18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

Transkript

1 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU SURFHQWDIGHnULJHGHUVOHWLNNHLQGEHWDOHUWLOSHQVLRQ,GHQDQGHQ HQGHDIVSHNWUHWHUGHUVWDGLJIOHUHGHULQGEHWDOHUPHJHWVWRUHEHO EWLOSHQ VLRQ I dette notat undersøges størrelsen af pensionsindbetalingen for befolkningen mellem år. I gennemsnit indbetales årligt kr. på pensionsopsparinger, hvilket svarer til 7,2 procent af bruttoen. Dette gennemsnit dækker dog over store variationer i størrelsen af pensionsindbetalinger. Således var der en fjerdedel af de årige, der ikke indbetalte penge på pensionsopsparinger i De resterende tre fjerdedele indbetalte i gennemsnit kr., hvilket svarer til 9,7 procent af bruttoen. Opdeles alle de årige i fire lige store grupper ( kvartiler ) sorteret efter størrelsen af pensionsindbetalingen, fås et billede af variationen i pensionsindbetalingerne. Som nævnt ovenfor indbetaler den nederste kvartil ikke noget på pensionsopsparinger. Ser man på den person præcis i midten af fordelingen ( medianen ), indbetaler denne person kr. på pensionsopsparinger, eller hvad der svarer til 7,1 procent af bruttoen. For at være blandt de 25 procent, der indbetaler mest på pensioner (den øverste kvartil), skal der indbetales mindst kr., hvilket svarer til 10,4 procent af bruttoen. Endelig indbetaler den procent med de største pensionsindbetalinger mindst kr. årligt, hvilket svarer til godt 37 procent af bruttoen. Dette er illustreret i tabel 1. H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\er.doc

2 2 Tabel 1. Fordeling af pensionsindbetalinger, 2004 Procent kr. 25 pct. grænse 0,0 0,0 50 pct. grænse (median) 7,1 19,5 75 pct. grænse 10,4 34,7 99 pct. grænse 37,1 165,0 Anm.: en er samlet pensionsindbetaling i forhold til brutto inkl. pensionsindbetalinger. Kun personer mellem år er medtaget. Kvartilfordelingen er opdelt efter størrelsen af pensionsindbetalingen. Medianen angiver således pensionsindbetalingen for den person, der præcis er i midten af fordelingen af pensionsindbetalinger. 0 QGLQGEHWDOHUPHUHSnSHQVLRQHQGNYLQGHU Mænd indbetaler en lidt større andel af deres brutto på pensionsopsparinger end kvinder. Mens mænd i gennemsnit indbetaler 7,4 procent af deres brutto på pensionsopsparinger, indbetaler kvinder 7,0 procent. Dette er illustreret i tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på køn, 2004 Procent kr kr. Mænd 7,4 31,4 190,2 Kvinder 7,0 21,2 157,7 Total 7,2 26,4 174,1 Anm.: en er samlet pensionsindbetaling i forhold til brutto inkl. pensionsindbetalinger. Kun personer mellem år er medtaget. Størrelsen af pensionsindbetalingen er væsentlig større for mænd end for kvinder. Således er mænds gennemsnitlige pensionsindbetaling næsten en halv gang større end kvinders gennemsnitlige pensionsindbetaling. Dette skyldes dels, at mænds brutto er højere end kvinders, og at pensionsandelen er højere for mænd end for kvinder. Derudover skyldes det, at der er flere mænd end kvinder, der betaler rigtig meget ind på pensionsordninger, hvilket trækker gennemsnittet op. Ligesom ovenfor kan variationen i pensionsindbetalingerne illustreres ved en kvartilfordeling af pensionsindbetalingerne. Dette er illustreret i tabel 3. Af tabellen fremgår det, at median pensionsindbetalingen for mænd er kr., mens den for kvinder er Derudover fremgår det, at mens den øverste procent for mænd mindst indbetaler kr., så indbetaler den øverste procent for kvinder blot kr. som minimum.

3 3 Tabel 3. Kvartilfordeling af pensionsindbetalinger fordelt på køn Mænd Kvinder Forskel kr. 25 pct. grænse 0,6 0,0 0,6 50 pct. grænse (median) 22,3 17,1 5,2 75 pct. grænse 38,7 31,3 7,4 99 pct. grænse 223,8 106,5 117,3 Anm.: Som tabel 1. 'HULJHVWHLQGEHWDOHUPHVWSnSHQVLRQ±EnGHDEVROXWRJUHODWLYW De rigeste indbetaler mest på pensionsopsparinger. Både relativt og absolut. Opdeles befolkningen mellem år på deciler, ser man, at mens den rigeste decil indbetaler næsten kr. årligt på pensionsopsparinger, indbetaler den laveste decil kun kr. årlig. Dette er illustreret i tabel 4. Tabel 4. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på deciler, 2004 Decil Procent kr kr. 1. 6,8 5,6 41,4 2. 3,0 5,3 105,6 3. 4,5 9,7 128,3 4. 6,4 15,8 145,7 5. 7,4 20,7 161,6 6. 8,1 24,7 176,7 7. 8,4 28,4 192,2 8. 8,6 32,8 209,9 9. 9,1 41,2 235, ,2 79,3 344,7 Total 7,2 26,4 174,1 Anm.: Tabellen viser gennemsnit indenfor deciler efter disponibel. Kun personer mellem år er medtaget. Også relativt indbetaler de rigeste mest på pensionsopsparinger. Det er dog bemærkelsesværdigt, at den laveste decil har lidt højere pensionsandele. Dette skyldes, at enkelte personer med meget lav indbetaler det hele på pensionsordninger, hvilket trækker gennemsnittet uforholdsvis meget op i denne decil. Men ser man på 2. decil, indbetaler disse i gennemsnit blot 3,0 procent på pensionsopsparingen, mens den rigeste decil i gennemsnit indbetaler 10,2 procent på pensionsopsparinger. 0HJHWOLOOHSHQVLRQVLQGEHWDOLQJIRULQGYDQGUHUHRJHIWHUNRPPHUH Indvandrere og efterkommere indbetaler væsentlig mindre på pensionsopsparinger end danskere. Mens danskere i gennemsnit indbetaler 7,5 procent

4 4 af bruttoen på pensionsopsparinger, indbetaler indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande under tre procent af bruttoen på pensionsopsparinger. Da en også er lavere for indvandrere og efterkommere end for danskere, er pensionsopsparingen i absolutte tal lille. Mens indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande indbetaler kr. årligt indbetaler danskere i gennemsnit kr. Altså et beløb, der næsten er fire gange højere. Dette er illustreret i tabel 5. Tabel 5. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på herkomst, 2004 Andel af årige Procent kr kr. Procent Danskere 7,5 27,7 178,1 91,0 I/E mere udv. lande 5,3 17,8 147,8 4,1 I/E mindre udv. lande 2,9 7,3 122,3 4,8 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. Disse gennemsnitsbetragtninger dækker over store variationer i pensionsindbetalingerne. Specielt hvis man ser på andelen af hver etnisk gruppe, der slet ikke indbetaler på pensioner. Mens knap 23 procent af danskerne mellem år ikke indbetaler på pensionsordninger, er det 47 procent af indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande og næsten 65 procent af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der slet ikke indbetaler på pensionsordninger. Der er altså kun lidt over en tredjedel af alle indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande, der indbetaler på pensionsopsparinger. Dette er illustreret i tabel 6. Tabel 6. Andel med pensionsindbetalinger fordelt på herkomst, 2004 Andel med positiv pensionsindbetaling Andel uden pensions- Indbetaling Danskere 77,3 22,7 I/E mere udv. lande 53,1 46,9 I/E mindre udv. lande 35,5 64,5 Total 74,3 25,7 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Ligesom i de foregående afsnit kan variationen i pensionsindbetalingerne illustreres ved en kvartil opdeling af pensionsindbetalingerne. Dette er gjort i tabel 7.

5 5 Tabel 7. Kvartilfordeling af pensionsindbetalinger fordelt på herkomst Danskere I/E mere udv. lande I/E mindre udv. lande kr. Nederste kvartil 1,4 0,0 0,0 Median 21,0 2,3 0,0 Øverste kvartil 35,9 24,7 8,7 Øverste procent 175,5 123,9 61,4 Anm.: Som tabel 1. Af tabel 7 fremgår det, at den procent af danskerne, der indbetaler mest på pensionsopsparing, indbetaler væsentlig mere end indvandrere. Således skal man betale mere end kr. ind på pensionsopsparing for at være blandt den procent danskere, der indbetaler mest. For indvandrere fra mindre udviklede lande er dette beløb blot kr. En forklaring på, at indvandrere og efterkommeres pensionsindbetalinger er væsentlig lavere end danskeres, er, at de har en lavere. Dette er dog ikke hele forklaringen. Opdeles hele befolkningen mellem år på deciler efter disponibel, ses det, at selv inden for samme decilgruppe har indvandrere og efterkommere en lavere pensionsandel end danskere. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. for deciler fordelt på herkomst, 2004 Decil danskere I/E mere udv. lande I/E mindre udv. lande Procent 1 7,8 4,0 2,5 2 3,3 1,6 0,7 3 4,8 3,1 1,6 4 6,6 5,1 3,2 5 7,6 6,2 4,2 6 8,2 7,3 5,2 7 8,5 7,7 5,8 8 8,6 8,2 6,2 9 9,1 8,8 7, ,3 8,5 7,2 Total 7,5 5,3 2,9 Anm.: Tabellen viser andelen af bruttoen der indbetales på pensionsopsparing fordelt på deciler. Som det fremgår af tabel 8, har indvandrere og efterkommere en lavere pensionsandel end danskere i alle decilgrupper. Fx indbetaler danskere i 5. decil i gennemsnit 7,6 procent af deres brutto på pensionsopsparing, mens indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande i 5. decil

6 6 blot indbetaler 4,2 procent af bruttoen på pensionsopsparing. Da indvandrere og efterkommere samtidig er overrepræsenterede i de laveste deciler, bliver deres gennemsnitlige pensionsandel væsentlig lavere end danskeres. /HGLJHRJSHUVRQHUXGHQIRUDUEHMGVVW\UNHQLQGEHWDOHUPHJHWOLGWSn SHQVLRQVRSVSDULQJHU Der er væsentlig forskel på pensionsindbetalinger på tværs af socioøkonomisk gruppe. Ledige og personer uden for arbejdsstyrken er de grupper, der indbetaler mindst på pensionsopsparinger. Mens ledige i gennemsnit indbetaler 3,0 procent af bruttoen på pensionsopsparing, indbetaler personer uden for arbejdsstyrken blot 1,4 procent. Omvendt indbetaler ledere og lønmodtagere på højeste niveau den største andel af bruttoen på pensionsopsparinger. De indbetaler således hhv. 11,4 og 10,3 procent af deres brutto på pensionsopsparinger. Dette er illustreret i tabel 9. Tabel 9. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på socioøkonomisk status, 2004 Decil Andel af årige Procent kr kr. Procent Selvstændig 7,5 31,0 151,0 5,5 Topleder 11,4 84,2 315,3 2,2 Lønmodtager højeste niveau 10,3 47,1 232,2 11,2 Lønmodtager mellemniveau 9,8 37,1 203,1 15,2 Lønmodtagere grundniveau 7,7 23,9 172,4 46,3 Ledig 3,0 7,2 128,5 4,4 Uden for arbejdsstyrken 1,4 2,9 107,8 15,1 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. Socioøkonomisk status er opgjort på baggrund af RAS statistikken. Langt de fleste uden for arbejdsstyrken indbetaler ikke til pensioner. Således er det under 20 procent af denne gruppe, der har en positiv pensionsindbetaling. For ledige er det halvdelen, der indbetaler til pension. Det skal dog bemærkes, at socioøkonomisk status er opgjort ultimo året, og pensionsindbetalingerne kan således have været foretaget i en periode, hvor personen har været i beskæftigelse. Derudover er det blot 60 procent af de selvstændige, der indbetaler på pensionsordninger. En del af forklaringen kan være, at de opfatter et fremtidigt salg af egen virksomhed som pensionsopsparing. En anden del af forklaringen kan være, at nogle selvstændige har en meget lav, og derfor

7 7 har ringe mulighed for at spare op til pension. Andelen, der indbetaler på pensionsordninger fordelt på socioøkonomisk gruppe, er illustreret i tabel 10. Tabel 10. Andel med pensionsindbetalinger fordelt på socioøkonomisk status, 2004 Andel med positiv pensionsindbetaling Andel uden pensionsindbetaling Selvstændig 59,7 40,3 Topleder 95,0 5,0 Lønmodtager højeste niveau 90,5 9,5 Lønmodtager mellemniveau 93,3 6,7 Lønmodtagere grundniveau 85,4 14,6 Ledig 49,7 50,3 Uden for arbejdsstyrken 18,0 82,0 Total 74,3 25,7 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. I de følgende tabeller ses det, at pensionsindbetalingerne også afhænger af alder, uddannelse og a-kasse. Jo ældre man er, desto større andel af bruttoen går til pensionsopsparing. Derudover stiger pensionsandelen med uddannelsesniveauet, og personer med en lang videregående uddannelse indbetaler i gennemsnit knap 11 procent på pensionsopsparinger. Det er en dobbelt så høj andel, som ufaglærte indbetaler. Endelig har ikkeforsikrede en væsentlig lavere pensionsandel end forsikrede. Dette er illustreret nedenfor. Tabel 11. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på alder, 2004 Procent kr kr år 4,6 11,9 130, år 6,5 20,1 164, år 7,1 24,8 181, år 7,4 28,1 188, år 7,8 30,9 188, år 8,3 32,7 183, år 8,6 35,2 178,4 Total 7,2 26,4 174,1 Anm.: Som tabel 2.

8 8 Tabel 12. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på højest fuldførte uddannelse, 2004 Decil Andel af årige Procent kr kr. Procent Forberedende og Uoplyst 5,2 15,1 144,7 26,7 Gymnasial 5,3 21,1 157,1 6,7 Erhvervsfaglig 7,6 25,3 173,6 38,2 KVU 7,5 27,5 188,9 5,4 MVU og bachelorer 8,8 34,2 193,6 15,9 LVU 10,8 61,4 249,8 7,0 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. Tabel 13. Gennemsnitlig pensionsindbetaling fordelt på a-kasse, 2004 Decil Andel af årige Procent kr kr. Procent LO 7,8 23,1 171,2 38,2 FTF 10,0 35,2 194,6 12,1 Akademikere 10,6 54,4 239,8 7,7 Lederne 10,2 51,9 241,4 2,6 Udf. hovedorg 6,9 23,6 178,1 6,5 Selvstændige 8,4 36,9 178,8 4,9 Ikke forsikret 3,9 15,7 143,1 27,9 Total 7,2 26,4 174,1 100,0 Anm.: Som tabel 2. 6WRUVWLJQLQJLDQWDOOHWDISHUVRQHUPHGVWRUHSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU Antallet af personer, der indbetaler mere end kr. på pensionsordninger med løbende udbetalinger, har været voldsomt stigende fra 2003 til Således er antallet steget med over 25 procent fra 2003 til 2004, og der var i 2004 over personer, der indbetalte mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Mens antallet af personer med disse store indbetalinger steg med omkring 12 procent årligt i hvert af årene , så steg antallet over dobbelt så meget fra 2003 til 2004, nemlig med 26 procent. I alt er antallet af personer med store indbetalinger vokset med over 100 procent siden Tabel 1 viser udviklingen i antallet af personer, der indbetaler mere end kr. i 2006-priser på pensionsordninger med løbende udbetalinger.

9 9 Tabel 1. Antal personer der indbetaler mere end kr. årligt i priser på pensionsordninger med løbende udbetalinger, År Antal Vækst ift. Året før personer Procent , ,1 16, ,1 11, ,4 12, ,2 12, ,4 26,0 Anm.: Grænsen på de kr. er en 2006-grænse, der er kørt tilbage til det pågældende år med satsreguleringen. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen Udover at antallet af personer, der indbetaler mere end kr. årligt på pensionsordninger med løbende udbetalinger er steget, er også det gennemsnitlige indbetalte beløb i denne gruppe steget. I 2003 var det gennemsnitlige indbetalte beløb således kr., mens det i 2004 var steget til kr. Begge målt i faste 2006-kroner. Altså en stigning i den gennemsnitlige indbetaling på knap 7 procent i 2006-kroner for denne gruppe. Der er også kommet flere personer, der indbetaler meget høje pensionsbeløb på over 1 mio. kr. Mens der i 2003 var personer, der årligt indbetalte mere end 1 mio. kr. i 2006-priser i pensionsordninger med løbende udbetalinger, var dette tal steget til personer i Altså en stigning på over 40 procent i denne gruppe..dudnwhulvwlndishuvrqhughulqgehwdohuphuhhqgnu Et nærmere kig på, hvem der indbetaler årlige beløb over kr. på pensionsordninger med løbende udbetalinger, viser, at dette groft sagt er mænd i midten af 50 erne bosat i en ejerbolig i hovedstadsområdet, som har en lang videregående uddannelse og er topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. Samtidig har de en brutto over én mio. kr. og har typisk en nettoformue over én mio. kr. Ud af alle, der indbetalte mere end kr. på pensionsordninger med løbende udbetalinger i 2003, var det omkring 80 procent, der var mænd. Derudover udgjorde personer over 50 år næsten to tredjedele af dem, der indbetalte så store beløb, og kun meget få personer under 40 år indbetalte mere end kr. Udover, at personer over 50 år er overrepræsenteret i gruppen, er det også dem, der gennemsnitligt indbetaler det højeste beløb.

10 10 Ser man på bruttoen, er der ingen tvivl om, at det er personer med høj brutto, der indbetaler mange penge på pensionsordninger. Således har omkring 85 procent af personerne med høje indbetalinger en RYHU kr., mens omkring 85 procent af resten af befolkningen mellem 25 og 65 år har en XQGHU kr. årligt. Dette er illustreret i figur 2. Figur 2. er fordelt på brutto B:C Under Over ,. / / %7 / 8,.:9:9 ;<1:= >???%5, Over Andre Anm.: Kun personer mellem 25 og 65 år er medtaget. De angivne bruttoer er fra 2003 og fremskrevet til 2006 med den alm. lønudvikling. Personer, der indbetaler mere end kr. på deres pensionsopsparing, bruger ofte en meget større andel af deres brutto på disse indbetalinger end personer, der indbetaler mindre end kr. Således udgjorde pensionsindbetalingen omkring 24 procent af bruttoen i 2003 for personer, der indbetaler mere end kr., mens den udgjorde omkring syv procent af bruttoen for personer, der indbetalte mindre end kr.