Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 12 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, sektion for Brandsårsbehandling og almen plastikkirurgi, Afsnit 2103/2104 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Helene Williams Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Anne Frandsen Stilling:Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske i HovedOrtoCentret adresse:anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har 1/6 diplom, klinisk vejledermodul og har desuden specialeerfaring. Den kliniske underviser tilknyttet sektionen: Britta Drostby Mailadresse: britta.drostby@regionh.dk Klinisk underviser har en diplomuddannelse i kliniske sygepleje, en Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Supervision og vejledning, 1/6 diplomuddannelse I Undersøgelse af Sundhedsfaglig praksis samt et 1-årigt træningsforløb i litteratursøgning og projektarbejde, Hjertecentret, Rigshospitalet. Se i øvrigt dette link: Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af det kliniske forløb for de studerende varetages i høj grad af den tilknyttede kliniske 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 underviser, som i sin fulde arbejdstid har uddannelsesopgaven som kerneområde, og dermed ikke indgår i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje, og varetager sideløbende den daglige vejledning af de studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt, så de følger den/ de kliniske vejlederes vagtplan (dag- og aftenvagter), hvilket resulterer i, at den/ de kliniske vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/ de studerende. De enkelte dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder som støtter op om den læring, der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere som ind imellem følger de studerende har specialeerfaring og nogle har regionens 4 dages kursus: Læring i klinisk praksis. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Tværfagligt samarbejdes med læger, sekretærer, fysioterapeuter, diætist, portører, fotograf, socialrådgiver og krisepsykolog. Eksternt samarbejdes med plastikkirurgisk ambulatorie, andre klinikker og hospitaler, plejecentre, praktiserende læger og hjemmeplejen i hele landet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Alle brandsårspatienter indlægges acut. De første 14 dage er patienten indlagt til exposure, dvs. åben behandling af brandsår. Hvis patientens sår herefter ikke er helet opereres denne ved hjælp af hudtransplantationer. De plastikkirurgiske patienter indlægges elektivt til operation. Se i øvrigt følgende link Procedurer for Brandsårsbehandling: REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se statusrapport om uddannelsesstrategi her: De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forløbet arbejdes med temaer og fokusområder i forhold til modulets læringsudbytte og den studerendes studieplan. Således kan klinisk vejleder og daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til den direkte patientsituation, og i forhold til temaerne. Den studerendes kompetencer udvikles således at opgaverne varetages med større og større selvstændighed. I de planlagte refleksionsseancer tages afsæt i de studerendes skriftlige praksisbeskrivelser, som 4

5 omhandler kliniske problemstillinger fra deres aktuelle praksis. Der gennemføres refleksionsprocesser, hvor der sætte fokus på forskellige relevante perspektiver og hvor der arbejdes med en sammenkædning af teori og praksis. I den planlagte klinikundervisning, samler vi alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC. Her undervises i relevante temaer for modulet og hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet vi har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere. Facilitatorerne har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende afleverer nogle skriftlige opgaver til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation. Dette sker også for at den studerende kan træne skriftliggørelsen og være bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. I forbindelse med første studiesamtale og med udgangspunkt i den studerendes læringsstil planlægges hvilke studiemetoder den studerende bruger, og dette følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver, der er relevante for modulets læringsudbytter i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer; man skal altså regne med ugentligt at bruge 10 timer hjemme på selvstudie. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Smertebehandling til brandsårspatienter. Selvscoring i forholdt til smertebehandling. Forventningssamtale med forældre til indlagte børn. Handleplan i forhold til tryksårsscreening. Målinger ift. hygiejnemæssig forskel på at bruge sterile/ikke sterile fade til brandsårspatienter. Struktur i stuegangsfunktionen. Optimerede patientforløb er under udarbejdelse. Der arbejdes med nøglepersonsområder indenfor ernæring, smerter, hygiejne, sår og dokumentation. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 12 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Herunder følger sektionens læringsmuligheder beskrevet ift. læringsudbytterne i modul 12: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. Beskrive sygeplejefaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver; f.eks. indenfor følgende områder: Det sammenhængende patientforløb. Patientsikkerhed. Plejeformer. Kvalitetsudvikling af praksis. Deltage i Journal Clubs. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 2. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. Den studerende arbejder med en klinisk problemstilling hele modulet. Her kan den studerende benytte meningskondensering og fortolkning, statistik eller komparativ analyse, alt efter hvilken problemstilling, den studerende har valgt. De studerende kan f.eks. undersøge sygeplejeperspektivet gennem interviews eller spørgeskemaer eller de kan undersøge patientperspektivet ved at benytte videnskabelige forskningsartikler eller LUP-undersøgelser. 3. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Se under punkt At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling Inddrage udviklings- og forskningsarbejde, kliniske retningslinjer og VIP er (vejledninger, instrukser og politikker) - I tilrettelæggelse af pleje og behandling - I praksisbeskrivelser - I opgaver til refleksionsseancerne. 5. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. Vise overblik og evne til at prioritere egne arbejdsopgaver. Være gruppeleder. Uddelegere opgaver. Varetage stuegang. Deltage i tværfaglig konference. Undervise modul 2 og modul 4 studerende Kommunikere og samarbejde med andre faggrupper: fysioterapeuter, læger, sekretærer, portører, socialrådgiver, diætist og krisepsykolog Samarbejde med ambulatoriet, ITA, røntgenafdelingen, operationsgangen, klinisk fysiologisk afdeling, hjemmeplejen, patientens egen læge og patientens hjemsygehus. Bestille kørsel. Skrive sygeplejeepikriser. Redegøre for ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører. Den studerende har 2 uger klinisk forløb på det til hørende operationsafsnit. Her arbejdes der med patientforløbet, pårørendekontakt, tværfagligt samarbejde, dokumentation og de organisatoriske rammer i afsnittet. Det overordnede formål med disse uger er at sætte fokus på patientforløbet. 6. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. Samarbejde med brandsårspatienten og dennes pårørende. Samarbejde med forældre til børn med brandsår. Respektere den enkelte patient og pårørendes værdier og kultur. Kommunikere i forhold til den enkeltes intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger. Informere patient og pårørende i forhold til sygeplejen. Varetage psykosocial omsorg. Varetage pleje ift. bodyimage. 7. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. Deltage i orientering om ledelsesmæssige rammer og vilkår hos oversygeplejersken. Forholde sig til akkreditering. Forholde sig til økonomiske og politiske vilkår i sundhedsvæsenet. 6

7 8. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Anvende tydeligt fagsprog i forbindelse med dokumentation i den elektroniske patientjournal (EPJ). Søge VIP er. Anvende Orbit, Opus arbejdsplads og EPM. Evaluere den udførte sygepleje. Forholde sig til afsnittets plejeform og andre mulige plejeformer. 9. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Deltage i orientering om afsnittets igangværende udviklingsprojekter hos oversygeplejersken, og efterfølgende rette opmærksomhed mod disse projekter. Deltage i Klinikdag om Ledelse og udvikling i sygeplejen. Planlagt studieaktivitet: Den studerende deltager i Region Hovedstadens planlagte studieaktivitet, der omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 12 studerende arbejder med samme muligheder for administrering af medicin som modul 11 studerende, Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb og dermed komorbiditet, som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at patienten får den bedst mulige behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer via udeva.dk, og udfylder desuden et evalueringsskema med fokus på indsatserne i vores uddannelsesstrategi. Svarene danner udgangspunkt for løbende revurdering og tilpasning af den kliniske undervisning i klinikken. Evalueringerne drøftes både i uddannelsesteamet, og hver enkelt klinisk underviser følger op på evalueringerne fra egne studerende i samarbejde med ledere og vejledere i klinikken med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Desuden evaluerer de studerende den fælles klinikundervisning, særligt når ny undervisning implementeres. Dette gøres med henblik på vurdering af effekten og et evt. behov for justeringer i undervisningskoncepterne. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Britta Drostby og Trine Riis Titel (er): Britta D er Klinisk underviser, Trine Riis er afdelingssygeplejerske 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7

8 adresse (r): Tlf.: , Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8