Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder"

Victoria Lauritzen
7 år siden
Visninger:

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION I EN KORT VERSION PIXI EN Denne pixi udgave af de to første efteruddannelsesdage bruges af de deltagere, der har gennemført efteruddannelsen Bedre Integration med det formål at videreformidle viden fra efteruddannelsen til kollegaer, ledere mv. Man bruger de slides, man vurderer er relevante til en given præsentation og sletter dem man ikke finder relevante. Der er råd og vejledning i noterne. EFTERUDDANNELSESTEMAERNE : Nyankomne og Tværfaglige samarbejdsmetoder Disse temaer har været fælles for alle og er grundlæggende integrationsviden 1

2 Kommunens flygtninge i tal Region og kommune En asylansøgers vej igennem systemet FN- kvoteflygtninge* (midlertidigt suspenderet) Spontan asylansøgere Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? Asylansøgere Opholdstilladels er

3 Integrationslovens 1 Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund. Den omvendte verden Danmark rammes af en katastrofe De kommer fra slum. Børnene går i deres egne skoler, og De taler deres eget sprog, og Deres børn opdrages som dem selv, og De går i deres egne kirker. Hvad vort land har gjort for dem, kan de aldrig betale tilbage. Hvis de ikke vil integrere sig inden for 5 år, skal de sendes tilbage til det land, de kommer fra. Den 4. juli 1918 Tale af Guvernør William Harding om de danske indvandrere i USA. (Grøndahl & Skafte 2003) 3

4 En sammenhængende og effektiv modtagelse Plan for modtagelsen En god overdragelse Inddragelse af frivillige Effektiv anvendelse af tolke Hurtigt kompetenceafklaring Tværfagligt samarbejde Tidlig screening Særligt udsatte nyankomne Traumer Andre diagnoser og følgevirkninger Mindre årige 4

5 Modtagelsen af sårbare flygtninge Det vurderes af mellem 30 og 45% af flygtninge i Danmark lider af traumer (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Arbejdet med de traumatiserede flygtninge er stadig en udfordring for kommunerne: 74% : utilstrækkelig kommunal screening 72% : helt eller overvejende uenig i at kommunens indsats for målgruppen er helhedsorienteret og koordineret (Traumeundersøgelsen af LG-Insight 2013) Fra 1. juli 2013 skal alle nyankomne flygtninge og deres familier børn og voksen sundhedsscreenes i kommunen i løbet af de første 3 måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen og den skal indeholde både en udrednings- og en handleplan Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Flugthistorie Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient PTSD påvirkning af hjernen 5

6 Post Traumatic Stress Disorder PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske 6

7 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af at fremtidsmulighederne PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter 7

8 Hjemmesider Tværfaglige samarbejds metoder Rammer for det tværfaglige samarbejde Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage i det tværfaglige samarbejde Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige integrationsarbejde Formalisering af det tværfaglige samarbejde gode samarbejdsformer Værktøjer og metoder Forstå dine samarbejdspartnere Aktører har forskellige fagsprog. Lovgivning og forskellige faglige tilgange giver forskellige fagudtryk og kodesprog. Aktører kan også have forskellige fokus eller perspektiver og mål for indsatsen. Hvilke aktørers hensyn skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge i et tværfagligt samarbejde? 8

9 Vilkår for det tværfaglige samarbejde Aktører har forskellige værktøjer og metoder som f.eks. er bestemt af lovgivning. Det kan være handleplaner, jobplaner o.l. Aktører har desuden forskellige IT-/journaliseringssystemer, hvor ikke alle har adgang til. Aktører er oftest fysisk og organisatorisk forankrede forskellige steder og med forskellige referencer Oftest ved ikke alle aktører, hvilke samarbejdspartnere der kan være involveret i et sagsforløb. Ressourcer og travlhed Civilsamfundet Handicap/- socialpsykiatri Ydelseskontoret Jobcentret Aktører Hvert familiemedlem Sprogskole Skoler, børnehave r mv. Børne og unge- afdelin- gen Praktiserende læge 9

10 Vigtige principper - Kendskab og fordomsfrie holdninger til hinanden - Systematik og rettidighed (ordenssans og styr på sagerne ) - Overhold dine mødeaftaler - Kontinuitet i sagsbehandlingen (undgå for mange sagsbehandlerskift) - Vær tydelig i din kommunikation f.eks. hvornår du har beslutningskompetence eller hvornår du skal søge godkendelse hos leder el.lign. - Vær tydelig i forhold til, om jeres tværfaglige møder er et beslutningsrum eller er et fagligt reflekterende rum Den gode formidler af det tværfaglige samarbejde - Husk kun at invitere samarbejdspartnere til møder i sager, hvor I er enige om behovet for fysisk at mødes - Brug møderne effektivt forberedelse af mødet, mødeledelse og opsamling i form af skriftligt referat el.lign. - Den gode mødeleder skaber en tværfaglig dialog, hvor alle inddrages og udviser respekt for hinandens interesser, roller og ansvar - Videresend informationer i passende omfang pas på med at overformidle KENDSKAB TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE MULIGHEDER I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE 10

11 Nye reformer krav om tværfaglighed og helhed. Reformer sætter fokus på tværfaglighed og koordinering: Fleks- og førtidspensionsreform, 1. januar 2013 Integrationslov, 1. juli 2013 Kontanthjælpsreform, 1. januar 2014 Elementer i ny lovgivning: Rehabiliterende metoder (hele livssituation, familieorienteret) Helhedsplaner (indsatsplan, integrationsplan) Koordinerende sagsbehandlere Integrationsplan Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes en helheds- og familieorienteret integrationsplan. Familiens evt. børn indgår i forældrenes integrationsplan. Skal også tilbydes nyankomne uledsagede mindreårige flygtninge. Formålet med integrationsplanen er, at mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes ud fra et helhedsorienteret syn på udlændingen og dennes familie. Integrationsplanen skal indeholde følgende elementer: En udredningsdel En indsatsdel Integrationsplanen - Udredningsdelen Uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold For voksne vil det være de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært være hidtidig skolegang Sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer F.eks. oplysninger om særlige behov, som kan have betydning for, hvilken bolig der skal anvises. Børns trivsel og evt. behov for støtte. Resultatet af en evt. helbredsmæssig vurdering Integrationsplanen kan tage højde for den enkelte udlænding eller dennes børns behandling og deltagelse i sundhedsmæssige aktiviteter. 11

12 Integrationsplanen - Indsatsdelen Beskriver de mål og indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold til den enkelte og dennes evt. familie. Fastsatte mål og indsatser i forhold til tilegnelse af dansk og beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Oplysninger om skole- og uddannelsesmål for børn og voksne, behov for social støtte efter serviceloven eller en behandlingsindsats efter sundhedsloven. Mål og indsatser som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab. Koordineringsansvarlig forvaltning Der skal udpeges en forvaltning, der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen. Formålet er at styrke koordineringen af integrationsindsatsen - f.eks. at gøre det muligt for jobcenter, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. at danne sig et overblik og koordinere indsatser for den enkelte og dennes evt. familie. Den koordineringsansvarlige forvaltning udpeges af den enkelte kommune. Den koordineringsansvarlige forvaltning kan løbende ændres alt efter, hvilke behov den enkelte udlændinge har på et givent tidspunkt. Opfølgning på integrationsplanen Varetages af den koordineringsansvarlige forvaltning. Hyppigheden for opfølgningen fastsættes i den enkelte sag ud fra en dialog med borgeren. Opstår der væsentlige ændringer, skal der følges op på dette tidspunkt f.eks. ved væsentlige ændringer i familiens forhold, som et familiemedlem selv gør opmærk-som på, eller ved henvendelse fra en anden forvaltning. Ligeledes er der behov for opfølgning ved resultat af en helbredsmæssig vurdering. 12

13 Integrationsplanen og integrationskontrakten: Sammenhæng Integrationsplanen supplerer kontraktens beskæftigelsesrettede fokus med: Indsatser som rummer den samlede families behov Indsatser der bidrager til de nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse. En koordineringsansvarlig forvaltning sikrer den fornødne koordination, så der bliver sammenhæng og overblik over indsatser for udlændingen og de involverede forvaltninger. Tak for i dag 13

Relaterede dokumenter

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl