Advokatfirmaet Energi & Miljø Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C. Sendt pr. til advokat Asger Janfelt

Transkript

1 Advokatfirmaet Energi & Miljø Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C 6. juli 2015 Varme 15/02176 TBHO / RVN Sendt pr. til advokat Asger Janfelt (aj@energiogmiljo.dk) AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGEL- SE FRA KAPITEL 4 I 1. INDLEDNING Sekretariatet for Energitilsynet har den 25. juni 2013 truffet afgørelse om, at Fællesdriften af Høje Gladsaxe (herefter Fællesdriften) ikke var omfattet af 2 i bekendtgørelse nr af 2. december 2010 (undtagelsesbekendtgørelsen). Begrundelsen herfor var, at det er afgørende, om anlægget udelukkende leverer varme til ejet forbrug og ikke til eksterne parter. Sekretariatet henviste til, at Fællesdriften leverede varme til en ekstern part (GEA Niro Process Engineering A/S). SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk Ved brev af 20. februar 2015 har advokat Asger Janfelt fra Energi & Miljø på vegne af Fællesdriften anmodet sekretariatet om at bekræfte, at Fællesdriftens blokvarmecentral er undtaget fra varmeforsyningslovens prisregulering efter undtagelsesbekendtgørelsens 2, da GEA Niro Process Engineering A/S ikke længere aftager varme fra Fællesdriften. 2. SAGSFREMSTILLING I brev af 20. februar 2015 oplyser advokatfirma Energi & Miljø på vegne af Fællesdriften, at virksomheden GEA Niro Process Engineering A/S med virkning fra den 1. januar 2015 er tilsluttet Gladsaxe Fjernvarme og således ikke længere aftager varme fra Fællesdriften. Som dokumentation herfor er vedlagt kopi af GEA Niro Process Engineering A/S tilslutningsaftale af 8. december 2014, der angiver, at Fællesdriften pr. 1. januar 2015 overdrager forsyningspligten for fjernvarme til Gladsaxe Fjernvarme. Det fremgår endvidere, at leveringsforholdet til Fællesdriftens øvrige varmeaftagere fortsat svarer til det oplyste i brev af 15. maj 2013 med bilag. I brev af 15. maj 2013 henvises der til Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 4. december 2006 om Lille Birkholm Varmeselskab A.m.b.a. og det bliver oplyst, at Fællesdriftens produktions- og aftageforhold som udgangspunkt svarer til forholdene i den nævnte sag. Efter det oplyste leverer Fællesdriftens blokvarmecentral varme til aftagere, som består i bebyggelser, der er opført som en del af den oprindelige Høje Gladsaxe-plan med undtagelse af industrivirksomheden GEA Niro Process Engineering A/S. Blandt de oprindelige bebyggelser er der 9 kommunale aftagere og en kirke, der er statsligt ejet. Desuden er der et indkøbscenter, som heller ikke er ejet af Fællesdriften.

2 Side 2/7 ENERGITILSYNET AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGELSE FRA KAPITEL 4 I Det fremgår af bilag 1 til brevet af den 15. maj 2013, at Fællesdriftens varmeaftagere i en 3-årig periode ( ) gennemsnitligt har aftaget ,4 MWh. Med udgangspunkt i, at et anlæg på 1 MW kan levere ca MWh årligt, vil det således have krævet et anlæg på ca. 3,5 MW til at dække dette behov. Spørgsmålet er herefter om Fællesdriften kan anses for at være undtaget fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning, jf. 2 i undtagelsesbekendtgørelsen om undtagelse for levering fra blokvarmecentraler, som følge af, at Fællesdriftens levering af varme til GEA Niro Process Engineering A/S er ophørt pr. 1. januar YDERLIGERE OPLYSNINGER OM EJERFORHOLDENE Sekretariatet for Energitilsynet har ved brev af 3. marts 2015 bedt om oplysninger om anlæggets kapacitet og en redegørelse for, hvorvidt der er sammenfald mellem ejeren/ejerne af Fællesdriftens varmecentral og ejeren/ejerne af de bebyggelse, der forsynes med varme fra centralen. Advokatfirma Energi & Miljø har på vegne af Fællesdriften i brev af 3. juni 2015 oplyst, at Fællesdriften siden 1986 forsynes af Gladsaxe Fjernvarme og dermed ikke har haft egen varmeproduktionskapacitet. Det skønnes, at det interne forsyningsnet har en samlet varmedistributionskapacitet på 9 MW. I forlængelse heraf er det oplyst, at ejerforholdene er som oplyst i bilag 1 til brev af 15. maj 2013 med den forskel, at GEO Niro Process Engineering A/S med virkning fra den 1. januar 2015 er tilsluttet Gladsaxe Fjernvarme. Al varme afsættes i dag til bebyggelser, der er opført som en del af den oprindelige Høje Gladsaxeplan i Varmeaftagerne omfatter 7 boligafdelinger under Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, fsb. Gladsaxe, Boligforeningen 3B, Boligforeningen AAB og Lejerbo Gladsaxe. Varmeaftagerne omfatter desuden en række kommunale bygninger, herunder to skoler, en kirkebygning, der ejes af staten, og Gladsaxe Centret, der ejes af en privat investor. Fællesdriften af Høje Gladsaxe er oprettet som en del af en almen afdeling under boligorganisationen Arbejdernes Boligorganisation i Gladsaxe. Fællesdriften af Høje Gladsaxe varmeforsyning indgår som en del af Fællesdriften af Høje Gladsaxe. Den almene afdeling Fællesdriften af Høje Gladsaxe styres af en afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen er sammensat af repræsentanter fra de fem almene boligorganisationer, som ejer boligerne i Høje Gladsaxe. Kravet om ejermæssigt sammenfald må efter Fællesdriftens opfattelse ses i lyset af de særlige forhold, som gør sig gældende på almenboligområdet. Fællesdriften har oplyst, at en afdeling i en boligorganisation, jf. almenboliglovens 16, stk. 1, er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen, men ikke er en selvstændig juridisk enhed.

3 ENERGITILSYNET AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGELSE FRA KAPITEL 4 I Side 3/7 Fællesdriften påpeger desuden, at det er typisk for store samlede områder med hovedsageligt almene boliger, at servicefaciliteter (f.eks. børnehaver, skoler og indkøbscentre) blev etableret som integrerede dele af de enkelte områder. Mange forskellige forhold gennem tiderne har betydet, at kommunerne og indkøbscentrene efterhånden har købt de bygninger, som de fortsat anvender i dag. Varmeforsyningen i Høje Gladsaxe varetages imidlertid fortsat af den oprindelige blokvarmecentral, der i sin tid blev opført som en del af den almene bebyggelse. Langt hovedparten af varmen afsættes fortsat til de almene boliger. Sammenfattende er Fællesdriften af den opfattelse, at der mellem Fællesdriftens blokvarmecentral og den samlede bebyggelse i Høje Gladsaxe-planen er et sådant tilstrækkeligt ejermæssigt sammenfald, at blokvarmecentralen må anses for omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens LOVGRUNDLAG Blokvarmecentraler er kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 2, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (lovbekendtgørelse nr af 24. november 2014 med senere ændringer). Klima-, energi- og bygningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven. 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2: 1) - 3) 4) Blokvarmecentraler, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt på 25 MW eller derunder. Stk. 2-4 Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven. Varmeforsyningslovens 21, stk. 1, indeholder anmeldelsespligten og klima-, energi- og bygningsministeren har, jf. varmeforsyningslovens 21, stk. 2, fået bemyndigelse til at bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes: 21. Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser omfattet af 20 eller 20 b skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren (Energitilsynet), med angivelse af grundlaget herfor efter regler fastsat af tilsynet. Energitilsynet kan fastsætte regler om formen for anmeldelse og om, at anmeldelse skal foretages elektronisk. Energitilsynet kan fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens revisor. Energitilsynet kan give pålæg om anmeldelse. Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes. For så vidt angår definitionen af blokvarmecentraler fremgår følgende af projektbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014) 2, stk. 1, nr. 4: 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) - 3) 4) Blokvarmecentral: En varme- eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbe-

4 Side 4/7 ENERGITILSYNET AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGELSE FRA KAPITEL 4 I stemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. 5) - 13) Af bemærkningerne til forslag til varmeforsyningslov nr. 258 af 8. juni 1979, fremgår blandt andet, at blokvarmecentraler: sædvanligvis er planlagt og etableret i forbindelse med opførelsen af et større boligbyggeri med det formål at forsyne et bestemt antal brugere (lejere eller bestemte bygninger). Anlæggets kapacitet er derfor sædvanligvis fuldt udnyttet 2 i bekendtgørelse nr af 2. december 2010 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning (undtagelsesbekendtgørelsen) fastsætter reglerne for undtagelse for levering fra blokvarmecentraler, mens 3 undtager blokvarmecentraler med en kapacitet mellem 0,25 MW og 1 MW fra anmeldelsespligten i lovens 21, stk. 1: Undtagelse for levering fra blokvarmecentraler 2. Priser og andre betingelser for levering af opvarmet vand eller damp fra en boligbloks, virksomheds og privat eller offentlig institutions egen blokvarmecentral, der ifølge varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 4, er omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg, er undtaget fra bestemmelserne i lovens kapitel 4, såfremt anlægget udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug. 3. En blokvarmecentral med en varmekapacitet på mellem 0,25 MW og 1 MW, der ikke udelukkende leverer varme til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug, er undtaget fra anmeldelsespligten i lovens 21, stk. 1. Af Energiklagenævnets afgørelse af 24. september 2013 (j.nr ) fremgår at: Efter Energiklagenævnets opfattelse må en naturlig sproglig forståelse af udtrykkene egen blokvarmecentral og eget forbrug i undtagelsesbekendtgørelsens 2 føre til, at anlægget direkte eller indirekte skal have samme ejer som den boligblok mv., som det pågældende anlæg forsyner. Undtaget fra varmeforsyningslovens prisregulering i lovens kapitel 4 er således efter Energiklagenævnets opfattelse alene de blokvarmecentraler, hvor der findes det ovennævnte ejersammenfald mellem anlæggets ejer og modtager af varmen. Sekretariatet for Energitilsynet har den 24. januar 2007 (sag 4/ ) truffet afgørelse i sagen vedrørende Lille Birkholm Varmeselskab A.m.b.a. Spørgsmålet i sagen var, om Lille Birkholm Varmeselskab kunne anses for omfattet af Energiministeriets bekendtgørelse nr. 647 af 17. september 1991 om undtagelser fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning (den tidligere undtagelsesbekendtgørelse). Ifølge denne bekendtgørelses 1, som svarer til den gældende bekendtgørelsens 2, er blokvarmecentraler undtaget, såfremt de udelukkende leverer varme til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug. Lille Birkholm Varmeselskab havde oplyst, at anlægget leverer varme til de almennyttige boliger med enkelte tilknyttede servicefunktioner, herunder en købmand, der er omfattet af Lille Birkholm planen. Af selskabets stiftelsesoverens-

5 ENERGITILSYNET AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGELSE FRA KAPITEL 4 I Side 5/7 komst og vedtægter fremgår det, at andelshavere udover boligselskaberne også var Herlev Kommune, Københavns amtskommune og købmand Holger Christensen. Sekretariatet fandt: Da Lille Birkholm Varmeselskab efter det oplyste alene leverer varme til de almennyttige boliger i Lille Birkholms Planen og de dertil knyttede servicefunktioner, der allerede ved projekteringen indgik som en integreret del af boligplanen, finder Energitilsynet, at Lille Birkholm blokvarmecentral må anses for at være omfattet af 1 i bekendtgørelse om undtagelser fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning. 4. VURDERING Sekretariatet har vurderet de forelagte oplysninger om Fællesdriften og sammenholdt oplysningerne med den gældende regulering for kollektive varmeforsyningsanlæg i henhold til varmeforsyningsloven og undtagelsesbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør heraf. Det er sekretariatets vurdering, at Fællesdriftens varmecentral kan anses som en blokvarmecentral, jf. varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 4, idet det pågældende anlæg er opført i forbindelse med opførelsen af de bebyggelser, der blev planlagt efter Høje Gladsaxe-plan, og som aftager opvarmet vand fra varmecentralen. Der er desuden tale om levering af varme til en lukket kreds af brugere. Jf. bilag 1 til Fællesdriftens brev af 15. maj 2013 og brevet af 3. juni 2015 leverer Fællesdriftens blokvarmecentral fra og med den 1. januar 2015 alene varme til bygninger fra det oprindelige boligområde, dvs. udelukkende til de bebyggelser, der blev opført som en del af den oprindelige Høje Gladsaxe plan. Varmeaftagerne omfatter således i dag almennyttige boliger, en række kommunale bygninger, herunder to skoler, en kirkebygning, der ejes af staten, og Gladsaxe Centret, der ejes af en privat investor. De almennyttige boliger er ejet af boligafdelinger under Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Foreningen Socialt Boligbyggeri i Gladsaxe, Boligforeningen 3B, Boligforeningen AAB og Lejerbo Gladsaxe, som er boligorganisationer, der også styrer Fællesdriften af Høje Gladsaxe. Det sker via en afdelingsbestyrelse sammensat af repræsentanter fra boligorganisationerne. Blokvarmecentraler er undtaget fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning (prisbestemmelserne), såfremt anlægget udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til boligblokkes, virksomheders eller institutioners eget forbrug. Fællesdriftens forhold svarer efter det oplyste til de forhold, der var gældende i sagen om Lille Birkholm Varmeselskab A.m.b.a. i den forstand, at der i dag udelukkende leveres til de bebyggelser, der også var en del af den oprindelige Høje Gladsaxe-plan. Sagen vedrørende Fællesdriften afviger derimod fra Lille Birkholm-sagen med hensyn til spørgsmålet om sammenfald mellem ejerne og varmeaftagere. Sekretariatet finder, at det set i lyset af de særlige forhold, som gør sig gældende på almenboligområdet, må antages, at der med hensyn til de almennyttige boliger, der

6 Side 6/7 ENERGITILSYNET AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGELSE FRA KAPITEL 4 I forsynes af Fællesdriften, er sammenfald mellem ejerne og varmeaftagere. Fællesdriften forsyner dog derudover også andre bygninger, hvis ejere ikke samtidig ejer Fællesdriftens varmecentral. Det gælder f.eks. de kommunalt ejede bygninger, en kirkebygning, der ejes af staten, og Gladsaxe Centret, der ejes af en privat investor. Efter undtagelsesbekendtgørelsens 2 er blokvarmecentraler undtaget fra bestemmelserne i lovens kapitel 4, hvis anlægget udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug. Af Energiklagenævnets afgørelse af 24. september 2013 (j.nr ) fremgår, at udtrykkene egen blokvarmecentral og eget forbrug skal forstås således, at anlægget direkte eller indirekte skal have samme ejer som den boligblok mv., som det pågældende anlæg forsyner. I sagen vedrørende Fællesdriften leverer blokvarmecentralen udover til egne bygninger også til eksterne: en række kommunale bygninger, en kirke og et indkøbscenter. Disse bygningers ejere er ikke del af den ejerkreds, der ejer blokvarmecentralen. Dermed leverer Fællesdriften af Høje Gladsaxes blokvarmecentral ikke udelukkende til eget forbrug, men også til eksterne parter. Fællesdriften har anført, at der mellem fællesdriftens blokvarmecentral og den samlede bebyggelse i Høje Gladsaxe-planen er et sådant tilstrækkeligt ejermæssigt sammenfald, at blokvarmecentralen må anses for omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens 2. Sekretariatet finder ikke, at bestemmelsen kan fortolkes således, at et stort ejermæssigt sammenfald kan medføre, at en blokvarmecentral er omfattet af den nævnte undtagelse i 2. Det fremgår klart af bestemmelsen, at blokvarmecentralen udelukkende skal levere til eget forbrug for at være undtaget fra prisreguleringen i kapitel 4. Det understøttes af undtagelsesbekendtgørelsens 3, som netop indeholder en mere begrænset undtagelse for blokvarmecentraler, der ikke udelukkende leverer til eget forbrug. Disse blokvarmecentraler er undtaget fra anmeldelsespligten i lovens 21, stk. 1, men skal overholde prisreguleringen i øvrigt. Fællesdriften er dog heller ikke omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, fordi den alene gælder blokvarmecentraler med en varmekapacitet mellem 0,25 MW og 1 MW. Fællesdriftens varmecentrals interne forsyningsnet har som oplyst en samlet varmedistributionskapacitet på skønnet 9 MW, og Høje Gladsaxes varmebehov kunne i perioden have været dækket af et anlæg med en kapacitet på ca. 3,5 MW. Derfor er blokvarmecentralen heller ikke omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens 3. Sekretariatet vurderer derfor, at Fællesdriften er omfattet af prisbestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4, herunder regler om anmeldelse af tariffer m.v. til Energitilsynet, jf. 21, stk. 1.

7 ENERGITILSYNET AFGØRELSE FÆLLESDRIFTEN AF HØJE GLADSAXE UNDTAGELSE FRA KAPITEL 4 I Side 7/7 5. AFGØRELSE Blokvarmecentralen Fællesdriften af Høje Gladsaxe forsyner i dag udelukkende bebyggelser, der også var med i den oprindelige Høje Gladsaxe-plan. Bebyggelserne er dog ikke alle ejet af Fællesdriften af Høje Gladsaxe, fordi der bortset fra til egne almennyttige boliger også leveres til eksterne parter, dvs. bygninger, hvis ejere ikke ejer blokvarmecentralen. Blokvarmecentralen leverer dermed ikke udelukkende til eget forbrug. Desuden har blokvarmecentralen en kapacitet over 1 MW og det medfører, at blokvarmecentralen heller ikke er undtaget fra anmeldelsespligten. På baggrund af ovenstående finder sekretariatet, at Fællesdriften af Høje Gladsaxe er omfattet af bestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4, herunder regler om anmeldelse af tariffer m.v. til Energitilsynet, jf. 21, stk KLAGEVEJLEDNING Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og være kommet frem til klagenævnet inden 4 uger efter dette brev er modtaget. Klagen sendes til: Energiklagenævnet Frederiksborggade København K Tlf.: Fax: ekn@ekn.dk Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, at klagen er modtaget i rette tid. Læs mere på klagenævnets hjemmeside, under menuen "Klagebehandling". På Energiklagenævnets hjemmeside findes også klagenævnets forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om: - hvilke love, der giver klageadgang til nævnet - nævnets sammensætning - formandens opgaver - indgivelse af klage - gebyr - oplysninger, der indgår i sagerne - afgørelser Med venlig hilsen Troels Refsgaard Holm Fuldmægtig Tlf tbho@energitilsynet.dk