TILLADELSE. Kvægbrug på Tranekærvej 149, 9490 Pandrup

Transkript

1 TILLADELSE Kvægbrug på Tranekærvej 149, 9490 Pandrup Tilladelsesdato / offentliggørelse 27. oktober

2 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af natur... 6 Beskyttelse af overfladevand... 8 Beskyttelse af grundvand Samlet vurdering Høring Udnyttelse af tilladelsen Andre tilladelser Offentliggørelse Klagevejledning Yderligere oplysninger Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 Bilag 4: Beskrivelse af marine område og habitat områder. 2

3 Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Lene Vanggaard har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Tranekærvej 149, 9490 Pandrup. Baggrunden for ansøgningen er, at Lene Vanggaard ønsker, at udvide husdyrholdet af ammekvæg. Udvidelsen vil være fra 10,3 DE ammekvæg til 28,0 DE. Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til udvidelse af ovennævnte kvæg produktion fra 10,3 DE til 28,0 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår. Vilkår Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Tranekærvej 149, 9490 Pandrup., CVR.nr og CHR-nr Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 28 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,43 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 2. Der skal anvendes sædskifte angivet i nedenstående skema eller et sædskifte, der har et mindre udvaskningsindex end angivet: Sædskifte Mark Areal (ha) K13 Mark 1 3,08 3. Ifølge udvaskningsberegningerne er omfanget af efterafgrøder øget til, at der skal dyrkes efterafgrøder på 15,0 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. 4. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk fosfor- eller nitratholdigt gødning som f.eks. affald. 5. Fosforoverskuddet må ikke overstige 4,0 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 6. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 7. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder. 1 Lov nr af 20. december

4 8. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. 9. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode i 5 år. 10. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne tilladelses vilkår. 11. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning (og efterfølgende tilpasninger). 1. Produktionen udvides fra 10,3 DE til 28,0 DE. 2. Udvidelsen finder sted i eksisterende bygninger. 3. De udbringningsarealer der hører til husdyrbruget består af 19,63 ha ejede arealer. De konkrete udbringningsarealer fremgår af bilag På ejendommen produceres der kvægdybstrøelse svarende til 28,0 DE. Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema. Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) ammekvæg 10,3 Fremtidig drift Ammekøer over 600 kg 18 12,86 Småkalve st. race 0-6 mdr. 5 1,02 Opdræt st. race 6-27 mdr. 14 5,26 Heste kg 4 1,38 Tyrekalve st. race kg 18 2,00 Ungtyre st. race kg 18 5,44 Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift 4

5 5. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,43 DE/ha. 6. Dyrene går i dybstrøelse. Dybstrøelsen køres direkte ud fra stalden og spredes på markerne og nedpløjes. 7. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 0 Nitratklasse 3 19,63 Fosforklasse 0 15,32 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 4,30 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 0 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskrivelse af sagen i forhold til de 10 punkter i ansøgningen. I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med nej : nr. 6 Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne 2 og 3? nr. 7 Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P-tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor? Kommunens vurdering af disse punkter fremgår af afsnittet om beskyttelse af overfladevandet. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ja, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. 5

6 Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Det er Jammerbugt Kommunes vurdering at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Denne vurdering er foretaget udfra luftfotos og andet tilgængeligt materiale. Ejendommen ligger ikke i eller i nærheden af Natura 2000 område. Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 5 km i østlig retning fra ejendommen. Det drejer sig om nr.12, Store Vildmose. 7 arealer: Ejendommen ligger 650 m fra et 7 areal (Beskyttet overdrev), se bilag 3. Baggrundsbelastningen for området er på 11 N/ha/år. Den generelle tålegrænse for overdrev er på kg N/ha/år. Det vurderes, at med den begrænsede udvidelse af husdyrbruget, at den totale ammoniakdeposition ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af 7 arealet med ammoniak fra bedriften. Øvrige 3 arealer: Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Mellem 250 og 1000 m fra ejendommen er der mose og hede omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, se bilag 3. Ud fra luftfotovurdering er områderne tørre og træklædte. Den generelle tålegrænse for fattigkær og hedemoser er N/ha/år samt for hede N/ha/år. Det vurderes, at den totale ammoniakdeposition ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af 3 arealerne. Fredninger, beskyttede fortidsminder og diger: Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Andre bindinger: Ejendommen ligger i jordbrugsområde jf. Regionplan Enkelte arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Regionplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. 6

7 Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Strandtudse. Stor vandsalamander. Damflagermus Vandflagermus. Skimmelflagermus. Sydflagermus. Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder, damflagermus og vandflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter omkring ejendommen eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. 7

8 Græssende dyr: Husdyrbruget har dyr på græs i en stor del af året. Afgræsning bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer, det øger biodiversiteten for bl.a. insekter, der kan være fødegrundlag for bl.a. flagermus, firben og frøer. Særligt arter der lever i gødning er helt afhængige af græssende dyr. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ansøgning Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,0 18,5 Ansøgt ,0 28,0 1,7 1,43 Det samlede udbringningsareal er 19,63 ha. Der er ansøgningen angivet, at der skal benyttes sædskifte K13 på Mark 1 (3,08 ha). På resten af arealerne benyttes referencesædskifterne K4 (13,21 ha) og K13 (3,34 ha). Der er stillet vilkår til bruget af sædskifte. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbet Ry Å. Kystvande (habitat) Arealerne afvander til Limfjorden via vandløb ved: Nibe Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 4. Kvælstof tilførsel til Limfjorden Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (19,63 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 50 % af harmonikravet (0,85 DE/ha svarende til en udvaskning fra rodzonen på 64,2 kg N/ha). 8

9 For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I den aktuelle sag benyttes efterafgrøder på 15 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 62,9 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 65,3 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (15,32 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (4,3 ha). 19,63 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 19,63 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at de fleste af arealerne ikke er drænede. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 0,8 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -4,3 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 4,0 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vurdering Projektet overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006 med hensyn til udledning af kvælstof og fosfor til overfladevand, og det vurderes, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i Limfjorden. Fremtidssikring af vandkvaliteten i Limfjorden og oplandet hertil skal opnås gennem den kommende vand-/handlingsplan for Limfjorden. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Bedholmgrøften på strækninger af tilsammen 250 meter. Vandløbet er 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand og forureningsgrad II.Vandløbet overholdte ikke målsætningen i Beskyttede 69-vandløb er omfattet af 2 meter-bræmme. 9

10 Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Udbringningsarealerne ligger ikke op til beskyttede søer. Samlet vurdering af overfladevand Jammerbugt Kommune vurderer, at da ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, vil projektet ikke medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i marine områder herunder habitatområder, samt vandløb og søer. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne 2. Det er kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes. Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. 2 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v., Bekendtgørelse nr af den 19. december 2006 overholdes eller/og at Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 overholdes. 10

11 Der er indkommet udtalelser fra to af de høringsberettigede parter. Begge udtrykte bekymring over øget trafik med dyr, halm og gødning i nærområdet. Der blev ligeledes udtrykt bekymring omkring uafdækkede markstakke i området. Der er i denne tilladelse opsat vilkår for dybstrøelse i markstak, og Jammerbugt kommune vil være særlig opmærksom på disse punkter i forbindelse med kommunens miljøtilsyn på ejendommen. Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Andre tilladelser Der er samtidig med ansøgningen foretaget anmeldelse efter 32 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Lokalavisen Sydvest Vendsyssel d. 27. oktober Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til [email protected]. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 24. november 2009 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug 11

12 m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte på tlf.: eller sende en til [email protected] Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Team Miljø Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Lene Vanggaard, Tranekærvej 149, 9490 Pandrup Landbonord, att.: Jens Faurholt Jensen [email protected] Emil Martinus Madsen, Bækvej 2, 9490 Pandrup (ejer af Tranekærvej 159) Leo Andersen, Tranekærvej 159, 9490 Pandrup (lejer) Martin Andersen og Martine Dahl Aastradsen, Tranekærvej 145, 9490 Pandrup (lejer) Edel Johansen, Kystvejen 85, 9490 Pandrup (ejer af Tranekærvej 143) Svend Aage Dahl, Tranekærvej 143, 9490 Pandrup Tommy Thomsen, Tranekærvej 141, 9490 Pandrup Bente Andersen, Tranekærvej 137, 9490 Pandrup Jack Møller Jensen, Tranekærvej 135, 9490 Pandrup Christian Lygtved Jensen, Tranekærvej 133, 9490 Pandrup Kopi med kortbilag sendt til: Landbonord, att.: Jens Faurholt Jensen [email protected] Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected] Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S [email protected] Danmarks Fiskeriforening [email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund - [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. [email protected] Edel Johansen, Kystvejen 85, 9490 Pandrup (ejer af Tranekærvej 143) Svend Aage Dahl, Tranekærvej 143, 9490 Pandrup 12

13 Bilag 1: Lokalisering 13

14 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. 14

15 Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA

16 Bilag 4: Beskrivelse af marine område og habitat områder. Limfjorden Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen på grund af for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilledninger medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der ringe sigt på grund af en stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge, og ålegræssets udbredelse er ikke i overensstemmelse med målsætningen. I den politisk vedtagne recipientkvalitetsplan for Limfjorden er det vurderet, at for at miljømålene i fjorden kan opfyldes, skal den totale belastningen fra oplandet til Limfjorden ned på tons kvælstof pr. år og 364 tons fosfor pr. år. Der skal indenfor de kommende år udarbejdes en vandplan, hvor recipientkvalitetsplanen kan blive ændret. I 2005 udgjorde landbrugets bidrag af kvælstof til Limfjorden ca. 66 % af den totale tilførsel, svarende til godt tons N/år. Ifølge recipientkvalitetsplanen må landbrugets bidrag udgøre godt tons. Tilførslen af fosfor fra landbruget til Limfjorden var i 2005 på 108 tons P/år, hvilket er over det mål på 70 tons P/år, som er fastsat i recipientkvalitetsplanen. Tilledningen af fosfor er dog afstrømningsafhængig, og resultater viser, at det samlede mål er nået i år med normalafstrømning. For at tilførslen af fosfor til Limfjorden ikke skal stige på sigt, bør det sikres, at ophobning af fosfor i jorden ophører. Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale naturbeskyttelsesområder i det berørte område af Limfjorden kan en øget tilledning af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til ålegræsområderne. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan resultere i en lavere sigtdybde og en mindre lysmængde, der når bunden. En større algevækst kan også øge risikoen for iltsvind. Desuden kan en øget eutrofiering medføre belægning af epifytter på ålegræsset. Alle ovennævnte forhold kan påvirke ålegræssets overlevelsesmuligheder. Ålegræsområderne fungerer dels som direkte fødegrundlag for forskellige fugle, dels har de både en funktion som skjul for diverse fisk og som hæfteflade for forskellige organismer, der danner fødegrundlag for fugle og havdyr. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder af Limfjorden vurderes følgende at kunne blive påvirket: Spættet sæl: - Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre etårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand: - Ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna 16

17 Ynglende liste I-arter: - Dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, skestork: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Klyde, hjejle: Fødegrundlaget (krebsdyr på lavt vand) kan mindskes som følge af iltsvind. Trækfugle: - Toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af, at fiskenes skjule- og til dels fourageringssteder forsvinder. - Hvinand, taffeland: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i ålegræsbælterne) kan mindskes som følge af, at fourageringsområderne forsvinder. - Sangsvane, knopsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, blishøne: Fødegrundlaget (ålegræs) kan mindskes. 17