AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk august 2014 J.nr.: NMK Ref.: MJE AFGØRELSE i sag om en række forhold inden for delområde C i Lokalplan 139 i Horsens Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle den del af klagen over Horsens Kommunes afgørelse af 11. april 2014, der vedrører forhold efter henholdsvis naturbeskyttelsesloven, byggelovgivningen og en privatretlig servitut, og nævnet kan ikke give medhold i den del af klagen, der vedrører Lokalplan 139. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Ejerne af en ejendom, der ligger op til lokalplanens delområde C, har den 6. maj 2014 ved advokat Torben Winnerskjold (advokatfirma Abel & Skovgård Larsen) gennem Horsens Kommune klaget over kommunens afgørelse. Kommunen har den 2. juni 2014 videresendt klagen. Advokaten har efterfølgende meddelt, at han er udtrådt af sagen. Sagens oplysninger Klagerne rettede ved deres daværende advokat den 14. marts 2014 henvendelse til Horsens Kommune om manglende tilsyn med område C i lokalplan 139. Denne lokalplan fra 1997 opdeler området i 4 delområder, herunder delområde C, der efter lokalplanens 3.03 kan anvendes til mere rekreative formål, hvor bebyggelsen udelukkende består af små træhuse, idet delområdet ikke må anvendes til hverken bolig eller erhverv. Der er i lokalplanens 6 fastsat bestemmelser om ubebyggede arealer. Efter 6.01 må ubebyggede arealer i delområde C anvendes og vedligeholdes som have, og efter 6.02 skal hegning mod vej være tilpasset eksisterende forhold, og hegning skal være med klippet hæk eller andet levende hegn. Der er i lokalplanens 9 fastsat bestemmelser om bevaring af gadeforløb, sti og beplantning, idet nogle på et kortbilag udpegede bevaringsværdige gadeforløb, beplantninger og belægninger ikke må ændres uden kommunens tilladelse ( 9.01), og idet en naturstis udtryk skal bevares ( 9.02). Det er i lokalplanens redegørelsesdel indledningsvis anført, at lokalplanen skal bevare området som et attraktivt, grønt og åbent villakvarter og sørge for, at eksisterende forhold ikke forringes. Der er i redegørelsen endvidere bl.a. oplyst om Lokalplanområdet i dag, d.v.s. om lokalplanområdet på tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse (1997), idet det om delområde C er oplyst, at området ikke har adgang for motoriseret trafik. I henvendelsen til kommunen anførte klagernes advokat, at klagernes ejendom støder op til lokalplanens delområde C, og at klagerne efter at have overtaget ejendommen var blevet gjort bekendt med, at kommunen ikke førte det fornødne tilsyn med, at lokalplanens bestemmelser for delområdet blev overholdt. Følgende punkter blev gjort gældende i henvendelsen: Klagerne anførte, at der var motoriseret trafik i delområdet, hvilket klagerne fandt, var i strid med lokalplanen, idet der henvistes til ovennævnte redegørelsestekst om delområde C. Klagerne anførte, at beboerne i området, der grænser op til delområde C, var stærkt generet af meget høj beplantning, hvilket klagerne fandt, var i strid med lokalplanens 9 om naturstiens bevaring og med ovennævnte indledning til redegørelsen. Klagerne anførte videre overfor kommunen, at kommunen burde have håndhævet en privatretlig servitutbestemmelse om beplantningens højde efter planlovens 43, hvilket kommunen med brev af 13. december 2013 havde afvist. 2

3 Klagerne anførte endvidere, at en række lysthuse i delområde C blev anvendt til beboelse i strid med lokalplanens bestemmelser. Klagerne anførte videre, at der langs kysten i området var etableret en bade-bådebro uden tilladelse. Klagerne rejste endelig spørgsmål om en byggesag vedrørende ejendommen beliggende Stensballe Strandvej 401, hvor et lysthus er ønsket udvidet. Kommunen har med brev af 11. april 2014 besvaret klagernes henvendelse. Kommunen har om sit tilsynsarbejde anført, at kommunen følger op på henvendelser, klager mv. vedrørende ulovlige forhold, og at det ikke kan udelukkes, at der i et lokalplanområde er forhold, der strider mod lokalplanbestemmelser. Kommunen har videre anført, at der ikke i lokalplanen er fastsat bestemmelser, der forhindrer motoriseret kørsel inden for delområde C. Den af klagerne nævnte redegørelsestekst er alene en beskrivelse af de faktiske forhold i 1997, da lokalplanen blev tilvejebragt. Kommunen har videre anført, at lokalplanens 9.02 alene vedrører naturstien, og at lokalplanen ikke regulerer beplantningen inde i de private haver, herunder fastlægger en højdebegrænsning. Hvad angår den privatretlige servitut har kommunen henvist til sin beslutning af 17. december 2013 om ikke at ville bringe planlovens 43 i anvendelse til håndhævelse af denne. Kommunen har om lysthusene i delområde C anført, at der på 2 af ejendommene inden for delområdet er opført fritidsboliger før lokalplanens tilvejebringelse, hvorfor disse ejendomme efter planlovens 18 fortsat kan anvendes til dette formål. Der er ikke herudover registreret personer tilmeldt CPRregistret på adresser inden for delområdet. Hvad angår den nævnte bro har kommunen henvist til en afgørelse af 30. november 2011 fra Naturstyrelsen, hvori det er statueret, at anlægget er lovligt indrettet og ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje. Hvad angår byggesagen vedrørende lysthuset på ejendommen Stensballe Strandvej 401 har kommunen konstateret, at lysthuset er udvidet med mere end de tilladte 8 m 2. Naturstyrelsen har den 27. november 2013 meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opførelse af en skorsten; kommunen har henvist til denne afgørelse og til, at afgørelsen af klagerne i denne sag var påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (kommunen har tilsyneladende ikke været opmærksom på, at nævnet den 4. marts 2014 havde truffet afgørelse om at afvise klagen fra realitetsbehandling, idet klagerne ikke efter naturbeskyttelsesloven var klageberettigede). Det er i klagen (som den foreløbigt blev indgivet den 6. maj 2014) anført, at kommunen ikke har haft tilstrækkelig hjemmel til at træffe de i brev af 11. april 2014 meddelte afgørelser. Klagen er den 11. juni 2014 nærmere uddybet, idet klagerne indledningsvis har oplyst, at samarbejdet med advokaten er ophørt. Uddybningen vedrører først og fremmest ovennævnte byggesag. 3

4 Kommunen har til uddybningen nærmere redegjort for byggesagens forløb; denne har forløbet siden 2009, hvor der blev opført en udvidelse af ejendommens lysthus, idet kommunen meddelte afslag på en lovliggørende byggetilladelse til udvidelsen. Efter at Naturstyrelsen den 30. november 2011 traf afgørelse om, at boldværk/badebro var lovligt opført efter naturbeskyttelsesloven, varslede kommunen påbud om fjernelse af tilbygningen. Kommunen modtog den 24. januar 2011 en ny byggeansøgning om udvidelsen, men Naturstyrelsen meddelte den 11. august 2011 et foreløbigt afslag på udvidelsen, der var på 14 m 2. Styrelsen meddelte den 8. november 2011 dispensation fra naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje til opførelse af en mindre udvidelse på 8 m 2, hvorefter kommunen den 23. november 2011 erindrede ejeren om, at denne udvidelse krævede byggetilladelse. Kommunen modtog den 21. februar 2012 et revideret projekt på 8 m 2. Naturstyrelsen meddelte den 27. november 2013 dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af en skorsten på udhuset, og efter at have modtaget denne dispensation har kommunen genoptaget byggesagsbehandlingen. Klagerne har hertil anført, at kommunens håndhævelse af regler, påbud og deadlines på grund af manglende tilsyn og konsekvens i sagen omkring en ulovlig tilbygning har trukket ud over 5 år fra kommunens første påbud til gene for beboere i området. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Natur- og Miljøklagenævnet er ligeledes klagemyndighed efter visse afgørelser truffet af Naturstyrelsen efter Naturbeskyttelsesloven, men som anført i nævnets afgørelse af 4. marts 2014 er beboere i området, som ikke er ansøgere, ikke klageberettigede i forhold til afgørelser efter naturbeskyttelsesloven. Den del af klagen, der vedrører Naturstyrelsens afgørelser efter naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje til udvidelse og skorsten, har derfor ikke kunnet realitetsbehandles af nævnet (hvorfor klagen over styrelsens afgørelse af 27. november 2013 da også blev afvist fra realitetsbehandling). Natur- og Miljøklagenævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmålet vedrørende byggelovgivningen; det er Statsforvaltningen, der er rette klagemyndighed efter denne lovgivning. Nævnet må derfor afvise den del af klagen, der vedrører Horstens Kommunes behandling af byggesagen for den foretagne udvidelse af lysthuset på ejendommen Stensballe Strandvej 401, fra realitetsbehandling, idet sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der kan meddeles lovliggørende byggetilladelse efter byggelovgivningen til den foretagne/ønskede udvidelse. Kommunen har tidligere den 17. december 2013 besluttet ikke at ville bringe planlovens 43 i anvendelse til håndhævelse af en privatretlig servitutbestemmelse. En kommunes mulighed for at administrere på grundlag af privatretlige servitutter fremgår af planlovens 43. Efter denne bestemmelse kan kommunen ved påbud eller forbud sikre overholdelse af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Kommunen har imidlertid ikke pligt til at bringe planlovens 43 i anvendelse, og kommunens beslutning om ikke at bringe bestemmelsen i anvendelse er ikke en afgørelse efter planloven og kan derfor ikke indbringes for/efterprøves af Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet må derfor afvise den del af klagen, der vedrører servitutbestemmelsen, fra realitetsbehandling. 4

5 Det er et retligt spørgsmål, som Natur- og Miljøklagenævnet kan behandle, om Horsens Kommune har fortolket Lokalplan 139 korrekt i relation til det af klagerne anførte om motoriseret trafik, om beplantning samt om anvendelsen af ejendommenes bebyggelser. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. Det er alene de egentlige lokalplanbestemmelser, der har den nævnte bindende virkning, hvorimod det i lokalplanens redegørelsesdel anførte alene er af oplysende karakter. Der er ikke i Lokalplan 139 fastsat bestemmelser, der forhindrer motoriseret trafik inden for delområde C. Der er alene i lokalplanens redegørelsesdel oplyst om forholdene, som de var ved lokalplanens tilvejebringelse i Motoriseret trafik er således ikke i strid med lokalplanen og dermed med planloven. Der er endvidere ikke i lokalplanen fastsat bestemmelser om beplantningen udover for de i 9-01 nævnte bevaringsværdige gadeforløb og for den i 9.02 nævnte natursti, og der er således ikke for den af klagerne nævnte beplantning fastsat bestemmelser i lokalplanen, herunder om højden. Beplantningen er således ikke i strid med lokalplanen og dermed med planloven. Efter lokalplanens 3.03 må de opførte huse inden for delområde C ikke anvendes til bolig eller erhverv. Horsens Kommune har oplyst, at der på 2 ejendomme inden for delområdet er opført fritidsboliger før lokalplanens tilvejebringelse. En lokalplans retsvirkninger efter planlovens 18 vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplanen udløser således ingen handlepligter for ejer eller bruger af de omhandlede ejendomme. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser, også når nye ejere eller brugere har overtaget ejendommen. Det er således umiddelbart tilladt fortsat at anvende disse 2 ejendomme til fritidsboliger. Med hensyn til det af klagerne rejste spørgsmål om eventuel beboelse i de andre inden for delområdet opførte huse bemærkes, at kommunen efter planlovens 51, stk. 1, påser overholdelsen af bestemmelser i bl.a. lokalplaner. Denne tilsynspligt indtræder imidlertid først, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold, men 51 indebærer ikke en almindelig forpligtelse til at føre regelmæssigt løbende tilsyn. Horsens Kommune har oplyst, at man har tilrettelagt sit tilsynsarbejde i overensstemmelse hermed, idet kommunen følger op på henvendelser, klager mv. vedrørende ulovlige forhold også inden for lokalplanens delområde C, ligesom kommunen har oplyst, at der ikke er registreret personer tilmeldt CPR-registret på andre adresser inden for området end på de 2 ovennævnte ejendomme. 5

6 Det må herefter lægges til grund, at der ikke er konstateret beboelse i husene inden for lokalplanens delområde C, men at kommunen vil gribe ind over for en sådan anvendelse, dersom den får kendskab hertil. Der kan herefter ikke gives medhold i de klagepunkter, der vedrører Lokalplan 139. Marianne Jensen Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Pernille Mørup og Claus Nissen, moerup.nissen@gmail.com Horsens Kommune, j.nr K , kommune@horsens.dk Abel & Skovgård Larsen, Advokatfirma (klagernes tidligere advokat), abel@abel.dk 6