Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget

Transkript

1 z DFFU Det Faglige Fællesudvalg for Bager- konditor- møller- og sukkervarefagene Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditorfaget Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,67 0,69 - Videreuddannelsesfrekvens**** ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

2 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Vi er under konstant inspiration fra udlandet hvilket gør at der næsten årligt er nye metoder/arbejds- /fremgangsmåder der kan/skal skrives ind i uddannelsesordningen. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Vi kigger i øjeblikket på om uddannelserne er tilpasset virksomhederne og erhvervslivet og om de skal skrues sammen på en ny måde så flere virksomheder vil være i stand til at uddanne lærlinge. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Flere og flere discountbutikker/kæder er begyndt at sælge bake-off brød, til meget lave priser, fremstillet i 2. land hvilket gør at hele branchen er i skred. Dette bevirker at vi skal have endnu dygtigere håndværkere, der kan fremstille endnu bedre kvalitets brød og kager. Dog forlyder det at enkelte kæder vil fremstille produkterne i Danmark, på danske virksomheder, med danske håndværkere hvilket vil givet et behov for flere faglærte bager og konditorer. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget kunne godt tænkte sig at bl.a. AMU-kurser og certifikat-kurser ikke var så bundet af, at skulle vare x-antal dage. Men at det var gjort op i x-antal timer, således at uddannelsesstederne har mere flexibilitet i planlægningen af forløbet. Der bør være kurser på to niveauer 1 for ufaglærte og 1 for faglærte - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Udvalget forventer et fald i antallet af indgået praktikaftaler i 2013, med baggrund i det reduceret beløb i præmie/bonus ordningen. Og forventer et fald igen i 2014, hvis ordningen falder helt bort. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Fag-fagligt-engelsk kunne være et ønske på hovedforløbet for bagere og konditorer da danske bager og konditorer er eftertragtet i udlandet. 2

3 - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Intet behov 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Der arbejdes på en omstrukturering af uddannelserne og godkendelses proceduren som praktiksted for bager- og konditoruddannelsen - hvor vi leger med flere modeller 3

4 Ændringer til Indgangsbekendtgørelsen: 6.2. Den afsluttende prøve i trin 3 består af en skriftlig prøve i sidste skoleperiode afholdt af skolen i sidste skoleperiode og af en svendeprøve som afholdes af det faglige udvalg efter afslutning af skoleperioden Opgaven, ved den skriftlige prøve, der tager udgangspunkt i områdefag og specialefag, stilles af skolen i samråd med en opgavekommission nedsat af det faglige udvalg. Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator og af en censor udpeget af skolen og godkendt af fagligt udvalg. Mulig gennemgang af hele bekendtgørelsen i forbindelse med arbejdet om den nye struktur i uddannelserne Ændringer til Uddannelsesvejledningen: Kigge på muligheden for fag-faglig-engelsk i skoleuddannelsen. Mulig gennemgang af hele uddannelsesordningen i forbindelse med arbejdet om den nye struktur i uddannelserne 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Intet behov 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. DFFU og skoler har et tæt samarbejde og udveksler jævnligt ideer til ændringer og forbedringer i uddannelserne. Et bedre samarbejde med LUU er i støbeskeen da det indtil nu ikke har været godt nok. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesfor- 4

5 hold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Vi har ikke skolepraktik! 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Planerne for 2013, vil blive tænkt ind i vores nye model for fagets uddannelser 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Intet relevant 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Vi arbejder på en omlægning af specialerne i uddannelsen evt. med mulighed for spring mellem fagene. Dette stadig på ide stadiet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 5

6 Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Det forventes at der vil være en lille nedgang i antallet af praktikpladser, grundet krise i branchen og afskaffelse af præmie/bonus ordningen. Dog arbejdes der på at finde alternative muligheder. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Som udgangspunkt er alle ansøgninger færdig behandlet på 8-14 dage. Dog er der sager der tager længere tid, hvis der er særlige omstændigheder. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Uddannelseskonsulenten for DFFU, deltager som udgangspunkt i minimum et LUU møde, på hver skole hvert år. DFFU skal til at udarbejde en vejledning til LUU-medlemmer med deres opgaver, ansvarsområder etc. I forbindelse med LUU arbejde. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 6

7 Slagterfagets Fællesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Detailslagter Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,77 0,71 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. 1

8 Praktikpladssituationen Virksomheder inden for Detailslagterfaget efterspørger lærlinge og der er et antal ubesatte praktikpladser inden for området. Efterspørgsel varierer i forhold til virksomhedens geografiske placering. Uddannelsen udbydes på 5 skoler overalt i Danmark og der er derfor gode muligheder for at finde en praktikplads i ens eget nærområde. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Slagterfagets Fællesudvalg vil i den kommende periode vurdere om specialet Fisk & Vildt evt. skal afkortes i praktikperioden, da uddannelsen syntes lidt lang i forhold til indholdet. Herudover vil udvalget arbejde for at etablere en EUX uddannelse for detailslagteruddannelsen i løbet af 2014 med henblik på at tiltrække en ny målgruppe til faget. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget vil arbejde på at få samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg udviklet således at udbredelse af hjælpeværktøjer som f. eks. elevplan bliver bedre og samarbejde med lokaludvalgene om indholdet i evt. skolepraktik og i praktikpladsbedømmelse. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget følger løbende på om ændringen i skoleophold og fagsammensætning har betydning for opnåelse af mål i uddannelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012 Udvalget har studeret de rapporter på analyse og prognoseprojekter fra 2011 og ikke fundet anledning til nogen foranstaltninger. 8. Trin i uddannelsen Slagterfagets Fællesudvalg har vurderet at der stadig er behov for trin 1 i denne uddannelse, da den hjælper en del elever til overhovedet at få papir på deres uddannelse. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Slagterfagets Fællesudvalg og de lokale udvalg vil nøje følge udviklingen fremover og vil benytte os at de tiltag vi tidligere har set give afkast i form af praktikpladser. Der drejer sig om opsøgende arbejde fra udvalgene til de praktiksteder der enten ikke er godkendt til uddannelse eller ikke benytter sig af den godkendelse der allerede har. Vi forudser dog problemer ved at stampe nye praktikpladser op af jorden i tider, hvor vi faktisk mangler elever til de pladser vi allerede har godkendt. Slagterfagets Fællesudvalg vil dog løbende have indberetninger fra de lokale uddannelsesudvalg om tingenes tilstand og én gang årligt indkalde samtlige udvalg til en drøftelse at praktikpladsmulighederne inden for branchen. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. 2

9 Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 3

10 Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen til Ernæringsassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Ingen data Fuldførelsesprocent ** Ingen data *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,71 0,68 0,64 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,05 0,08 0,14 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Branchen er fortsat præget af forandringer; køkkensammenlægninger, et voksende antal mindre køkkenenheder (fx leve-bomiljøer), nye organisationsformer i køkkenerne med dertil hørende nye krav til fx IT-kompetencer. Den teknologiske udvikling, fx i forhold til produktions- og pakkemetoder, men også i forhold til miljø, økologi, certificeringsordningen nøglehul-på-spisesteder samt sensorik medfører, at der stilles nye krav til ernæringsassistenterne. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Gruppen af etniske borgere, der bespises i daginstitutioner, på skoler, på sygehuse og i ældresektoren er stigende. Der vil løbende være behov for at justere uddannelsen i forhold til viden om fremmede madkulturer. Endvidere ses det i praktikpladsstatistikken, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er stigende. 9 % af eleverne var af anden etnisk herkomst end dansk i 2012, mod 8,9 % i

11 2003. Der vil derfor være behov for at sikre, at elever med anden etnisk herkomst end dansk opnår viden om dansk madkultur. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan Udvalget se? Det faglige udvalg har igen i foråret 2013 henvendt sig til de skoler, der udbyder ernæringsassistentuddannelsens hovedforløb for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen. Der meldes samstemmende, at der i fremtiden vil blive brug for at styrke ernæringsassistenternes kompetencer på det teknologiske område (fx produktionsmetoder, nye pakkemetoder) og i forhold til miljømæssige produktionsmetoder. Det tyder på, at det øgede fokus på teknologiske kompetencer vil stiller nye krav til uddannelsen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Opgaveflytning (fra økonoma til ernæringsassistent) ser ud til at betyde, at ernæringsassistenten vil få flere overordnede jobfunktioner (se nedenfor). Virksomhederne har endvidere en tendens til at organisere arbejdet på nye måder, fx i teams. Dette vil sætte fokus på formidlingsmæssige samt organisatoriske (herunder økonomi) kompetencer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Ernæringsassistenterne vil fortsat være kernemedarbejdere i institutionskøkkenerne, med fokus på produktion, men der vil i stigende grad blive behov for medarbejdere, der har supplerende kompetencer (kommunikative kompetencer, kompetencer til tværfagligt samarbejde, IT-kompetencer, m.fl.) og vil kunne indgå i forskellige jobfunktioner. Ernæringsassistenterne overtager flere jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af økonomauddannede. De nye jobfunktioner forudsætter flere overordnede, koordinerende kompetencer og ernæringsassistenterne vil skulle varetage flere jobs med kommunikativt og organisatorisk indhold. Udvalget forudser, at ernæringshjælperne vil overtage flere og flere af de funktioner, som nu varetages af ernæringsassistenterne, efterhånden som ernæringsassistenterne får mere komplekse jobfunktioner. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Videreuddannelsesfrekvensen er steget fra 5 % i 2010 til 14 % i Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen ser endnu ikke en tydelig effekt af erhvervsakademiuddannelsen ernæringsteknolog. De første blev færdiguddannede i Udvalget kan ikke statistisk aflæse om uddannelsen alene er årsag til stigningen i videreuddannelsesfrekvensen, og følger udviklingen de kommende år. EUX for ernæringsassistentelever er trådt i kraft i august EUX ernæringsassistent tager 3 år og 9 måneder. De første vil være færdiguddannede i foråret Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Antallet af indgående uddannelsesaftaler for ernæringsassistenter er faldet fra 440 indgåede aftaler i 2010 til 392 i 2011 og til 360 i Der er dog indgået flere aftaler i 2011 og 2012, end i Udvalget følger udviklingen tæt. Beskæftigelsesprocenten er bl.a. et parameter for måling af erhvervsuddannelsens relevans. I 2012 var beskæftigelsesprocenten 0,64, og for Udvalget er det et acceptabelt niveau under de nuværende forhold.

12 Til sammenligning var det af REU fastsatte måltal for ,58. Samlet set er beskæftigelsesprocenten faldet fra 0,71 i 2010 til 0,64 i Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuel. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen I forbindelse med Udvalgets arbejde med at omformulere prøvebestemmelse for den bundne opgave i den afsluttende prøve er opstået et nyt behov for at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringsassistentuddannelsen. Udvalget ønsker, at den mundtlige prøve og den praktiske prøve ændres, således at det bliver to selvstændige prøver og har derfor behov for, at uddannelsesordningens punkt 6 vedr. prøvebestemmelserne omformuleres. Udvalget ønsker desuden at se på formuleringen af den afsluttende prøve på ernæringshjælperuddannelsen, for at sikre en ens prøveform i hele landet. Det er vigtigt for udvalget, at ernæringshjælperprøven indeholder køkkenproduktion, og at køkkenproduktionen indgår i bedømmelsen. Af den årlige tilbagemelding fra LUU fremgår, at flere skoler ønsker at få indført fagrettet engelsk og det faglige udvalg vil se på muligheden for at indføre fagrettet engelsk. Det faglige udvalg vil desuden drøfte mulighederne i at indføre fleksibel uddannelsestid. Sluttelig vil Udvalget, bl.a. på baggrund af LUU s tilbagemeldinger drøfte uddannelsens titel. Det faglige udvalg vurderer, at der ikke er udgifter forbundet med ovenstående omformulering og revision. Udvalget ønsker, at omformulering og revision sker hurtigst muligt, dvs. Udvalget forventer at fremsende materialet til Ministeriet ultimo december De ønskede ændringer vil medføre ændringer i både bekendtgørelse og uddannelsesordning. Udvalget ønsker, at ændringerne kan være gældende fra juli Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuel. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Det faglige udvalg henvender sig en gang årligt til LUU på alle skoler, for at få skolernes vurdering af udviklingstendenser i branchen, og blive orienteret om, hvordan skolerne arbejder med kvalitetssikring m.m. Det faglige udvalg har gennemført en revision af praktikmålene i 2012/2013. Målet med revisionen var at udarbejde relevante praktikmål, der afspejler de forventninger, der er til en nyuddannet ernæringshjælper eller -assistent. Praktikmålene er udarbejdet med afsæt i de årlige tilbagemeldinger fra LUU på skolerne. Målet var tillige at udarbejde praktikmål, der er lette at forstå for elever, og som er lette at gå til for virksomheder og skolepraktikinstruktører. Til praktikmålene er udarbejdet et skema, hvor arbejdsfunktioner er indsat. Arbejdsfunktionerne skal inspirere praktikvejledere på virksomheden og skolepraktikinstruktører i skolepraktikken, og således sikre, at de mål, eleverne når i skolepraktikken, er de samme som en ordinær elev.

13 Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen drøfter løbende praktikuddannelsens kompetencer og mål for at sikre at uddannelsen lever op til de krav, der er på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i de nye praktikmål vil div. vejledninger og oversigter bliver opdateret. Det Faglige Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har udarbejdet en uddannelsesbog, som Udvalget anbefaler både ordinære elever og skolepraktikelever at anvende i praktiktiden. Bogen indeholder opgaver, der tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og trin 2. Endvidere indeholder Ernæringsassistentbogen evalueringsskemaer, der skal anvendes midt i og efter hver praktikperiode. Evalueringsskemaerne tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og 2 og er udarbejdet, så virksomhederne har mulighed for at synliggøre elevens faglige progression. Der findes i AMU-regi en praktikvejlederuddannelse for ernæringsassistenter, 8 dage (40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter). Det er Udvalgets opfattelse, at uddannelsen bruges i vid udstrækning, og vurderes særdeles relevant af deltagerne. Fleksible uddannelsestider Det faglige udvalg vil drøfte muligheden for indførelse af fleksible uddannelsestider med henblik på indførelse i 2014, jf. punkt 3. Kvalitet i skolepraktik Det faglige udvalg anbefaler både ordinære praktikvirksomheder og skolepraktikinstruktører at bruge Udvalgets uddannelsesbog. Bogen indeholder oversigter over praktikmål og opgaver fordelt på trin og evalueringsskemaer, så der kan følges op på, om eleven har nået de faglige mål. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har i 2012/2013 revideret praktikmålene. Praktikmålene er indført i den nye uddannelsesordning, der er gældende fra juli I 2013 er desuden gennemført en ændring af den afsluttende prøve på ernæringsassistentuddannelsen- Den bundne praktisk prøve fokus på grundtilberedningsmetoder er skærpet. Udvalget anmodede sidste år om EUX med ikrafttræden august Uddannelsen er udviklet, og de første hold er startet. Udvalget mener, at EUX kan være med til at tiltrække velkvalificerede unge til ernæringsassistentuddannelsen, hvilket ligger fint på linje med ernæringsassistenternes nye mere komplekse arbejdsfunktioner. EUX kan formentlig være med til at hæve videreuddannelsesfrekvensen Udvalget har desuden set på beskrivelsen af og mulighederne for, at det faglige udvalg påtegner uddannelsesbeviset med udmærkelser. Det har medført indførelse af en guldmedalje således, at der nu kan tildeles sølv- eller guldmedalje til den afsluttende prøve på ernæringsassistentuddannelsen. Det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsens har i 2013 fået forhåndsgodkendt ernæringshjælper- og ernæringsassistentuddannelsen i forhold til certificeringsordningen Nøglehul på spisesteder. Udvalget har en forventning om, at DM i Håndværk vil være med til at forbedre uddannelsens image og vil fortsat anvende DM i markedsføringen af uddannelsen fremadrettet. Der har været stor begejstring for DM i Håndværk og for den markedsføringsmæssige værdi, der er i afholdelsen af DM. Fagligt Udvalg planlægger at ernæringsassistentuddannelsen deltager i DM igen i januar 2014.

14 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det faglige udvalg har en gang årligt en drøftelse af de rapporter, der har relevans for det faglige udvalgs aktiviteter. 8. Trin i uddannelsen Andelen af uddannede ernæringshjælpere er stabil, 40 til 45 ernæringshjælpere/årligt. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen følger udviklingen og har en generel opmærksomhed på praktikpladsudviklingen. Udvalget lægger vægt på, at skolerne i deres ansøgninger til AUB har fokus på praktikpladsudviklingen. Udvalget ser en lille tendens til, at der tilvejebringes praktikpladser inden for nye beskæftigelsesområder, fx supermarkeder. Det faglige udvalg udbeder sig en gang årligt en redegørelse fra LUU. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en orientering om, hvilke tiltag skolerne har taget for at skaffe praktikpladser. Udvalget modtager samtlige referater fra LUU, og følger her med i skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Fagligt Udvalg er i tæt dialog med LUU om udviklingen på praktikområdet. Dialogen med LUU viser stor aktivitet på området, fx deltagelse i uddannelsesmesser og fagmesser, dialog med og arrangementer for UU-center og jobcenter, ansættelse af praktikpladskonsulenter, uddannelseskonsulenter m.m. Fagligt Udvalg vil i foråret 2014 drøfte, om der er behov for initiativer i forhold til at få synliggjort det praktikpladsopsøgende arbejde på Udvalgets hjemmeside. Det faglige udvalg vil i 2014 drøfte, om der er behov for yderligere initiativer i samarbejde med LUU. Skolerne søger ofte AUB midler til praktikpladsopsøgende arbejde. Det faglige udvalg beder de lokale uddannelsesudvalg om, at indsende en afrapportering, når AER-projekterne er afsluttet. På denne måde håber udvalget, at kunne samle viden om det praktikpladsopsøgende arbejde, som kan indgå fremadrettet i udvalgets og skolernes praktikpladsopsøgende indsats. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mail-adressen UVAEFU1@uvm.dk

15 Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen 26. august 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til gastronom med specialerne kok, smørrebrødsjomfru og cater Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** MBU *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,72 0,67 0,7 Videreuddannelsesfrekvens**** - - 0,08 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Internationalisering: 1

16 Som følge af globaliseringen er gastronomiske oplevelser, service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsentligt element inden for hotel- og restaurantområdet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kulturer samt evne til at anvende denne viden i forhold til jobområdet. Som nævnt i sidste år redegørelse har udvalget som led i forarbejdet til fornyelse af gastronomuddannelsen, som trådte i kraft 15. juli 2013, ladet sig inspirere af den globale tendens og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer i revisionsarbejdet. Inden for gastronomområdet er man generelt meget internationalt orienteret og henter inspirationen fra mange lande. Det gælder ikke mindst import af råvarer og tilberedningsmetoder, som fortløbende udsættes for en innovativ gastronomisk tankegang. PIU-ophold, som del af kokkeelevers praktikuddannelse, bidrager i forhold til ovenstående med væsentlige kompetencer. Teknologiudvikling: Brug af og adgang til ny teknologi vinder mere og mere indpas i de enkelte funktionsområder på virksomheder inden for hotel- og restaurantområdet. Virksomhedernes udvikling: Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger oplevelser, service, sund mad og gastronomi af høj kvalitet, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference- og mødekoncepter. Et andet aspekt i udvikling af branchens virksomheder er evnen til at påtage sig værtskab. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via udvikling af henholdsvis gastronomuddannelsen og efteruddannelsestilbuddene. Det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område: Af rapporten Turismebranchens forskellige kompetencebehov, 2009 fremgår, at der i stigende grad efterspørges faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Udvalget har siden 2010 mærket en stigende interesse fra hoteller og restauranter for at blive godkendt til at forestå oplæring af elever i gastronomuddannelsen, hvilket alt andet lige må indikere et behov for tilgang af elever og på sigt faglært arbejdskraft. Tallene for 2011 er med en lille afvigelse på niveau med tallene for Nøgletallene fra side 1 udviser også en pæn stigning i antallet af indgåede aftaler, specielt for perioden 2012 set i forhold Som det bl.a. er kortlagt i analysen Hvor blev de af?., 2010, overgår en del faglærte efter et stykke tid i branchen til andre erhverv. Dette nødvendiggør også en fortløbende tilgang af nye medarbejdere med gastronomiske kompetencer. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Med afsæt i branchens og fagområdets udvikling og afledte kompetencebehov hos medarbejderne udvikler Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen fortløbende en række nye AMU-uddannelser inden for gastronomområdet. 2

17 Som omtalt i sidste års udviklingsredegørelse afsluttede Efteruddannelsesudvalget med udgangen af 2011 en analyse, der har fokus på at afdække kompetencebehov på hoteller og restauranter set i forhold til god service og værtskab. Formålet har været at få en nærmere kortlægning af hvilke medarbejderkompetencer, der skal styrkes for at virksomhederne kan udvikle begrebet værtskab. Dette ikke mindst set i forhold til den globale konkurrence på dette felt. Resultatet af analysen har medført såvel udvikling af specifikke arbejdsmarkedsuddannelser i forhold til gastronomen som vært som justering af kompetencemål i gastronomuddannelsen. Efteruddannelsesudvalget vil fremadrette fortsætte med at afdække kompetencebehovet i hotel- og restaurantbranchen. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Den positive udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler kan udvalget kun hilse velkommen. Yderligere kommentarer: Ingen 2. Behov for nyetablering af uddannelse Nej. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg varslede sidste år i Udviklingsredegørelsen for 2013 forskellige tiltag i forhold til revision af uddannelsen. Udvalget tilkendegav, at det vil foretage en sammenlægning af specialerne smørrebrødsjomfru og cater. Det indledende arbejde er igangsat og vil medføre ændring af bilag 4 til bekendtgørelsen m.m. Udvalget arbejder på at det nye speciale forventes færdig til juli Det forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Det faglige udvalg har en fortløbende dialog med virksomhederne om kvalitetssikring af praktikuddannelsen og skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området. Udvalget besøger ca. 90 % af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af gastronomelever. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMU-kursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på sekretariatets hjemmeside, hvorfra forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever kan downloades. Der pågår fortløbende en dialog med skolerne om SKP-ordningen. 3

18 I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Udvalget finder ikke behov for at indføre fleksibel uddannelseslængde. Såfremt virksomhed og elev vurderer, at eleven har nået uddannelsens kompetencenål før praktikuddannelsens slutdato tager udvalget stilling fra sag til sag ved fælles ansøgning om nedsættelse af uddannelsestiden. Det samme gælder, hvis virksomhed og elev vurderer, at der er behov for længere praktik til opfyldelse af uddannelsens kompetencemål. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Udvalget henviser til besvarelse jf. punkt 5a. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse I relation til opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse kan oplyses, at den omtalte revision af gastronomuddannelsen er udmøntet i bilag 4 til bekendtgørelse med ikrafttrædelse 15. juli Der foregår fortløbende drøftelse af oprettelse af EUX i relation til gastronomuddannelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Ingen af analyserne synes at have relevans for uddannelsen. 8. Trin i uddannelsen Nuværende trindeling ønskes opretholdt. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk. 2. 4

19 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Ad 1) Udvalget har en klar forventning om, at den positive udvikling i indgåelse af uddannelsesaftaler i gastronomuddannelsen siden 2010 vil fortsætte i det kommende år. Omfanget af virksomheder, der søger godkendelse til at forestå oplæring af elever indikerer også dette. Ad 2 og 3) I fastlagte dialogmøder med de lokale uddannelsesudvalg drøftes initiativer til fremme af praktikpladsaftaler. Det faglige udvalg har og vil fortsat i 2014 understøtte det lokale praktikpladsopsøgende arbejde ved anbefaling af LUU s ansøgninger til AUB om midler til ekstra tiltag på området. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 5

20 Slagterfagets Fællesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Industrislagter Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** 0,82 0,74 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,08 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Uddannelsen omfatter traditionelt håndværk. Der stilles stadig større krav til hygiejne og kvalitetskrav. 1

21 Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er pt. ingen udækkede uddannelsesområder. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Slagterfagets Fællesudvalg vil i de kommende år fortsat se på nødvendigheden af at opretholde specialerne til kreaturslagter og forædler. Herudover vil udvalget arbejde for at etablere en EUX uddannelse for industrislagteruddannelsen i løbet af 2014 med henblik på at tiltrække en ny målgruppe til faget. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. Se punkt Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget vil arbejde på at få samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg udviklet således at udbredelse af hjælpeværktøjer som f. eks. elevplan bliver bedre og samarbejde med lokaludvalgene om indholdet i evt. skolepraktik og i praktikpladsbedømmelse. Der er pt. ikke skolepraktik inden for området. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget følger udviklingen i branchen nøje. Da der ikke er mange aktører i branchen, er udvalget meget tæt på begivenhederne. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Udvalget har studeret de rapporter på analyse og prognoseprojekter fra 2012 og ikke fundet anledning til nogen foranstaltninger. 8. Trin i uddannelsen Industrislagteruddannelsens har meget stor glæde af trinet Industrislagter, da hele branchen har jobprofil til dette trin og alle virksomheder i branchen benytter trinet. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Industrislagterbranchen består af to virksomheder, der er spredt ud over hele landet, det lokale uddannelsesudvalg har derfor også et landsdækkende omfang. Branchen ansætter det antal elever, branchen vurdere at have behov for og vi mener derfor ikke at det vil være særligt gavnligt at skaffe et antal praktikpladser som bare ikke vil blive benyttet. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2013 og evt. de følgende et/to år. 2

22 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen UVAEFU1@uvm.dk 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 3

23 Sagsm.: L.391 Mejerifagets Ficllesudvalg 2. September 2013 Udviklingsredegorelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Mejerist Nogletal Igangvjerende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle ar Indgaede uddannelsesafta ler i det aktuelle ar Igangvasrende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle ar Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle ar Bruttopraktilcplads s ogende pr i det aktuelle ar Fuldforte * Fuldforelsesprocent ** *) Fuldfarte er det antal clever, som i penoden 1/10 fonige ar til 30/9 i det aktuelle at har fuldfort uddannelsen. **) Fuldfcai'dsesprocentcn er andelen af dem, der begyndte i penoden 1/10 fornge ar til 30/9 i det ak tuelle ar, som forventes at fuldfore deres uddannelse angivet i procent. Bemferk: Mimsteiiet har endnu ikke tal for antal fuldforte og fuldforelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indssette tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skonnede tal). Beskrcftigelsesfrekvens (inkl. s y gc / b a r s el fre k v e n s) * * * ,8 0,78 Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,1 ***) Beskseftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig pa faerdtguddannede 12009, frekvcnsen baserer sig pa ferdiguddannede i 2010, og frekvensen baserer sig pa ferdiguddannede ****) Videreuddannelsesftekvensen baserer sig pa ferdiguddannede i 2008, frekvensen baserer sig pa ferdiguddannede 12009, og frekvensen i 2012 baserer sig pa ferdiguddannede Den erhvervsmaessige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens omrade og tilgraensende omtader 1