Høringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles skolebestyrelse

Transkript

1 Høringssvar fra forældrevalgte i Koldby Skoles skolebestyrelse Børne- og Familieudvalget og forvaltningen ved Thisted Kommune præsenterede på kvartalsmødet for skoler i august udviklingsplanen for skoleområdet. Siden det møde har vi som forældrevalgte i skolebestyrelsen sammen med foreninger og erhvervsdrivende i Koldby Skoles opland været i dialog med borgere og forældre i området. Denne lange debat er mundet ud i dette hørings svar, som bygger på 3 modeller, som vi vil vægte efterfølgende. Model 2 er klart den model, vi foretrækker, men vi mener også, at de øvrige er realistiske i sidste instans. Modellerne skal betragtes som vores alternativer til modellerne omhandlende hhv. Koldby Skole og de øvrige lukningstruede skoler i planen. Problematisering: Som forældre og borgere i Koldby Skoles distrikt og i Thy betragter vi forudsætningerne for udviklingsplanen på skoleområdet som alt for snævre. Forudsætningerne handler om den bæredygtige skole alene. Bæredygtigheden bygger på økonomi, befolkningsprognose og faglig bæredygtighed. Vedr. økonomien: Det vigende børnetal i Thisted Kommune er årsagen til, at der er behov for at spare på skoleområdet. Den tænkning vil vi gerne udfordre. Hvis politikkerne i Thy lukker skolerne i de små samfund, får det fatale følger for befolkningstallet i hele Thy. Folder vi bæredygtigheds tænkningen ud til at omfatte ikke bare skoleområdet, men hele egnen Thy vil resultaterne af udviklingsplanen blive AFVIKLING! De små og nære samfund, hvor børnefamilierne tiltrækkes på grund af trygheden, det lokale initiativ og ansvaret for hinanden. Af det nære, som vi kan blive langt bedre som kommune til at promovere koblingen mellem det at være en grøn kommune midt i Nationalpark Thy og med sunde og trygge omgivelser vores mindre børn kan vokse op i. Tør vi virkeligt gamble med byerne, hvor skolen er et af de helt centrale omdrejningspunkter? Tør vi tro på, at tilflytterne til vores område kommer, hvis vi fjerne det nære i vores byer? Når vi spørger tilflyttere og tilbageflyttere, om de var kommet til Koldby uden skolen - så er svaret klart. NEJ, de var ikke kommet uden skolen. Starter Thisted Kommune så ikke en markant nedadgående spiral ved at lægge de små skoler ned?

2 I Koldby har vi oplevet en befolkningstilgang de seneste år. Mon den vil fortsætte uden skolen? Her vil vi i øvrigt også henvise til bekymringerne omkring foreningslivets fremtid med en lukning af skolen, jf. høringssvar fra Koldby-Hørdum Idrætsforening. Vi vil også gerne stille spørgsmålstegn ved den reelle besparelse ved lukningen af de små skoler. Hvor store bliver transportomkostningerne? Hvad gør betydeligt mere transport oven i en lang skoledag ved elevernes trivsel og læring? Og hvilke behov for støtte giver det i elevernes hverdag? Hvad vil det reelle økonomiske tab for kommunen være ved manglende tilflytning og lavere huspriser? Vedr. befolkningsprognosen: Når man ser på udviklingen i børnetallet for Koldby Skoles skoledistrikt, så er 2014 faktisk lavpunktet i de år, som analysen beskæftiger sig med. Fra 2014 er børnetallet igen svagt stigende. Det ses ved at der i 2014 er 17 børn i årgangen mens der i årene frem til 2021 er mellem 19 og 26 børn i årgangene. Koldby Skoles markedsandel er viser en stigende tendens. Selv om prognoserne for de kommende år er baseret på et gennemsnit, som regner tidligere års lavere markedsandele med, så har Koldby Skole i årene frem mod 2021 et stabilt børnetal. Altså er der ikke udsigt til markant færre børn i Koldby Skole i fremtiden end i dag på den baggrund mener vi, at det vil være uforsvarligt at lukke et driftigt lokalsamfund ved at lukke skolen. Skolen er i øvrigt i rigtig fin stand og har ikke behov for de samme investeringer, som eksempelvis Snedsted vil have, hvis de skal modtage flere børn. Vedr. faglig bæredygtighed Gennem processen omkring udviklingsplanen har der været adskillige analyser fremme, som hver især har peget på den rigtige skolestørrelse. Nogle peger på større skoler og andre peger på at mindre skoler fungerer fint, og der ingen besparelse er ved at lukke de små skoler. Udviklingsplanen peger på 150 elever, som en magiske grænse. Centralt står forvaltningens ord fra kvartalsmødet om, at det ikke er klasserne størrelse, der er afgørende for elevernes læring. Det er i stedet lærerens evne til at bedrive klasseledelse og lærerens motivation. På en skole som Koldby Skole og andre ligestillede i kommunen har vi en stærk ledelse, som vægter den pædagogiske udvikling samt sparring og supervision af lærere højt. Dette ses ikke

3 mindst af den igangværende implementering af skolereformen, hvor der med succes er gennemført en række nye modeller i skolen. Et stærkt fagligt miljø kan selv på en lille skole på tværs af fagene understøtte klasseledelse ligesom et godt og nært miljø, hvor man kan se sin egen rolle i helheden, understøtter motivation og trivsel hos den enkelte lærer. Derudover mener vi også, at det lokale er et væsentligt element i den faglige bæredygtighed. Børnene kommer i trygge og kendte rammer og møder i klasse børn, forældre og lærere, som de kender fra området, fritidsaktiviteter mm. Den røde tråd, som er et stærkt fundament for børnene og deres overgang mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, bliver med en bevarelse af skolen intakt en hel central ting for deres trivsel og evne til at lære. Her følger vores modeller for den fremtidige skole i Koldby. Modeller som også kan betragtes som inspiration til strukturen for klasse skolerne i Thy generelt: Model 1 - Ud under åben himmel 1: Bevar skolen som i dag. Som det ses ovenfor stabiliseres Koldby skoles elevtal over de kommende år. Dermed foreslår vi i vores model 1, at skolen drives videre som i dag. Som forældre oplever vi i dag et stærkt og udviklingspræget miljø på skolen. Et miljø, som giver vores børn en skolegang, som til fulde opfylder forventningerne til 0. 6.klasses niveau. Som borger oplever vi skolen som en stærk driver i lokalsamfundet. Det er omkring skolen Foreningssamarbejdet for Koldby, Hørdum og Skyum (mfl) samles 3-4 gange årligt for at planlægge og iværksætte fælles aktiviteter. Senest er der etableret en foreningssfo, som 75 % af børnene i SFOen allerede benytter sig af. 80% af foreningerne i området kommer i skoleåret 14/15 til at levere aktiviteter til foreningssfo en. Ved at bevare skolen bevarer vi: - Det trygge og nære miljø for vores mindre børn. - Egnens særkende, som er det, der gennem de seneste år har sikret en positiv befolkningstilvækst - Grundlaget for at bevare og udvikling bosætning, erhverv og foreningsliv i området. - Kun ved at bevare skolen som en selvstændig skole kan de nævnte karakteristika bevares en afdelings skole er ikke en mulighed for os. Bliver Koldby Skole en afdelingsskole stiftes Koldby Friskole.

4 Dog kan vi se visse forbedringspunkter, som vi her vil foreslå: Forslag: - Styrk lærernes udvikling ved at lade dem mødes i netværk på tværs af skoler omkring deres liniefag, klasseledelse, inklusion mm. - Flyt lærere i stedet for elever dermed kan imødekommes behovet for liniefagslærere i den nye reform. Fag, som har mange timer hører eksempelvis hjemme på hjemskolen, fag, som har færre timer, kan deles mellem 2-3 skoler (her bør lærerne høres om, hvad der er praktisk muligt). - I udviklingsplanen for skoleområdet ændres skoledistrikterne for nogle skoler. Man kunne træffe det valg at trække grænserne for skoledistrikterne, så alle skoler klasse bliver bæredygtige i udviklingsplanens optik. Dermed behandler man også borgerne i lokalsamfundene ens!

5 Model 2 Ud under åben himmel 2: Denne model har vores 1. prioritet Det andet af de forslag, vi stiller, bygger på følgende: - Thisted Kommune med en klar vision om at være en grøn og naturrig bosætningskommune - Thisted som et smørhul for familier i det vestjyske. - Selvstændige skoler med resultatkontrakter med Thisted Kommune - Skolerne inddrager lokalsamfundet i at opfylde resultatkontrakten. Implementeres udviklingsplanen for skoleområdet, bliver det en afviklingsplan for Thy. Model 2 for Koldby Skole (som også kunne være model for alle andre klasse skoler i Thy) vender afviklingen på hovedet. Der er potentiale for, at Thisted Kommune i langt højere grad brander sig som et smørhul for børnefamilier. Her er roligere, små enheder, en masse lokale initiativer, højt til loftet og masser af oplevelser både i naturen og kulturelt i børnehøjde. Og ikke længere til byerne, koncerterne og cafeerne end at de kan nås på en lørdag, hvis ikke de lokale tilbud rækker. Der bør udarbejdes en visionsproces, hvor Thisted kommune går foran for at få de lokale kræfter fra små og større byer, virksomheder som allerede i dag arbejder med innovation og andre kreative kræfter til at tegne billedet af Thy i fremtiden. Der findes masser af lokale initiativer i de små samfund, men skal vi for alvor nå ud til resten af landet, er der behov for en fælles vision og ledestjerne og kommunen som tovholder. Thisted Kommune bør gå foran i den eksterne markedsføring af denne plan, som bliver til ad denne vej. Koldby - og andre lokalsamfund - laver en resultat kontrakt med kommunen om, hvad skolen og byen skal opnå for at udfylde sin rolle i at levere det lokalsamfund, som visionen fastlægger. Til gengæld får lokalsamfundene arbejdsro de kommende 5 år (der gennemføres naturligvis midtvejsevalueringer) til at føre de aftalte ting ud i livet. For Koldby kunne en resultatkontrakt bestå i: - Fastholde minimum 15 elever i gennemsnit i hver klasse - Udforme en stærk profil, som øger skolens markedsandel. o I Koldby er vi pt. i gang med forhandlinger med Sangens Hus i Herning om at udvikle en profil omkring sang og bevægelse. Det betyder, at vi trækker væsentlige kompetencer fra Sangens Hus og de lokale foreninger ind i skolen.

6 Formålet er at udnytte de positive erfaringer med, hvordan sang og bevægelse understøtter sprogudvikling, indlæring og inklusion og derigennem styrker fagligheden. Bevægelsesdelen vil kunne styrkes dels gennem erfaringerne, som allerede nu skabes i samarbejdet mellem foreningerne og SFO en i foreningssfo en. Ligesom Koldby Sport og Bevægelse, som er på vej, vil blive en væsentlig scene for dette arbejde. Bliver sang og bevægelse ikke aktuelt i Koldby skole, såfremt denne ikke består som selvstændig enhed, så trækkes profilen med ind i Koldby Friskole. - Foreningssamarbejdet udformer en lokal tilrettet bosætningspolitik ud fra spørgsmål som: o Hvad kan nuværende borgere gøre for at tiltrække og fastholde tilflyttere o Hvad vil vi stå for i vores område o Hvordan kan vi i lokalsamfundet gøre os synlige og vise det blomstrende foreningsliv der eksisterer i byen - Samarbejde med Børnehuset og juniorklub om sang og bevægelse, så der trækkes ressourcer til disse institutioner også. Denne model er visionær og mobiliserer alle lokale kræfter mod ét Thy og sikrer at alle lokale samfund i Thy arbejder mod samme vision og strategi for området. Samtidig mobiliseres de lokale kræfter i et samarbejde for at bevare det lokale og dermed bidrage aktivt til udviklingen af Thisted Kommune. Forslagene fra ovenstående model 1 kan selvfølgelig også implementeres her. Model 3 Ud under åben himmel 3 : En samling af ressourcerne i Koldbøtten børnehus og Koldby Skole Den sidste model vi vil nævne, som kan styrke lokalsamfundet og effektivisere, så det økonomiske krav imødekommes, er en samdrift mellem Koldby Skole og Børnehuset Koldbøtten. Hvis sparekravet skal imødekommes skal denne model gælde for alle lokalsamfundene i hvert fald i landområdet. Niveauerne er nedenfor skitseret med Koldby som eksempel. En sådan samdrift kan ses på to niveauer: Niveau A: Koldby Skole og Børnehuset Koldbøtten samkøres under en driftsenhed. Dette vil betyde, at Koldbøtten børnehus bevarer sin lokale struktur med en pædagogisk leder i huset, som den har i dag og de gode rammer, der i dag danner grundlag for et særdeles velfungerende hus.

7 Ledelsesmæssigt knyttes børnehuset op på skoleledelsen. Dette giver følgende fordele: - Man kan spare områdeledelsen af børnehusene, som umiddelbart i dag ikke er synligt for forældre og børn. - Man kan samkøre rengøring og pedelfunktioner under teknisk serviceleder på skolen og dermed sikre en optimering af ressourcerne på servicefronten. - Man kan samkøre pædagogernes arbejde dvs. udnytte timerne bedre idet husene har forskellige spidsbelastningsperioder. Således at pædagogerne i børnehuset og SFO en/skolen kan gå på tværs af de to huse. Dette vil også styrke Den røde tråd. - Man kan trække profiler som Sang og bevægelse og de ressourcer, der ligger gemt i det, med ind i børnehaven til fordel for børnenes sproglige udvikling og indlærings/koncentrationsevne. Niveau B: Niveau B betyder en total sammensmeltning mellem skole og børnehaven. Koldbøtten Børnehus flytter på Koldby Skole. Det er muligt selv, om det betyder, at de gode kvm. og lokaler, som klasserne har i dag bliver inddraget. Børnehaven vil kunne flytte ind i den nuværende SFO. SFO en kan flyttes på indskolingsgangen. Behovet for SFO lokaler er mindre i dag end tidligere, idet børnene tilbringer kortere tid i SFOen med skolereformen og foreningssfo aktiviterne. Man kunne også tænke i fælles aktiviteter med juniorklubben, hvor eleverne i 3. klasse kan være med sammen med klasse allerede fra starten af 3. klasse og ikke først i april, som det er nu. Pladsen på indskolingsgangen skabes ved at flytte 3. klasse op til mellemtrinet. Skolen er kendetegnet ved gode fællesarealer, som ligeledes vil kunne inddrages. Der vil dog blive behov for at investerer i legeplads til børnehave, ligesom det vil være nødvendigt at se nærmere på, hvor der kan findes tilpas skærmede lokaler for vuggestuen. På skolens grund ligger to huse, som i dag er ubrugte. Disse ville muligvis kunne inddrages Fordelene ved denne model er de samme som i Niveau A blot samdriften bliver lettere og større ved at de to institutioner ligger under samme tag. Desuden er fordele: - At der spare en matrikkel den børnehuset i dag ligger på. - At optimeringen af de pædagogiske og servicemæssige funktioner bliver større. Vi håber I vil se positivt på vores initiativer og betragte dem som reelle bud på, hvordan vi kan sikre et Thy i udvikling i stedet for i afvikling.

8 Som I kan se, så bygger alle modeller i dette oplæg på Koldby Skole som selvstændig enhed. Vi tror ikke på afdelingsmodellen eller en glidende overgang til Snedsted Skole, som der bliver lagt op til i udviklingsplanen. Det vil udvande lærer- og elevgrundlaget på skolen og påvirke arbejdsmiljøet for børn og voksne i en grad, vi ikke ønsker at være med til. Så bliver alternativet friskolen.