Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 8 Standard 1.3 Individuelle planer Standard 1.4 Medicinhåndtering Standard 1.5 Magtanvendelse Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse Side 1

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Bækketoften blev foretaget den 22. oktober 2013 af surveyor Anja Stokholm, Region Syddanmark og surveyor Bente Nielsen, Region Nordjylland. Louise Gordon Sørensen fra Region Nordjylland var med som observatør. Surveyors (og observatør) er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de ni standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag Bækketoften drives efter Serviceloven 104 og 108. Målgruppe Bækketoften Øst/Vest er et bo- og aktivitetstilbud til voksne med autisme og psykisk udviklingshæmning i svær grad. Medarbejdersammensætning På Bækkentoften Øst/Vest er der ansat pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og ufaglærte vikarer. Boliger og Fællesarealer Tilbuddet ligger i Hedensted i rolige omgivelser og er indrettet, så den enkelte borger har eget værelse med bad. Antal pladser Bækketoftens botilbud har 9 døgnpladser på afdeling Syd og 10 døgnpladser på afdeling Øst/Vest. Der er desuden en projektenhed med 2 pladser. Særlige forhold Der var ingen særlige forhold at bemærke på tidspunktet for surveyornes besøg. Side 2

4 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Lars Wildenskov, Stedfortræder for områdeleder, Karen Bro, afdelingsleder for afdeling Syd samt Pia Kjeldal, afdelingsleder for afdeling øst/vest/nord. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med en pædagog tilknyttet afdeling nord og projektafdelingen samt ressourceperson på kvalitetsmodellen, en pædagog tilknyttet afdeling Øst/Vest samt en social- og sundhedsassistent, som indgår i medicinteamet. En intern konsulent var stifinder på dagen og hjalp løbende surveyorne med uddybende oplysninger. Borgerne var ikke i stand til at deltage i interviews. Der var dog 2 beboere, som kom forbi i løbet af dagen. Her blev det vurderet, at personalets omgang med disse var både ordentlig og professionel. Surveyorteamet foretog rundgang på værkstedet samt afdeling Syd og Øst/vest. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Regionale retningslinjer og lokale retningsgivende tilføjelser for alle 9 standarder Auditreferat på de ydelsesspecifikke standarder d. 13. maj 2013 Auditreferat for Medicin og magt standarden d. 13. maj 2013 Auditreferat for de organisatoriske standarder samt UTH, medicin og magtanvendelser d. 22. april Handleplaner for opfølgning på audit/kvalitetsovervågning Fremgangsmåde om registrering af magtindberetning i Bosted Referat af teammøde fra d. 5. april 2013 med gennemgang af samt opfølgning på individuel magtanvendelse. UTH-tilbagemeldingsskema 2013 for specialområde autisme Medicininstruks 3 individuelle planer på beboere Oversigt over hjælpetekster i funktionsbeskrivelsen i den individuelle plan Kommunikations-observationsskemaer i forhold til den enkelte borger både gammel og ny version (ny version skal implementeres i november) Oversigt over graden af indflydelse på eget liv individuelt og i fællesskab for 3 beboere 2 seneste indberetninger af magtanvendelser Referat fra teammøde med drøftelse/analyse af magtanvendelser samt handleplan for forebyggelse Dokumentation for arbejde med mål og delmål Demonstration af dokumentation af medicinhåndtering i Bosted Håndskrevet opgørelse over magtanvendelser men fik oplyst at der lå officiel opgørelse centralt i regionen Dokumentation for proces for udarbejdelse af plan for kompetenceudvikling på strategisk- og på individuelt niveau. Skabelon til MUS Fremgangsmåde for Mentors introduktion til nye medarbejdere Introduktion til nye medarbejdere på følvagter Overordnet introduktion til nye medarbejdere godkendt på LMU Side 3

5 Mentor-tjekliste til henholdsvis vikaransættelse og fastansatte Virksomhedsgrundlag inkl. værdigrundlag. Dette i Powerpoint-præsentation fra medarbejdermøde anno marts 2013 om værdier =>arbejde med værdier. Tilbagemelding på APV og TULE fra LMU for trivselsmåling i Seneste arbejdsmiljøaftale Side 4

6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Bo-Hedensted, Bækketoften vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt Standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt Standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der anvendes et kommunikationsudredningsskema for at sikre, at medarbejderne kender og anvender standarden for kommunikation. Der skal hele tiden justeres og udvikles i forhold til borgerens kommunikation, og ledelsen påpeger, at kommunikation skal forstås bredt det er ikke bare det verbale sprog. Der arbejdes med mange former for kommunikation. Konkreter, billeder, symboler osv. anvendes. Der anvendes ikke umiddelbart bestemte metoder til afdækning ledelsen fortæller, at det ligger meget på rygraden. De giver et eksempel på brug af Tegn Til Tale, hvor en beboer til sidst har en hel mappe med egne tegn. De fortæller også, at det kan være svært for nyt personale at sætte sig ind i og anvende. Ledelsen oplyser endvidere, at den daglige evaluering af kommunikative færdigheder foregår på teammøder hver 14. dag, og at der er supervision ca. 8 gange om året. I forbindelse med supervision anvendes ofte video f.eks. i forhold til kommunikationen mellem medarbejder og borger. Tilbuddet har også fokus på ny teknologi, fx Ipad og lignende. Ledelsen fortæller, at tilbuddet er i gang med at lave forudsætningsanalyser på alle borgere, hvilket er med til at sikre et ens sprog i hele organisationen. Side 5

7 I interview med medarbejderne fremgår det, at de udfylder kommunikationsskemaer, som udfyldes af to medarbejdere pr. beboer. Der er et nyt skema, som er ved at blive implementeret, og det skal ensrettes i forhold til de andre tilbud, som Bo-Hedensted for nyligt er blevet lagt sammen med. Her fortæller medarbejderne, at der er nogle tekniske begrænsninger i måden, det er gjort på indtil videre, så lige nu er formen åben som et referat. Medarbejderne oplyser, at viden om kommunikation omsættes via en hjælpetekst i funktionsbeskrivelser, når der udføres forskellige mål. På den måde er det tydeligt, hvad det betyder for praksis. Det er et arbejdsredskab, der tages frem, når der startes nye projekter op. Medarbejderne fortæller, at der evalueres/redigeres én gang om året deadline for alle beboere er 31. januar. Derudover tages tingene løbende op fx hvis man ser, at der er behov for ændringer, så bliver det taget, når behovet opstår. I det nye skema kan man se, hvem der har udfyldt, hvornår det er udfyldt, hvem der har evalueret osv. På den måde tydeliggøres det, hvornår kommunikationsskemaet sidst er blevet revideret. Medarbejderne oplever, at arbejdet med standarden har fremmet kommunikation med borgeren ved at gøre medarbejderne mere opmærksomme på, hvordan kommunikationen til borgeren bliver opfattet. Der er kommet mere fokus på kommunikation som emne. Det fandtes også før i funktionsbeskrivelserne, men de nye skemaer præciserer og fremmer mere end før. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udførlige skemaer, hvor beboernes forudsætninger for kommunikation afdækkes. Ved rundgang observeres en medarbejder, der er i gang med at tilpasse et processkema (Zigzag-skema), som hjælper med at skabe god kommunikation mellem beboer og medarbejder. Surveyorne ser også kommunikationsredskaber som konkreter, piktogrammer og fotos samt poletter/belønningssystem. Der er også fotos af, hvilket personale der er til stede den pågældende dag. Surveyorne vurderer, at de retningsgivende dokumenter for kommunikation er kendt og anvendt. Det bekræftes af de oplysninger, som ledelse og medarbejdere giver i interviewene samt det, som surveyorne ser i dokumenter og ved rundgang. Standardens trin 2 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne ser et auditreferat. Referatet viser, at der er foretaget auditering af tilbuddets arbejde med afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med indikator 3-5. Surveyorne bemærker, at punkterne om positive forhold, anbefalinger og udviklingsforhold kun er delvist udfyldt. Side 6

8 I interview med medarbejderne fremgår det, at der blev gennemgået 3 individuelle planer i auditeringen. På baggrund af denne gennemgang blev der lavet en plan for kommunikation og ændringer. I interview med ledelsen fremgår det, at auditten resulterede i, at der er blevet lavet et nyt og forbedret kommunikationsskema, fordi det er svært at svare firkantet på kommunikation med denne type borgere. Det er ikke implementeret endnu. Ledelsen er på stående fod ikke sikker på, om det er skrevet ind i den opfølgende handleplan på trin 4. Surveyorne kan se, der har været afholdt audit, og ledelse og medarbejdere bekræfter dette. Selvom ledelse og medarbejdere ikke specifikt kan beskrive de konkrete forbedringstiltag, som auditeringen resulterede i, og selvom dokumentationen på visse punkter kunne have været mere fyldestgørende, så er surveyorne ikke i tvivl om, at tilbuddet har arbejdet med disse punkter, da det bekræftes af tilbuddets arbejde på standardens trin 4. Surveyorne vurderer derfor, at der er arbejdet systematisk med auditeringen af egen praksis, og standardens trin 3 vurderes helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en udførlig plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag i overensstemmelse med indikator 6. Planen opfylder krav til indhold. På baggrund af ovennævnte vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med kommunikation på alle fire trin i standarden. Standarden er derfor samlet set opfyldt. Side 7

9 Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at afdækningsarbejdet er vigtigt, fordi det ikke er sikkert, at beboerne forstår valg. Der arbejdes med video, supervision, registreringer o.lign. i forhold til at afdække forudsætninger for brugerinddragelse. Det er beskrevet i et skema om indflydelse på eget liv for den enkelte beboer. Evalueringer af muligheder for indflydelse sker løbende og ofte i forbindelse med mål/delmål i den individuelle plan. Det bliver gennemgået hele vejen rundt én gang årligt. I interview med medarbejderne fremgår det, at de anvender et skema, hvor det beskrives, hvordan borgeren inddrages. Borgerne inddrages gennem det pædagogiske arbejde, hvor forskellige ting vurderes og afprøves. Mange af borgerne kan ikke rumme valg, og det bliver derfor ofte mest valg i detaljer. Medarbejderne finder ud af niveauet for borgerinddragelse for hver enkelt borger gennem projekter, hvor der arbejdes med et bestemt mål. De arbejder f.eks. med træning med valg, at finde det meningsfulde valgsæt (f.eks. aftensmad/sodavandstype), undersøgelse af om borgeren altid vil tage til venstre/højre. Medarbejderne fortæller videre, at der er blevet anvendt en del video, som personalet kan bruge i afdækningen. Der er også lavet tests, som ligeledes kan anvendes i afdækningen. Medarbejderne forsøger så vidt som muligt at inddrage borgerne i hverdagen. Der er også mulighed for at optjene poletter, som giver mulighed for at vælge noget, som borgeren kan lide. Evaluering og revidering af forudsætninger for brugerinddragelse foregår gennem observation, og der samles op i arbejdet med målbeskrivelserne. Ved dokumentgennemgang ser surveyorne for to borgere udfyldte skemaer: Oversigt over graden af indflydelse på eget liv individuelt og i fællesskab. Ved rundgang observeres, at der på et værelse ses en beskrivelse af, hvad en konkret borger kan vælge. På opslagstavle i personalerummet ses oversigter over, hvad en anden beboer ikke ønsker i sin mad. Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med brugerinddragelse, og at de retningsgivende dokumenter for brugerinddragelse er kendt og anvendt. Det bekræftes Side 8

10 af de oplysninger, som ledelse og medarbejdere giver i interviewene samt det, som surveyorne ser i dokumenter og ved rundgang. Standardens trin 2 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne ser et auditreferat, hvoraf det fremgår, at de relevante indikatorer har været vurderet. Det fremgår også af interviewene med ledelsen og medarbejderne, at der er afholdt audit, som ifølge ledelsen kun gav anledning til små finjusteringer i deres praksis. Surveyorne bemærker, at punkterne om positive forhold, anbefalinger og udviklingsforhold kun er delvist udfyldt, men selvom dokumentationen således kunne have været mere fyldestgørende, så er surveyorne ikke i tvivl om, at tilbuddet har arbejdet med disse punkter det bekræftes af tilbuddets arbejde på standardens trin 4. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne kan se, at tilbuddet har arbejdet systematisk med auditeringen af egen praksis. Standardens trin 3 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Det fremgår af interview med ledelsen, at der er udarbejdet en opfølgende handleplan i forlængelse af auditeringen. Dette bekræftes af dokumentgennemgangen, som viser, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag i overensstemmelse med indikator 6. Planen opfylder gældende krav. På baggrund af ovennævnte vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med brugerinddragelse på alle fire trin i standarden. Standarden er derfor samlet set opfyldt. Side 9

11 Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at den individuelle plan anvendes ofte og kontinuerligt. Den ligger i Bosted, og det er der, medarbejderne beskriver mål osv. Ledelsen fortæller, at de har arbejdet med at skabe stringens i indholdet i planen i forhold til mål/delmål. Den enkeltes ønsker sikres gennem en kombination af medarbejderes faglighed, pårørende og erfaringer. Planen udarbejdes af pædagogerne i samarbejde med en fysioterapeut. Personalet laver en tolkning, men det er svært at opstille beskrivende mål i forhold til denne borgergruppe som f.eks. at finde noget, som kan give borgeren glæde. Et succeskriterium kan være, at tingene kører, som de skal. Ledelsen fortæller, at Zigzag-skemaer beskriver alle mål og den daglige praksis, som også bliver justeret løbende. Vikarer orienterer sig også i disse skemaer. Evalueringer af de individuelle planer foregår på teammøder. Så afsættes der udvidet tid på dagsordenen til én borger med underpunkter, som man gennemgår. De andre borgere får på det møde lidt mindre tid. Dette skifter ifølge en plan og er beskrevet i skabelonen for dagsorden for teammøder. I interview med medarbejderne fremgår det, at alle borgere har en individuel plan. Medarbejderne nævner de forskellige emner i planen bl.a. ønsker, behov og mål. Det er individuelt, hvad den enkelte borger har af beskrivelse fra tidligere, men medarbejderne oplever, at det giver noget ekstra, hvis beboeren har en livshistorie. Medarbejderne fortæller, at pårørende bliver medinddraget i tilblivelsen af de individuelle planer, ligesom tilbuddets fysioterapeut også inddrages, hvis denne er tilknyttet den pågældende borger. Mål/delmål omsættes i det daglige gennem en konkret beskrivelse i Bosted, og der arbejdes på, at dette kun foregår i Bosted. Medarbejderne fortæller videre, at de evaluerer på, om målene nås, men at det nogle gange kan være vanskeligt at afgøre, hvornår et mål er nået hvornår er det nok? Registreringsskemaer er gode til at undersøge målbare mål, og medarbejderne fortæller, at det er muligt at skrive registreringer ind i forhold til det enkelte delmål. Medarbejderne oplyser endvidere, at evaluering/revidering af planer før i tiden skete en gang i kvartalet, men at det i fremtiden kun gøres én gang om året. Til gengæld skal planen blive mere aktiv i den daglige praksis, og det er også medarbejdernes oplevelse, at det allerede er godt på Side 10

12 vej. Fx fortæller medarbejderne, at hvis der er ting, der ændrer sig i det daglige arbejde, så skal dette ændres i Bosted med det samme. Af dokumentgennemgang fremgår det, at de tre sete individuelle planer i Bosted alle rummer mål/delmål. Der forelægger desuden dokumenter, der viser udvikling (registreringsskemaer), som anvendes til evalueringer. Stifinderen oplyser, at der arbejdes på at gøre dagbogsnotater mere målrettede i forhold til delmål, men at dette endnu ikke er fuldt systematiseret. Ved rundgang observeres, at der på en opslagstavle hænger en skabelon for udarbejdelse af individuelle planer. Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med individuelle planer, og at de retningsgivende dokumenter for individuelle planer er kendt og anvendt. Det bekræftes af de oplysninger, som ledelse og medarbejdere giver i interviewene samt det, som surveyorne ser i dokumenter og ved rundgang. Surveyorne bemærker endvidere, at tilbuddet har grundige beskrivelser af borgeren og den individuelle tilgang til borgeren også i forhold til brugerinddragelse og kommunikation. Mål og delmål er grundigt beskrevet, og der er systematik i forhold til, hvornår et mål skal evalueres. Standardens trin 2 vurderes helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne ser et auditreferat, hvoraf det fremgår, at de relevante indikatorer har været vurderet. Det fremgår også af interviewet med ledelsen, at der er afholdt audit, som ifølge ledelsen gav anledning til småjusteringer i deres praksis og en beslutning om, at den individuelle plan skal være et aktivt redskab i hverdagen. Surveyorne bemærker, at punkterne om positive forhold, anbefalinger og udviklingsforhold kun er delvist udfyldt, men selvom dokumentationen således kunne have været mere fyldestgørende, så er surveyorne ikke i tvivl om, at tilbuddet har arbejdet med disse punkter det bekræftes af tilbuddets arbejde på standardens trin 4. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne kan se, at tilbuddet har arbejdet systematisk med auditeringen af egen praksis. Standardens trin 3 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag Side 11

13 for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der er udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag i overensstemmelse med indikator 7. Planen opfylder gældende krav. På baggrund af ovennævnte vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Derfor vurderer de, at kravene på standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med individuelle planer på alle fire trin i standarden. Standarden er derfor samlet set opfyldt. Side 12

14 Standard 1.4 Medicinhåndtering Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan medicinhåndtering foregår, herunder: Overførelse af medicinordination Medicindispensering Medicinadministration Opbevaring og bortskaffelse af medicin Hvordan det sikres, at medarbejdere, som håndterer medicin, har de nødvendige faglige kompetencer Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at medarbejderne i hverdagen arbejder ud fra medicinskemaer i Bosted. En medicinansvarlig fra hver ende af huset tæller op/dispenserer hver anden tirsdag. De borgere, som ikke får så mange justeringer, får dosispakkemedicin fra apoteket i afdeling Syd. Medicinansvarlige kommer på medicinkursus, der bliver afholdt af en sygeplejerske og en psykiater udefra. I introduktionen til nye medarbejdere i den nye organisation bliver der også introduceret til bl.a medicinhåndtering. I interview med medarbejderne fremgår det, at der foreligger en medicininstruks. Medarbejdere, der har med medicin at gøre, får introduktion af en medicinansvarlig og skal skrive under på, at de har læst medicininstruksen. Der tælles og tjekkes både, når der modtages, optælles og ved dispensering. Alle må udlevere medicin, hvis instruksen er gennemlæst og underskrevet. Tiloversbleven medicin bliver gemt, hældt på glas og tilbageleveres til apoteket. Ved rundgang observeres en medarbejder, der er i gang med medicinmodtagelse fra apoteket. Surveyorne ser medicinskab samt doseringsæsker, som findes i overensstemmelse med den lokale instruks. Surveyorne vurderer, at der arbejdes i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter for medicinhåndtering. Det bekræftes af de oplysninger, som ledelse og medarbejdere giver i interviewene samt det, som surveyorne ser ved rundgang. Standardens trin 2 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Side 13

15 Om medicinen er håndteret sikkert og korrekt i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om den enkelte har modtaget den rette medicin på rette tidspunkt og i rette dosis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Det fremgår af interviewet med ledelsen, at der er afholdt kvalitetsovervågning på de nye standarder, og at det har resulteret i en beslutning om, at der skal laves lokale tilføjelser på disse. Af dokumentgennemgang fremgår det, at medicinhåndtering har været vurderet både på audit for ydelsesspecifikke standarder og for de organisatoriske (der findes regionalt tilpassede auditreferatskabeloner). Det er krydset af, at for de 3 tilfældigt udvalgte beboere, er medicinhåndtering foregået korrekt. Der fremgår på forsiden af referatet ikke dokumentationsmateriale, som kunne være anvendt til dette. Der er ikke beskrevet udviklingspunkter, positive forhold og konklusioner. Drøftelsen vurderes derfor ikke at have været særligt omfattende. Også vurderet i sammenhold med, at en medarbejder, der deltog i auditeringen, oplyser, at der ikke var særligt fokus på området ved auditeringen. Det fremgår dog af auditreferatet fra auditeringen af de organisatoriske standarder, at auditpanelet her har talt om, at der skal udarbejdes en ensartet instruks for medicin i fremtiden. Der er en plan for dette i den opfølgende plan på trin 4. Surveyorne vurderer på baggrund af de to auditreferater og interview med ledelsen, at der er lavet tilstrækkelig kvalitetsovervågning for medicinhåndtering. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for medicinhåndtering vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en opfølgende plan på baggrund af auditeringen. Da der foreligger en opfølgende plan, vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Kravene på standardens trin 4 er således helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.4 Medicinhåndtering: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med medicinhåndtering på alle fire trin i standarden. Standarden er derfor samlet set opfyldt. Side 14

16 Standard 1.5 Magtanvendelse Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er, i overensstemmelse med indikator 1, udarbejdet retningsgivende dokumenter, der som minimum beskriver: Hvordan magtanvendelser registreres og indberettes Hvordan boformen analyserer magtanvendelsesepisoder Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse udarbejdes forebyggende initiativer Hvordan forebyggende initiativer formidles i medarbejdergruppen Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Surveyorne bemærker dog et mindre udviklingspunkt: De lokale retningslinjer for analyse af magtanvendelser er ikke udførligt beskrevet, hvilket er et krav i de regionale retningslinjer. Dog fremgår det tydeligt af referat fra et teammøde, at der i praksis laves systematiske analyser af magtanvendelsesindberetninger, og det er fast punkt på dagsordenen. Derfor har denne mangel ikke afgørende betydning for opfyldelse af indikatoren. Standardens trin 1 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der anvendes et elektronisk indberetningsskema via Bosted. Medarbejderne kommer til ledelsen, når de har udfyldt et skema, så ledelsen kan kommentere det, inden det sendes videre. Alle magtanvendelser analyseres på teammøder med en forebyggende tilgang. Det, der gik forud for magtanvendelsen er på den måde mere interessant, end hvad der skete under selve magtanvendelsen. Der er samtidig opmærksomhed på at tage vare på medarbejderen, der var involveret. Zigzagskemaer sørger for, at dette bliver videreformidlet til de øvrige medarbejdere f.eks. ændret personaleadfærd. LMU inddrages også i forhold til magtanvendelser her ser man typisk på mønstre og tendenser. Dette gælder også i forhold til vold mod medarbejdere. I interview med medarbejderne fremgår det, at der ikke er mange magtanvendelser i afdeling Øst/Vest. I afdeling Nord er der en enkelt borger, hvor der har været magtanvendelser. De registreres i Bosted, og man kan se, hvor langt indberetningen er i systemet. Medarbejderne fortæller, at de på temadage har gennemgået bl.a., hvordan man udfylder skemaet. På teammøder behandles magtanvendelser ved at gennemgå skemaet med det formål at se på, hvordan man kan forebygge, at det sker igen. Formidlingen til kolleger sker gennem referater og på teammøder, hvor der orienteres om nye beslutninger. På baggrund af dette bliver der lavet et nyt projekt for den enkelte borger, så på den måde deles det også. Ved dokumentgennemgang ser surveyorne de to seneste magtanvendelsesindberetninger, som er på samme beboer. De opfylder kravene til indberetning og registrering. Side 15

17 Surveyorne vurderer, at der arbejdes i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter for magtanvendelse. Det bekræftes af de oplysninger, som ledelse og medarbejdere giver i interviewene samt de indberetninger, som surveyorne ser. Standardens trin 2 vurderes derfor helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger et auditreferat. Auditreferatet viser, at magtanvendelsesmønstre blev drøftet ved auditeringen. Surveyorne vurderer på denne baggrund, at tilbuddet har foretaget en intern kvalitetsovervågning, der lever op til standardens krav. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for magtanvendelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en opfølgende plan på baggrund af auditeringen. Planen overholder gældende krav. Da der foreligger en opfølgende plan, vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Kravene på standardens trin 4 er således helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.5 Magtanvendelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med magtanvendelse på alle fire trin i standarden. Standarden er derfor samlet set opfyldt. Side 16

18 Standard 1.6 Utilsigtede hændelser Standarden for utilsigtede hændelser vurderes delvist opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er kun udarbejdet lokale tilføjelser til det tværregionale retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser på medicinområdet. Denne del af de lokale tilføjelser er udførligt beskrevet. Der er imidlertid ikke udarbejdet lokale retningsgivende dokumenter for andre typer af utilsigtede hændelser (sektorovergange, infektion og patientuheld) De retningsgivende dokumenter beskriver således alene følgende i forhold til medicin: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet hændelse analyseres Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse igangsættes forebyggende tiltag Hvordan disse tiltag formidles i medarbejdergruppen Hvor det fremgår, at der skal rapporteres, men ikke hvordan. Da der er retningslinjer for nogle krav, men ikke alle, vurderes delvist opfyldt på trin 1. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de typiske utilsigtede hændelser (UTH) er, at en borger får en andens medicin, eller at medicin ikke bliver givet. UTH rapporteres gennem Bosted, og det er den enkelte medarbejder, som skal rapportere. Ledelsen fortæller, at de foretager analyser, hvor de kigger på mønstre og tendenser. Der er desuden udpeget en UTH-koordinator, som kommer rundt på teammøder og fortæller og tager fat, hvis der viser sig nogle mønstre. Dette er også metoden, der anvendes, når forebyggende tiltag osv. skal formidles til medarbejderne. I interview med medarbejderne fremgår det, at medarbejderne kender fremgangsmåden ved UTH. De fortæller, at der ved UTH på medicin laves en advis, som sendes til UTH-koordinatoren, der så indberetter dem i databasen. Der er uklarhed om, hvad man gør, hvis der er UTH i andre kategorier end medicin. Medarbejderne oplyser, at mønstre og tendenser er blevet diskuteret på fælles personalemøder, hvor UTH-koordinatoren har deltaget. Der vurderes at være implementeringsmangler for retningslinjerne for den type af utilsigtede hændelser, der ikke omhandler medicin. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis. I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er mønstre og tendenser, der skal følges op på (indikator 3) Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger et auditreferat. Auditreferatet viser, at indikator tre blev drøftet ved auditeringen. Side 17

19 Surveyorne vurderer på denne baggrund, at tilbuddet har foretaget en intern kvalitetsovervågning, der lever op til standardens krav. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for utilsigtede hændelser vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 4. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet en opfølgende plan på baggrund af auditeringen. Planen overholder gældende krav. Da der foreligger en opfølgende plan, vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Kravene på standardens trin 4 er således helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.6 Utilsigtede hændelser: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Der er mangler på de retningsgivende dokumenter ligesom der er implementeringsmangler i forhold til den type af utilsigtede hændelser, der ikke omhandler medicin. Manglerne vurderes væsentlige, men der vurderes samtidigt at være aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse. Det vurderes dog, at dette kræver opfølgning. Side 18

20 Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at tilbuddet på tidspunktet for surveyornes besøg befinder sig i et vadested i forhold til kompetenceudviklingsplan som følge af en nylig samling af regionens autismetilbud til et nyt specialområde. Ledelsen fortæller, at auditeringen viste, at der burde laves en tidsplan, men at virksomhedsgrundlag osv. er blevet prioriteret højere. Arbejdet med kompetenceudvikling foregår gennem MUS osv. Alle medarbejdere skal have en autisme-pilotuddannelse bestående af både praksis og teori. Hvis tilbuddet skal tage imod en ny borger med en anden profil, er der mulighed for at rekvirere en konsulent til at klæde medarbejderne ekstra på. 1-2 gange om året bliver der tilbudt opdateringsundervisning med fokus på de sidste nye tendenser inden for autismeområdet. Det kommende fokus ligger på vidensdeling mellem forskellige afdelinger fx via intern undervisning fra en medarbejder til andre medarbejdere. I interview med medarbejderne fremgår det, at kompetencerne sikres bl.a. gennem supervision her er det f.eks. blevet taget op, at der er en ny borger med nye behov. Det foregår ved, at medarbejderne melder ind til ledelsen, at der er et personalebehov for kompetenceløft. Supervision har tidligere hjulpet til at komme i gang, indtil undervisning er blevet gennemført. Medarbejderne oplyser, at autismepilot-uddannelsen er obligatorisk for alle medarbejdere. På nuværende tidspunkt er 2 hold færdige, og et 3. er i gang. I projektenheden er der en supervisor, som har særlig viden om den nye borger, som medarbejderne henviste til. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er en udførlig plan for, hvordan processen for afdækning af kompetencer i hele organisationen skal ske. Der er dokumenter der viser intro-planer for nye medarbejdere, og der er et skema for, hvad mentorordningen skal indeholde, samt andre tjeklister. Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling, og at de retningsgivende dokumenter for kompetenceudvikling er kendt og anvendt. Det bekræftes af de oplysninger, som ledelse og medarbejdere giver i interviewene samt det, som surveyorne ser i dokumenter. Standardens trin 2 vurderes helt opfyldt. Side 19

21 Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Dokumentgennemgangen viser, at der foreligger et auditreferat. Auditreferatet viser, at indikator 3 og 4 blev drøftet ved auditeringen, og det overholder de gældende krav. Surveyorne vurderer på denne baggrund, at tilbuddet har foretaget en intern kvalitetsovervågning, der lever op til standardens krav. Derfor er standardens trin 3 helt opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Af dokumentgennemgang fremgår det, at der på baggrund af auditeringen er udarbejdet en plan for opfølgning. Planen overholder gældende krav. Da der foreligger en opfølgende plan, vurderer surveyorne, at tilbuddet har fulgt op på sin egen kvalitetsovervågning af egen praksis. Kravene på standardens trin 4 er således helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at tilbuddet arbejder systematisk med kompetenceudvikling på alle fire trin i standarden. Standarden er derfor samlet set opfyldt. Side 20

22 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Da surveyorne ser, at der er regionale og lokale retningslinjer, der opfylder standardens krav, vurderer de, at trin 1 er helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der arbejdes løbende med APV, og at medarbejderne kan oprette en sag ved behov. Der er ledermøder en gang om måneden, hvor arbejdsmiljørepræsentanten deltager og APV-sager gennemgås. Tidligere blev der lavet trivselsmåling (TULE) hvert andet år og APV hvert andet år. Fra 2014 er det lavet om, så det foregår samlet. Ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant mødes en gang om måneden, hvor de sammen tager emner op fra forskellige vinkler. Dette er ofte anledning til, at tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten videreformidler beslutninger og forklaringer til de øvrige medarbejdere, hvilket giver en god forståelse for beslutninger i organisationen. Der er opbygget en ny arbejdsmiljøorganisation i den nye organisering, som ændrer lidt på sammensætningen mv. En gang årligt kigges arbejdsmiljøaftalen osv. igennem i arbejdsmiljøgrupperne, hvorefter repræsentanter, der sidder i LMU, tager resultater og kommentarer med videre. Ledelsen pointerer, at det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem enhedsniveau og det organisatoriske niveau. I interview med medarbejderne fremgår det, at arbejdsmiljø tages op i flere regi som supplement til APV fx i LMU og med arbejdsmiljørepræsentanten samt via værktøjet FISK(et værktøj til at arbejde med fysisk og psykisk arbejdsmiljø i det daglige). Medarbejderne er bevidste om, hvem deres arbejdsmiljørepræsentant er og ved, at han kan tage problemstillinger med videre i systemet. Medarbejderne fortæller, at de altid har adgang til elektronisk APV. Medarbejderne oplyser også, at der tidligere har været en trivselsmåling kaldet TULE og den viste forhold, som siden er blevet taget op og behandlet. Medarbejderne fortæller desuden, at der er etableret en kommunikationsvej for brok, hvor man før mere bare brokkede sig uden at gøre noget ved det. Ved dokumentgennemgang ser surveyorne arbejdsmiljøaftale, et eksempel på løbende e-apv og et referat af drøftelse efter APV/trivselsmåling. Ved rundgang observeres, at der i personalerummet hænger billeder af de medarbejdere, der indgår i arbejdsmiljøgruppen. Side 21

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Saustrup Bo- og Aktivitetstilbud, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Gudenåkollegiet, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Mosetoft, Region Midtjylland www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Sydbo, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af Resume over arbejdsgangene vedr. forebyggelse, indberetning og opfølgning af Forebyggelse, indberetning og

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Maj 2015 Vejledning til, hvordan specialområdet kan arbejde med fælles regionale retningslinjer Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Dansk Kvalitetsmodel

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Bo-Hedensted tlf Bygmarken 25, 8722 Hedensted Hus 23

Uanmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Bo-Hedensted tlf Bygmarken 25, 8722 Hedensted Hus 23 Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Bo- og Aktivitetstilbuddet Bo-Hedensted tlf. 78 47 61 00 Bygmarken 25, 8722 Hedensted Hus 23 Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Vejledninger til kvalitetsovervågning af ydelsesspecifikke standarder Indhold 1. Indhold og læsevejledning... 1 2. Introduktion til trin 3 i Standardprogrammet... 3 3.

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato september 2013 Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens kommunikative ressourcer

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.1 Kommunikation Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Marts 2017 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Fælles regional retningslinje for ledelse

Fælles regional retningslinje for ledelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for ledelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde med

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere