Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi?
|
|
|
- Emil Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi? Økonomisk Institut, Københavns Universitet 16. september 2016
2 Mig Adjunkt ved Økonomisk Institut = forsker og underviser Forskningsområde: Hvorfor er nogle lande rigere end andre? Fag, som jeg underviser i: "Økonomisk historie" "Fundamental determinants of economic outcomes" Dagens emne er underemne i begge fag.
3 Plan Hvordan påvirker religion økonomien? Religion vs religiøsitet Forskningen og dens problematikker Hvorfor er mennesker religiøse? Lidt historisk baggrund Forskningen og dens problematikker Afrunding
4 Plan Jeres output: Indblik i "religion og økonomi" som felt Indblik i hvordan en økonom arbejder - vores empiriske metode Indblik i hvordan min undervisning foregår
5 Religion har mange forskellige konsekvenser, som er relevante for en antropolog, sociolog og psykolog, men hvilken betydning har det for en økonom? =) Kun indenfor de sidste 15 år at økonomer for alvor har indset at religion muligvis betyder noget for økonomi (velstand, indkomst per indbygger, ulighed)...
6 Protestantisme og religiøsitet generelt Modellen For at kunne sige noget om generelle sammenhænge i verden er vi nødt til at sætte en model op, som ligner virkeligheden så meget som muligt uden at blive for kompliceret... Model: Hvorfor er nogle lande rigere end andre? Fordi hver person formår at producere mere indkomst Opfindelser, effektivitet og investeringer Kulturelle værdier, geografi, institutioner
7 Protestantisme og religiøsitet generelt Religions betydning for økonomi Religion påvirker forskellige økonomiske faktorer fordi Religion er et regelsæt; du må ikke opnå økonomisk profit, du må ikke opkræve rente, du skal opføre dig pænt, du skal arbejde hårdt osv. Disse regelsæt skaber en bestemt opførsel, som viser sig at påvirke økonomien Derfor er studiet af religion relevant for økonomer. Lad os så se på konsekvenserne af religion for økonomi...
8 Protestantisme og religiøsitet generelt Forskningen: Max Weber Nok den mest kendte, der sagde at religion > økonomi: ( ) Webers hypotese: Protestantismen > protestantisk etik (=sparsommelighed og værdsættelse for hårdt arbejde) > økonomisk fremgang.
9 Protestantisme og religiøsitet generelt Havde Max Weber ret? Havde Max Weber så ret i at lande med flere protestanter er rigere, fordi de havde en bedre arbejdsmoral? For at svare anvender vi empirisk analyse. Først skal vi finde mål for rigdom og protestanter i verdens lande % protestanter i et land er lige til at downloade Hvordan måler vi rigdom? Bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger. = Hvor meget den enkelte indbygger formår at producere. Oversætter Webers hypotese til noget vi kan teste: Hvis land A er protestantisk og land B er katolsk = land A s befolkning arbejder hårdere end land B s = land A bliver rigere.
10 Havde Max Weber ret? BNP per capita AUS CAN KWT ARE USA SGP JPN NLD CHE AUT LBY NZL SYC ISR BHR TWN BEL IRL DEU ITA FRA KOR GBR BRB BHS SWE SAU OMN CYP GAB ESP MUS BWA GNQ TTO ZAF GRC DZA TUN EGY MLT MEXPRT SVN DJI MAR MRT CUBCRI CZE SOM NER SEN COM GMB GNB ERI MLI GIN CPV VEN CHL URY ARG LCA TON STP BEN COL SLE CIVSDN BFA MOZ BRA TCD IRN TUR LBN RUS MYS AGO COG SWZ NAM ATG TGO LBR ZWE ETH CAF LSO GHA CMR GRD DOM SLV FSM PAN FJI ECU PERBLZ KIRPRY GTM BOLIRQ TKM KAZ THA JAM SUR BDI NGA COD MWI TZA MDG ZMB RWA KEN MHL UGA WSM VUT DMA SVK AZE YEM CHN MDV BTN SYR JOR ARM GEO LKA POL HND HRVNIC HTI EST AFG BGD NPL KHM UZB TJK KGZ LAO VNM MNG PAK IND PNG PHL HUN IDN GUY SLB VCT LTU LVA BIH MKD BGR BLRROU ALB UKR MDA BMU KNA FIN NOR % protestanter 2000 coef = , (robust) se = , t = 4.82 DNK ISL Teknisk note: Dette er korrelationen efter forskelle mellem kontinenter er fjernet (multipel regressionsanalyse). Derfor negative værdier. Øvelse: Gå ind på Socrative.com, login som Student oppe i højre hjørne, room: okhist: Bekræfter figuren Max Webers hypotese? True = Ja, False = Nej.
11 Protestantisme og religiøsitet generelt Ja og nej... Nok mest nej...
12 Protestantisme og religiøsitet generelt Religion vs religiøsitet Andre har undersøgt andre forskelle mellem protestanter og katolikker (fx Becker and Woessman: "Knocking on Heaven s Door") Det var lidt om typer af religion: protestantisme vs katolicisme, islam osv. Nu: Religiøsitet. Uagtet hvilken specifik religion man kommer fra, betyder det da noget hvor religiøs man er?
13 Protestantisme og religiøsitet generelt Religiøsitet generelt Religiøsitet = evnen til at skabe rigdom? Først: Hvordan måles graden af religiøsitet? World Values Survey: 7 runder af spørgeskemaer Verdensomspændende interviews af tilfældige personer om deres kulturelle værdier, herunder religiøsitet: Hvor ofte går du i kirke? Tror du på et efterliv? (65%) Tror du på Gud? (87%) Er du en religiøs person? (71%)
14 Protestantisme og religiøsitet generelt Hvordan påvirker religiøsitet økonomien? Forskningsresultaterne viser at... Religiøse personer... stoler mere på hinanden, på offentlige instanser, og på markedet er mere til at stole på (er mindre villige til at bryde loven, tage imod bestikkelse, snyde i skat, etc.) (Guiso, Sapienza og Zingales)
15 Protestantisme og religiøsitet generelt Hvordan påvirker religiøsitet økonomien? Andre anerkendte forskere har fundet at mere religiøse lande er mindre innovative:
16 Protestantisme og religiøsitet generelt Hvordan påvirker religiøsitet økonomien? Og at der er større kønsulighed i religiøse samfund...
17 Protestantisme og religiøsitet generelt Typer af religiøsitet Det betyder måske også noget hvilken type religiøsitet, vi taler om... Indflydelsesrigt studie af Robert Barro: Lande, hvor folk tror mere på Gud, et efterliv osv. oplever større økonomisk vækst Mens lande, hvor folk går oftere i kirke oplever lavere vækst
18 Protestantisme og religiøsitet generelt Opsummering Hvordan påvirker religion økonomien? Gevinster Historisk uddannelse Dyder som hårdt arbejde Tillid Lavere kriminalitet Udfordringer Kønsulighed Færre opfindelser Koster tid og penge
19 Protestantisme og religiøsitet generelt Oprindelsen af religion Religiøsitet altså har så stærke konsekvenser at det kan måles i hårde økonomiske tal, endda aggregeret helt op på landeniveau. Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre? Først: Hvornår blev religion opfundet? Øvelse: Socrative (room okhist): Hvor gammelt er det tidligste arkæologiske fund, der viser at mennesket opførte sig religiøst (gravkammer, tilbedelsessted osv)? A: ca år gammelt, B: ca år gammelt, C: ca år gammelt, D: ca år gammelt, E: ca. 500 år gammelt.
20 Ca år siden: Moderne menneskes oprindelse (homo sapiens). Ca år siden: Mennesket begynder at begrave hinanden. Ca år siden: Ca år siden: Venus gur Göbekli Tepe
21 Hvorfor opstod religion? Relativt store summer af penge, energi og tid blev/bliver brugt på religion. Så det er lidt af et paradox hvorfor mennesket overhovedet begyndte på den slags...
22 Hvorfor opstod religion? Nogle af de største teorier (fra sociologi, antropologi og psykologi): 1 Et forsøg på at kontrollere naturen 2 Religion er et bi-produkt af diverse af vore evner (evne til at tænke abstrakt, etc.) 3 Religion giver trøst 4 Religion giver forklaring 5 Religion som et signal på samarbejde 6 Religion som magtmiddel
23 Hvorfor opstod religion? Hvilken teori er så korrekt? Ikke helt ligetil at teste + nok en blanding. Lad os alligevel forsøge at teste teorien: religion giver trøst når en ulykke rammer... Test: Person A rammes af en ulykke = person A bliver mere religiøs end person B, der ikke rammes af en ulykke. Hvordan tester vi det?
24 Bliver folk i krise mere religiøse?
25 Bliver folk i krise mere religiøse? Vi skal derfor have fundet en ulykke, der ikke bliver påvirket af hverken religiøsitet eller andre ting, der kunne have noget med religiøsitet at gøre. = IDENTIFIKATION Jordskælv!
26 Bliver folk i krise mere religiøse? På tværs af samfund i hele verden finder jeg at religiøsitet stiger som konsekvens af jordskælv. Er der udeladt vigtige faktorer? Det kunne da skyldes andet en trøst? Og er der overhovedet en langsigtseffekt? Det bruger jeg 75 sider på at teste og bekræfte.
27 Bliver folk i krise mere religiøse? Det tyder altså på at folk, der rammes af jordskælv bliver mere religiøse. Også på længere sigt: børn af immigranter er mere religiøse hvis deres forældre kom fra et land med mange jordskælv. Bekræftelse af teorierne "religion som trøst" og/eller "religion som forklaring". Det betyder dog ikke en afvisning af de resterende teorier for oprindelsen af religion!
28 Afrunding Religion har fundet vejen ind i økonomers modeller, fordi vore værdier påvirker hvor effektivt vi arbejder og hvor meget vi opfinder og investerer, hvilket påvirker vor generelle velstand. Økonomer kan bidrage til feltet vha. vores økonometriske apparat (tal-bearbejdning): Korrelationer er ikke kausalitet. Test af generaliserbarhed.
Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden
Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden Jeanet Sinding Bentzen og Hans-Joachim Voth Københavns Universitet og Zurich Universitet Nationaløkonomisk Forening 2018
CPR Landenavn. ISO num3. CPR Myndighedskode. ISO alfa3. ISO alfa2
e og landekoder i. Der anvendes med enkelte undtagelser dansk oversættelse af 3166 short name lower case. Eksempelvis anvendes navnet USA fremfor Amerikas Forenede Stater. e på mere end 20 tegn er forkortet.
Oversigt over lande og landekoder
Oversigt over lande og landekoder Afghanistan 5404 AF AFG 004 Afrika 5299 XX XXX 999 Albanien 5122 AL ALB 008 Algeriet 5202 DZ DZA 012 Andorra 5124 AD AND 020 Angola 5204 AO AGO 024 Antigua og Barbuda
Oversigt over lande og landekoder
Oversigt over lande og landekoder Afghanistan 5404 AF AFG 004 Afrika 5299 XX XXX 999 Albanien 5122 AL ALB 008 Algeriet 5202 DZ DZA 012 Andorra 5124 AN AND 020 Angola 5204 AO AGO 024 Antigua og Barbuda
Reported measles cases and incidence rates by WHO Member States 2013, 2014 as of 20 January 2015
Number of by confirmation rate AFR Algeria DZA 49 0 0.00 0.13 0 0.00 0.22 AFR Angola AGO 12300 12035 546 11173 316 59.31 1.31 6558 30.54 1.20 AFR Benin BEN 899 762 418 285 59 7.84 1.41 757 7.33 2.24 AFR
FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE
FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE Revised 22 August 2018 - time Finals 36 th FIG RHYTHMIC GYMNASTICS WORLD CHAMPIONSHIPS SOFIA (BUL) 10 16 SEPTEMBER 2018 QUALIFICATIONS Gymnasts Drawing of Lots
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Health survey overgang til output approach
Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.
VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk
Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
DANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Offentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5
DEN GENERELLE SOLOWMODEL (SOLOW-MODELLEN) Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24 september 2004 Chapter 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 20, 2004 Tilbage til lukket økonomi Basal Solowmodel: Ingen
24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Den danske model og den mentale globalisering
Den danske model og den mentale globalisering Bestyrelseskonference for højskolernes bestyrelsesmedlemmer Brandbjerg Højskole, 5. februar 2011 Martin Marcussen Professor mso Københavns Universitet Dronningens
Økonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd
De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer
4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Erhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 4 på pressemøde den 17. december 2013 Produktivitet, gns.
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre
7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien
Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien Indtægterne fra tobaksafgifterne har udgjort en faldende andel af BNP de senere år. Det afspejler blandt andet, at der gennem
Stigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed
Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012
Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Økonomisk analyse Produktivitet og velstand
Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...
Hvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion
Hvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion Digitalt Vækstpanels vision og målsætninger Indsatser Digitale kompetencer til alle Attraktivt digitalt vækstmiljø
DANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt DANMARK I VÆKST Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september
Velstand og produktivitet Maj 2017
Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,
Langtidsledighed og initiativer
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Den danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Færre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Små og mellemstore virksomheders
Iværksætteres kapitaludfordringer og kapitalmuligheder: Små og mellemstore virksomheders adgang til kapital 9. december 2009 - Herning Ved Morten Larsen Økonomi- og Erhvervsministeriet Disposition Hvilke
Visioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008
Visioner og målsætninger for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik Oplæg i Væksthus Midtjylland Den 9. oktober 2008 Visioner og målsætninger Visioner Danmark skal være et førende vækst-, viden-
Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Udviklingen i indkomstforskelle
PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18
Få kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
XX. En mere heterogen befolkning
XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i
Danmark er mester i at få folk i job
Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.
Er vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut
Er vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut Outline Danmarks digitale position Industry 4.0 implementering i danske SMV er Vi Kommissorium
Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Selskabsskat i Danmark
Selskabsskat i Danmark I løbet af de seneste år er selskabsskattesatsen i Danmark blevet mere end halveret fra 5 pct. i 1989 til 22 pct. i dag. Parallelt med satsnedsættelserne er selskabsskattebasen blevet
2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017
d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International
Digitalisering en strategisk rejse. Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen
Digitalisering en strategisk rejse Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen Emner : 1. Digitaliseringen i dansk erhvervsliv 2. Erhvervsstyrelsens egen digitale rejse 3. Hvad gør vi for at understøtte
KONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD
VELFUNGERENDE MARKEDER 24 218 KONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD Offentlige udbud modtager i snit 3,6 tilbud. Der er dog en betydelig andel af udbuddene, der har modtaget ét eller to tilbud. Få tilbud kan
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
færre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
4 Energi og klima. Figur 4.2 Udviklingen i gasprisen på forskellige markeder,
Energi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet. Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sig ændringer i energipriserne har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne, ligesom niveauet af
I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:
BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en
6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Oversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Erfaringer fra Danmarks Produktivitetskommission
Erfaringer fra Danmarks Produktivitetskommission Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på åbent seminar om Perspektiver på produktivitetsutviklingen arrangeret af
Stor andel af danskerne er i job
I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.
Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor. Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016
Effektivisering og udgiftsstyring i den offentlige sektor Afdelingschef Stig Henneberg, april 2016 1 Rammevilkår for udgiftspolitikken Kun plads til begrænset udgiftsvækst i de kommende år Demografisk
Energi og klima 4. Figur 4.1 Oliepris relativt til løn- og prisudvikling,
3. 4 Energi og klima Energi er vigtig for næsten al økonomisk aktivitet. Dansk økonomis evne til fleksibelt at tilpasse sig ændringer i energipriserne har derfor betydning for vækst og konkurrenceevne,