Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Transkript

1 Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011

2 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder Samfundet: Grundlaget for velstand og velfærd Et veludbygget velfærdssamfund forudsætter en høj beskæftigelse

3 Uddannelse og fordeling Grundlaget for at skabe en lige indkomstfordeling = relativt lige kvalifikations/uddannelsesfordeling Det sociale sikkerhedsnet kan reparere på problemer MEN kan ikke alene skabe en acceptabel indkomstfordeling

4 Uddannelse Afgørende for at sikre: En høj beskæftigelse og levestandard Erhvervsudvikling En acceptabel indkomstfordeling Robust finansiering af velfærdssamfundet

5 Uddannelse - ressourcer 20% af samtlige offentlige udgifter 11.5 % af BNI mere end i Danmark (8%) (højeste OECD land!) Elev per lærer: per uddannet lærer 11.2 i Danmark Elever og lærere er skævt fordelt Man kan ikke få den samme lærerdækning overalt!

6 Uddannelsespolitiske principper og mål Markante problemer: Ulige muligheder for at få en uddannelse. Social arv spiller en meget stor rolle For få får en kompetencegivende uddannelse Stort frafald og forsinkelse i uddannelsessystemet Store forskelle mellem byer og bygder Budskab: Løsning af uddannelsesproblemet nødvendig for at få gang i erhvervsudvikling, løfte levevilkårene og sikre velfærdssamfundets finansiering.

7 Uddannelse - resultater Få får en kompetencegivende uddannelse Sen start på uddannelser Stort frafald og forsinkelse i uddannelsessystemet Stor spredning mellem byer og bygder

8 Årgang fordelt efter højst fuldførte uddannelse i 2006 Vores velstand og velfærd kræver handling nu

9 Muligheder for at mindske barrierer for uddannelse: Mere fleksibel opbygning af uddannelser, især erhvervsuddannelserne Sikring af flere praktikpladser Udvidet brug af fjernundervisning Udvidet antal kollegieværelser Fokus på de pædagogiske rammer ved overgang fra hjem til skolehjem Særlig indsats for at få årige i uddannelse

10 Forslag på folkeskoleområdet Nøgleordene er ansvar og forbedring. Ansvarsfordelingen skal være klar. Skoleledelsen og lærerne har den pædagogiske kompetence og frihed, men også ansvaret over for landets vigtigste ressource børn og unge. Kommunalbestyrelsen skal holde skoleledelsen op mod dette ansvar. Fremadrettet fokus hvor står vi nu, og hvordan kan det gøres bedre?

11 Forslag på folkeskoleområdet Sigtet er fremadrettet Flere børn skal forlade folkeskolen med bedre forudsætninger, kvalifikationer og motivation for uddannelse Skoleledelsen har det pædagogiske ansvar for skolen og refererer til kommunalbestyrelsen Alle bygdeskoler knyttes til en byskole. Byskolens ledelse får pædagogisk og organisatorisk ansvar for bygdeskolen Fokus på skolernes ansvar i forhold til social arv og muligheder for at give socialt udsatte børn bedre skolegang

12 Forslag på folkeskoleområdet Bedre prioritering af specialundervisningen. Skolen skal årligt fremlægge et human kapital regnskab /kvalitetsrapport med hovedvægt på forbedringer Der skal gøres rede for resultater af trintest og, afgangsprøver, klassekvotienter, undervisningstid, sygefravær, vikartimer etc. En afgørende kriterium for folkeskolens succes er, om eleverne har fået kvalifikationer og motivation til uddannelse og beskæftigelse.

13 Forslag på folkeskoleområdet Struktur og instrumenter, der støtter indsatsen for socialt udsatte børn. Skolen har ansvar for at vejlede afgangselever om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Skolen skal følge eleverne, indtil de er i uddannelse eller i beskæftigelse. Kommunen har ansvar for udviklingen på den enkelte folkeskole og skal formulere krav til skolelederne.

14 Ungdomsuddannelser Uddannelsespulje til kursusforløb for årige, der skal forbedre faglige forudsætninger for at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Massiv udbygning af kollegier Flere undervisningslokaler

15 Ungdomsuddannelser En mere fleksibel opbygning af uddannelserne, så praktikpladsen kan sammensættes af moduler hos forskellige arbejdsgivere, og hvor kombination af skole- og erhvervspraktik er mulig. Øgede incitamenter til, at alle virksomheder bidrager til oprettelsen af praktikpladser Øget brug af skolepraktik En stigning i arbejdsmarkedsafgiften, så alle bidrager til finansiering af flere praktikforløb

16 Ungdomsuddannelser Gymnasiereformen: Sigtet er en harmonisering af de tre gymnasieuddannelser GU, HHX, og HTX. Der er lagt op til et fælles halvårligt grundforløb Skatte- og Velfærdskommissionen anbefaler en mindre vidtgående gymnasiereform, der styrker fagligheden satser på gode og solide uddannelsesforløb frem for en valgfrihed, der ikke kan implementeres med et højt fagligt niveau.

17 Ungdomsuddannelser Piareersarfiit har til formål at bidrage til opkvalificering af arbejdsstyrken og få flere kvalificerede ansøgere til uddannelserne. Det er vurderingen, at Piareersarfiit med en organisatorisk styrkelse også vil kunne etablere gode tilbud for unge under 18 år. Kommissionen anbefaler: En særlig uddannelsespulje, så unge under 18 år efter endt skolegang hurtigst muligt kan blive kvalificerede til at gå i gang med studieforberedende eller faglige grunduddannelser At aldersgrænsen på 18 år for optagelse på Piareersarfiit ophæves

18 IT i uddannelsessystemet Brugen af IT i uddannelsessystemet er ikke tilfredsstillende. Der er tekniske begrænsninger og organisatoriske mangler De samfundsøkonomiske omkostninger ved udvidet brug af IT, herunder til fjernundervisning kortlægges. Kortlægningen skal også omfatte de økonomiske konsekvenser for TELE En kortlægning af fordele ved udbygning af anvendelsen af IT