DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE"

Transkript

1 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-9 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2 Lene Hodal, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23

2 ISSN: (online version)

3 Forord Siden 1977 har Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut foretaget rutinemæssige målinger af luftens indhold af allergirelevante pollen og sporer til hjælp ved diagnosticering og behandling af pollen- og skimmelsvampeallergi. I sæsonen udsendes resultaterne fra målingerne til offentligheden som Dagens Pollental og Skimmelsvampesporeniveauer. Fra starten af birkepollensæsonen udsendes endvidere varsler om de forventede pollenmængder i det kommende døgn, hvilket er en hjælp til allergikeren, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler som fx. justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. Der udarbejdes varsler for birk, græs og bynke. Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, hvordan sæsonen 2 forløb for de vigtigste pollen- og skimmelsvampeslægter samt hvorledes resultaterne offentliggøres til befolkningen. Den forgangne pollensæson var karakteriseret af, at sæsonen for el, hassel og birk var kraftigere end normalt, mens bynkepollensæsonen var forholdsvis mild, uden høje pollenkoncentrationer. Græspollensæsonen var ligeledes forholdsvis kraftig, dog ikke præget af så mange høje pollental som forrige sæson. Vi håber, at denne rapport kan bidrage med information, som må komme den enkelte læser til gavn. Med venlig hilsen Lene Hodal cand. scient. Miljøafdelingen Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut 1

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Metodik 4 3. Offentliggørelse Pollental, Pollenvarsel og Skimmelsvampeniveau Offentliggørelse på Internettet 7 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet Forskning m.m Informationsmateriale Rådgivning 8 5. Analyse af pollensæsonen Sæsonen 2 - kort gennemgang El Hassel Elm Birk Græs Bynke Analyse af sporesæsonen Alternaria Cladosporium Referencer 32 Appendix 33 Appendix 1. Pollenkurver midlet over 7 dage for København og Viborg, sæsonen 2 33 Appendix 2. Liste over medier, hvor Dagens Pollental offentliggøres 35 Forsidefotografi: Birkerakler. Astma-Allergi Forbundet. 3

6 1. Indledning I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (AAF). Målingerne foretages i dag af Miljøafdelingen, AAF, i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Endvidere varetager Viborg-Kjellerup Sygehus opsamling af prøver, samt fremstilling og afsendelse af præparater til DMI for stationen i Viborg. Pollenallergi er almindelig i befolkningen og menes at være i stigning. I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 1% af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft allergisk snue på bestemte årstider (høfeber), mens tilsvarende tal lå på 6,4% i 1987 (Keiding, 1997). Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampe-sporer. Som en service over for landets mange pollen- og skimmelsvampeallergikere bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens Skimmelsvampeniveu i en lang række medier bl.a. på tekst-tv og Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige pollenprognoser, Pollenvarsler, som angiver det forventede antal af pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til allergikeren, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler som fx. justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter for det kommende døgn. 2. Metodik Målestationer Rutinemæssige målinger foretages to steder i Danmark: København og Viborg (se Tabel 1). Station Placering Koordinater Terrænhøjde Højde over Opsamlingstidsrum (m a.s.l.) jordniveau (m) København DMI N E Viborg Viborg- Kjellerup Sygehus N 9 24 E Tabel 1. Målestationer hvor de rutinemæssige målinger foretages. Målemetode For begge stationer foretages opsamling med en Burkard 7-days Volumetric Spore Trap, som er placeret på henholdsvis taget af DMI og på Viborg-Kjellerup Sygehus. Gennem en smal spalte i siden af fælden indsuges 1 liter luft i minuttet. Ved hjælp af et vindror sikres det, at spalten er rettet op mod vinden. Den indsugede luft passerer en klæbrig strimmel, som opfanger pollen, sporer og andre partikler i luften. Strimlen er påsmurt en opløsning, som indeholder paraffin og vaseline opløst i toluen og monteret på en tromle. Med en hastighed af 2 mm/time drejer tromlen én omgang rundt i løbet af en uge. Ved tømning af fælden tages strimlen af tromlen og skæres i 4

7 stykker á 48 mm svarende til et døgns opsamling. Strimlen indlejres mellem dækglas og objektglas i en gelvatolopløsning tilsat farvestof. I pollensæsonen tømmes fælden dagligt kl. 13 i København. Daglig tømning af fælden i Viborg foretages mandag til fredag kl. 1. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Viborg-Kjellrup Sygehus. Herefter bliver præparatet sendt med rutefly til København og transporteret med kurérservice til DMI, hvor det analyseres. Præparater fra weekender og helligdage fremstilles den efterfølgende hverdag og sendes til DMI for analyse. For sæsonen 2 gælder, at fra midt i september til d. 2. oktober blev den eksponeret strimmel fremsendt fra Viborg-Kjellerup Sygehus, hvorefter præparaterne blev lavet på DMI. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 64 gange forstørrelse. Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. Det optalte areal svarer til ca. 8% af strimlen, således at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i AAF s Miljøafdeling. I sæsonen 2 er dette arbejde blevet foretaget af Lene Hodal (ansvarlig), Martin Skipper, Jan Joensen og Niels Bagge. I målingerne registreres 22 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere 2 skimmelsvampeslægter, se Tabel 2. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer (pollenatlas m.m.). Pollen- og sporedata indtastes løbende i en database. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af pollenoversigterne på DMI s hjemmeside på Internettet. Pollengrupper: Alnus - el Corylus - hassel Populus - poppel Ulmus - elm Salix - pil Betula - birk Fraxinus - ask Fagus - bøg Pinaceae - fyr/gran Juniperus - ene/cypres/taks Quercus - eg Skimmelsvampe: Alternaria spp. Carpinus - avnbøg Rumex - skræppe Cruciferae - korsblomstfamilien Plantago - vejbred Asteraceae - kurvblomstfamilien (på nær Artemisia og Ambrosia) Sambucus - hyld Urtica - nælde Poaceae - græsfamilien Ambrosia - ambrosie Chenopodiaceae - gåsefod Artemisia - bynke Uspecificeret (andre pollentyper og uidentificerede pollen) Cladosporium spp. Tabel 2. Pollen- og skimmelsvampegrupper, som indgår i målingerne. Måleperiode 5

8 For København foretages opsamlingen af prøver hele året. For sæsonen 2 er pollentællingen blevet foretaget fra 1. januar til 1. november, mens sporetællingen er blevet foretaget fra 1. maj til 1. november. For Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i løbet af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt på hverdage indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. I weekenderne og på helligdage udføres optælling først efterfølgende hverdag. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 5 side 8 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen Offentliggørelse 3.1 Pollental, Pollenvarsel og Skimmelsvampeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de 6 mest allergirelevante pollengrupper: El, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13 den ene dag til kl. 13 den næste dag, og for Viborg fra kl. 1 til kl. 1 den efterfølgende dag. Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenprognoser, Pollenvarsler, som beskriver den forventede mængde pollen i luften det kommende døgn. Pollenvarsler udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med pollental og svampesporeniveau (niveau for skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium). Pollenvarslet udarbejdes af den vagthavende meteorolog i samarbejde med den person, som har foretaget dagens pollentælling. Pollenvarslet er baseret på vejrudsigten, det aktuelle pollental og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene. Der varsles i 3 niveauer (Tabel 3). få moderat mange Birk under over 1 Græs og bynke under over 5 Tabel 3. Klasser som anvendes ved pollenvarsler. Grænserne er fastlagt af læger. Andelen af korrekte varsler for birk, græs og bynke for pollensæsonen 2 var henholdsvis 67%, 7% og 73% for København, mens tallene for Viborg for birk, græs og bynke var henholdsvis 68%, 68% og 83%. Sporemålinger foretages i svampenes hovedsæson, normalt fra 1. maj til 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Skimmelsvampeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration (Tabel 4). 6

9 lav middel høj Alternaria Cladosporium Tabel 4. Referenceværdier som anvendes ved offentliggørelsen af skimmelsvampesporer. Dagens Pollental samt evt. pollenvarsler og svampesporeniveauer udsendes dagligt til pressen. Endvidere indlægges oplysningerne på DMI s hjemmeside på Internettet og indtales på AAF s automatiske telefonsvarer. Daglige meldinger udsendes tillige til AAF s rådgivningsafdeling, Rigshospitalet og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Foreløbige oversigter for samtlige pollengrupper udsendes ugentligt i sæsonen. I sæsonen 2 blev ugeskemaer bl.a. sendt til.: Viborg-Kjellerup Sygehus, Frederiksberg Hospital, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og AAF s rådgivningsafdeling Offentliggørelse på Internettet De daglige pollen- og sporemeldinger er tilgængelige flere steder på Internettet. På DMI s hjemmeside bringes tillige normaltal i sæsonen for København samt tabeller over døgntal for indeværende og forrige sæson. For begge målestationer præsenteres endvidere forløbet af den aktuelle sæson i forhold til normalsæsonen for el, hassel, elm, birk, græs og bynke i form af grafer. Fra sæsonen 2 er oplysningerne på DMI s hjemmeside yderligere blevet forbedret, da der nu bl.a. er indlagt grafer for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium, samt grafer over pollen - og sporesæsoner 5 år tilbage. Dette giver brugerne bedre mulighed for, at sammenligne indeværende sæson med tidligere sæsoner. På hjemmesiden findes endvidere general information om pollenmåling, pollenvarsling og pollenallergi. Oplysninger om pollen vises mere end 125. gange gennem pollensæsonen. På hjemmesidens menu vælges Vejr og hav og dernæst Pollen - sol - ozon ( De daglige pollen- og sporemeldinger bringes endvidere på astma-allergi.net, som er et samarbejde mellem Astma-Allergi Forbundet og AstraZeneca ( 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Forskning m.m. Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningssammenhænge. Af nyere forskningsprojekter og dataanalyser kan nævnes: Trends of the Birch Pollen Season in Denmark (Rasmussen & Hodal, 2) Analysis of Birch Pollen Analysis in Denmark (Hodal & Rasmussen, 2) Årlige og regionale variationer i græspollensæsoner i områder af Vesteuropa (Emberlin et al., 1998). Målinger af allergifremkaldende pollen i forbindelse med forskning på Århus Kommunehospital (Nielsen et al., 1998). I årene er der foretaget pollenmålinger for Nuuk, Grønland, i samarbejde med Bispebjerg Hospital og Dronning Ingrids hospital i Nuuk. 7

10 4.2 Informationsmateriale AAF udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for astmatikere og allergikere. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemåling kan nævnes brochurerne Dagens Pollental og Pollenvarsling og Høfeber. Brochurerne kan bestilles på telefon eller på AAF s hjemmeside på Internettet ( 4.3 Rådgivning Rådgivningsafdelingen i AAF varetager telefonisk rådgivning inden for astma og allergi. Rådgivning omkring pollen og høfeber er størst i forbindelse med pollensæsonen og særlig høj i starten af birkepollensæsonen og i særdeleshed på dage med høje pollental. 5. Analyse af pollensæsonen 2 Station Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Pollen Sporer Dagens Pollental Pollenvarsling Dagens Svampeniveau DMI 1/1-31/12 * 1/1-1/11 1/5-1/11 7/2-21/9 14/4-31/8 22/5-21/9 København VS Viborg 14/2-2/1** 14/2-2/1 Foretages ikke 25/4-28/8 25/4-28/8 Foretages ikke Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i 2. * Ingen måling d. 2/11-27/11. ** For d. 3-1/4 samt d /7 - tekniske vanskeligheder. Perioderne for måling, kontinuerlig optælling og offentliggørelse for de to stationer i sæsonen 2 fremgår af Tabel 5. Ved udarbejdelse af figurerne er der anvendt døgntal for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen er baseret på pollenmålinger for København i årene Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor henholdsvis 2,5%, 5% og 97,5% af det totale antal pollen er målt og er vist for København og Viborg i henholdsvis Tabel 6 og Tabel 7. København total 2,5% 5% 97,5% El februar 29. februar 5. april Hassel februar 27. februar 1. april Elm marts 1. april 5. maj Birk april 25. april 14. maj Græs maj 16. juni 23. august Bynke juli 8. maj 17. september Tabel 6. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København 2. Viborg total 2,5% 5% 97,5% El februar 14. marts 3. maj Hassel februar 1. marts 15. april 8

11 Elm marts 1. april 25. april Birk april 28. april 12. maj Græs maj 21. juni 1. september Bynke juli 3. august 31. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg Sæsonen 2 - kort gennemgang Sæsonen for de tidlige træpollen; el og hassel, lå flere uger tidligere end normalt grundet det varme vejr i de første måneder af året. De første pollen fra el og hassel blev målt omkring midt i januar. I februar blev der målt betydeligt flere elle- og hasselpollen end normalt for København, således blev de største pollenmængder både for el og hassel målt i denne måned mod normalt i marts måned. Sæsonen for el for København var ca. 2 uger længere end normalt, da sæsonen startede ca. fire uger før normalt og sluttede et par uger tidligere end normalt. For hassel lå sæsonen ligeledes flere uger tidligere end normalt, men sluttede som normalt midt i april. I forhold til København lå sæsonen for el i Viborg senere og strakte sig over en længere periode. Således startede sæsonen 5 dage senere, sæsonmidten lå sidst i marts i modsætning til midt i marts for København og sæsonen sluttede først i maj, omkring en måned senere end i København. Der blev registreret relativt mange ellepollen i Viborg, men det samlede antal udgjorde kun 1/3 af den samlede mængde for København. For hassel var mængderne meget små i Viborg - blot 11% af det samlede antal for København - men alligevel var mængderne større end i Det skal bemærkes, at den sene opstart i Viborg samt de tekniske problemer i perioden 3-1. april antagelig har bevirket, at de registrerede mængder af el, hassel og elm er for lave i Viborg (jf. side 13 og side 19). For elm gælder, at der generelt blev registreret betydeligt flere elmepollen i sæsonen 2 i forhold til de sidste par år, i særdeleshed for København. Sæsonen fulgte stort set normalsæsonen. I forhold til København sluttede sæsonen i Viborg næsten 2 uger tidligere. De fleste elmepollen blev som sædvanligt målt i april, hvor vejret var meget varmt. Birkepollensæsonen lå 1-2 uger tidligere end normalt. Kvantitativt blev sæsonen kraftig, både for København og Viborg. For København blev den samlede mængde således 6% større end normalt. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København, men i denne sæson lå den samlede mængde birkepollen på samme niveau, og det højeste døgntal blev målt i Viborg. Græspollensæsonen startede omkring 2 uger tidligere end normalt og blev 3-4 uger længere. Kvantitativt blev sæsonen for begge stationer relativt kraftig, således blev der samlet 5% flere græspollen for København end normalt. Den samlede mængde græspollen i sæsonen blev dog mindre end for den kraftige sæson i 1999, hvor høje pollental blev målt flere gange gennem sæsonen end for sæsonen 2. Bynkepollensæsonen var mild og karakteriseret af lave pollenkoncentrationer, således blev der hverken for København eller Viborg registreret høje pollenkoncentrationer i løbet af sæsonen 2. For København blev sæsonen langstrakt, idet der fortsat blev målt bynkepollen i september og oktober. 9

12 5.2. El Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som oftest sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører Birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af Rød-El (Alnus glutinosa) og Grå-El (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt Grøn El (Alnus viridis) og Hjertebladet El (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange birkepollenallergikere reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve gener før den egentlige birkepollensæson. Ellepollensæsonen strækker sig normalt fra marts måned til midt i april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx. dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene Tallet for el i 1977 skal tages med forbehold, da målingerne først kom i gang, efter at ellepollensæsonen var startet. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 57, mens mængden i sæsonen 1998 var rekordhøj med i alt 1799 ellepollen. Den indeværende sæson blev den tredje højeste sæson. 2 Antal pollen Årlige summer af de daglige pollental for el København År Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene for København. 1

13 København - El total 2,5% 5% 97,5% februar 29. februar 5. april januar 7. marts 4. april normal marts 27. marts 18. april POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April Maj EL, 2. KØBENHAVN. Figur 2. Døgnværdier af ellepollen for København i sæsonen 2. Sæsonen for el (Figur 2) startede omkring en måned tidligere end normalt, idet der i januar og i særdeleshed i februar blev målt flere ellepollen end normalt på grund af det milde vejr. Totalt blev der registreret 11 ellepollen i januar mod normalt. Mod sædvane blev de fleste pollen fra el målt i februar (698 mod normalt 2), men også i marts, hvor der normalt måles flest ellepollen, var det samlede antal højt (547 mod normalt 276). Lunt og blæsende vejr d. 27 og d. 28/2 medførte store forekomster af ellepollen med den højeste døgnkoncentration (n =266) d. 27/2. Det efterfølgende pollental for el d. 28/2 blev 434, hvilket er det højeste pollental nogensinde for el for København. Sæsonen sluttede først i april, ca. 2 uger tidligere end normalt. I sæsonen blev det samlede antal ellepollen omkring tre gange så mange ellepollen i forhold til normalt (135 mod 386) og i forhold til sæsonen 1999 (135 mod 453). 11

14 Viborg - El total 2,5% 5% 97,5% februar 14. marts 3. maj 2* februar 14. marts 3. maj februar 21. marts 3. april * Data korrigeret for tekniske vanskeligheder i perioden 3-1/ POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April Maj EL, 2. VIBORG Figur 3. Døgnværdier af ellepollen for Viborg i sæsonen 2. Målingerne for Viborg (Figur 3) blev igangsat d. 14. februar, men inden da har der sandsynligvis været nogle ellepollen ligesom for København. Sæsonen startede midt i februar, 5 dage senere end for København. Til trods for at de fleste ellepollen (ca. 53%) blev målt i marts måned tilsvarende forrige sæson, blev den højeste døgnkoncentration (n = 67) målt d. 27. februar. Da der var tekniske vanskeligheder for målingerne d. 3-1/4, er der foretaget en korrektion for denne periode med brug af data for København. I sæsonen 2 udgjorde det samlede antal ellepollen for Viborg mindre end 1/3 af antallet for København (397(388) mod 135). Tilsvarende København blev der målt næsten 3 gange så mange ellepollen i forhold til forrige sæson (139 mod 397(388)). 12

15 5.3. Hassel Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende Hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem Hassel og Lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov, samt at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx. lunt placeret, afgive pollen tidligere lokalt end der registreres hasselpollen i målingerne. Dette kan medføre tidlige gener hos nogle hasselpollenallergikere. Mange birkepollenallergikere reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra marts til hen midt i april. På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 1981 kan således relateres til frostskader. Tallet for hasselpollen i 1977 skal tages med forbehold, da målingerne først kom i gang efter, at hasselpollensæsonen var startet. 35 Antal pollen Årlige summer af de daglige pollental for hassel København År Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene for København. 13

16 København - Hassel total 2,5% 5% 97,5% februar 27. februar 1. april januar 7. marts 23. april normal marts 24. marts 11. april 3 25 POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April HASSEL, 2. KØBENHAVN. Figur 5. Døgnværdier af hasselpollen for København i sæsonen 2. Sæsonen for hassel blev længere end normalt, idet starten på pollensæsonen lå omkring en måned tidligere end normalt på grund af det milde vejr i januar og februar, mens sæsonslutningen lå på samme tidspunkt som normalsæsonen (Figur 4). Normalt måles den største mængde hasselpollen pr. måned i marts. For denne sæson gælder dog, at den største mængde blev målt i februar, hvilket medførte, at sæsonmidten også lå næsten en måned tidligere. Det højeste døgntal for hassel (n=24) blev målt d. 7. februar. Det samlede antal hasselpollen i sæsonen blev omkring dobbelt så højt som normalt (17 mod 92) og som for sæsonen 1999 (17 mod 71). 14

17 Viborg - Hassel total 2,5% 5% 97,5% februar 1. marts 15. april februar 8. marts 3. april 3 25 POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Januar Februar Marts April HASSEL, 2. VIBORG Figur 6. Døgnværdier af hasselpollen for Viborg i sæsonen 2. Målingerne for Viborg (Figur 6) startede d. 14. februar. Tilsvarende de sidste tre sæsoner blev der kun målt et meget begrænset antal hasselpollen for Viborg. De fleste hasselpollen (n=12) blev målt i marts måned, mens de højeste døgnkoncentrationer af hasselpollen (n=3) blev målt d. 2 og d. 27. februar. For Viborg blev det samlede antal hasselpollen betydeligt lavere end for København (19 mod 17), mens antallet var på samme niveau som for sæsonen 1999 (19 mod 12). Da der var tekniske vanskeligheder for målingerne i Viborg fra d. 3-1/4 kan det reelle antal hasselpollen have været højere end registreret. Der er udført en automatisk korrektion for denne periode med brug af data for København (jf. el og elm for Viborg), men denne korrektion gav ingen ændringer. 15

18 5.4. Elm Elm (Ulmus) hører til Elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er Storbladet Elm (Skov Elm) (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især Småbladet Elm, (Park-Elm) (Ulmus minor) og Skærm-Elm (Ulmus laevis). Elmepollensæsonen strækker sig normalt fra midt i marts til starten af maj. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder, hvilket bl.a. hænger sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I de senere år er mange elmetræer blevet fældet i København på grund af elmesyge. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene er vist på Figur Antal pollen Årlige summer af de daglige pollental for elm København År Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene for København. 16

19 København - Elm total 2,5% 5% 97,5% marts 1. april 5. maj marts 2. april 17. april normal marts 18. april 2. maj POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Marts April Maj ELM, 2. KØBENHAVN. Figur 8. Døgnværdier af elmepollen for København i sæsonen 2. I forhold til de sidste par års meget lave antal elmepollen, blev der målt adskillige flere i sæsonen 2, hvilket må tilskrives en kraftig blomstring og det varme vejr i foråret. Den samlede pollenmængde er dog ikke på højde med normalsæsonen. I forhold til normalsæsonen lå sæsonstart og sæsonmidte omkring 1 uge tidligere (Figur 8). De fleste elmepollen blev registreret i april måned (n=139) som normalt, og sæsonslutning lå omtrent på samme tidspunkt som for normalsæsonen. Det højeste døgntal for elm blev målt d. 3/4 (n=21). Sammenligning med normalsæsonen må tages med stort forbehold, da pollenmængden er reduceret i forhold til normalsæsonen. I sæsonen 2 blev der således kun total registreret omkring 23 % af mængden for en normalsæsonen (161 mod 715), mens der blev målt næsten 7 gange så mange elmepollen i forhold til sæsonen 1999 (161 mod 24). 17

20 Viborg - Elm total 2,5% 5% 97,5% marts 1. april 25. april 2* marts 8. april 25. april april 3. april 5. april * Data korrigeret for tekniske vanskeligheder i perioden 3-1/ POLLENKALENDER: DØGNVÆRDIER 2: Marts April Maj ELM, 2. VIBORG Figur 9. Døgnværdier af elmepollen for Viborg i sæsonen 2. Mens sæsonstarten og midten lå på samme tidspunkt som for København, sluttede sæsonen dog 12 dage tidligere. De første elmepollen blev målt i tredje halvdel af marts (Figur 9) og total blev der målt flest elmepollen i april måned (n=215). Det højeste døgntal for elm blev målt d. 2. april (n=83). Da der var tekniske vanskeligheder for målingerne d. 3-1/4, er der foretaget en korrektion for denne periode med brug af data for København. For Viborg blev det samlede antal registrerede elmepollen en del højere end for København (319(251) mod 161), og betydeligt flere end forrige sæson (319(251) mod 94). 18

21 5.5. Birk Birk (Betula) hører til Birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra Vorte-Birk (Betula verrucosa, Betula pendula) og Dun-Birk (Betula pubescens). Begge træarter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. Flod-Birk (Betula nigra), Papir- Birk (Betula papyrifera) og Ellebladet Birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk er meget stor ca. 5.5 millioner pr. rakle (Betula verrucosa), (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Typisk ses en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til slutningen af maj. Birkepollen kan i nogle år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes lang-transport af pollen fra andre lande. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. Indenfor de sidste par år følger begge stationer generelt det samme mønster af høje og lave år med henholdsvis mange og færre pollen. De årlige mængder for de sidste 21 år (198-2) er angivet på Figur 1 for begge stationer. Antal pollen 18 Årlige summer af de daglige pollental for birk København Viborg År Figur 1. Årlige summer af birkepollen i årene for København og Viborg. 19

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-1 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 21 Anne Frøsig, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23 ISSN:

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 3-35 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 22 Anne Frøsig, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut COPENHAGEN 23 ISSN:

Læs mere

'$10$5.60(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257

'$10$5.60(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257 '$1$5.6(7(252/2*,6.(,167,787 7(.1,6.5$33257 3ROOHQ 6SRUHPnOLQJHUL'DQPDUN 6 VRQHQ /HQH+RGDO$VWPD$OOHUJL)RUEXQGHW $OL[5DVPXVVHQ'DQPDUNVHWHRURORJLVNH,QVWLWXW. %(1+$91 ,661 ;SULQWHGYHUVLRQ RQOLQHYHUVLRQ Forord

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2003

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2003 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 23 Anne Frøsig, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Marts 24 2 Forord Denne årsrapport beskriver hvordan målingerne af luftens

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2013 Andreas Brændholt, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Marts 2014 Forord Pollensæsonen for hassel og el ramte i år danskerne

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2010

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2010 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 21 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut November 21 Forord Pollensæsonen 21 var på flere punkter usædvanlig. Vinteren

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.

varer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året. Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber

Læs mere

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve

Høfeber brochure pollen fødevarer undgå også høfeber leve Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2011

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2011 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 211 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut November 211 Forord Pollensæsonen anno 211 har markeret sig ved at være

Læs mere

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)

VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fra www.foedevareallergi.dk

Indholdsfortegnelse. Fra www.foedevareallergi.dk Indholdsfortegnelse Pollenallergi og mad Side 2 Symptomer og allergitest Side 3 Allergi over for frugt, grønt og krydderier Side 4 Pollenkalender Side 7 Side 1 af 7 Pollenallergi og mad Symptomerne på

Læs mere

Høfeber. 0955_Høfeber brochure_148x210.indd 1 17/02/09 15:56:42

Høfeber. 0955_Høfeber brochure_148x210.indd 1 17/02/09 15:56:42 Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen, krydsreaktioner med fødevarer, og hvad du selv kan gøre for at undgå det, du er allergisk over for. Men også om, hvordan du behandler din høfeber

Læs mere

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316)

SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) SJM 380, COBRA-kablet (FHM 4296/2316) Pollenanalyse af en prøve fra et mørkt lag i sandede aflejringer på Fanø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2012

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2012 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 212 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut December 212 Forord Pollensæsonen for hassel og el ramte i år danskerne

Læs mere

Klør dine øjne? så kan det være at du har høfeber i øjnene! Læs mere her om høfeber i øjnene.

Klør dine øjne? så kan det være at du har høfeber i øjnene! Læs mere her om høfeber i øjnene. Klør dine øjne? så kan det være at du har høfeber i øjnene! Læs mere her om høfeber i øjnene. Høfeber er en hyppig sygdom Flere og flere danskere får høfeber. I dag har op mod 1 million mennesker høfeber.

Læs mere

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker

Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker. 26 løvfældende træer og buske. Plantekendskab: Skov-/ naturtekniker Disse plantekendskabskort giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen, på bagsiden af kortet Navnene er listet op i følgende rækkefølge:

Læs mere

26 løvfældende træer og buske

26 løvfældende træer og buske Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kommer til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på siden

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2004

Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2004 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 24 Jan Joensen, Astma-Allergi Forbundet Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut Februar 25 Forord Denne årsrapport beskriver, hvordan målingerne af luftens

Læs mere

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT

Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi POLLEN HUSSTØVMIDER PELSDYR INSEKTGIFT Værd at vide om allergi 3 Hvad er allergi? Allergi er en af de hurtigst voksende folkesygdomme, og i Danmark lider omkring 20 % af befolkningen

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)

MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber Pollenkalender De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark 640 Antal pollen pr. m 3 420 250 130 Birk Astma-Allergi Danmark 50 Hassel El Elm Græs Bynke 10 0 Januar Februar Marts April Maj

Læs mere

astma-allergi danmark Vi hjælper dig i din hverdag Læs her om vores arbejde med pollen, produkter og individuel rådgivning

astma-allergi danmark Vi hjælper dig i din hverdag Læs her om vores arbejde med pollen, produkter og individuel rådgivning astma-allergi danmark Vi hjælper dig i din hverdag Læs her om vores arbejde med pollen, produkter og individuel rådgivning Hos os får du individuel Har du prøvet at komme hjem fra lægen med en recept i

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Kan luftforurening give pollenallergi?

Kan luftforurening give pollenallergi? Kan luftforurening give pollenallergi? Solvejg Jørgensen Kemisk Institut Københavns Universitet solvejg@chem.ku.dk Dias 1 Hvem er jeg? 41 år. Født i Ringkøbing. Student i 1992, Ringkøbing Gymnasium Cand.

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster. Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon

Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1. Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? Lag 1 Ikon Får du tårer i øjnene ved synet af en blomstereng? OK, det kan godt være, at du er en uforbederlig romantiker. Men det er mere sandsynligt,

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning

Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning Stor variation i græspollen er en udfordring i vejledningen til allergikere - resultater fra ny dansk pollenforskning Af P.V. Ørby 1, R.G. Peel 3, C.A. Skjøth 2, J. Sommer 4, J. Oteros 5, J.H. Bønløkke

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247)

ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247) ÅHM 5821, Aalborg Kaserne (FHM 4296/2247) Pollenanalyse af en prøve fra ardspor fra ældre jernalder Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109)

OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) OBM 7030, Nordmarksvej (FHM 4296/2109) Pollenanalyse af vådområdelag fra bronzealderen Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2017

Læs mere

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier

CASE: dr.dk. Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Jes Højen Nielsen Redaktør, DR Medier Det vil jeg tale om: 1: Derfor ser dr.dk sådan ud 2: Målsætninger 3: Evalueringsværktøjer 4: Dagligt arbejde og justering Spørgsmål/svar Baggrund Cand.mag. Medievidenskab,

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 Analysens indhold 1. Indledning... 2 Introduktion... 2 Data... 2 Medierne... 2 2. Medieomtaler... 2 Antal omtaler... 2 Fordelt på måneder...

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707)

VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) VKH 7403, Bredstrupvej - etape I (FHM 4296/1707) Vedanatomisk analyse af forkullet lag i en ældre bronzealdergravhøj Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 21

Læs mere

Center for Teknik og Miljø

Center for Teknik og Miljø 1. s primære opgaver Primære aktiviteter Drift og vedligeholdelse af: Veje og stier Renovering af fortove Parker og grønne områder Idrætsanlæg Legepladser Udearealer på skoler og institutioner Gade- og

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet

Jan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Lastbilerne viser væksten!

Lastbilerne viser væksten! Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

OBM 2820, Villestofte Skovvej

OBM 2820, Villestofte Skovvej w OBM 2820, Villestofte Skovvej Øst Kort & Matrikelstyrelsen (G.115-96) Moesgård Museum Pollenanalyse af jordprøver fra to kulturpåvirkede afl ejringsslag, OBM 2820, Villestofte Skovvej Øst (FHM 4296/481)

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Forord. Henvendelser angående rapporten rettes til i, Tlf.:

Forord. Henvendelser angående rapporten rettes til i, Tlf.: Forord Denne rapport er udarbejdet i foråret 214 af medlemmer af Visual analysis of People Laboratory, Aalborg Universitet, www.vap.aau.dk. Tak til de medarbejdere på idrætsanlæg og skoler, der har hjulpet

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Tjekliste 1. til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder. Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019

Tjekliste 1. til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder. Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019 Tjekliste 1 til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019 Udarbejdet og publiceret af Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kolofon: Rettighedsindehaver:

Læs mere

OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991)

OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) OBM 8235, Hedvigslund Haveforening (FHM 4296/991) Kort & Matrikelstyrelsen Pollenanalyse af én sedimentprøve fra jernalderbrønd Malene Kjærsgaard Sørensen AFDELING FOR KONSERVERING OG NATURVIDENSKAB Nr.

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Foreløbige ulykkestal september 2016

Foreløbige ulykkestal september 2016 Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4 REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Retningslinjer for arbejder ved træer

Retningslinjer for arbejder ved træer Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske

Læs mere

23 løvfældende træer og buske

23 løvfældende træer og buske Denne Power Point Præsentation giver dig mulighed for at: Se billeder af de 40 planter du kan komme til prøve i. Læse deres navne i tekstboksen Høre deres navne ved at trykke på højtalersymbolet midt på

Læs mere