Borgeren og familien i centrum

Transkript

1 Maj 2016 Frikommuneforsøg Ansøgning om at blive frikommunenetværk Tema: Borgeren og familien i centrum Sammenhængende indsats for komplekse borgere/familier på tværs af sektorer Ansøgning fra: Faxe Kommune, Holbæk Kommune, Næstved Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for valg af tema...3 Oplevede barriere Hvordan vil de tre kommuner arbejde med samordningen af ydelser? Forventede effekter De tre kommuners overvejelser i forhold til frikommuneforsøg...5 Faxe Kommune...5 Baggrund...5 Specifikke projekter....6 Kommunens motivation...6 Holbæk Kommune...7 Baggrund...7 Kommunens motivation...8 Specifikke projekter...8 Næstved Kommune...9 Baggrund og hidtidige erfaringer...9 Kommunens motivation...10 Specifikke projekter Samarbejde i frikommunenetværket...11 Den politiske forankring...11 Tværkommunal styregruppe for frikommunenetværket Netværksgrupper...11 Sekretariatsfunktion for frikommunenetværket. (Koordinatorerne)...11 Erfaringsudveksling i netværket...11 Samarbejde med andre frikommunenetværk Evaluering af frikommuneforsøget...12 Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 2

3 1. Indledning Social- og Indenrigsministeriet inviterede d. 15. januar 2016 kommunerne til at deltage i frikommuneforsøg På den baggrund har kommunerne Faxe Kommune, Holbæk Kommune og Næstved Kommune etableret et netværk, som med denne ansøgning søger om at blive frikommunenetværk. Netværket søger om at blive frikommunenetværk under temaet Borgeren og familien i centrum - sammenhængende indsats for komplekse familier/borgere på tværs af sektorer. 2. Baggrund for valg af tema For alle tre kommuner bygger det valgte tema ovenpå erfaringer med samordne indsatsen omkring den komplekse borger/familien. Derfor er frikommuneforsøget en kærkommen lejlighed til at sætte yderligere fokus på at skabe en sammenhængende indsats for de komplekse borgere/familier. De tre kommuner er overbeviste om, at vi ved at sætte borgeren/familien i centrum og samordne indsatsen i forhold til borgeren/familien kan skabe større effekt af de ydelser og de indsatser, som borgeren/familien modtager. Og der er behov for at samordne indsatsen overfor de komplekse borgere/familier. Kortlægningsundersøgelser viser, at de komplekse borgere/familier samtidigt kan modtage mange ydelser fra kommunen. Ydelserne gives blandt andet på med hjemmel i Serviceloven, Lov om aktiv Beskæftigelse, bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det er ydelser, som fra de fødes i lovgivningen i departementer til de udmøntes i indsatser overfor borgerne/familierne i den kommunale organisation ofte forløber parallelt. De tre kommuner ønsker at arbejde med dette tema for at sikre, at der sker en samordning af indsats i forhold til den komplekse borger/familie. Indsatserne skal tilrettelægges med udgangspunkt i den komplekse borgers/families behov frem for eksempelvis proceskrav i lovgivningen eller kommunal organisering. Oplevede barriere De tre kommuners overvejelser og hidtidige erfaringer med at samordne ydelser viser: At en række barriere opstår som følge af kommunens organisering. At der i forskellige sektorlovgivninger findes specifikke krav til eksempelvis planer. Det betyder, at der i sager med familier/komplekse borgere vil skulle udfærdiges flere planer i stedet for en samlet plan. o På Børne- og Ungeområdet skal der jf. SEL 14o udfærdiges en handleplan, som kan suppleres med en børnefaglig undersøgelse (SEL 50). o Unge skal ved udgangen af 9. klasse have en uddannelsesplan. UU s vejledningsarbejde tager udgangspunkt i denne lov jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 3

4 o På beskæftigelsesområdet skal der jf. LAB 27 udfærdiges Min Plan, som beskriver, hvordan borgeren opnår varig beskæftigelse. På det specialiserede voksenområde skal der jf. SEL 141 udfærdiges en handleplan. Udarbejdelse af flere planer for den komplekse borger/familie betyder risiko for tab af overblik i forhold til borgeren/familien samt potentielt et merforbrug af ressourcer. Vi forventer, at vi, når vi påbegynder den konkrete udvikling af samordningsforsøgene, støder på flere krav i sektorlovgivningerne, som vil være barriere for samordningen. Som udgangspunkt forventes frikommuneforsøget at vedrøre sektorlovgivningerne på arbejdsmarkedsområdet, socialområdet, børne- og ungeområdet og dele af undervisningsområdet. Hvis vi i formuleringen af konkrete forsøgsarbejder støder på andre lovgivninger, som er barrierer for at samordne indsatsen i forhold til familien/den komplekse borger, vil denne lovgivning også blive inddraget. 3. Hvordan vil de tre kommuner arbejde med samordningen af ydelser? I frikommunenetværket vil vi udnytte, at vi er tre kommuner, som allerede har gjort os erfaringer med at arbejde på tværs af sektorer. Det betyder, at de tre kommuner tager forskellige erfaringer med til det fælles bord. Vi vil i frikommunenetværket både arbejde med fælles forsøg og med forsøg, som hver enkelte kommune udvikler. Som det fremgår af afsnit 5, så vil én samlet plan pr. familie eller den komplekse borger være et fælles konkret frikommuneforsøg for de tre kommuner. På nuværende tidspunkt er der herudover følgende tanker om forsøg i de tre kommuner, som understøtter samordningstanken: Holbæk Kommune vil arbejde på at få formuleret en fælles plan for hele familien, herunder afsøge muligheden for at få denne understøttet digitalt. Faxe Kommune vil lave forsøg med én koordinerende sagsbehandler pr. familie Næstved Kommune vil via datagrundlag systematisk udpege flere mindre målgrupper, hvor indsatserne skal samordnes mhp. vurdering af effekt af indsats i forhold til omkostninger. Da målgrupperne for samordningen er den samme komplekse borgere og familier, er det ambitionen at sammenligne de konkrete forsøgs resultater og effekt med henblik på at kunne vurdere eventuelle effekter af forskellige understøttende tiltag eksempelvis den koordinerende sagsbehandler. 4. Forventede effekter De tre kommuner har en forventning om, at en samordnet indsats overfor de komplekse borgere/familier vil effektivisere indsatserne mere til gavn for borgerne/familierne. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 4

5 Det vil vi gerne kunne dokumentere. Det betyder, at vi som det første vil fastlægge indikatorer for, hvordan vi vil måle, at indsatserne bliver mere effektive. Det kan være indikatorer som ydelsernes varighed, tilbagevenden til arbejdsmarkedet mm. samt de omkostninger, der er forbundet med ydelserne. Herudover forventer vi, at frikommuneforsøget vil give os viden om, hvordan samordningsprocesserne ledes og organiseres. Denne viden søges opnået ved, at frikommunenetværket har opmærksomheden rettet mod ledelse og organisering af samordningsprocesserne. 5. De tre kommuners overvejelser i forhold til frikommuneforsøg I afsnittene herunder begrunder hver kommune sit ønske om at involvere sig i frikommunenetværket. Faxe Kommune Baggrund Faxe Kommune arbejder på at skabe rammer for helhedstænkning med udgangspunkt i udsatte familier, som ofte har mange forskellige og i nogle tilfælde konfliktende kontakter til kommunen. Erfaringer fra lignende projekter viser, at det giver pote at fokusere på familien og dens ressourcer med udgangspunkt i en samlet plan fremfor hver enkelt familiemedlems kontakt med kommunen. Det giver for eksempel jobcentret et bedre grundlag for at vurdere, hvordan jobrettede indsatser skal tilpasses andre indsatser over for familien. Ønsket om en samlet koordineret indsatsplan for familien udfordres imidlertid af en række lovpligtige sektorhandleplaner og proceskrav som også kræver tid og ressourcer: For børn og unge Servicelovens 50-undersøgelser og 140-handleplaner. VUM/handleplan på voksen-området 141. Frikommuneforsøget vil i tilfælde hvor det er relevant ud fra hensynet til en helhedsorienteret samlet indsats, afsøge mulighederne for at fritage målgruppen proces- og aktivitetskrav under LAB loven. Det handler om følgende paragraffer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: o 16a forsikrede ledige 2.1, stk. 1 og stk. 2 o 17 stk. 1 kontanthjælp 2.2. og 2.3 o 18 stk. 1 revalidender 2.4, 18 stk. 4 aktivitetsparate som modtager uddannelseshjælp og integrationsydelse o 19 for stk. 2.1 forsikrede samt og 2.3 kontanthjælp stk. 1 og 2 20a stk. 1 og og 2.13 o 20B stk. 1 og 2 (barsel) o 92 stk. 1 første tilbud og stk. 2 andet tilbud o 96 og 96abc o tilbud dagpengemodtagere o 75V tilbud Arbejdsmarkedsydelse o 75Z tilbud kontantydelse Sygedagpengelovens 12 stk. 3 og 13B stk For sygedagpengeområdet ønskes der frihed til at opfølgning sker i forhold til sagsbehandlers vurdering, dog således at der aldrig går mere end 8 uger mellem hver opfølgning. Opfølgningen skal Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 5

6 være fagligt velbegrundet i forhold til den opfølgningstermin som er valgt og kan løbende ændres. Sygedagpengelovens 11a og 11b. Der ønskes frihed til at vurdere hvorvidt der er behov for en lægeerklæring fra praktiserende læge inden første samtale inden 8 uger, oftest er relevante lægelige oplysninger dokumenteret i andre former. Det er en dyr løsning som ikke giver tilsvarende gevinst i forhold til hvorvidt sagen er oplyst. Specifikke projekter. En samlet koordineret indsatsplan for familien/borgeren Frikommuneforsøget vil derfor for en udvalgt målgruppe fjerne kravet om disse handleplaner/undersøgelser/lovpligtige arbejdsgange og lade disse erstatte af en sektor- og lovgivningsmæssig uafhængig koordineret indsatsplan, der har fokus på sammenhængende mål og handlinger. Indsatsen vil basere sig på familiens ressourcer. Der vil være en koordinerende sagsbehandler tilknyttet hver sag, og det er den koordinerende sagsbehandlers opgave gennem tæt kontakt til familien at mobilisere dens ressourcer og få familien til at forpligte sig på nogle fælles mål. De udsatte familier har typisk gennem flere år opbygget en kritisk holdning til systemet og har ikke oplevet kommunen som en medspiller. Foreløbige forsøg fra andre kommuner viser, at det betaler sig med en mere håndholdt og koordineret indsats over for familierne. Det koster måske lidt mere på kort sigt, men på langt sigt tjener pengene sig hjem. Med andre ord handler det om at sætte borgeren før systemet, også i arbejdet med de udsatte familier. Kommunens motivation Faxe kommune har i 2015 arbejdet med at implementere samarbejdsmodellen fra efterværnsprojektet Godt Videre for tidligere anbragte børn og forsætter i Arbejdet med implementeringen af en samlet koordineret indsatsplan for familierne vil bygge videre på erfaringerne fra dette projekt. Herunder også oplevelsen af at der kan være gråzoneområder i forhold til skellet mellem LAB og serviceloven. Et eksempel er tildeling af mentorsøtte til betaling af regninger osv. Her kan der argumenteres for at denne type mentorstøtte kan falde ind under både LAB og serviceloven. Denne problematik gør sig gældende på flere områder, ligesom proces- og aktivitetskrav til ret og pligt tilbud på beskæftigelsesområdet også kan være i modstrid med eksempelvis behandlingstilbud i Familiehuset eller rusmiddelbehandling. En koordineret indsatsplan giver mulighed for at prioritere og tilpasse indsatserne til familiens samlede situation. Med forsøget ønsker Faxe Kommune med andre ord at undersøge mulighederne for at samle indsatsen overfor de pågældende familier med udgangspunkt i den koordinerede indsats plan og det indebærer muligheden for at fravige en række lovgivningsmæssige krav, som ellers kan risikere at konflikte med den samlede plan. Efter indgåelse af frikommunenetværket nedsættes en arbejdsgruppe, som i samarbejde med relevante medarbejdere vil udfolde de specifikke forsøg, som ønskes afprøvet ud fra de oplistede barrierer, herunder den konkrete udformning og implementering af den koordinerende indsatsplan for familien/borgeren. Der opstilles resultat og effektmål for hvert forsøg. Målet er færre kontaktpunkter til kommunen og færre, men fokuserede løsninger. Det vil give bedre relation til kommunen og stabilitet og tryghed hos familien. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 6

7 Inden forsøgene startes gøres der status på de involverede familier og borgeres beskæftigelsesmæssige status. Målet med forsøgene er, at give borgerne en helhedsorienteret indsats, og dermed også opnå en mere effektiv indsats og hurtigere vej tilbage til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Der vil derfor løbene blive fulgt op på effekten af indsatserne, med henblik på at evaluere effekten og tilrette indsatsen på baggrund heraf. Holbæk Kommune Baggrund Flere planer for den samme familie Der er efterhånden udviklet flere planer og understøttende systemer på det sociale område. Karakteristisk er, at planerne og de understøttende systemer tager udgangspunkt i en bestemt konkret problemstilling og ikke i en helhedsbetragtning omkring familiens samlede problematik. Det betyder, at samme familie kan blive involveret i flere forskellige planer og understøttende systemer. Eksempler: På Børn- og ungeområdet skal der jfr. SEL 140 udfærdiges en handleplan, som kan suppleres med en børnefaglig undersøgelse (SEL 50). Som understøttende system ligger DUBU, hvori der laves en anamnese. Unge skal ved udgangen af 9. klasse have en uddannelsesplan. UU s vejledningsarbejde tager udgangspunkt i denne jfr. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. På beskæftigelsesområdet skal der jfr. LAB 27 udfærdiges Min Plan, som beskriver, hvordan borgeren opnår varig beskæftigelse. Som understøttende system bruges Jobnet og Work-base. På det specialiserede voksenområde skal der jfr. SEL 141 udfærdiges en handleplan, og som understøttende system anvendes DHUV, hvori der laves en anamnese. Der er ingen sammenhæng mellem disse systemer. De samme oplysninger kan derfor være registreret i flere systemer, ligesom der er oplysninger i et system, som ikke er i et andet, som måske kunne være af værdi for en anden enhed. Der er ikke en sammenhængende og koordineret plan for hele familien. Specialisering i organiseringen betyder manglende koordination Lovgivningen er efterhånden rimelig kompliceret, og for at håndtere denne organiserer kommunerne sig i enheder, der specialiserer sig i særlige områder eksempelvis familieområdet, specialundervisning, beskæftigelse, handicap mv. Gennem programmet Holbæk i Fællesskab har vi gang på gang kunnet konstatere, at det er en udfordring for disse specialiserede områder at koordinere den samlede indsats i særlige komplekse problemstillinger. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 7

8 Det har Holbæk forsøgt at imødegå ved at ændre organisationen i kerneområderne Læring og Trivsel (alle børneproblemstillinger indtil det 16 år herunder dagtilbud og skole), Uddannelse til Alle (unge fra år), Alle kan bidrage (beskæftigelse m.fl. voksne indtil folkepensionsalderen) og Aktiv hele Livet (voksne handicappede). Men, selvom kommunen således har særlig fokus på, at kerneopgaverne løses, ligger der fortsat udfordringer i forhold til samarbejdet og koordinationen kerneområderne imellem. Kommunens motivation Holbæk er motiveret af at få løst koordinationen, så kerneopgaven i forhold til den enkelte familien kan blive løst mest effektivt og på en måde, så familien er langt mere involveret omkring den hjælp, der skal gives, så familien kan tage medansvar i løsningen af dens problemstillinger. Specifikke projekter Én plan Der er brug for at undersøge potentialet ved at udforme én sammenhængende plan for den enkelte borger/familie, hvor deres hele liv er centrum for alle indsatser/tiltag. Gevinster og rationaler: - Sikre sammenhæng og helhed i indsats på tværs af sektorer og lovgivning - at alle arbejder i samme retning - Skabe overskuelighed for borgeren og dermed styrke borgerens retssikkerhed - Sikre at borgen inddrages i et tæt samarbejde om løsninger for det gode hele liv med borgeren i centrum og større medansvar for egen sag - Undgå dobbeltarbejde og overlappende/konkurrerende indsatser - Økonomisk rationale Ét system Som understøttende system udvikles en Fælles elektronisk borgerplan Det undersøges, om det er muligt at skabe en mere sammenhængende og gennemskuelig indsats ved hjælp af en elektronisk platform, hvor de forskellige aktører sammen med borgeren kan skabe én fælles plan. Den fælles elektroniske platform skal indeholde de nødvendige oplysninger for den samlede tværsektorielle indsats. Hensigten er at undgå dobbelt dokumentation og dobbelt indsats. Lovmæssige udfordringer Som nævnt er de eksisterende planer meget præcist hjemlet i lovgivningen. Der skal således meddeles en dispensation på, at disse planer kan samles i én. Der vil muligvis ligge en problemstilling i forhold til forvaltningsloven og persondataloven omkring udveksling af oplysninger, som skal undersøges. Mulig barriere i forhold til dokumentationskrav skal ligeledes undersøges. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 8

9 Supplerende og/eller understøttende emner Som konkrete supplerende emner under dette tema kunne administrationen i Holbæk forestille sig at arbejde med følgende konkrete emner: Lempelse af rimelighedskravet i LAB Undervisningspligt for årige Opsøgende tandbehandling for udsatte borgere Næstved Kommune Baggrund og hidtidige erfaringer I Næstved Kommune arbejder vi intensivt med det tværsektorielle samarbejde. Det vurderes nødvendigt, fordi en del borgere har kontaktflader til flere af kommunens sektorer. Det kalder på koordination af den indsats, som borgeren modtager. Forventningen af det tværsektorielle samarbejde er, at de indsatser, som borgeren modtager, får større effekt, når den samordnes. Vi har blandt andet arbejdet med denne problemstilling i følgende sammenhænge: Projekt 50, som er et projekt, hvor der arbejdes på tværs af de kommunale sektorer med fokus på at de 50 dyreste familier. Næstved Kommune har med projektet skabt et unikt datagrundlag, som gør det muligt at identificere de 50 mest omkostningstunge familier, identificere forskellige typer af disse familier (eksempelvis i forhold til antallet af kontakter til kommunen) og derved tilbyde en sammenhængende helhedsorienteret indsats til specifikke grupper. Det skal sikre at: o omkostninger til familien reduceres ved samordning af ydelser fra forskellige sektorer o der skabes læring og etableres en samarbejdende praksis mellem centrene i kommunen o komplekse tværgående problemstillinger opdates tidligt i problemudviklingen. Integreret Psykiatri, som er et samarbejdsprojekt i et fælles hus mellem Center for handicap og Psykiatri, Socialpsykiatrien, Center for arbejdsmarked, Center for Børn og Unge samt den regionale psykiatri primært Distriktspsykiatrien samt Psykiatrisk Klinik. Her er arbejdes med forløbskoordinationen, ydelser samordnes via én samlet handleplan for alle indsatser omkring borgeren i Integreret Psykiatri. Projektet har været i drift i omkring halvandet års tid. Målet er at skabe en sømløs og samordnet praksis på tværs af centre og myndigheder. Næstved Kommune indgår som referencekommune i Social Styrelsens projekt Tidlig indsats livslang læring , hvor omdrejningspunktet er at tænke forebyggelse hele vejen rundt på tværs af sagsbehandlingen, kommunens vifte af tilbud til udsatte børn og unge og koblingen til den tidlige indsats på almenområdet. Formålet er, at udsatte børn, unge og deres familier skal opleve endnu bedre sammenhæng i mødet med det kommunale system i sagsbehandlingen, i foranstaltninger og i deres hverdagsliv I ovenstående projekter arbejdes med gensidigt afstemt praksis centre og myndigheder i mellem. Den afstemte praksis forventes at give større effekt af ydelserne for de borgere, der modtager ydelsen herunder en reduktion af udgifterne til ydelserne. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 9

10 Kommunens motivation Vi ser frikommuneforsøget som byggende oven på de erfaringer, som vi allerede er i gang med at gøre os. I frikommune sammenhæng ønsker vi at videreudvikle Næstved Kommunes kompetencer til at arbejde tværsektorielt i forhold til: hvordan vi samordner ydelser omkring komplekse borgere/familier hvordan vi organiserer og leder tværsektorielt arbejde Vi ser frikommuneforsøget som en anledning til at udveksle erfaringer om det tværsektorielle arbejde. Vi forventer, at frikommunenetværket vil kunne bidrage med inspiration til konkrete projekter/forsøg ligesom vi forventer, at Næstved Kommunes arbejde vil kunne inspirere. Specifikke projekter I Næstved Kommune vil vi i frikommunesammenhæng konkret arbejde med følgende: forsøg med én sammenhængende plan omkring komplekse borgere /familier Det skal undersøges, om vi altid og i alle sager med komplekse borgere/ familier skal arbejde med én sammenhængende plan for borgeren/familien. Via projekt 50 vil vi udpege de familier/ borgere, som vi skal samordne indsatsen omkring. Ved at fastlægge kriterier kan vi struktureret udpege, hvilke borger/familiegrupper, som skal indgå i forsøgsarbejdet. Det kan være kriterier som omkostningsniveau for kommunen eller antal kontaktpunkter mv. Vi har således mulighed for en gradvis og fleksibel (agil) udvikling af én samlet plan, hvor vi indarbejder læring, som opstår i det ene forsøgsarbejde ind det næste projekt. De foreløbige vurderinger peger på, at følgende grupper vil være interessante for yderligere analyser i et eventuelt frikommuneforsøg: Anbragte børn, unge og unge voksne Børn og unge, der modtager specialundervisning Børn, unge og unge voksne med vidtgående handicap (herunder autisme) Familier i familiebehandling Familier på overførelsesindkomst (herunder førtidspension, længere varende kontanthjælp) Familier med længerevarende sygdomsforløb I frikommunesammenhæng vil det i første omgang være samordning af ydelser herunder udvikling af en samlet plan for en eller flere af de ovenfor nævnte grupper, der vil være udgangspunkt i forsøgsarbejdet. I arbejdet med at lave en samlet plan vil vi støde vi på lovgivningsmæssige barrierer afledt af de forskellige sektorlovgivningers krav til undersøgelser/handleplaner/krav om specifikke processer og deadlines mv. Eksempler på dette fremgår andet steds i denne ansøgning. Det er disse barrierer, vi vil adresserer i ansøgninger om konkrete forsøgshjemler. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 10

11 6. Samarbejde i frikommunenetværket Frikommunenetværket har som primære formål at koordinere frikommuneforsøgene i de tre kommuner og facilitere opbygning af viden og erfaringsudveksling. Idet en del af opbygningen af viden handler om at kunne sammenligne effekter af de konkrete forsøg, så vil frikommunenetværket også være det sted, hvor metoder udvikles og fastlægges. Den politiske forankring Arbejdet i frikommunenetværket følges af de fagudvalg, på hvis ressort de forskellige forsøg er forankret. Dels skal fagudvalget godkende de konkrete frikommuneforsøg og dels får de forelagt en status på arbejdet i frikommunenetværket i hver januar måned. Herudover vil der efter behov blive afholdt temadage for de fagudvalg, der har forsøg på deres område. Tværkommunal styregruppe for frikommunenetværket. Der nedsættes en tværkommunal styregruppe, som har ansvaret for den overordnede styring og koordination af arbejdet. I udgangspunktet forventes gruppen af består af én direktør fra hver af de deltagende kommuner. I opstartfasen forventes nogen mødeaktivitet. Når eventuel frikommunestatus er opnået forventes gruppen at træde sammen 2 gange årligt. Det er Næstved Kommune, som har koordinatorfunktionen for frikommunenetværket. Netværksgrupper Med reference til styregruppen dannes netværk med relevante chefer/ledere og medarbejdere. Udover den mere direkte erfaringsudveksling og vidensdeling, skal disse netværk være rum for indbyrdes sparring og kvalificering i forhold til opstart af nye forsøg i forbindelse med frikommuneordningen. Hvert netværk har sin netværksansvarlig, som sørger for de praktiske ting i og omkring netværkets virke. Den netværksansvarlige laver en status for sit netværk ved slutningen af året. Denne status indgår i den samlede status for frikommunenetværket. Sekretariatsfunktion for frikommunenetværket. (Koordinatorerne) Hver kommune udpeger en ansvarlig koordinator, som indgår i en arbejdsgruppe med de øvrige kommuners koordinatorer. Koordinatorerne har ansvar for rammerne for netværkets drift eksempelvis dagsorden til styregruppemøderne, planlægning af temadagene samt dokumentation af fremdrift, effekter og resultater. Koordinatorerne samler netværkenes status ved årets slutning. Disse videreformidles som en samlet frikommune-status til de relevante fagudvalg udvalg i frikommunerne. Der arbejdes i netværket i videst muligt omfang med brug af de elektroniske platforme Erfaringsudveksling i netværket For at optimere den indbyrdes sparring i netværket afholdes 1 2 temadage pr. år. Temadagene kan have følgende indhold: Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 11

12 Drøftelse af udfordringer opstået i de konkrete forsøg. 1-2 af de deltagende kommuner medbringer en eller flere udfordringer, som de ønsker sparring på af de resterende deltagere. Formidling af den læring, som er opstået i de konkrete forsøgsarbejder en forholden sig til mål og effekter af de igangsatte forsøg. Formidling af fagligt relevant stof indenfor et eller flere af forsøgene. (Evt. besøg fra de øvrige netværk/grupperinger omkring tværsektorielt samarbejde.) Samarbejde med andre frikommunenetværk. Hvis der udpeges flere frikommunenetværk indenfor temaet tværsektorielt samarbejde og vores netværk er blandt disse, så vil vi tage kontakt til de øvrige netværk med henblik på at videns- og erfaringsudveksling. Både i forhold til arbejdet med temaet i netværket og i forhold til udvikling af de konkrete forsøg. 7. Evaluering af frikommuneforsøget. Netværket er imødekommende for deltagelse i eventuel følgeforskning, idet vi har som grundholdning, at så store forsøg bør evalueres. Frikommunenetværket udarbejder en evaluering af forsøget, når forsøgsperioden er slut. Evalueringen tilgår udvalg og byråd i frikommunerne. Ansøgning om at blive frikommunenetværk fra Faxe-, Holbæk- og Næstved Kommuner Side 12