Årshjul Børnehaven Tangloppen. Fregatvej Frederikshavn.

Transkript

1 Årshjul Børnehaven Tangloppen Fregatvej Frederikshavn Telefon:

2 2 Baggrund for årshjulet: Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter, begivenheder mv. Hvor læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres i praksis. Dagtilbudsloven beskriver målet for arbejdet med læreplanen: Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

3 3 Forudsætninger for arbejdet med årshjulet: Værdier: I Tangloppen har vi et værdiggrundlag, der er baseret på 4 nøgleord. Disse nøgleord danner grundlaget for det pædagogiske og det personalemæssige arbejde i børnehaven: NÆRVÆR - ANERKENDELSE - STRUKTUR - ANSVARLIGHED Ud fra disse 4 værdier planlægges, gennemføres og evalueres det pædagogiske arbejde i institutionen. Værdierne defineres i det følgende: NÆRVÆR: At de voksne er nærværende i forhold til det enkelte barn, mener vi har stor betydning for barnets trivsel i børnehaven. Det er vigtigt for os, at vise engagement og involvere os i barnets egen verden. Det gør vi ved at være lyttende, spørgende og interesseret i, hvad barnet udtrykker. Når barnet føler sig set, hørt og forstået, skabes der et nært tillidsforhold til den voksne, hvilket betyder tryghed for barnet og forældre. For os er det vigtigt at barnet bliver mødt af imødekommenhed og at det får svar, information, støttes og guides i hverdagen. Vi er opmærksomme på, at et barn har behov for ekstra omsorg og opmærksomhed en dag eller i en periode. Vi skaber mulighed for at tage individuelle hensyn, således at barnet for eksempel ikke nødvendigvis skal følge den aktuelle dagsrytme. ANERKENDELSE: Målet er at skabe et trygt miljø, hvor børnene trives og føler sig ligeværdige i gruppen. Vi forventer at alle taler ordentligt til og med hinanden. Vi inddrager børnene og lytter til og respekterer børnenes følelser i en given situation. Ved at anerkende barnets følelser, mener vi, at vi er medvirkende til at styrke barnets selvværd og selvtillid samt skabe tryghed for barnet. Vi er opmærksomme på, at dialogformen bygger på positive budskaber i stedet for negative. Et eksempel kan være, at sige, hvad barnet må, i stedet for, hvad det ikke må. Et andet er, at have fokus på barnets ressourcer i stedet for fejl, ved ikke at være bebrejdende og skælde ud, men i stedet snakke om, hvorledes de kan handle anderledes. At blive mødt med anerkendelse og en holdning til, at det er tilladt at snakke om, hvordan vi har det med hinanden, for eksempel hvis nogle driller, er medvirkende til at holde drilleri og mobning nede. (selv små børn kan mobbe)

4 4 STRUKTUR: Vi mener at børn trives bedst og får et anderledes overskud til at lære og fordybe sig, når de færdes i forudsigelige og trygge rammer. Hverdagen i Tangloppen følger derfor et fast mønster og en fast dagsrytme, som er genkendelig og som indeholder information om, hvilke af dagens aktiviteter børnene skal deltage i. Vi ønsker, at børnehaven skal fremstå som velpasset, ryddelig og overskuelig. Derfor er legekasser for eksempel tydeligt markeret med billeder af indhold. Vi udnytter hele huset til leg og aktiviteter (ingen steder er forbudt for børn). Dette giver god mulighed for at holde støjniveauet nede. Vi har skabt små kroge rundt omkring, hvor børnene har mulighed for at lege uforstyrret, hvilket giver ro til fordybelse. ANSVARLIGHED: Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau, da vi mener, at vi har et stort medansvar for børnenes opdragelse og inddragelse i hverdagen. Derfor arbejder personalegruppen meget bevidst med at være synlige og tydelige rollemodeller for børnene. Gennem dialog inddrager vi børnene til at tage medansvar for, at alle trives i fællesskabet. Vi er opmærksomme på, at alle får skabt nogle gode relationer og venskaber. Vi ønsker, at skabe et åbent og imødekommende miljø for forældrene. Vi udveksler erfaringer og oplevelser for derigennem at bygge bro mellem hjem og børnehave. Vore fælles mål er at skabe en institution som kendetegnes ved at være: Et trygt sted at være for alle Et tæt og åbent forældresamarbejde En institution som vægter høj faglighed En institution med rig mulighed for læring og udvikling

5 5 Planlægning i praksis: I henhold til dagtilbudsloven, skal der i institutionerne arbejdes med 6 læreplanstemaer (Den alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier). Vi har i Tangloppen valgt, at lave 4 overordnede temaer fordelt på året, hvor under alle de 6 læreplanstemaer vil blive berørt. De overordnede temaer er blevet valgt ud fra personalegruppens erfaringer og børnegruppens sammensætning. Der er naturligvis også taget højde for resultatet af børne- og miljøvurderingen. Vi har valgt at gøre brug af de kompetencer den enkelte medarbejder har, sådan at den enkelte gør det han/hun er bedst til. Personalets samlede kompetencer dækker naturligt alle 6 læreplanstemaer. Vi udnytter den enkeltes ressourcer og interesser, hvilket skaber et målrettet arbejde og samtidig øger arbejdsglæden. Det skaber energi og sikrer at vi kommer alle seks læreplanstemaer omkring i forhold til det enkelte barn. Aktiviteterne planlægges en gang i kvartalet. I Tangloppen har vi valgt, at have to tovholdere for hvert overordnet tema. Der gøres nogle fælles tanker og refleksioner omkring hvad der skal laves af aktiviteter, hvordan de skal udføres, hvem skal deltage og hvorfor, hvordan det udføres, om der skal købes nogle ting ind ift. temaerne mv. Når man lige er startet i Tangloppen, er der mange ting, som skal læres og indtryk der skal bearbejdes. Denne gruppe af børn har behov for at koncentrere sig om de små og nære ting i hverdagen. De skal finde sig til rette og finde ud af, hvordan vi er her hos os. De yngste vil derfor ikke være med i alle de planlagte aktiviteter. Det samme gør sig gældende for de kommende skolebørn, som danner gruppen: Springlopperne.

6 6 Læring: Vi ønsker at skabe et inspirerende, udfordrende og trygt miljø, som kan danne basis for gode læringsmuligheder for børnene. Læringsprocesserne sker på flere forskellige måder i dagligdagen. Det kan være den voksne, som på forhånd har bestemt indhold og form og som derigennem ønsker, at formidle et bestemt indhold eller lære barnet bestemte færdigheder. Det kan være gennem voksenstøttet læring og forevisning, hvor det er barnets initiativ og handlinger, der danner udgangspunkt for dialog mellem barn og voksen og hvorigennem barnet tilegner sig ny læring. Eller det kan være børnenes egen læring, hvor barnet på egen initiativ skaber ny læring gennem spontane oplevelser i legen. I det daglige skaber vi gode læringsmuligheder ved at holde støjniveauet nede og dele børnene op (nogle ude, andre inde, på tur, i lejligheden). Når børnene er delt op i mindre grupper, giver det den voksne mulighed for at lære det enkelte barn godt at kende og det giver mulighed for at tage individuelle hensyn. Vi mener også at det er vigtigt med fysiske overskuelige og ordentlige rammer. Derfor tilstræber vi os på at lære og inddrage børnene i at passe på vores ting og rydde op efter sig hver gang de går i gang med noget nyt dette gøres også med hjælp fra forældrene i hente situationerne. De fysiske rammer med de små værelser og rum-opdeling på stuen, giver børnene mulighed for fordybelse og uforstyrret leg. Vi beskytter børn, som har gang i en god leg, ved at afskærme dem fra andre børn, så de ikke bliver forstyrret. Vi fortæller også børnene, at det er i orden at sige til og fra overfor hinanden, men at vi ikke tolererer mobning og drilleri. Vi er iagttagende overfor børnenes sociale samspil og støtter de børn, som har svært ved at skabe venskaber, til at komme med i fællesskabet, hvor de kan opleve anerkendelse fra andre. Dokumentation: Måder vi har valgt at synliggøre vores pædagogiske arbejde i forhold til årshjulet er: Dels i det daglige at orientere forældrene om hverdagen gennem den daglige dialog. I børnenes egne mapper samles flere forskellige ting, som omhandler børnenes oplevelser i børnehaven. Tegninger, billeder, små fortællinger mv. Når barnet stopper i børnehaven, får de mappen med hjem. På hjemmesiden: Tangloppen vil der være logs med billeder, nyheder, beskrivelser af arrangementer og meget mere. Faktisk vil stort set al information til forældre og dokumentation af det, der er foregået i børnehaven bliver lagt ind her.

7 7 Børn med særlige behov: I børnehaven Tangloppen er der tilknyttet en obs- og behandlingsgruppe. Denne gruppe er fuldt inkluderet med den øvrige børnegruppe. For at understøtte en positiv udvikling hos obs- og behandlingsgruppen samt andre børn med særlige behov, er det vigtigt at børnene oplever forudsigelighed og faste rammer i hverdagen. Forudsigeligheden betyder, at børnene får bedre mulighed for at kunne overskue deres hverdag. De børn, der har brug for yderligere struktur for at fastholde opmærksomheden, hjælper vi for eksempel ved at bruge piktogrammer, sociale historier, sætte tid på en aktivitet ved hjælp af timetimere, afgrænsning af legeområde mv. De børn, der er impulsive og reagerer på alle udefrakommende stimuli, støtter vi op omkring ved at lade dem indgå i små gruppesammenhæng. For at undgå for mange forstyrrelser er det vigtigt at børnene afskærmes og får ro til legen eller aktiviteten. Det får de ved at lege i de små rum, leg inde med få andre børn, på ture i smågrupper mv. Afskærmning kan for eksempel også være at spille på Ipad, leg med lego eller andet på personalestuen, hvor der er fred og ro. De børn, der er impulsive og udadreagerende har brug for voksne omkring sig til at støtte og guide dem i sociale relationer. Den voksne må ofte være forudseende og foregribe situationen, som vi på forhånd ved, at barnet har svært ved at styre og som oftest vil ende i konflikt. Som voksne har vi normer for omgangsform og tone. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det vi siger, og det vi gør. Vi er tydelige i ord og kropssprog, vi bruger korte og konkrete sætninger og viser tydeligt, hvor vores grænser er. Vi anerkender børnenes følelser i situationen og sætter ord på. Vi viser at vi kan rumme deres vrede og frustrationer ved at bibeholde egen ro og være der for dem. Dette skaber tillid og nærvær. Til børn med kommunikative udfordringer anvender vi forskellige redskaber, der tilpasses det enkelte barns behov og vanskeligheder. Vi arbejder eksempelvis med billedkommunikation på forskellige måder: mapper med legetøj så barnet kan vise den voksne, hvad det har lyst til at lege med, vi anvender piktogrammer (visualisering af rækkefølger af forskellige situationer, der kan være vanskeligt for barnet) samt PECS. Børn med sociale udfordringer tilgodeses i de overvejelser, der gøres i forhold til gruppesammensætninger når børnene skal på tur ud af huset, når der laves bordplaner og aktiviteter. Samtidig guides børnene af de voksne, når relationerne er svære i forhold til de andre børn. Her bruger vi ligeledes også piktogrammer, dette for at skabe forudsigelighed og en struktureret hverdag for de børn som har svært ved at finde ro i relationerne med de andre børn. Vi arbejder også med metoder som Social Story, som er en lille historie, der har barnet i fokus. Denne lille historie læses sammen i positivt samspil med barnet og beskriver det sociale i en svær situation og giver barnet nye handlemuligheder.

8 8 Evaluering: Evalueringsgrundlaget består i: Årshjulets kalender samt ugeplanerne, som personalet laver hver uge til intern brug. I forhold til de 6 læreplanstemaer er der udformet helt konkrete mål. Ud fra ovenstående, vil vi en gang om året på en pædagogisk dag, personalegruppen i fællesskab evaluere på målene i forhold til læreplanstemaerne samt generelt i forhold til udførelsen i praksis. Børne- og miljø vurdering: Til at vurdere og beskrive børnemiljøet, anvender vi 1) et refleksionsskema over hele børnegruppen og 2) et spørgeskema i henhold til de 4 6 årige. Skemaerne er udviklet af dcum dansk center for undervisningsmiljø. Vurdering vedlagt som bilag. Børne- og miljøvurderingerne lægges ind på hjemmesiden, og dermed synlig for alle.

9 9 Mål og handling ift. læreplanen: Personlig alsidig udvikling at styrke den følelsesmæssige udvikling, herunder selvværd og selvtillid. at kunne genkende og sætte ord på egne og andres følelser. at kunne drage omsorg for andre. at være en del af fællesskabet. at udvikle selvstændighed. at udvikle samarbejdsevne at tage ansvar for egen handling. I hverdagen arbejdes der med at skabe tryghed og nærvær og der gives så vidt det er muligt rum for, plads til og støtte omkring den personlige alsidige udvikling. Der holdes jævnligt Rundkreds, hvor der bliver arbejdet målrettet med emnet. Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med at styrke den alsidige udvikling, dog er projekterne: Mig og mine venner, herunder "Fri for mobberi" særligt rettet hertil. Sociale kompetencer at udvikle samarbejdsevne. at kunne håndtere små konflikter, bl.a. ved hjælp af dialog. at tage hensyn til, respektere og aflæse andre. at skabe venskaber og opretholde disse. I hverdagen støttes børnene så vidt det er muligt i at løse forskellige konflikter, til at finde ud af de sociale spilleregler og hvordan man er sammen med andre mennesker. Der bliver holdt nøje øje med, om alle har nogle relationer til andre børn og der bliver handlet, så alle får muligheden for at finde en god ven. Der bliver skærmet, så børnene ikke bliver forstyrret i en god leg, der gøres nogle overvejelser over, hvem der er med på hvilke tur og med hvem og Rundkredsen anvendes til at snakke med børnene om forskellige problemstillinger. Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med den sociale udvikling, dog er projekterne: Mig og mine venner, herunder "Fri for mobberi" og "Springlopperne" særligt rettet hertil.

10 10 Sproglig udvikling at understøtte det verbale sprog. at have opmærksomhed på kropssproget, opmærksomheden, ordforrådet og begreber. at udvikle nysgerrighed for skriftsproget. at skabe kendskab til tal. at eksperimentere med forskellige udtryksformer. at have fokus på alternative kommunikationsformer (visuelle støttesystemer). I hverdagen bliver der nogle gange læst højt for børnene i Rundkredsen, hvor der anvendes Big Books. Læsningen kan også foregå dialogisk. Der synges, leges forskellige sanglege og der tales om forskellige emner, eksempelvis lege hvor begreber indgår. Der tales også om, hvilken dag det er i dag, hvilken dato det er og hvilken årstid det er. Denne kalender hænger fremme så børnene kan se både tal og bogstaver. Vi bruger eksempelvis skriftsproget i forbindelse med Barnets bog (navne), Fødselsdagskalenderen, Springloppemappen, kalenderen, social stories mv. Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med at styrke den sproglige udvikling, dog er projekterne: Traditioner og Springlopperne særligt rettet hertil. Krop og bevægelse. at udvikle grov- og finmotorikken. at udvikle sanserne: smage, dufte, lytte, føle. at have fokus på kropsbevidsthed. Der er ture ud af huset til skov, strand eller andre steder. Disse ture støtter helt naturligt op omkring den motoriske udvikling. Legepladsen er ligeledes et godt og naturligt sted for børene at udfordre sig selv motorisk. Der er gynger, cykler, rutsjebane og meget mere. Sanglege og andre bevægelseslege i Rundkredsen, styrker ligeledes denne udvikling. Det er endvidere en fast tradition, at børnehaven holder en årlig motionsdag. Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med at styrke den motoriske udvikling, dog er projekterne: Natur og bevægelse særligt rettet hertil.

11 11 Natur og naturfænomener at udfordret i læren om og arbejdet med dyr, planter, mv. at få indblik i årstidernes gang. at få respekt for natur og dyr. at udforske, eksperimentere og blive nysgerrig. Der arbejdes med natur i hverdagen både i Rundkredsen, hvor der tales om vejr og årstider, men også på ture ud af huset og på legepladsen. Der er i det hele taget i Tangloppen en helt naturlig og nysgerrig tilgang til arbejdet med naturen. Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med natur og naturfænomener, dog er projekterne: Natur og bevægelse særligt rettet hertil. Kulturelle udtryksformer og værdier at udfordres i at skabe og eksperimentere via musik/sang, drama og værkstedsaktiviteter. at få kendskab til Ipads. at få indblik i dansk kultur og traditioner. I hverdagen inspireres børnene til gode lege af de voksne, i Rundkredsen og af hinanden. Der synges sange og leges sanglege. Der er mulighed for at klippe, klistre, tegne og male. Dagligt anvendes Ipads som pædagogisk redskab ift. fordybelse og læring. Der er i Tangloppen forskellige faste traditioner, som der snakkes om i Rundkredsen. Og vi lader fantasien få frit spil når vi hører fortællinger om bl.a. nissen. Der arbejdes ud fra forskellige projekter året igennem, hvor der målrettet arbejdes med kulturelle udtryksformer og værdier, dog er projektet: Traditioner og Fantasi særligt rettet hertil.