Degnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning

Transkript

1 Dato 29. juni 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/7 Medd. klager, at VD ikke kan tage still. til klagen pga. ingen fv-afgør. I af 15. maj 2016 har du på vegne af en række beboere klaget over Aalborg Kommunes e- mail af 19. april 2016 om orientering af eksisterende status for den private fællesvej, Degnevænget. Du skriver til støtte for klagen bl.a., at: Degnevænget ikke er blevet udmatrikuleret fra skolens areal, hvorfor der ikke er en klar afgrænsning af vej og skoleareal ingen af ejerne af de tilstødende matrikler har været bekendt med en vedligeholdelsespligt til vejen kommunen selv henviser til manglende dokumentation for vejens juridiske status hovedparten af de berørte grundejere ikke har adgang til Degnevænget, men alene til andre veje Degnevænget er den eneste private fællesvej i et område med mange offentlige veje beboerne aldrig har involveret i udlægget af vejen trafikken på vejen primært stammer fra skolen, særligt de sidste 200 meter skolen selv skilter med Privat område. I af 10. juni 2016 har vi redegjort for vores forståelse af sagen og i den forbindelse oplyst, at vi agter at afvise klagen, da kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse i sagen. I af 22. juni 2016 har du indsendt en række bemærkninger. Vi har noteret os disse bemærkninger og træffer på den baggrund følgende afgørelse: Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, da kommunens af 19. april 2016 ikke er en afgørelse, men alene en ren konstatering af vejens retlige status. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Baggrund Private fællesveje i byer og bymæssige områder bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens 1 afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Aalborg Kommune er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen, jf. privatvejslovens 1, stk. 2. Degnevænget er en lille nord-syd-gående sidevej til Søndermarken og betjener dels Vadum Skole, dels en række villaejendomme, der har facade og adgang ud mod vejen. Vejen ender blindt mod syd i form af en sti ved Bøgevænget. Langs en større del af vejen på venstre side af denne er der etableret en række p-pladser. Disse er placeret uden for vejarealet for den private fællesvej, dvs. på rent privat vejareal. P-pladserne benyttes til ærinde på skolen. Kommunen har i brev af 23. september 2015 varslet afholdelse af vejsyn på Degnevænget den 26. oktober Efterfølgende er der opstået diskussion mellem de indkaldte grundejere og kommunen om status for vejen, idet en række grundejere ikke finder, at der er tale om en privat fællesvej, og at de i så fald ikke har vedligeholdelsespligt til denne. Kommunen har i den forbindelse i brev af 13. november 2015 orienteret grundejerne om de mange spørgsmål, herunder om vejens status. I brev af 7. marts 2016 har kommunen meddelt grundejerne, at den har sat vejsynet i stå og ikke foretager yderligere i sagen om vedligeholdelse af vejen, da den har fundet, at vejen er i en god og forsvarlig stand. Samtidig har kommunen fastslået, at vejen er en privat fællesvej. Efter en yderligere korrespondance mellem grundejerne og kommunen omkring status for vejen har kommunen i af 19. april 2016 meddelt, at den fortsat finder, at vejen er en privat fællesvej. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan alene tage stilling til lovligheden af kommuners endelige, forvaltningsretlige afgørelser (retlige spørgsmål). Dette fremgår af vejlovens 2 132, stk. 1, og privatvejslovens 87, stk. 2. I den forbindelse kan vi alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder reglerne i forvaltningsloven 3 samt forvaltningsretlige principper 4, men ikke til kommunens skøn (vurderinger), eller til god forvaltningsskik, ligesom vi heller ikke kan tage stilling til privatretlige forhold. 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr af 29. december Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Vi kan dog ikke tage stilling til spørgsmålet om god forvaltningsskik. 2

3 Vi kan dermed ikke tage stilling til forhold eller spørgsmål, som kommunen ikke har truffet en forvaltningsretlig afgørelse om. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder om en vej er en privat fællesvej, og hvem der i bekræftende fald har vejret til denne. Dette er spørgsmål, der hører under domstolene. Men vi kan tage stilling til, om en kommune har tilstrækkeligt grundlag for at administrere en vej som en privat fællesvej. Privatvejslovens regler om vedligeholdelse Det er grundejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens 44, 1. pkt. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 1, 1. pkt. Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal istandsættes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 2. Der er ikke indeholdt regler i 44, om at ejerne af tilgrænsende ejendomme skal have information fra kommunens side om, hvem der må anses at have vejret til vejen. Dette er et privatretligt spørgsmål. Det er derimod grundejerne selv, der overfor kommunen må dokumentere, at de ikke har vejret til vejen og derfor ikke skal vedligeholde denne, jf. 44, 2. pkt. Kommunen har i den forbindelse i sit brev af 7. marts 2016 oplyst, hvordan grundejerne kan dokumentere dette 5. Vejlovgivningens definition af offentlige veje og private fællesveje samt vejret Offentlige veje Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens 3, nr. 2, 1. pkt. Kommunen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunen kan optage private fællesveje som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens 15. Ifølge vejlovens 17, stk. 1, skal kommunen føre en fortegnelse over dens offentlige veje. I henhold til 1 i vejbestyrelsesloven 6, som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972, forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i lovens 17, stk. 1, omhand- 5 Jf. brevets side

4 lede vejregister. Det var således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige. Det er således efter loven en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 15. Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles af matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på et matrikelkort noteres med et litranummer (et bogstav). Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat vej. Private fællesveje En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal til sin ejendom. Ejendommen må således ikke have samme ejer. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. Udlæg af private fællesveje, dvs. reservationen af et bestemt areal på en ejendom som fremtidigt færdselsareal for en anden ejendom, har siden 1. januar 1973 skullet godkendes af kommunen, jf. privatlovens 27, stk. 1, for private fællesveje i byer og bymæssige områder. Privatvejsloven indeholder ikke krav om, at et udlæg af en privat fællesvej skal tinglyses eller være optaget på et matrikelkort. Men det kan i mange tilfælde være et sagligt krav, at disse ordensmæssige foranstaltninger skal være opfyldt i forbindelse med godkendelse af et udlæg. Kommunen, der er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen 7, skal ifølge privatvejslovens 25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område. Kommunens fortegnelse er dog ikke det endelige bevis for en vejs retlige status som privat fællesvej. Definition på vejret og vejberettiget Den ret, som ejeren af en ejendom har til at benytte en vej over en anden ejendom, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 5 og 6. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel (adgang) til vejen. 6 Lov nr. 95 af 29. marts Jf. privatvejslovens 1, stk. 2. 4

5 En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen, f.eks. ved udlæg efter privatvejslovens 26, stk. 2, eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Vores vurdering Som nævnt ovenfor kan Vejdirektoratet alene tage stilling til afgørelser. Afgørelser er i den forstand at forstå som retsakter (forvaltningsakter), dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde 8. Eksempelvis vil en kommunes beslutning om at optage en privat fællesvej som offentlig (eller omvendt) være en afgørelse, jf. vejlovens 15. Er der derimod tale om en korrespondance mellem kommunen og en borger omkring fastlæggelse af den nuværende status for en vej (offentlig eller privat fællesvej), vil der i dette tilfælde ikke være tale om en afgørelse, men derimod en ren konstatering fra kommunens side. Og derfor skal kommunens svar heller ikke være ledsaget af en klagevejledning. Vi mener ud fra sagens oplysninger ikke, at der er grundlag for at kritisere, at kommunen for uberettiget at have administreret og fortsat administrerer Degnevænget som privat fællesvej. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det af Aalborg Kommunes vejregister af november 1980 fremgår, at Degnevænget (mellem Søndermarken og Bøgevænget) er en privat fællesvej, og at der er sket udlæg i december 1957, august 1965, januar 1967 og december Der er ikke dokumentation for, at vejen efterfølgende er blevet opklassificeret som offentlig vej, jf. den daværende vejlovs 9 23 og den nuværende vejlovs 15, og vejen er i dag registreret som en privat fællesvej i Aalborg Kommunes centrale vej- og stiregister (CVF). Vi har i den forbindelse noteret os, at kommunen med orienteringen af 19. april 2016 eller tidligere ikke har truffet afgørelse om at opklassificere vejen som offentlig vej, jf. vejlovens 15, eller i øvrigt administrerer den i dag som en sådan. 8 Jf. bemærkningerne i Karnovs Lovsamling til forvaltningslovens 2, stk Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni

6 Det forhold, at Degnevænget ikke ligger på egen matrikel, men på skolens matrikel matr. nr. 1d ændrer ikke på dette. Privatvejsloven indeholder i den forbindelse ingen regler om, hvordan en privat fællesvej skal ligge rent matrikulært for at være en privat fællesvej. En sådan vej kan således ligge på egen matrikel eller på flere andre matrikler. Det afgørende er, om vejen opfylder betingelsen i privatvejslovens 10, nr. 3, dvs. at den ikke er en offentlig vej, og at den tjener som adgangsvej for anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Ejendommene må ikke være i samme eje. De øvrige forhold, som du tillægger vægt i dit brev af 15. maj 2016, taler heller ikke for, at Degnevænget i dag har status af offentlig vej, herunder adgangsforhold, manglende viden om vedligeholdelsespligt, skiltning mv., jf. ovenfor. Omkring det sidstnævnte forhold skiltningen må vi forstå, at denne netop er placeret på skolens private ejendom, dvs. på den del af vejen, der er rent privat vejareal. Konklusion Vi kan ikke tage stilling til din klage, da kommunens af 19. april 2016 ikke er en afgørelse, men alene en ren konstatering af vejens retlige status. Privatretlige spørgsmål Som nævnt ovenfor omkring vores kompetence kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, ex. vejret. Spørgsmål herom må derfor indbringes for domstolene. Det gælder også spørgsmålet om, hvorvidt en vej grundlæggende er en privat fællesvej. God forvaltningsskik Som nævnt ovenfor kan vi ikke tage stilling til spørgsmålet om god forvaltningsskik, dvs. hvor lang tid kommunens forvaltning bør bruge på en sag, om kommunen har besvaret henvendelser fra borgerne, har været informativ, optrådt høfligt mv. Dette er spørgsmål, som kan indbringes for Folketingets Ombudsmand, hvis du mener, at kommunen har tilsidesat god forvaltningsskik i forbindelse med sagen om vejsyn og meddelelse af status for vejen. Vi foretager os ikke mere i sagen. 6

7 7