AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen Udbytter på græsarealer - omdriftsgræs og vedvarende
|
|
- Bertha Olsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Udbytter på græsarealer - omdriftsgræs og vedvarende græsarealer NaturErhvervstyrelsen har i en bestilling dateret d. 27. juli 2015 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at besvare en række spørgsmål omkring græsudbytter på henholdsvis græsarealer i omdrift og arealer med vedvarende græs. Svarene er givet i nedenstående notat, der er udarbejdet af seniorforsker Karen Søegaard og seniorforsker Troels Kristensen begge Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Venlig hilsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Klaus Horsted Specialkonsulent Dato 21. august 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: klaus.horsted@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: khr Journal Side 1/1 Klaus Horsted Kopi til Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer 21. august 2015 Udbytter på græsarealer omdriftsgræs og vedvarende græsarealer Af Karen Søegaard og Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Baggrund (uddrag fra bestilling fra NaturErhvervstyrelsen) NaturErhvervstyrelsen er i gang med at undersøge, hvorvidt arealer med et andet formål end landbrug (f.eks. fodboldbaner, golfbaner, lufthavnsarealer m.v.) kan anvendes på en sådan måde, at de kan udgøre landbrugsarealer. Der er derfor behov for at få belyst, hvornår driften af et areal kan siges at være hæmmet i forhold til driften af almindelige landbrugsarealer. Der er således behov for viden om, hvad et optimalt græsudbytte er både på en græsmark i omdrift (med optimal omlægning) og en vedvarende græsmark (ikke omlagt i 5 år dvs. hverken pløjet eller nysået). Der ønskes også en forskningsbaseret viden omkring produktion af græs til slæt, herunder viden om dyrkningspraksissen for græsarealer og en viden om de forhold, der skal være til stede, for at arealer med græs til slæt kan give størst muligt udbytte. Derudover ønskes en vurdering af, hvornår et areal, der også benyttes til et andet formål end landbrug, kan siges at være hæmmet i sin landbrugsdrift, f.eks. hvorvidt kravet om hyppig slæt/slåninger vil kunne tænkes at hæmme driften i form af f.eks. lavere udbytte eller dårligere økonomi. Definitioner og afgrænsning I forhold til andre afgrøder er græs som afgrøde et meget bredt begreb, hvor drift og udbytte i betydeligt omfang er afhængig af lokale forhold i marken, under opbevaring og ikke mindst i forbindelse med anvendelsen af afgrøden som foder. For at afgrænse problemstillingen og notatets omfang har vi derfor valgt at arbejde ud fra nedenstående definitioner og afgræsninger afledt af de stillede spørgsmål. Produktionssystem Det antages at græsdriften er konventionel med adgang til at anvende handelsgødning og evt. sprøjtemidler. Afgrøden udnyttes ved slåning og efterfølgende opsamling. Den konkrete metode til opsamling og senere opbevaring indgår ikke specifikt. Omdrift og vedvarende Omdriftsgræs (eller sædskiftegræs) er arealer med græs/kløvergræs der omlægges efter typisk 2-3 brugsår, og hvor der på arealet i de følgende år dyrkes andre afgrøder (korn, majs, roer o. lign.) før der igen etableres græs. Vedvarende græs, som i bestillingen forudsættes at vokse under optimale forhold, er græs/kløvergræs etableret med udsåede arter under lignende forhold som omdriftsgræs som beskrevet i dyrkningsvejledningen for Græs og kløvergræs til slæt ( dvs. også hvad angår gødningsniveau.
3 Vedvarende græs udgør 39% af det samlede græsareal i DK med et udbytte på 2350 FE pr ha, mens udbyttet på omdriftsarealet er opgjort til 7000 FE pr ha (Oversigt over Landsforsøg, 2014). Det vedvarende græs dyrkes typisk på arealer, som ikke kan indgå i omdriften, som eng, mose og overdrev, og udnyttes ofte ekstensivt, hvorfor udbytteforskellen ikke udtrykker den reelle forskel mellem de to driftsformer. I nærværende notat tages der udgangspunkt i græsdrift på jordtyper, der kan indgå i et typisk sædskifte, og hvor græsdriften enten sker i omdrift eller som vedvarende græs. Udbytte Udbytte opgøres som brutto udbytte (høstet udbytte) i marken under de givne praktiske dyrkningsforhold, hvilket er lavere end udbyttet i forsøgsparceller, hvor der ikke foregår færdsel med maskiner på dyrkningsfladen, men højere end det udbytte som kan opfodres (Kristensen, 2015). Udbyttenedgang pga. færdsel, som primært skyldes afgrødeskader og desuden jordpakning, vurderes til ca foderenheden(fe)/ha (1200 kg tørstof(ts)/ha) ud fra Rasmussen & Møller (1981) og Green et al. (2010). Kvalitetsgraduering af græs Gradueringen af udbyttets værdi til foder er lavet ud fra kvalitetskravene opsat af grøntpilleindustrien, idet det vurderes at kravene også dækker en anvendelse som ensilage eller hø til relevante dyregrupper. Tabel 1. Kvalitetsgraduering af grøntpiller ( Malkekvæg stiller de største krav til foderets kvalitet, mens ungdyr fra malkekvæg, ammekvæg, heste og får stiller mindre krav til foderet energikoncentration og protein indhold. Græshøjde Græshøjden kan måles enten ved den højeste plante pr. måling (Maksimal højde, hvor der trækkes i planterne og måles med tommestok) eller som højden af afgrøden. Højden af afgrøden måles enten uden
4 en belastning, som en vurdering af den gennemsnitlige højde af afgrøden og måles med tommestok (Afgrødehøjde), eller som afgrødehøjden efter en vis belastning (pladeløfter), hvorved højden udtrykker en kombination af faktisk højde og afgrødens tæthed (Presset afgrødehøjde). Som gennemsnit fandt Søegaard (1994) i kløvergræs i en forsøgsserie en afgrødetæthed på 100, 102 og 127 kg ts/ha/cm over stubhøjde målt som hhv. maksimal højde, afgrødehøjde og presset afgrødehøjde. Alle målemetoder anvendes i Danmark. I Landsforsøg måles maksimal højde i nogle forsøg, og her er fundet en tæthed på 78 kg ts/ha/cm (Søegaard 2015, egne data). Ved almindelig landbrugsdrift vil tætheden være mindre bl.a. forårsaget af trafikskader, som tidligere nævnt svarende til ca. 10%. Vi anvender her afgrødehøjde, og vi anslår at der vil være 70 kg ts/ha/cm. Græsarter Den findes en lang række arter og sorter af græsmarksplanter som anvendes afhængig af anvendelse, jordbundsforhold, varighed mv. (anbefalede artsblandinger kan findes på I nærværende tages der udgangspunkt i de græstyper som typisk anvendes i græsmarksdriften i Danmark på omdriftsarealer. På omdriftsarealer anvendes normalt arter med høj kvalitet kombineret med stor produktion. Det er især hvidkløver, rødkløver, almindelig rajgræs og den mere persistente og højtydende rajsvingel. Mere persistente arter, som rødsvingel, engsvingel, timothe og engrapgræs anvendes normalt ikke under gode dyrkningsbetingelser primært pga. for lav kvalitet, og for nogen også for lav udbytte. Danske og globale forhold Vedvarende græs under optimale forhold svarende til omdriftsarealer udgør en lille andel af det vedvarende græs i Danmark, og der foreligger kun meget lidt dokumenteret viden om drift og udbytte ved denne type græsdrift. I en række tilfælde kan der dog inddrages viden fra drift af græs i omdrift på f.eks. effekten af græshøjde på udbyttet. Globalt er en betydende del af græsmarksproduktionen baseret på vedvarende græs på god dyrkningsjord, mens græs i omdrift har mindre betydning. Det er imidlertid for vedvarende græs vanskeligt at overføre resultaterne fra andre lande til de specifikke jordbunds- og klimatiske forhold i Danmark, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i tre rapporter fra European Grassland Federation working group Grassland Resowing and Grass-arable Rotations (Conijn et al. 2000; Conijn & Taube 2003; Conijn 2004). Udenlandske resultater i det omfang, det skønnes relevant for at kunne beskrive forskelle og trends, er anvendt, mens absolutte størrelser omkring udbytte mv. ikke kan overføres til danske forhold. Optimale antal slæt Tørstofudbyttet falder med antal slæt, men samtidig stiger kvaliteten, hvilket flere forsøg har dokumenteret i spændet fra 3 til 7 slæt pr. år (Thomsen, 1989; Søegaard, 1988; Søegaard, 1990a). Det optimale slætantal bestemmes af anvendelsen, som stiller forskellige krav til den ønskede kvalitet. Omdriftsarealer: Forsøg har vist, at det optimale slætantal er fem for blandinger der indeholder rødkløver og rajsvingel/strandsvingel, og fire for blandinger der ikke indeholder førnævnte arter. Dette gælder, når kvaliteten ønskes som Ekstra i tabel 1, svarende til malkekvæg. Det er dokumenteret i flere landsforsøg
5 (Oversigt over Landsforsøg, 2013) samt i forsøg på Foulum (Søegaard, 2013). Plus-kvalitet vil kunne opnås ved 4 slæt med rødkløver. Vedvarende: Vil i princippet være det samme som ovennævnte i omdriftsarealer. Rødkløver og rajsvingel/strandsvingel er med til at sænke energikoncentrationen. I mere vedvarende arealer vil andelen af rødkløver være begrænset pga. lav persistens (varighed), men til gengæld vil der sandsynligvis være mere svingel pga. høj persistens. Normaludbyttet på en græsmark Normudbyttet for kløvergræsmarker i omdriften er FE for vandet JB1 og 4, hvor de fleste græsmarker er placeret (NaturErhvervsstyrelsen, 2015). Dette er nettoudbyttet ved høst, hvor fortørringstab, lagringstab mv. ikke er medregnet. Kristensen (2015) har estimeret disse tab til ca. 15%. Bruttoudbyttet vil således være 9500 FE eller ca kg ts/ha. Det gennemsnitlige udbytte dækker over en stor variation pga. markernes forskellige udbyttepotentiale, som illustreret i figur 1, hvor udbyttet ved 225 kg N/ha varierer mellem og FE/ha afhængig af år og lokalitet Aulum Bramming Djursland Silstrup Udbytte (FE/ha/år) N-tilførsel (kg N/ha) Figur 1. FE-udbytte i 1. års kløvergræsmarker med stigende tilførsel af N på forskellige brug (Søegaard, 2004) Vedvarende græsarealer med udsåede arter vil i princippet have samme udbyttepotentiale som græs i omdrift, men da de som gennemsnit vil være ældre vil det gennemsnitlige udbytteniveau være lavere, jf. nedenstående. Vedvarende græs 1. Nedgang i udbytte over år og eftersåning/omlægning Kun nogle få undersøgelser i Danmark har belyst dette spørgsmål over flere år. Den mest grundige undersøgelse blev udført i 70 erne, hvor udbyttet over fem år blev målt under meget forskellige forhold (Gregersen, 1980). Gennemsnitsresultaterne er summeret i tabel 2. Som gennemsnit faldt udbyttet med
6 51-69 % over fem år. Størst fald i uvandet ugødet hvidkløvergræs og mindst fald i vandet ugødet hvidkløvergræs. Tabel 2. Gennemsnit af udbyttenedgang over fem år. Data fra Gregersen (1980) beregnet og resumeret af Søegaard (2002) Cutting experiment at nine research stations over two five-year periods, from 1 st to 5 th harvest year. The mean yield in year 1 are shown and the yield reduction over the five years. Pure grass (300 N) Grass/white clover (150 N) (0 N) Irrigation Annual yield (kg DM ha -1 ) 10,018 9,814 10,800 10,036 8,428 8,349 Yield reduction over five years (%) I et senere forsøg på Foulum var nedgangen i udbyttet over otte år i gødet græs 28%, fra 14 til 10 t ts/ha, og 47% i ugødet hvidkløvergræs, fra 11 til 6 (Eriksen et al., 2004). I et økologisk kvægbrugssædskifte på Foulum var der ingen nedgang i udbyttet i hvidkløvergræs over fire år, og udbytteniveauet var 11 t ts/ha. I rødkløvergræs var der derimod en nedgang på 29%, fra 14 til 10 t DM/ha. Dette skyldes primært rødkløverens store produktionspotentiale i de første produktionsår og senere dens lave persistens (Eriksen et al., 2012). Det er en normal erfaring, at udbyttet falder fra 1. til 2. brugsår. På private bedrifter blev der fundet, at udbyttet faldt med 9% i ugødet hvidkløvergræs og 17% i normalgødet hvidkløvergræs (Søegaard, 2004). I dette tilfælde, har den negative effekt af kvælstof på kløveren været med til at reducere udbyttet yderligere. Der spørges konkret til, om vi kan bekræfte DLF-Trifoliums dyrkningsvejledning mht. et fald på 10% pr. år og at udbyttet stabiliseres efter 5-8 år. I ovennævnte resultater blev udbyttet ikke stabiliseret indenfor fem år i ren græs og hvidkløvergræs (Gregersen, 1980) og fire år i rødkløvergræs (Eriksen et al., 2012). Derimod var udbyttet i ren græs allerede stabilt fra 2. år og hvidkløvergræs fra 6. år (Eriksen et al., 2004). Resultaterne er således ikke entydige og viser udmærket den store variation, bl.a. afhængig af arter, de konkrete år, dyrkningsforhold og management. Vi kan derfor ikke generalisere om, hvornår udbyttet stabiliseres. Nedgangen i udbyttet i ovennævnte undersøgelser går fra 0 til 17% pr. år. Overvintringen har meget stor betydning for nedgangen, og vintrene er generelt set blevet lidt varmere. Derudover er sorterne forbedret bl.a. med bedre persistens. Begge dele peger på en mindre nedgang end tidligere. Management, herunder trafikskader, vil også have stor betydning for nedgangen. De ovennævnte eksempler viser meget godt, at der ikke kan fastsættes et bestemt antal år for, hvornår eftersåning/omlægning er nødvendig for at fastholde et rimeligt landbrugsmæssigt udbytte. I lande med tradition for vedvarende græsarealer med et tilstrækkeligt udbytte til foderproduktion, er der heller ikke et bestemt antal år. I stedet bruges f.eks. i Holland andelen af usåede arter og andelen af specifikke usåede arter. I Irland, hvor der især anvendes relativt højt gødet alm. rajgræs, anbefales isåning, når der er mindre end 40% alm. rajgræs (Conijn et al., 2002). I Danmark findes der ingen anbefalinger eller generelle erfaringer for sådanne kriterier, og der foreligger ingen egentlige undersøgelser indenfor området.
7 2. Bestemte dyrkningsmæssige forhold Krav om maksimal 15 cm. Ved en normal stubhøjde på 7 cm, vil der blive høstet en genvækst på 8 cm, hvilket ca. vil svare til 560 kg ts/ha (se Definitioner og afgrænsning), hvilket teoretisk ved normalt udbytte ( kg ts/ha) svarer til 20 årlig slæt. I praksis vil antallet være lavere. Det højeste antal slæt, der er høstet i forsøg, er 7 (Thomsen, 1989). Her blev der i 1. brugsår høstet, eksklusiv trafikskader, kg ts/ha ved 5 slæt og kg ts ved 7 slæt i ren græs, en reduktion på 14%. På grund af mere trafik ved flere slæt vil trafikskader øges, og dermed vil reduktionen blive større. Derudover har vi ved så lille afgrødemængde erfaring for, at der er en del bladspild. På overnævnte baggrund kan vi ikke kvantificere udbyttenedgangen ved at høste ved 15 cm. Vi vurderer, at der skal tages op til 9-10 slæt årligt. Krav om tromling kun i foråret. Hvis der tromles foretages det normalt om foråret. Kravet vurderer vi derfor vil have begrænset konsekvens. Krav om udstrøning af kunstgødning på bestemte tidspunkter. Tildeling af gødning til de enkelte slæt har stor betydning for produktionsprofilen gennem sæsonen, for konkurrenceforholdet mellem græs og kløver, og for afgrødens kvalitet, især proteinindholdet. Det kan bl.a. ses i Søegaard (1990b, 2004). 3. Afgrødehøjde cm Betydningen af høj stub på 15 cm. Normalt høstes ved ca. 7 cm. Der kendes kun en dansk undersøgelse vedr. højere stubhøjde. Ved kraftig gødet alm. rajgræs faldt udbyttet 5% fra 14,1 til 13,4 t ts/ha i 1. brugsår ved at hæve stubhøjden fra 7 til 10 cm (Søegaard, 1984). Når udbyttet mindskes skyldes det primært, at der er en del produceret plantemasse ved hvert slæt som befinder sig under stubhøjde og således ikke høstes. Lee et al. (2008) fandt tilsvarende et reduceret udbytte på 16% i alm. rajgræs ved at øge stubhøjden fra 7 til 10 cm. En ulempe ved en højere stub er, at overvintringen forringes i visse år bl.a. pga. sneskimmel, hvilket markant kan reducere udbyttet i det følgende år. Afgrødehøjde cm. Hamilton et al. (2013) har undersøgt effekten på alm. rajgræs, når afgrødehøjden ikke må blive højere end cm (presset afgrødehøjde) og stubhøjden varierer. Udbyttet faldt fra 8,5 til 3,6 t ts ved at hæve stubhøjden fra 7,5 til 15 cm. Samtidig blev antallet af slæt pr. år øget. Der er ingen danske forsøg, som belyser emnet. Høst ved samme afgrødehøjde gennem sæsonen vil ændre udbyttevækst og profil gennem sæsonen, da afgrødehøjden normalt er højest ved 1. slæt og højden ved de efterfølgende slæt er lavere. Dyrkningsmæssig betydning af at slå græsset hyppigt. Den væsentligste betydning er, at der skal høstes flere gange, hvilket vil give flere trafikskader og større jordkompaktion med risiko for reduceret udbytte. Antal slæt når afgrødehøjden skal være cm. Som nævnt er der ingen danske resultater at bygge på. Med en afgrødetæthed på 70 kg ts/ha/cm (jf. Definitioner og afgrænsning), vil der bliver høstet ca kg ts/ha. Antal slæt anslås ud fra ovenstående argumenter til 5-6 pr. år. Driftsøkonomi. Omkostninger til slæt (afslåning, rivning, opsamling og transport og ilægning i siloanlæg) angives i Håndbog for driftsplanlægning (2013) til kr/ha pr slæt, baseret på 4 årlige slæt. Ved
8 hyppigere slæt må det forventes, at omkostningen pr slæt vil være lavere pga. den mindre mængde afgrøde der høstes, men da der er det samme antal arbejdsoperationer vil omkostningen ikke falde proportionelt med udbyttet, hvorfor der vil være stigende omkostninger pr kg afhøstet afgrøde. Konkret vil effekten afhænge af udbytteændringer. Kun ved egentlig afpudsning, hvor afgrøden efterlades på marken, vil der være en markant nedgang i omkostninger, da afpudsning kun koster 225 kr pr ha (Håndbog for driftplanlægning, 2013) mod de 1132 pr ha ved bjærgning af afgrøden. 4. Stive græsser Blandt kulturgræsser er der ikke en gruppe, som specifikt benævnes stive græsser. I de mest anvendte frøblandinger indgår strandsvingel og rajsvingel, som kan opfattes som mere stive end alm. rajgræs. Disse arter er med for at øge udbyttet og persistens. Rødsvingel, som kun anvendes i frøblandinger til udsåning på fugtig jorde med henblik på etablering af permanent græs, er også en relativ stiv, men ikke en højtydende art. Vi kan således ikke generelt konkludere på udbytteeffekten. 5. Grøntpiller Der fremstilles kun grøntpiller et sted i Danmark - Nybroe tørreri. Tidligere var Dan Grønt også aktiv, men de oplyser at deres produktion på de tidligere fabrikker i Ribe og Ringkøbing er stoppet. Nybroe oplyser på deres hjemmeside, at de arbejder i en radius på ca. 45 km fra fabrikken ( Herudover fremgår det ikke af hjemmesiden, om der er specielle krav til leveret mængde og kvalitet af afgrøden, og rentabiliteten kan derfor ikke beregnes. Kvaliteten af grøntpillerne afhænger af den friske afgrøde, dog kan der ske en ændring i strukturen af proteinerne som medfører en højere AAT værdi ved fodring til drøvtyggere og fordøjeligheden kan blive reduceret pga. højere passagehastighed i vommen (Stensig et al., 1993). Antages der en direkte sammenhæng mellem tørstof høstet (18 % tørstof i afgrøden) og tørstof i grøntpiller (92% tørstof) så vil der skulle bruges ca kg frisk afgrøde pr ton grøntpiller. 6. Proteinindhold Der markedsføres forskellige kvaliteter af grøntpiller baseret på ovenstående kvalitetsgraduering (tabel 1) ud fra fordøjelighed og aske, mens proteinindholdet kan variere. I fodermiddeltabel til kvæg (Håndbog for kvæg, 2013) angives et proteinindhold på 18 % af tørstoffet for grøntpiller af ekstra og plus kvalitet og 17 % for grøntpiller af standard kvalitet. VestJysk Andel angiver et indhold på 15 % råprotein af tørstoffet i deres økologiske grøntpiller af standard kvalitet. Indholdet af råprotein i afgrøden falder forholdsvis meget gennem tilvæksten og faldet er størst i starten. Søegaard (1994) fandt således et fald på henholdsvis 6 og 3 % råprotein pr kg tilvækst fra 1 til 2 t ts/ha og fra 2 til 3,5 t/ha. Råproteinindholdet vil således stige med slætantallet. Ved at øge antal slæt fra 4 til 6 i kløvergræs blev råproteinkoncentrationen øget fra 14,1 til 16,6 (Søegaard, 1990a), og udbyttet faldt samtidig fra til FE/ha. Ved at øge antal slæt fra 4 til 7 i ren græs steg råprotein fra 15,4 til 18,0 (Thomsen, 1989)
9 Referencer: Conijn J.G., Velthof G.L. & Taube F (ed.) Grassland resowing and grass-arable crop rotations. Plant Research International B.V. Wageningen, Report 47, 128 pp. Conijn J.G. & Taube F. (ed.) Grassland resowing and grass-arable crop rotations. Consequences for performance and environment. Plant Research International B.V. Wageningen, Report 80, 77 pp. Conijn J.G. F. (ed.) Grassland resowing and grass-arable crop rotations. Plant Research International B.V. Wageningen, Report 148, 141 pp. Eriksen J. Vinther F.V. & Søegaard K Nitrate leaching and N2-fixation in grasslands of different composition, age Eriksen J., Askegaard M. & Søegaard K Complementary effects of red clover inclusion in ryegrasswhite clover swards for grazing and cutting. Grass and Forage Science 69, Green O., Jørgensen R.N. & Kristensen K Udbyttepåvirkning af kørsel på kløvergræs i foråret. Grøn Viden, DJF Markbrug 336. Gregersen A. K Vand og kvælstofgødning til flerårigt græs og kløvergræs. Tidsskrift for Planteavl 84, Hamilton S.A., Kallenbach R.L., Bishop-Hurley G.J. & Roberts C.A Stubble height management changes the productivity of perennial ryegrass and tall fescue pastures. Agronomy Journal 105, Håndbog for driftsplanlægning, Landbrugsforlaget, 208 pp. Håndbog for kvæg, Landbrugsforlaget, 207 pp. Kristensen T Beregning af grovfoderudbytte på kvægbrug ud fra regnskabsdata. DCA Rapport nr. 057, 25 pp. Lee J.M., Donaghy D.J. & Roche J.R Effect of defoliation severity on regrowth and nutritive value of perennial ryegrass dominant swards. Agronomy Journal 100, NaturErhvervsstyrelsen, Vejledning om gødnings- og harmoniregler, p 107. Oversigt over Landsforsøg, Græsmarksplante. Øget proteinforsyning og slætstrategi i kløvergræs, Oversigt over landsforsøg, Forsøgsarbejdet og vækstvilkår, Rasmusen K. & Møller E Genvækst efter fortørring af græsmarksafgrøder II. Jordpakning i forbindelse med høst og transport. Tidsskrift for Planteavl 85, Steensig, T., Strudsholm, F., Nielsen, E.S., Weisbjerg, M.R., Kristensen, V.F., Andersen, H.R., Hermansen, J.E Beskrivelse af fodermidler. Rapport nr. 26, Landsudvalget for Kvæg. 260 pp.
10 Søegaard K Vand og kvælstof til almindelig rajgræs. Tidsskrift for Planteavls Specielserie 1704, 133 pp. Søegaard K Dyrkning af græs og kløvergræs. Litteraturudredning. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning 1954, 100 pp. Søegaard K. 1990a. Slætantal, kvælstofmængde og vandingsstrategi i hvidkløvergræs. I. 1. brugsår. Tidsskrift for Planteavl 94, Søegaard, K. 1990b. Fordeling af kvælstof til hvidkløvergræs gennem vækstperioden. Tidsskrift for Planteavl 94, Søegaard K Kombinationer af slæt og afgræsning I græs og kløvergræs. Kvalitet og kvalitetsstyring. SP rapport nr. 4, 71 pp. Søegaard K Grassland cultivation in Denmark. I: Grassland resowing and grass-arable crop rotations Conijn et al. (ed.), Plant Research International B.V. Wageningen, Report 47, Søegaard K Kvælstof til kløvergræs ved forskellige benyttelsesformer. Afgræsning, slæt, markens alder og fordeling af N gennem sæsonen. DJF rapport Markbrug 106, 47 pp. Søegaard K Slætstrategi. Oversigt over Landsforsøg 2013, Thomsen P.C Slætantal, kvælstofmængder og vanding i alm. rajgræs. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Beretning S2026, 103 pp.
Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereAfgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.
Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereMistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex
university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereAfgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet
Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen
Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereNyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum
Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold + Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum 29/5 6/6 22/5 22/5 14/5 Plantekongres AARHUS UNIVERSITET 2013 FK org. stof i de enkelte slæt Blanding 45
Læs mereNotat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005
Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereGødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
Gødskning efter bælgplanteandel Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Indhold Hvordan påvirkes kløveren af gødskning gennem sæsonen Bælgplanteandel og N-respons Ny N-model for kløvergræs Hvad
Læs mereInformation fra stambogskontoret - heste
FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs mere