europa- Parlamentet. E. Europa-Parlamentet i dag og i morgen: politikker og værdier Med krisen som kontekst er der imellem de to sidste undersøgelser sket et fald i antallet af svar, hvor rent økonomiske og finansielle anliggender nævnes. Selv om der er tale om en begrænset ændring, afspejler denne udvikling en forskydning i de prioriteter, som europæerne er optaget af, i retning af sociale anliggender. Ud over det traditionelle spørgsmål om de prioriterede politikker blev europæerne også spurgt mere specifikt om, hvilke områder der skal prioriteres op i lyset af krisen. Prioriterede politikker Som hver eneste år siden 2010 blev europæerne først spurgt, hvilke politikker de først og fremmest ønskede forsvaret af Europa-Parlamentet. Bekæmpelse af fattigdom og social udgrænsning er med 51 % (-2 procentpoints sammenlignet med september2012) ligesom i de foregående undersøgelser den politik, der anføres oftest. Det største fald optrådte ved svarmuligheden koordination af hhv. økonomi-, budget- og skattepolitikken (30 %, -5) Styrket beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden kom ind på andenpladsen med 33 % (+3). Dernæst blev respondenterne spurgt mere specifikt om, hvilke foranstaltninger der bør træffes i krisetider Her var det området beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløsheden. der med 74 % (+2 procentpoint siden juni 2012) kom ind langt foran alle de andre politikker. Derefter kom købekraft og inflationsbekæmpelse med 34 % (-1), fulgt af pension (31 %, +3) og boligforhold (21 %, +3). På ny kunne man konstatere en tilbagegang for de økonomiske og finansielle emner, der er direkte forbundet med bekæmpelse af krisen, med undtagelse af "genskabelse af vækst" (35 %, =): Nedbringelse af EU-medlemsstaternes offentlige gæld gik tilbage med 5 procentpoint (til 32 %) og "regulering af de finansielle markeder" med 4 procentpoint (til 29 %). 12

13 Der blev konstateret nogle særlige forhold i svarene fra nogle lande, herunder en kraftig stigning i det mest valgte svar på europæisk plan, beskæftigelse og bekæmpelse af arbejdsløsheden (74 %), i Nederlandene til 79 % (+12), Malta med 67 % (+11) og Belgien til 69 % (+10). Værdier, der skal forsvares Mellem november 2011 og november 2012 var værdiernes hierarki stort set stabilt, og det ændrede sig meget lidt mellem 2012 og juni 2013: o Beskyttelse af menneskerettighederne kommer altid på førstepladsen (54 %, -2). På en delt andenplads ligger tre andre værdier, der alle har fået 33 %: o Ligestilling er rykket fra tredjepladsen til andenpladsen (33 %, +1) ved siden af o Solidaritet mellem medlemsstaterne, der bevarer sin andenplads (33 %m -2), og o "Ytringsfrihed, der ligeledes kommer op på andenpladsen (33 %, +1). Derefter kommer dialog mellem kulturer og religioner med 20 % (-1). Værdien solidaritet mellem EU og de fattige lande i verden tegner sig for det stærkeste fald med -4 procentpoint til 20 %. Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy EPEurobarometer@europarl.europa.eu 13

14 A. INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Medieomtale 1) EU-gennemsnit 14

15 2) Nationale resultater 15

16 3) Nationale udviklinger 16

17 2. Interesse for EU-politik generelt 1) EU-gennemsnit 17

18 2) Nationale resultater 18

19 3) Nationale udviklinger 19

20 3. Ønske om information 1) EU-gennemsnit 20

21 2) Nationale resultater 21

22 3) Nationale udviklinger Punkter, som får 15% eller mere 22

23 4. Europa-Parlamentets image generelt 1) EU-gennemsnit DA 23

24 2) Nationale resultater 24

25 3) Nationale udviklinger 25

26 B. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE 1. Status 1) EU-gennemsnit 26

27 2) Nationale resultater 27

28 3) Nationale udviklinger 28

29 2. Opfattelse (i forhold til tidligere) 1) EU-gennemsnit 29

30 2) Nationale resultater 30

31 3) Nationale udviklinger 31

32 3. Ønske (for fremtiden) 1) EU-gennemsnit 32

33 2) Nationale resultater 33

34 3) Nationale udviklinger 34

35 C. KENDSKAB TIL EU-INSTITUTIONERNE 1. Nævn tre EU-institutioner 1) EU-gennemsnit Åbent spørgsmål 35

36 2) Nationale resultater Åbent spørgsmål 36

37 Åbent spørgsmål 37

38 3) Nationale udviklinger Åbent spørgsmål - Punkter, som får 10% eller mere DA 38

39 2. EU-institutionernes funktion 1) EU-gennemsnit 39

40 2) Nationale resultater 40

41 41

42 42

43 3) Nationale udviklinger 43

44 3. Den institution, der repræsenterer EU bedst 1) EU-gennemsnit 44

45 2) Nationale resultater 45

46 3) Nationale udviklinger 46

47 D. KENDSKAB TIL EUROPA-PARLAMENTET 1. Tidspunktet for det næste valg til Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit Åbent spørgsmål 47

48 2) Nationale resultater Åbent spørgsmål 48

49 Åbent spørgsmål 49

50 2. Europa-Parlamentets funktion 1) EU-gennemsnit 50

51 2) Nationale resultater 51

52 3) Nationale udviklinger 52

53 3. Beslutningstagning i Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit 53

54 2) Nationale resultater 54

55 3) Nationale udviklinger 55

56 4. Generelt kendskab til Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit 56

57 2) Nationale resultater 57

58 58

59 59

60 60

61 3) Nationale udviklinger 61

62 E. EUROPA-PARLAMENTET I DAG OG I MORGEN: VÆRDIER OG POLITIKKER 1. Prioriterede politikker 1) EU-gennemsnit 62

63 2) Nationale resultater 63

64 3) Nationale udviklinger Punkter, som får 25% eller mere 64

65 2. Politikker, der bør føres i krisetider 1) EU-gennemsnit 65

66 2) Nationale resultater 66

67 3) Nationale udviklinger Punkter, som får 30% eller mere 67

68 3. Værdier, der skal forsvares 1) EU-gennemsnit 68

69 2) Nationale resultater 69

70 3) Nationale udviklinger Punkter, som får 20% eller mere 70