En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
|
|
- Sten Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner
2 En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer i skolens almindelige specialundervisning og specialpædagogiske bistand. Netop disse udfordringer var i kikkerten for en evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der udkom i december Evalueringen så blandt andet på grænserne mellem den almindelige undervisning og specialundervisning og på hvad folkeskolen gør for de elever der har brug for særlig støtte. Den undersøgte også hvilken betydning specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand har for kvaliteten af skolens samlede undervisning og de samarbejdsrelationer der er omkring den specialpædagogiske bistand. Om denne folder Folderen her opsummerer nogle af de vigtigste pointer fra evalueringen og beskriver de temaer som kan være centrale at arbejde videre med for skolerne og dem i kommunerne der beskæftiger sig med børn med særlige behov fx pædagogiskpsykologisk rådgivere (PPR) og socialrådgivere. Vi håber at hæftet kan give nye input til skolernes og kommunernes arbejde med at skabe en rumme- lig folkeskole og nogle specialpædagogiske indsatser der opfylder elevernes behov. Evalueringsrapporten som hæftet bygger på, kan downloades fra vores hjemmeside, Evalueringen bygger på: seks skolers selvevalueringer, seks kommuners redegørelser for de mål og prioriteringer som man arbejder efter i de kommuner som skolerne hører til, en kvalitativ interviewundersøgelse med forældre til børn der modtager specialundervisning og en landsdækkende og repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere. Rapporterne om interviewundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen findes på Perspektiver på specialundervisning Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand sættes i værk når elevens behov for støtte er så stort eller komplekst at det rækker ud over hvad der kan håndteres i den almindelige undervisning. Men hvor går grænserne mellem det specielle og det almindelige? Hvad kan rummes i den almindelige undervisning, og hvad kan ikke? Og hvordan vurderer lærerne hvem der skal have specialundervisning, og hvem der ikke skal? 2
3 Grænserne mellem den almindelige undervisning og specialundervisningen er flydende. Definitionen af hvilke elever der har behov for specialundervisning, afhænger også af ydre omstændigheder fx hvilke kompetencer eller hvilken tolerancetærskel læreren har, eller om elevens klassekammeraters behov er mere tydelige. Skolerne i EVA s evaluering er fælles om at definere specialpædagogiske behov som noget der knytter sig til den enkelte elev, og som imødekommes ved at skolerne gør noget ved eleven. Men de faglige eksperter bag evalueringen peger på at der også kan være andre tilgange til specialundervisning. For eksempel skal der mere fokus på den samlede undervisningssituation og på lærernes behov for specialpædagogiske kompetencer. Forudsætningerne for at skolen kan rumme alle elever, beror derfor på den enkelte lærers vurdering, tolerancetærskel og oplevelse af egne kompetencer og miljøet i den enkelte klasse. Fokus for den almindelige specialundervisning nu og i fremtiden Læseområdet indtager en suveræn førsteplads hvis man skal gøre op hvad skolerne bruger deres specialpædagogiske ressourcer på, viser EVA s evaluering. Skolerne sætter ind i de tidlige år med forskellige tiltag som reading recovery eller skub i ryggen-kurser i et arbejde med at hjælpe eleverne med at knække læsekoden. Den store indsats bærer da også frugt, mener lærerne. Eleverne lærer hurtigere at læse som en lærer i evalueringen udtrykker det Næsten alle elever i den kommende 3. klasse kan læse!. Filosofien bag den tidlige indsats synes klar: Jo tidligere vi sætter ind, desto færre problemer får eleven senere hen, og jo bedre vaccine er det mod en senere nederlagsfølelse og manglende lyst til at lære. Men selv om indsatsen for at lære de yngste elever at læse er vigtig og frugtbar, så er det også i stigende grad nødvendigt at skolerne overvejer hvordan de kan fordele de specialpædagogiske ressourcer så de også kan løse nogle af de andre presserende udfordringer. De næste par sider i denne folder handler om på hvilke områder skolerne og kommunerne med fordel kan sætte ind hver for sig og sammen for at skabe en specialundervisning der imødekommer elevernes behov. 3
4 De ældste elever og nye krav I 8. og 9. klasse skal eleverne leve op til større og flere faglige krav. De skal arbejde mere selvstændigt og med mindre lærerkontakt end de skulle på de mindre klassetrin. Derfor er det vigtigt at eleverne er motiverede og har lyst til at lære. En af lærernes hovedopgaver bliver at motivere og stimulere eleverne og give dem lyst til at lære og til at arbejde selvstændigt. Også så eleverne får lyst til at begynde på en ungdomsuddannelse Størstedelen af den specialundervisning som de evaluerede skoler giver deres elever, går primært til at støtte de yngste elever med at blive bedre fagligt. Til gengæld er der meget få specialpædagogiske tiltag der er møntet på at løse op for de udfordringer som eleverne står over for på de ældste klassetrin. For nogle af skolerne er det kutyme at henvise de ældre elever til frivillige tilbud i ungdomsskolen. Men når tilbuddene er frivillige, er det nemt at fravælge dem. Tænk i tilbud til de ældste elever Mange af de ældste elevers problemer kan formentlig imødekommes i almenpædagogikken og i den almindelige undervisning, men skolerne bør også tænke særskilt i hvordan de kan prioritere de ældste elever og give dem tilbud der er skræddersyet til at imødekomme deres særlige behov. Evalueringen peger på at skolerne især bør tænke i hvilken form for specialpædagogisk bistand der vil kunne give de ældste elever motivation, lyst til læring og større selvværd. Det kan være at eleverne skal arbejde med de arbejdsformer som er almindelige på en ungdomsuddannelse, eller at de skal have studieteknikker til at deltage i en undervisning hvor man arbejder mere selvstændigt. Find frem til løsningsmodeller sammen Et første skridt på vejen er at skolen tager en pædagogisk diskussion af hvilke særlige lærings- og motivationsproblemer der gælder for skolens forskellige elevgrupper, for at kunne finde frem til de bedste løsningsmodeller. Det kan også hjælpe skolerne med arbejdet hvis kommunen bakker dem op i at få et større fokus på de ældste elever. Desuden er det vigtigt at kommunerne selv har øje for hvilke tilbud de skal hjælpe skolerne med at give denne elevgruppe. 4
5 Adfærd, kontakt og trivsel Ifølge 88% af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen i EVA s evaluering er der de seneste 5-10 år blevet flere og flere elever der har sociale og emotionelle problemer. Altså flere elever der er urolige eller voldsomme i undervisningen, er meget stille og indadvendte, eller som har særligt brug for omsorg. Samtidig giver lærerne udtryk for at de mangler kompetencer til at hjælpe eleverne. Spørgeskemaundersøgelsen viste at 35 % af lærerne mener de mangler kompetencer til at rumme eleverne med sociale og emotionelle behov i undervisning, og at 26 % mener at de mangler kompetencer til at rumme både elever med faglige behov og elever med sociale og emotionelle behov. AKT genvej til større rummelighed Mange lærere betragter skolens AKT adfærd, kontakt og trivsel som en af de allervigtigste veje til at kunne rumme de elever der har særlige sociale og emotionelle problemer. Skolerne prioriterer deres AKT højere og højere, men evalueringen viser også at den måde skolerne bruger deres AKT på i dag, ofte minder meget om en form for ambulancetjeneste hvor eleverne fjer nes fra undervisningen hvis de bliver for voldsomme. En AKT-lærer fra evalueringen fortæller bl.a. om hvordan han bruger ti gange så meget tid på at være sammen med enkeltelever med akutte behov end han bruger på at være ude i klasserne i undervisningen for at observere og give lærerne sparring og gode råd til hvordan de selv kan håndtere problemerne når de opstår. Hvad skal der til? Der er ingen tvivl om at der ligger en stor opgave for dagens folkeskole i også at kunne rumme de elever der har sociale og emotionelle problemer i undervisningen. Et vigtigt skridt på vejen er at gøre som mange skoleledere og lærere allerede gør i dag: nemlig at overveje hvilke mål de vil have for AKT en, og hvad der skal til for at leve op til de mål. Lige så vigtigt er det for skolerne at drøfte hvordan de i stigende grad kan få frigivet ressourcer så de også i praksis kan leve op til deres målsætninger og få overskud til at gå væk fra at bruge AKT en som ambulancetjeneste, så AKT en kan blive mere end en kortvarig løsning af et problem. Spørgsmål som skolerne kan drøfte: Hvordan kan AKT-læreren eller -pædagogen i højere grad indgå som støtteperson inde i klassen? Hvordan kan AKT-læreren eller -pædagogen give den bedste supervision og sparring til de al mindelige lærere? Hvordan kan AKT en også fokusere på det der sker i undervisningssammenhænge, i relationer og grupper? 5
6 Samarbejdet mellem skole og kommune Flere af skolelederne i evalueringen giver udtryk for at kommunens krav til deres skoles rummelighed bliver større og større. Selvom skolelederne principielt tilslutter sig at alle elever skal kunne gå i den samme skole, oplever de også samtidig at de skal strække sig meget langt for at kunne praktisere idealerne om rummelighed, og at det er svært for dem i praksis at leve op til dem. Lærerne siger at det især er de udfordringer som følger af elevernes sociale og emotionelle behov, der presser sig på i deres hverdag De faglige problemer skal vi nok klare, som en lærer udtrykker det. Nødvendigt med fælles indsats Evalueringen viser at der nogle steder er en ubalance mellem det som skolerne mener de har svært ved at håndtere når de skal leve op til rummelighedsidealet, og de strategier og indsatsområder som kommunen har for den specialpædagogiske bistand på skolerne i kommunen. Mange kommuners tiltag for specialundervisning går nemlig i retning af at løse de faglige problemer, fx ved at styrke almenundervisningen så skolerne arbejder med en mere alsidig pædagogik, mens skolerne giver udtryk for at det er de sociale og emo tionelle problemer der fylder mest. Det skaber en afstand mellem de udfordringer som skolerne selv vurderer de står over for, og den vej kommunen gerne vil gå. Derfor er det et helt grundlæggende udgangspunkt for et godt samarbejde om at skabe den bedst mulige specialundervisning at skolerne sammen med kommunen altså fx de pædagogiske konsulenter, PPR og familie- og socialrådgiverne koordinerer hvilke målsætninger man vil have for sin specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Det kan fx være den rådgivning og sparring som psykologer og sagsbehandlere giver. Hvad skal der til? Evalueringen anbefaler at skolerne og kommunerne i fællesskab analyserer de udfordringer som skolerne oplever i deres hverdag, at de sætter ord på hvad der skal gøres for at løse dem, og at de fordeler opgaver og ikke mindst ansvaret for at de bliver løst. En fælles indsats og følelsen af at trække på samme hammel er et vigtigt trin på vej mod en bedre specialundervisning. Kommunikation i fokus Der er også et andet element der skal til hvis kommunerne og skolerne skal opleve at de er på vej samme sted hen. Det handler om kommunikation. 6
7 Evalueringen viste at mange af lærerne gerne vil have et bedre samarbejdet med de personer i kommunen der fx tager sig af at vurdere børnenes behov og visitere dem til særlige tilbud. Lærerne efterlyser især en god kontakt og kommunikation med PPR og socialrådgiverne en følelse af at der er hul igennem. Lærerne forbinder god kommunikation med bl.a. at få tilbagemeldinger om og respons på de problematikker som skolen og lærerne har rejst. Spørgsmål som skolen og kommunen kan drøfte sammen: Hvad vil det sige at være en rummelig skole i vores kommune? Hvilke udfordringer og problemstillinger oplever skolen i sin hverdag, og hvilke tilbud har vi på nuværende tidspunkt til at løse dem? Hvilke indsatser skal skolen og kommunen satse på i fremtiden? Hvilke roller skal de forskellige parter have? Hvem har ansvaret for at gøre hvad? Kommunen ind på livet af skolen På de skoler hvor man oplever at samarbejdet med kommunen fungerer godt, er der som regel en hyppig kontakt mellem skolen og de pædagogiskpsykologiske rådgivere. Samarbejdet mellem PPR og skolen er ofte uformelt og baseret på at de pædagogisk-psykologiske rådgivere befinder sig fysisk på skolen regelmæssigt så lærerne kan tale med dem og få gode råd og sparring på de udfordringer de oplever til hverdag. Det kan også være at man bare taler i telefon sammen jævnligt. Det giver skolen en oplevelse af at kommunen er tæt på skolens og lærernes dagligdag. Et eksempel på god kontakt En af skolerne der har været med i evalueringen, oplever at der er en tæt kontakt mellem skolen og henholdsvis en psykolog og en socialrådgiver fra kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning. De har én fast dag på skolen hvor de giver sparring til lærerne om de enkelte elever. Desuden har kommunen skabt faste rammer for hvordan kommunen og skolen skal mødes og diskutere de problemstillinger der presser sig på. Det gør man i forskellige mødefora. Her taler lærerne, skolelederne, socialforvaltningen og pædagogisk-psykologiske konsulenter om hvordan de bedst støtter de elever der har særlige behov. Alt i alt giver det skolen en oplevelse af et velfungerende samarbejde med kommunen og af at der er hul igennem. 7
8 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H Vil du læse mere? Hæftet her bygger på EVA s evaluering af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Evalueringsrapporten kan downloades i sin helhed fra EVA s hjemmeside ISBN: Tekst: Anne Breinhold Olsen Layout: kühnel a:s Tryk: De Facto A/S Fotos: Mette Bendixsen
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereDrejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereKonsultativ støtte til elever og skoler
Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereUndersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereInkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereSpecialundervisning og anden specialpædagogisk
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Perspektiver på den rummelige folkeskole 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2007 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereNy lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere
Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereHvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering
Hvad er... Det gode skolelederliv Introduktion til selvevaluering Det gode skolelederliv Skoleledere møder mange og store forventninger fra politikere, forvaltninger, forældre, elever og medarbejdere.
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereat minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.
- FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereINKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Læs mereNår det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes
Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs mereInkluderende tiltag på Dronninggårdskolen
Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Inklusion er en dialektisk proces, hvor man respekterer og profiterer af
Læs mereBedre udbytte af it i skolen
Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereKvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til personalet Skema 2 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereTårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Læs mereBliv ekspert i at forstå børn
Bliv ekspert i at forstå børn Ulla Dyrløv og Charlotte Bjerregård fra Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg tilbyder et kursus til lærere og pædagoger, der ønsker at blive eksperter i at forstå børn
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereHvordan får vi gjort det vi gerne vil?
Styrket samarbejde med flygtningeforældre og andre nyankomne forældre Konference 11.12. 2017 Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? v/ulla Kofoed, lektor, UCC og Konsulent i Kalundborg Charlotte Ebdrup
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSkovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereNestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen
Nestinspirerede klasser i Greve kommune - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen To citater Jeg gik hele sommeren og var bekymret og nervøs for hvordan det skulle gå jeg har aldrig arbejdet med børn med
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereInklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup
Læs mereTil almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i
Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i persondataloven. Skolen skal også understrege, at der
Læs mereH O R N S L E T S K O LE S Y D D J U R S K O M M U N E
Trivselspolitik Hornslet Skole Antimobbestrategi På Hornslet Skole tager vi tydeligt afstand fra alle tilfælde af mobning. Ligeså er det et vigtigt mål i hverdagen, at der i alle klasser er fokus på arbejdet
Læs mereH Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007
H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereTrivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold
Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved
Læs mere