- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Transkript

1 Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand fra stald til mark - Flere medarbejdere - beslutningstagen Troels Kristensen, AU Agro Hinnerup 27. marts 2014

2 Græsoptag som gennemsnit af sommerperioden blandt besætninger med mere end 100 årskøer som afgræsser Kvæginfo 2115

3 Anvendelse af forskellige informationskilder i den daglige styring af afgræsningen blandt kvægbrugere med betydeligt omfang af afgræsning Anvendelse af informationer i den daglige styring baseres på Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Mælkeleverance Mælkens urea indhold Systematisk måling af græshøjde Iagttagelse af græstilbud Iagttagelse af køernes adfærd Afgræsningsprognose døgns vejrudsigt Informationer fra rådgivere Erfaring fra tidligere år Kvæginfo 2115

4 Hvordan kan planlægning og styring udvikles? 1: Planlægning Model der kobler forventet tilvækst og koens optag under varierende afgræsnings betingelser 2: Styring Platform der i et tidsperspektiv samler relevant information Introduktion baseret på afrapportering af projekt Afgræsning og en del af fremtidens kvægbrug DKgræs model til planlægning DKgræs metode til styring

5 Illustration of management principles in systems with dairy cows at pasture Variation in grass growth Supplement feeding Milk yield per cow GRAZING INTENSITY Stocking rate Production per ha

6 Græsmarken vækst og kvalitet via prognose (per periode) Kvalitet (FF/FE) Koen foderoptag via NORFOR Kapacitet - Staldfoder Standard græs optag Motivation Tidsbegræsning Græstilbud (højde) Forhistorie (slæt, afgræs) Eftervirkning tilbud Sæson Timer på græs Optag - tid Græsvækst, FE per ha per dag Relativt optag Optag - motivation korr Optag tid korr. Græsvækst korrigeret Optag (min af motivation og tid) Ha afgræs Balance Antal køer

7 Effect of grazing intensity on production per cow and per ha Production per cow, kg ECM (x) 25 Production per ha, SFU ( ) High Low (6.8 cows/ha) (4.8 cows/ha) 7000 Stocking rate Source: Kristensen & Aaes, 1994

8 Næringsstofindhold afgrøden og i græsoptaget afhængig af græstilbudet (Kristensen, 1987) Næringsstof, g/kg tørstof Grønne blade Organisk stof NDF 200 Protein 0 afgrøden højt middel lavt Græstilbud

9 Foderoptagelse ved afgræsning afhængig af belægningsgrad 1. runde Lav Høj Optagelse, kg ts. 15,0 12,2 Højde efter afgræsning, cm 9,2 5,5 3. runde Belægning Optagelse, kg ts. 11,0 12,8 % grønne blade 55 96

10 Herbage intake depending on grazing intensity during the season Herbage intake, energy high intensity low intensity Spring Summer Autumn

11

12 Effect of herbage allowance (kg DM per ha) on herbage intake (kg DM per animal) Delagarde et al, 2011

13 Delagarde et al, 2011

14 15 kg ts i græs og 3 kg ts i kraftfoder, start 9 cm slut 3.5 cm ny fold dagligt

15

16 Græsningsadfærd og græsningsintensitet 9,3 kg ts på stald Tidsbudget, andel af tid på marken Daglig på græs, timer 4 6,5 9 Græsser Går Hviler (ligger eller står) Afgræsning Kg tørstof pr. ko dagligt 11,0 11,7 12,5 Kg tørstof pr. times ophold 2,7 1,8 1,4 Kg tørstof pr. time afgræsning 3,2 2,3 2,2 Estimeret græsningstid, min Græsningsintensitet, bid pr. min

17 Andel af køer der græsser i forhold til timer fra udbinding på de tre forsøgshold hours 6.5 hours 4 hours Timer fra udbinding

18 Delagarde et al, 2011

19

20 TMR ad lib indoor, kg DM pr ha in allowance outdoor

21 Meta analyse af AMS afgræsning

22 Milk production response to level of supplementary feed, kg ECM kg -1 concentrate kg ECM/kg DM 1 0,5 4 to 6 kg DM 0-0,5 May June July August 6 to 8 kg DM -1-1,5 Month Treatment M-L Treatment H-M Source: Kristensen & Aaes, 1999

23 Effect of supplement with energy (SFU) or protein (AAT) during the grazing season Effect of treatment EKM kg per day 2 Energi 1 SFU AAT 0 Protein May 125 June 155 July 185 August days p. p. month Source: Aaes & Kristensen, 1994

24 Indflydelse af forskelligt PBV-niveau i staldfoderet ved halvdøgnsafgræsning (8,4 kg ts græs) Variabel Proteintildeling - staldfoder Normal (17 % protein) Lav (11 % protein) (N - L) Mælk, kg 27,0 25,2 1,8* Fedt, % 4,26 4,28-0,02 Protein, % 3,39 3,36 0,04 EKM, kg 27,5 25,9 1,6* Urea, mmol/l 4,2 3,0 1,2*** Kilde: Nielsen et al, 2003

25 Begrænsende faktorer for koens produktion ved afgræsning Tørstof optagelse pr. bid x Bid pr. døgn x FE pr. kg tørstof x næringsstoffer /FE Græshøjde Græstæthed Areal Smag Suppleringsfoder alder Blade/stængel Sort og art Produktion

26 DKgræs - en model til planlægning af malkekvægsbedriftens afgræsning Planlægning for sæsonen der har fokus på - Samspil mellem markens udnyttelse og koens optag - Effekt af markens udnyttelse over sæsonen - Koens motivation og mulighed for optag Udnyttelse af nuværende værktøjer - Optimering af foderrationen (NORFOR) - Bestemmelse af græsvækst og kvalitet (Græsprognose)

27 Planlægning eks regneark fra VFL - Økologi

28 Græsmarken vækst og kvalitet via prognose (per periode) Kvalitet (FF/FE) Koen foderoptag via NORFOR Kapacitet - Staldfoder Standard græs optag Motivation Tidsbegræsning Græstilbud (højde) Forhistorie (slæt, afgræs) Eftervirkning tilbud Sæson Timer på græs Optag - tid Græsvækst, FE per ha per dag Relativt optag Optag - motivation korr Optag tid korr. Græsvækst korrigeret Optag (min af motivation og tid) Ha afgræs Balance Antal køer

29 Græstilbud udtrykt ved græshøjde

30 Effekt af sæson uger siden start på afgræsning

31 Effekt af forhistorien

32 Tidsbegrænset optag

33 Betydning af korrektion for græsningsintensitet på græsoptag og græsvækst, og dermed det beregnede areal til afgræsning over sæsonen

34 Diskussion og spørgsmål - planlægning

35 DKgræs en metode til styring af malkekøernes afgræsning Daglig styring af afgræsning og fodring med fokus på - Overblik mark og stald - Udvikling over sæsonen - Bedriftsorienteret information til beslutningsstøtte

36 Historie nutid - fremtid

37 Platform til operativ græsmarksstyring - ide til indhold og struktur

38 Plan kontrol - justering Afvigelse Justering Besætningen Mælkeproduktion Kg Fedt % Protein % Urea Energi koncentration Kulhydrater AAT PBV Marken Højde Buske Grønne blade Grovfoder på stald Afpudsning Areal

39 Effekten på mælkeydelsen ved tildeling af 1 kg tilskud under varierende forhold Faktor Græstilbud, kg ts Sæson Græskvalitet - blade - energikoncentration, DOM Græsoptagelse, kg ts Energibalance, FE Mælkeydelse, Kg EKM Tilskudsfoder - niveau, kg ts - energikoncentration, DOM variations bredde 6-9 maj-oktober Effekt, kg mælk pr kg ts. tilskud 0,9 0,3 0,4 0,7 0,7 0,3 0,9 0,3 0,7 0,3 0,8 0,2 0,2 1,2 0,8 - -0,2-0,4 1,0 Kristensen et al., 2003

40 Effekten på græsoptagelsen af forskellige tilstande. De anførte ændringer skal vurderes ud fra en optagelse under ideelle betingelser på kg ts dagligt. Område Udgangspunkt eller Gyldighedsomr åde Ændring i græsoptagelsen, kg tørstof (ts) per dag Virkning under typiske variationsområde Græshøjde optimalt 8-12 cm < 8 cm -0.5 kg ts/cm >12 cm -0.1 kg ts/cm kg ts dagligt 1-2 Græstilgængelighed tæt åben - 1 til - 2 kg ts / dag 1-2 (ens tilbud) Andel kløver 0-60 procent 0.2 kg ts / 10 procent kløver 1 Andel grønne blade kg ts / 10 procent grønne blade 3 Græsart Tretraploid rajgræs Diploid 0.5 til 1 kg ts 1 Sæson Maj/juni 1 kg ts / måned 4-5

41 Afslutning Stol på græsset godt græs kan give 30 kg mælk Kig på køerne ændret affærd betyder ændret græstilbud Kig på græsset udnyt den potentiele vækst

42 Diskussion og spørgsmål - operativ styring