GUIDE Udskrevet: 2016

Transkript

1 GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016

2 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Guide

3 Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark I denne faktaguide kan du finde definitioner, tal og faktuelle oplysninger om frivillige foreninger, landsorganisationer, selvejende institutioner og fonde i Danmark. I denne faktaguide kan du finde definitioner, tal og faktuelle oplysninger om frivillige foreninger, landsorganisationer, selvejende institutioner og fonde i Danmark. Du finder tal for, hvor mange foreninger og organisationer, der er i den danske frivilligsektor. Du kan se, hvordan de fordeler sig på forskellige samfundsmæssige områder og deres forbrug af frivillig ulønnet arbejdskraft over for brugen af lønnet arbejdskraft. Endelig kan du få et indblik i de senere års udviklingstendenser blandt civilsamfundets organisationer. Hvad er en frivillig organisation? I den frivillige sektor, er der mange typer af organisationer. Nogle er foreninger eller landsorganisationer, andre er selvejende institutioner eller fonde. Der findes ikke en autoritativ definition af, hvad en frivillig organisation er, men mange forskningsprojekter arbejder med at afgrænse og beskrive, hvad man forstår ved en frivillig organisation. På Center for Frivilligt Socialt Arbejde lægger vi os op ad den definition og afgrænsning som danske forskere arbejder med i forskningsrapporten Den frivillige sektor omfang og betydning. Vi benytter definitionen, fx når vi skal afgøre om en frivillig forening kan blive optaget i Foreningsportalen. I forskningsrapporten har frivillige organisationer 5 kendetegn: Formelt organiseret og juridisk status En frivillig organisation er formaliseret. Dvs. at den skal have en juridisk status eller en organisatorisk struktur med fx vedvarende aktiviteter, formelle mål, en ledelse, et navn, en adresse eller et mødested. Uformelle grupper, ad hoc grupper og midlertidige sammenslutninger er derfor ikke frivillige organisationer. Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark 3

4 Uafhængig af det offentlige En frivillig organisation må ikke være kontrolleret af den offentlige sektor, og den skal organisatorisk være adskilt derfra. Flertallet af medlemmerne i bestyrelsen må ikke være kommunale eller statslige repræsentanter. De offentlige repræsentanter, som er medlem af bestyrelsen, må ikke have vetoret i forhold til afgørende beslutninger om organisationens formål, aktiviteter, vedtægter, struktur, ophør mv. Organisationen må gerne udføre opgaver for det offentlige eller være finansieret af offentlige midler. Nonprofit En frivillig organisation skal arbejde nonprofit. Det primære formål må ikke være at tjene penge, og organisationen må ikke være styret af kommercielle mål og hensyn. Et overskud eller en økonomisk gevinst må ikke fordeles mellem ejerne eller medlemmerne, men skal altid føres tilbage og bruges i overensstemmelse med organisationens formål. Selvbestemmende En frivillig organisation skal selv kunne bestemmer over egne anliggender. Den må ikke være kontrolleret af andre organisationer, hverken af en offentlig organisation, en virksomhed eller af en landsorganisation. Selvom ingen organisationer er helt uafhængige af andre, så skal den selv kontrollere sin ledelse og sine aktiviteter. Frivillig deltagelse og engagement Deltagelse i en frivillig organisation skal være frivillig. Det skal være frivilligt for enhver, om man vil være medlem og/eller bidrage i form af arbejdskraft eller økonomisk støtte. I organisationen skal der også udføres frivilligt, ulønnet arbejde i et rimeligt omfang enten i forbindelse med de aktiviteter organisationen står for eller i dens bestyrelse. Organisationer, hvor medlemskab, deltagelse og støtte er bestemt af lovgivning er ikke en del af den frivillige sektor. Kilde Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, Hvor mange organisationer er der i Danmark? Frivillighedsundersøgelsen (2006) kortlægger den frivillige sektors mange organisationer og foreninger og giver et tal på, hvor mange frivillige organisationer der er i Danmark. Organisationerne er både landsdækkende organisationer, lokale og regionale foreninger, selvejende institutioner og almennyttige fonde. Der er knapt frivillige organisationer fordelt på: 4 Guide

5 lokale og regionale foreninger landsdækkende organisationer selvejende institutioner almennyttige fonde I Center for Frivilligt Socialt Arbejdes Foreningsportal kan du finde oplysninger om knapt 500 foreninger og organisationer inden for velfærdsområdet. Kilder Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, Frivillighed og nonprofit i Danmark - omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. SFI, Hvordan fordeler organisationerne sig på forskellige områder Foreninger og organisationer arbejder på mange forskellige samfundsområder fx: Kultur og fritid Miljø Politik Arbejdsmarkedet Velfærdsområdet Socialområdet Sundheds- og patientområdet. Neden for i tabellen kan du se, hvordan foreninger, landsorganisationer, selvejende institutioner og fonde fordeler sig på de forskellige områder. Tabel 1: Fordelingen af frivillige organisationer på samfundsområder - særskilt for foreninger, selvejende institutioner, almennyttige fonde og landsorganisationer. I procent. Foreninger * (N = 5.764) Selvejende institutioner* (N = 600) Almennyttige fonde* (N = 582) Landsorganisationer (N = 2.992) Kunst og kultur 9,1 7,0 4,0 23,6 Idræt, motion og dans 25,1 13,2 6,3 Fritid og hobbies 18,0 2,9 18,4 Uddannelse og forskning 4,8 20,5 33,6 2,1 Sundhed 2,7 3,2 18,6 9,6 Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark 5

6 Social indsats og hjælp 5,9 29,7 42,1 3,6 Miljø og natur 1,2 0,8 5,7 1,8 Lokalsamfund og bolig Politik, juridisk bistand mv. 10,7 21,0 10,7 0,6 7,1 0,8 0,7 1,6 Filantropi ,0 - Internationalt arbejde 1,6 0 1,4 5,9 Religion 0,7 0 1,4 2,1 Branche-, professions-, fagforeninger 11,8 0,7 7,1 41,6 Andet 1,3 0 9,3 2,3 Kilde: Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, 2006 Foreninger (lokale og regionale) Mere end halvdelen af de godt lokale og regionale foreninger i Danmark er foreninger inden for kultur, idræt og fritidsområdet. Det er fx musikforeninger, foreninger for amatørteater, etniske foreninger, idrætsforeninger, dyreforeninger, spejderkorps, loger og frimærkeklubber. Den næststørste gruppe af foreninger er de arbejdsmarkedsrelaterede foreninger. De udgør godt en tiendedel af foreningerne. Det er fx handelsstandsforeninger, landboforeninger, håndværkerforeninger, fagforbund og arbejdsgiverorganisationer. Lokalsamfunds- og boligforeninger udgør ligeledes en tiendedel af foreningerne. De omfatter fx lokale beboerråd, borgerforeninger, grundejerforeninger, antenneforeninger, have- og koloniforeninger. Foreninger på social- og sundhedsområdet udgør 8,6 % af foreningerne. Det dækker fx ældreforeninger, patientforeninger, afholdsforeninger, børneklubber, familieplejeforeninger, humanitære foreninger, flygtningeorganisationer og foreninger for hjemløse. 6 Guide

7 Selvejende institutioner I Danmark er der godt selvejende institutioner. Flest selvejende institutioner findes inden for det sociale område,hvor de udgør knapt 30 %. Det er fx daginstitutioner, plejehjem og væresteder og herberg og andre tilbud til socialt udsatte. Selvejende institutioner inden for kultur-, fritids- og idrætsområdet udgør omkring 23 % og omfatter fx idrætsanlæg, museer, teatre, musikskoler ol. I lokalsamfundsområdet finder vi 21 % af de selvejende intuitioner. Dem møder vi, når vi går ind i forsamlingshuse, borgerhuse, aktivitetscentre ol. På uddannelsesområdet udgør de selvejende institutioner omkring 20 %. Det er fx private grundskoler, efterskoler og højskoler. Fonde De almennyttige fonde retter sig særligt mod sociale opgaver, uddannelse og forskning, kultur, idræt, fritid og filantropi, som dækker over, at de deler penge ud til almennyttige formål. Landsorganisationer Landsorganisationerne er særligt udbredte på arbejdsmarkedsområdet, dvs. inden for branche-, professions- og fagforeninger, hvor de udgør næsten halvdelen af alle landsorganisationer. Det næststørste område er kultur-, fritids- og idrætsområdet. Det tredjestørste er social- og sundhedsområdet, der især tegnes af de sygdomsbekæmpende organisationer. Kilde: Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, 2006 Nye og gamle organisationer Halvdelen af de frivillige organisationer i Danmark er dannet efter 1975 og en fjerdedel er dannet siden Det gælder både de lokale/regionale foreninger, landsorganisationerne og de selvejende institutioner og fonde. Det er især inden for kultur/kunst, sundhed/sygdom, social indsats og miljø/natur, at der findes mange nye organisationer. De ældre foreninger og organisationer er i sær inden for religion, politik og arbejdsmarked. Kilder: Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark 7

8 Frivillighed og nonprofit i Danmark - omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. SFI, Det frivillige arbejde i foreninger, landsorganisationer, selvejende institutioner og fonde Et centralt kendetegn ved foreninger og organisationer er, at de anvender frivillig og ulønnet arbejdskraft. I fonde og selvejende institutioner fylder det frivillige arbejde tilgengæld meget lidt. I det følgende kan du finde tal for organisationernes professionaliseringsgrad dvs. hvor udbredt er anvendelsen af lønnet arbejdskraft og hvor mange løntimer og frivilligtimer ydes der i de respektive organisationstyper. Frivilligt arbejde i foreningerne 8 ud af 10 lokale og regionale foreninger benytter kun frivillig og ulønnet arbejdskraft. 91 % af alt arbejdet udføres af frivillige, og udgifterne til løn udgør kun 7 % af de samlede udgifter i disse foreninger. Målt på antallet af arbejdstimer udføres det meste frivillige arbejde i idrætsforeningerne. I gennemsnit udføres der 129 timers frivilligt arbejde per uge i foreningerne. Der lægges færrest frivillige timer blandt foreningerne inden for områder som undervisning, miljø og natur, politik samt arbejdsmarkedet (henholdsvis 6, 7, 21, 20 frivilligtimer pr. uge). Frivilligt arbejde i landsorganisationer I landsorganisationerne er det lidt over halvdelen af arbejdet der udføres af frivillige 18 % af udgifterne i landsorganisationerne går til løn Frivilligt arbejde i fonde Blandt fondene fylder den frivillige arbejdskraft meget lidt - bestyrelserne er ofte små med i gennemsnit 4,7 medlemmer. Blot 7 % af fondene benytter frivillige til andre opgaver end bestyrelsesopgaver. Frivilligt arbejde i selvejende institutioner I de selvejende institutioner udføres det meste arbejde af lønnede medarbejdere Lønudgifterne i selvejende institutioner udgør næsten halvdelen (48 %) af alle udgifterne 8 Guide

9 Blandt de selvejende institutioner finder det meste frivillige arbejde sted inden for kunst og kulturområdet (193 frivilligtimer pr uge). Inden for idrætsområdet (fx i idrætshaller) fylder det frivillige arbejde meget lidt. Kilder Den frivillige sektor i Danmark - omfang og betydning. SFI, Frivillighed og nonprofit i Danmark - omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. SFI, Udviklingstendenser i foreningslivet I 2013 udgav forskere fra Syddansk Universitet undersøgelsesrapporten Kontinuitet og forandring i foreningslivet. Rapporten følger op på Frivillighedsundersøgelsen og beskriver udviklingen og forandringer blandt de frivillige foreninger i Danmark fra Undersøgelsen viser, at i dele af foreningslivet er sket en række ændringer, men at foreningslivet i Danmark grundlæggende er præget af stabilitet og kontinuitet. Sammensætningen af foreninger har imidlertid ændret sig. Undersøgelsen viser blandt andet at: Antallet af foreninger, som arbejder med særlige værdier og ideologier fx politik, arbejde, internationale forhold samt natur og miljø, er faldet markant. Foreninger inden for lokalsamfund og bolig samt sociale foreninger er vokset betydeligt. Fritids- og kulturforeninger samt idrætsforeninger har haft en beskeden vækst. Kilde: Kontinuitet og forandring i foreningslivet. Institut for Idræt og Biomekanik, Movements, Syddansk Universitet, Senest revideret: Mandag, 7. marts 2016 Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark 9

10 10 Guide

11 Vil du vide mere? Denne guide er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA). Har du spørgsmål vedr. guidens emne eller brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at kontakte os på telefon: eller mail: Du kan finde andre gode råd om frivilligheden og foreningsliv i vores onlineguider på her kan du også melde dig til vores faglige nyhedsbrev det er gratis og udkommer en gang om måneden. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er det nationale videns, kompetence- og udviklingscenter om den sociale frivillighed i Danmark. CFSA opbygger og formidler viden, der styrker frivilligheden og civilsamfundet i Danmark. Centret tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling, analyser og konsulentbistand baseret på praktisk og analytisk viden. CFSA løser opgaver for blandt andre foreninger, landsorganisationer, kommuner, ministerier og virksomheder, hovedsageligt på social- og sundhedsområdet. Centret er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet og har sin egen bestyrelse. Centret er etableret i januar 1995 og har godt 20 ansatte. Læs mere om CFSA på Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk