Høringsnotat. Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland. 1. Indledning

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax raha@tbst.dk Notat Høringsnotat 25. august 2016 TS Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland 1. Indledning Trafik- og Byggestyrelsen har den 6. juni 2016 sendt udkast til bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) i Grønland i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 1. juli Følgende organisationer har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Dansk Erhverv Dansk Arbejdsgiverforening Erhvervsflyvningens Sammenslutning Forsvarsministeriet Grønlands Selvstyre, Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Værnfælles Forsvarskommando Trafik- og Byggestyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra: Air Greenland Datatilsynet Grønlands Erhverv Rigspolitiet (på vegne af Grønlands Politi) Side 1 (10)

2 I det følgende refereres og kommenteres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt efter relevante emner. Trafik- og Byggestyrelsens kommentarer til de enkelte emner følger efter i kursiv. 2. Anvendelsesområde Grønlands Erhverv bemærker, at der mangler et til eller i 1, stk. 4, nr. 1: Bekendtgørelsen ikke gælder for flyvninger til eller fra EU til eller fra lufthavne, der er anerkendt af EU som havende tilsvarende securityforanstaltninger som EU. Grønlands Erhverv bemærker, at hvis det er såvel til som lufthavne i EU bestemmelsen omfatter, så må det alt andet lige også være såvel til, som fra, lufthavne udenfor EU, som af EU anses for lige sikker. Bekendtgørelsen gælder ikke for flyvninger til EU eller fra EU fra lufthavne, der er anerkendt af EU som havende tilsvarende securityforanstaltninger som EU. Det vil sige, at eksempelvis internationale flyvninger fra Kangerlussuaq til København eller en anden lufthavn indenfor EU ikke er omfattet af bekendtgørelsen. Den bilaterale aftale, der gælder mellem Grønland og EU for flyvninger til lufthavne i EU, kan ikke udstrækkes til også at gælde for flyvninger fra Grønland til en lufthavn udenfor EU, uanset om EU denne af EU anses for at have tilsvarende securityforanstaltninger som EU. Den nævnte bemærkning derfor giver ikke Trafik- og Byggestyrelsen 3. Udarbejdelse af sikkerhedsplaner og risikovurderinger Grønlands Erhverv bemærker generelt, at det ville være mere logisk, at kompetencen til at godkende en sikkerhedsplan skal ligge hos Grønlands Politi. Trafik- og Byggestyrelsen har som myndighed og sektoransvarlig for luftfart ansvaret for security. Dette indebærer bl.a., at styrelsen er ansvarlig for at godkende sikkerhedsplaner for de enkelte lufthavne, ligesom det er styrelsen, der fører tilsyn med, at sikkerhedsplanerne efterleves i praksis. Side 2 (10)

3 Rigspolitiet bemærker til 11, stk. 3, at politiet ønsker samme mulighed som Trafik- og Byggestyrelsen for ved et ændret trusselsbillede at have mulighed for at kræve nye risikovurderinger udarbejdet i forbindelse med fastsættelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger. Rigspolitiet begrunder ønsket med, at vurderinger af det generelle trusselsbillede, herunder modforanstaltninger hertil, hører under politiets virksomhed, hvorfor politiet af egen drift skal kunne foranstalte iværksættelse af en fornyet trusselsesvurdering. Rigspolitiets ønske er dækket af bestemmelsen i 11, stk. 2, hvor det bestemmes, at alternative sikkerhedsforanstaltninger kun kan fastsættes på grundlag af en risikovurdering, der udarbejdes i samarbejde mellem koncessionshaver og politiet, og som godkendes af Trafik- og Byggestyrelsen. Bestemmelsen giver derfor politiet mulighed, af egen drift, i samarbejde med konsecionshaver at foranstalte, at en risikovurdering løbende kan revurderes i takt med en given udvikling i trusselsbilledet, der kan have indflydelse på en risikovurdering. 15, stk. 3, giver alene Trafik- og Byggestyrelsen mulighed for, såfremt der ikke foreligger en fornyet risikovurdering på baggrund af et generelt ændret trusselsbillede, at kræve en sådan risikovurdering udarbejdet. 4. Sikkerhedsforanstaltninger for lufthavne, der anvendes til internationale flyvninger Grønlands Erhverv bemærker, at ordene med mindre det drejer sig om sikret bagage, der er fysisk beskyttet, så der ikke kan anbringes genstande heri er overflødige og ikke relevante. Bekendtgørelsen fastsætter, at securitybeskyttede områder i en lufthavn mindst skal udgøre tre områder, herunder det område, hvor afgående, indskrevet bagage kan passere eller opbevares i, med mindre det drejer sig om sikret bagage, der er fysisk beskyttet, så der ikke kan anbringes genstande heri. Formuleringen giver mulighed for, at et område, der udelukkende anvendes til at opbevare indskrevet bagage eller lade bagagen passere, ikke skal håndteres som et securitybeskyttede område i en lufthavn. Side 3 (10)

4 Bestemmelsen giver derfor udvidede muligheder for lufthavnene, som det ikke synes relevant at indskrænke. Grønlands Erhverv bemærker, at bestemmelsen i 21, stk. 5, om, at uledsaget bagage ikke må transporteres adskilt fra passageren på grund af omstændigheder, som passageren ikke har haft indflydelse på, kun giver mening, hvis den uledsagede bagage kan identificeres som tilhørende en bestemt person. Grønlands Erhverv bemærker således, at det derfor ikke er afgørende, om uledsaget bagage er blevet adskilt fra passageren af omstændigheder, som den pågældende ikke har haft indflydelse på, for at bagagen kan transporteres. Indskrevet bagage skal altid kunne identificeres som tilhørende en bestemt person, ellers er der tale om fragt. Ud fra et securitymæssigt hensyn er det afgørende, at bagage kun må transporteres med fly, når ejermanden af bagagen ikke har haft indflydelse på, om bagagen er blevet adskilt fra passageren. Typisk ville dette kunne ske, hvis bagagen håndteres fejlagtigt af f.eks. et handlingselskab eller et luftfartsselskab, og passageren således er uden skyld i, at bagagen ikke kommer med flyet eller fejlagtigt er sendt til andet bestemmelsessted end dens ejermand. Air Greenland ønsker, at kravet om sikkerhedskontrol af indskrevet bagage, som beskrevet i bekendtgørelsens kapitel 6, 21, opretholdes i forhold til fastsættelse af eventuelle alternative sikkerhedsforanstaltninger i lufthavne. Air Greenland bemærker, at baggrunden for ønsket er et øget trusselsniveau i forhold til skjult farligt gods. Hvis det blandt passagererne bliver kendt, at der hverken udføres sikkerhedscheck af passagerer, håndbagage eller indskrevet bagage, er det Air Greenlands vurdering, at der i stigende grad vil blive medtaget forbudte genstande samt skjult farligt gods. Det bemærkes således, at der i dag bliver afvist et rimeligt stort antal af gasbrændere og andre trykflasker, som opdages ved scanning af bagage. Side 4 (10)

5 Bekendtgørelsens kapitel 5, 11 giver alene koncessionshaver mulighed for at fastsætte alternative sikkerhedsforanstaltninger for indenrigsflyvninger, mens 21 om udførelse af sikkerhedskontrol af al indskrevet bagage gælder i forbindelse med internationale flyvninger. Udgangspunktet er bekendtgørelsens 21. Såfremt der for indenrigsflyvninger af koncessionshaver fastsættes alternative sikkerhedsforanstaltninger, der f.eks. tillader undladelse af eftersyn af passagerer og bagage, skal det udelukkende ske på baggrund af en konkret risikovurdering foretaget i samarbejde med koncessionshaver og Grønlands Politi, og som er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen, jf. 11, stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, at et bestemt krav om, at der skal gælde de samme regler for indenrigsflyvninger i Grønland som for udenrigsflyvninger, kunne være unødigt restriktivt, henset til det begrænsede trusselsniveau internt i Grønland. Air Greenland opfordres til at indgå dialog med lufthavnene om de konkrete risikovurderinger forud for evt. fastsættelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger for indenrigsflyvninger i Grønland. Rigspolitiet bemærker, at bestemmelsen i 15, hvor det bestemmes, at andre personer end passagerer, der tillades uledsaget adgang til security-beskyttede områder, skal have gennemgået en baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat, bør ledsages af retningslinjer, hvori det defineres, hvad en baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat indebærer. Desuden bør der i samme retningslinjer være fastsat procedurer for baggrundskontrollen samt, hvad de oplysninger, der indhentes, skal bruges til. Bemærkningen fra Rigspolitiet imødekommes således, at der i 15 indsættes et nyt stk. 4, hvor det fastsættes, at de nærmere bestemmelser for den udførte baggrundskontrol fastsættes i det i 3 nævnte sikkerhedsprogram for Grønland. Derudover revideres et afsnit i sikkerhedsprogrammet for Grønland om foretagelse af baggrundkontrol i forbindelse med udstedelse af lufthavns-id-kort, hvor baggrunden for indhentelse af de i bestemmelsen fastsatte oplysninger angives samt, hvilke retningslinjer der skal følges i forbindelse med foretagelsen af baggrundskontrollen. Side 5 (10)

6 Trafik- og Byggestyrelsen er derudover af den opfattelse, at det er op til koncessionshaver og politiet at fastsætte procedurer for, hvordan baggrundskontrollen administrativt gennemføres. 5. Sikkerhedsplaner for luftfartsselskaber Grønlands Erhverv bemærker, hvorvidt dette er et minimumskrav eller et krav om fuldstændig overensstemmelse med Anneks 17. Bekendtgørelsen fastsætter, at en sikkerhedsplan for et selskab, der ikke har sit forretningshovedsæde i Grønland, Færøerne eller Danmark, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Anneks 17 til Chicago-konventionen om civil luftfart. Sikkerhedsplaner for selskaber, der ikke har sit forretningshovedsæde i Grønland, Færøerne eller Danmark, skal leve fuld op til de krav, der stilles i Anneks 17 til Chicago-konventionen om civil luftfart. anledning til at ændre i bekendtgørelsen 6. Internationale flyvninger med fragt og forsyninger Grønlands Erhverv bemærker, hvem der fastsætter disse bestemmelser og på hvis foranledning. Bekendtgørelsen fastsætter, at nærmere bestemmelser for sikkerhedskontrol af luftfragt og post, samt sikkerhedskontrol af catering og forsyninger i forbindelse med internationale flyvninger, kan fastsættes i sikkerhedsprogrammet for Grønland. Sikkerhedsprogrammet for Grønland udarbejdes på Trafik- og Byggestyrelsens foranledning i samarbejde med Mittarfeqarfiit efter forhandling med Grønlands Politi, jf. bekendtgørelsens 3. anledning til at ændre i bekendtgørelsen Grønlands Erhverv bemærker, hvorledes luftfartsselskabets og lufthavnens ansvar adskiller sig i relation til 29, idet det ansvar som søges pålagt i denne bestemmelse, i et givent omfang vel er ét, der er pålagt lufthavnen. Side 6 (10)

7 Ansvaret for at foretage en sikkerhedskontrol af luftfragt og post, der tages med i forbindelse med internationale flyvninger, ligger hos koncessionshaveren eller den godkendte fragtagent. Ansvaret for beskyttelsen af luftfragt og post, der transporteres med et luftfartøj mod uautoriseret adgang, ligger hos luftfartsselskabet fra det tidspunkt, hvor sikkerhedskontrollen er gennemført, og luftfartøjet, fragten skal transporteres med, afgår. 7. Krav til uddannelse af personale mv. Rigspolitiet bemærker, at det i 32 fremgår, at sikkerhedskontrol efter 16-18, 21, 28 og 30 kun må foretages af personer, der er godkendt af politiet, og som på baggrund af gennemført uddannelse har opnået de kompetencer, der er fastsat i det i 3 nævnte sikkerhedsprogram for Grønland. Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at der bør fastlægges nærmere retningslinjer for den beskrevne godkendelse. Bemærkningen fra Rigspolitiet imødekommes således, at formuleringen i 32, stk. 1, ændres og der indsættes en henvisning til bestemmelserne i 15. Baggrunden herfor er, at personale der udfører sikkerhedskontrol, udover politiets godkendelse, skal baggrundskontrolleres efter bestemmelserne i 15. Bemærkningen fra Rigspolitiet imødekommes således, at formuleringen i 32: [ ]der er godkendt af politiet [ ] udgår. 32, stk. 1, formuleres således: Sikkerhedskontrol efter 16-18, 21, 28 og 30 må kun foretages af personer, der er godkendt af politiet efter bestemmelserne i 15, og som på baggrund af gennemført uddannelse har opnået de kompetencer, der er fastsat i det i 3 nævnte sikkerhedsprogram for Grønland. Derudover fastsættes det i 15, stk. 4, at de nærmere bestemmelser for den udførte baggrundskontrol fastsættes i det i 3 nævnte sikkerhedsprogram for Grønland. Side 7 (10)

8 15, stk. 4 formuleres således: Nærmere bestemmelser for den udførte baggrundskontrol fastsættes i det i 3 nævnte sikkerhedsprogram for Grønland. 8. Klageadgang Rigspolitiet bemærker, at det i 40 fremgår, at afgørelser truffet af Trafik- og Byggestyrelsen efter bekendtgørelsen ikke kan indbringes for transport- og bygningsministeren eller anden administrativ myndighed. Rigspolitiet bemærker hertil, at der bør der redegøres for klagemuligheder, for så vidt angår de afgørelser, der træffes af politiet under henvisning til bekendtgørelsen. Bemærkningen fra Rigspolitiet imødekommes således, at der i 40 indsættes et nyt stk. 2, der giver adgang til at kunne klage over afgørelser truffet efter 32, stk. 1, hvor det fastsættes, at personer der foretager sikkerhedskontrol efter 16-18, 21, 28 og 30 skal godkendes af politiet. 40, stk. 2 formuleres således: Politiets afgørelse om godkendelse af personer, der foretager sikkerhedskontrol efter 16-18, 21, 28 og 30, truffet efter 32, stk. 1, kan påklages til Rigspolitiet. 9. Straf Rigspolitiet bemærker, at det i 41 fremgår, at overtrædelse af bestemmelserne i 9 og 20 er pålagt et kriminalretligt ansvar. Rigspolitiet bemærker hertil, at der ikke synes at være noget klart gerningsindhold i bestemmelserne, der kan gøres til genstand for strafferetlig forfølgelse. Derudover bemærker Rigspolitiet, at det bør overvejes, om overtrædelse af 32 skal kunne straffes med bøde, som det er tilfældet med 33. Bemærkningen fra Rigspolitiet imødekommes, idet 9 og 20 ikke gøres strafbelagte, mens 32 gøres strafbelagt og bliver omfattet af , stk. 1 formuleres således: Overtrædelse af bestemmelserne i 4-5, 7, 8-11,13-18, og foranstaltes med bøde. Side 8 (10)

9 10. Øvrige ændringer Trafik- og Byggestyrelsen har ud over ovennævnte ændringer foretaget enkelte sproglige og præciserende ændringer i bekendtgørelsen i forhold til det udkast, der har været i høring. Disse ændringer har ikke haft betydning for indholdet. Side 9 (10)

10 Bilag 1 Air Iceland Air Greenland Brancheforeningen Dansk Luftfart Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Erhverv Dansk Industri, DI Transport Datatilsynet Erhvervsflyvningens Sammenslutning Forsvarsministeriet Grønlands Erhverv Grønlands Selvstyre, Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Justitsministeriet Mittarfeqarfiit Naviair Politiets Efterretningstjeneste Grønlands Politi Rigspolitiet Statsministeriet Værnsfælles Forsvarskommando Side 10 (10)