Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 5 Standard 2.2 Arbejdsmiljø

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på det socialpædagogiske botilbud Stefanshjemmet Blev foretaget d. 27. november 2012 af surveyor Birthe Sørensen, Randers Kommune og surveyor Birthe Ambrosius, Viborg Kommune. Som observatør var konsulent Lone Jakobi Sørensen fra sekretariatet med. Surveyors og observatør er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag: Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud og leverer ydelser efter SEL og et aktivitetscenter efter SEL 103. Målgruppe: Stefanshjemmets målgruppe er mennesker, der har et fysisk handicap og/eller har pådraget sig en hjerneskade. De mennesker, der modtager Stefanshjemmets tilbud, har behov for livslang støtte til at leve "det hele liv", udvikle kompetencer og livskvalitet, samt få hverdagen til at hænge sammen og give mening. Medarbejdersammensætning: På Stefanshjemmet er der ansat følgende faggrupper: socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, sygeplejersker og hjælpere. Fællesarealer: På Stefanshjemmet er der fælles opholdsstuer og en fælles café. Stefanshjemmet er omkranset af en stor have. 2

4 Boliger: Stefanshjemmet består af 44 moderne toværelses lejligheder fordelt på afdelingerne: Havglimt 1 og 2, Strandvejen stuen og 1.sal, samt et aktivitetstilbud. Antal pladser: Stefanshjemmet har 44 pladser til personer med erhvervet hjerneskade / svært fysisk handicappede mennesker som følge af neurologiske lidelser, traumer, m.v. Dagtilbuddet har 63 pladser, og er et tilbud såvel til beboere på Stefanshjemmet som til eksterne brugere. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Brian C. Nielsen, afdelingsleder på Havglimt og stedfortræder for forstander og afdelingsleder for Strandvejen, Kirsten Quist. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview med en pædagog, en social- og sundhedsassistent og en fysioterapeut. Der blev ligeledes gennemført interview med i alt to beboere Surveyorteamet foretog rundgang på følgende afdelinger: Havglimt 1 og Strandvejen stuen. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Retningsgivende dokumenter Fælles lokale standarder Vurderingsskema fra audit Fire handleplaner fra udvalgte borgere To livshistorier Interview med borger Årshjul arbejdsmiljø To referater fra beboermøde To referater fra brugerrådsmøde 3

5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Stefanshjemmet, vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Ikke opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Ikke opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder: retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger Standarden for kommunikation vurderes delvist opfyldt på trin 2 I interview med ledelsen fremgår det, at der er lavet udredning på nogle af beboerne. Der er igangsat et arbejde med et udredningsværktøj, der hedder: Pass Test. Dette arbejde er endnu ikke fuldt implementeret i afdelingerne. En tredjedel af borgerne på Stefanshjemmet er kommunikationshandicappede, og det er af etiske grunde vigtigt med en udredning for ikke at komme til at tale hen over hovedet på borgerne. Det er ikke alle borgerne, der er udredte, når de kommer til Stefanshjemmet, selvom de burde være det lovgivningsmæssigt. På Stefanshjemmet er der ansat en medarbejder, der er udannet indenfor IT og kommunikation. Denne medarbejder bliver brugt i hele organisationen til at hjælpe borgerne og medarbejderne. I interview med medarbejderne fremgår det, at der er en medarbejder, der er IKT ansvarlig. Den pågældende medarbejder sikrer, at computere og andet IKT udstyr virker, og medarbejderen hjælper den enkelte borger med at søge kommunikationshjælpemidler hjem. Nogle medarbejdere har været på kursus gennem SUS, for at blive fortrolige med forskellige kommunikationshjælpemidler. Når en medarbejder har brug for hjælp til kommunikationsafdækning retter vedkommende henvendelse til IKT medarbejderen. Der er udarbejdet et kommunikationspas, men det er ikke færdigt endnu. Det fremgår af interviewet med medarbejderne, at ikke alle borgere er kommunikativt afdækkede. Oplæring af medarbejdere i forhold til nonverbal kommunikation foregår ved sidemandsoplæring, på teammøder, gennem beskrivelse i beboermappe og handleplaner. Nogle beboere har dagstavler i deres lejlighed, eller der bruges kalender. For andre beboere er der udarbejdet livshistorie. En gang årligt foretager lederen et interview med hver enkelt beboer. Under disse møder kommer der mange nye tanker og ideer frem, som bruges som opstart på at lave en handleplan. Medarbejderne fortæller, at nogle borgere bruger Facebook, Skype og Herbor. I forhold til nogle beboere er det nødvendigt for medarbejderne at tolke beboernes sprog. I den forbindelse fortæller medarbejderne, at det er vigtigt at huske at være anerkendende i kommunikationen til beboerne, da beboeren er en ligeværdig part. Under interview med beboere fremvises it udstyr, der kan bruges til kommunikation, bl.a. fremvises en computer på beboerens kørestol, der kan bruges til at kommunikere uden for lejligheden. Der fremvises også en husketavle af en verbalt kommunikerede beboer. 4

6 Den pågældende beboer så på sin kontaktperson ved behov for hjælp. Det fremgik af situationen, at medarbejderen er parat til at hjælpe og er vidende om borgerens behov for støtte. Af dokumentgennemgang fremgår det, at kommunikationen på Stefanshjemmet understøttes af livshistorier, interview og handleplaner. Det fremgår dog også, at der ikke er en reel afdækning af eller handlingsanvisninger på, hvordan man udfører samtale/tolker med borgeren. Ved rundgang observeres, at en borger tydeligt viser, at fællesskabet betyder noget for ham. På opslagstavler forefindes referater fra beboermøder og brugerrådsmøder og information om tilbud om fælles aktiviteter. Rundgangen viser også, at der fra medarbejderside udvises respekt for borgen, idet der eksempelvis spørges til, om beboeren er klar til at få besøg, om lyset må tændes mv. Standarden for kommunikation vurderes delvist opfyldt på trin 3 Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Surveyorne har set et vurderingsskema fra paneldeltagerne i audit, men surveyorne har ikke set et særskilt referat opsamlingsskema. Det, der ligger, er opsamling fra den enkelte borger, hvor det i stedet efterlyses, at det bliver hævet op på afdelingsniveau. Standarden for kommunikation vurderes ikke opfyldt på trin 4 Der foreligger ikke en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden for kommunikation er ikke opfyldt. På Stefanshjemmet er de i gang med at udarbejde en kommunikationsplan, som skal bruges til kommunikationsafdækning, der er ansat IKT medarbejder, og der er fokus på kommunikation, men surveyorne mangler en mere systematisk planlægning af arbejdet med kommunikation. Der er ligeledes ikke set egentlige referater med opfølgningspunkter udarbejdet på baggrund af kvalitetsovervågningen på trin 3 og ej heller udarbejdet opfølgningsplan på trin 4. Dette vurderes som væsentligt i forhold til opfyldelse af standarden og der vurderes ikke at være aktiviteter i gang, der vil føre til opfyldelse. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder: retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2. I interview med ledelsen fremgår det, at der både er beboerråd og brugerråd. Der afholdes beboerrådsmøde lige inden brugerrådsmøde. Af interviewet fremgår det, at brugerinddragelse er et område, ledelsen vægter højt og tager alvorligt. I beboernes 5

7 handleplaner udtrykkes det, hvad der har betydning i den enkelte beboers liv. Der bliver arbejdet med brugerindflydelse på temadage og til teammøder. I disse situationer bliver der taget forskellige dilemmaer op. Ledelsen fortæller under interviewet, at de vægter etik højt, og at der ikke må tales hen over hovedet på beboerne. I de tilfælde, hvor det alligevel sker, at der bliver talt hen over hovedet på beboeren, bliver der efterfølgende reflekteret over hændelsen. Ledelsen giver udtryk for, at der gennem de sidste seks år er sket en stor udvikling i forhold til brugerinddragelse. I interview med medarbejderne fremgår det, at der er beboermøder og brugerrådsmøder. Det kan være svært for de beboere, som ikke har et verbalt sprog at give udtryk for deres ønsker. Disse beboere kan nogle gange få deres ønsker udtrykt gennem deres pårørende. Der arbejdes løbende med at revidere beboernes handleplaner, hvis beboeren ønsker at få ændret noget i sin handleplan, henvender beboeren sig til sin kontaktperson, som formidler den ønskede ændring videre. Pårørende tager initiativ til at lave arrangementer. I interview med beboere fremgår det, at der er flere områder, som de oplever at have indflydelse på. Beboerne giver udtryk for, at den teknologi, de har til rådighed giver større mulighed for selvstændighed. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i den enkelte beboers handleplan sættes fokus på beboernes ønsker og ret til at bestemme. De pårørende inddrages i forhold til livshistorie, handleplaner og aktiviteter. Der ses ikke i dokumentgennemgangen egentlige afdækninger af de enkeltes forudsætninger for indflydelse Ved rundgang observeres det, at der anvendes teknologi til kommunikation omkring brugerinddragelse eksempelvis åbne- og lukke døre, tænding af lys, teknologi, der sikrer at beboeren selv kan gå i banken. Ved rundgang observeres, at beboerne selv kan bestemme, om de vil deltage i husets aktiviteter, eller om de vil ned i byen. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 3 Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual. Surveyorne har set et vurderingsskema fra paneldeltagerne i audit, men surveyorne har ikke set et særskilt referat fra audit, hvor der samles op på anbefalinger. Det, der foreligger, er opsamling fra den enkelte borger, hvor det i stedet efterlyses, at det bliver hævet op på afdelingsniveau. Standarden for kommunikation vurderes ikke opfyldt på trin 4 Der foreligger ikke en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Ikke opfyldt Begrundet vurdering Standarden for brugerinddragelse vurderes ikke opfyldt. Til grund for vurderingen ligger, at surveyorne vurderer, at der bliver arbejdet med brugerinddragelse, men at der ikke finder en afdækning af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. Der foreligger ikke referat fra audit, ligesom der heller ikke er udarbejdet en opfølgningsplan på trin 4. Der er ingen systematisk refleksion over læring og fremadrettet handling i forhold til brugerinddragelse. Disse mangler vurderes væsentlige for opfyldelse af standardens formål og der ikke aktiviteter i gang i form af en prioritering af handlepunkter, der vil føre til opfyldelse, hvorfor standarden vurderes ikke opfyldt. 6

8 Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1. Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder: retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2 I interview med ledelsen fremgår det, at man har systematiseret arbejdet ved at arbejde med en sikkerhedsleder og to arbejdsmiljørepræsentanter, som er frikøbt fem timer hver om ugen til at dække hele organisationen. De har en kontrakt med Falck om at lave APV, hvor organisationen får det færdige resultat efterfølgende. Der er lige færdiggjort en trivselsundersøgelse, hvor resultatet endnu ikke foreligger. Konkret er der arbejdet med ledelse. Der er to ledere, der er stoppede. De har just været i gang med nyansættelser. Ledelsen fortæller, at de arbejder med et eget koncept. Der er fokus på, at arbejdet ikke må standardiseres så meget, at der blot bliver tale om et afkrydsningsskema. De ting, de arbejder med, er beskrevet i standarden, og der er afholdt audit. Der har været en særlig indsats i forbindelse med sygefravær, og sygefraværet er mindsket. Dette er sket som følge af individuelle samtaler, handleplaner for medarbejdere og mod til at træffe de nødvendige beslutninger. I interview med medarbejderne fremgår det, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø også i forhold til den daglige leder. Medarbejderne føler, at de bliver taget alvorligt. Der er fokus på arbejdsmiljø, og der er plads til, at den enkelte medarbejder kan sige fra, hvis der eksempelvis er en beboer, medarbejderen ikke kan magte den pågældende dag. Medarbejderne fortæller også, at de er gode til at hjælpe hinanden. Der foretages løbende APV. På personalemøder og ved MUS drøfter de arbejdsmiljø. Der arbejdes med forflytningsvejleder, hvor den enkelte medarbejder kommer på en anden afdeling, hvor medarbejderen observerer og vejledes i forflytninger. Det fysiske arbejdsmiljø er i fokus pt. Det er muligt løbende at få en udviklingssamtale med lederen, hvis der er noget, den enkelte medarbejder oplever ikke fungerer. Personalet tager hånd om de kollegaer, der ikke selv kan henvende sig til lederen. Medarbejderne fremhæver, at afdelingslederen sidder på afdelingen og der gives mulighed for supervision. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er udarbejdet et årshjul for arbejdet med opfølgning på arbejdsmiljø. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3 Der er foretaget audit. Af auditskema fremgår forbedringspunkter, det er svært at se hvornår og hvordan der arbejdes videre. I et referat fra arbejdsmiljødrøftelse gennemgår de arbejdspunkter. Der forefindes en handleplan. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4 Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: 7

9 Surveyorne vurderer, at standardens overordnede formål er opfyldt. Surveyors konstaterer, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, da der er udarbejdet bliver udarbejdet APV, der er netop gennemført en trivselsmåling, der er udført audit, og der er udarbejdet en handleplan. 8