af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og

Transkript

1 4Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed

2 Ulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed 4.0 Forekomsten af ulykker 4.0 Forekomsten af ulykker Hvilket arbejde giver anledning til skade? De typiske ulykker Ulykker ved fald Voldsulykker Trafikulykker Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser Andre ulykker 8 I perioden er der anmeldt i alt 377 arbejdsulykker inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed, dvs. mellem 40 og 60 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på 1327 personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 40,6 ulykker pr beskæftigede. Delbranchen er lille og beregningerne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Tabel I alt Dødsfald Andre alvorlige ulykker Anmeldte ulykker i alt Tabel 4 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Detektiv- og overvågningsvirksomhed i perioden Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Detektiv- og overvågningsvirksomhed har ikke haft dødsulykker i perioden , men der er registreret 47 andre alvorlige ulykker, hvoraf 2 er mistede legemsdele, 38 er knoglebrudsskader og 7 er skader på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader for denne branche er på 5,1 ulykker pr beskæftigede. De 2 mistede legemsdele er fingre, og de fleste knoglebrudsskader er ligeledes sket på hænder og fingre (26). Der er dog også knoglebrudsskader på ben og fødder (6) og andre kropsdele (6), som må medtages i overvejelserne om forebyggelsestiltagene. Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (159), hvoraf der i 23% af tilfældene er tale om rygskader (37) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (88) og på arme, hænder og fingre (26) samt på andre kropsdele (8). Bløddelsskaderne (63) rammer andre kropsdele end arme og ben (42). Der er dog tilfælde der rammer arme/hænder/fingre (8), samt på ben/fødder (13). Sårskaderne (49) rammer ligeledes oftest andre kropsdele end arme og ben (29). Sårskader på hænder (7) og fingre (5), samt på ben og fødder (8) udgør en mindre andel. Desuden er der registreret forgiftningstilfælde (6), brandsårsskader (1) samt uoplyste skader (59). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September

3 4.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 4.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for Detektiv- og overvågningsvirksomhed sker 90% af ulykkerne ved følgende arbejde: De 135 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 35 tilfælde, fald til samme niveau med 57 tilfælde og snubleulykker med 43 tilfælde. Faldulykkerne rummer 14 knoglebrud, 79 forstuvninger, 10 sårskader, 18 bløddelsskader samt 14 uoplyste skader. Overvågnings- og redningsarbejde Elektrikerarbejde Vagtarbejde Undersøgelsesarbejde i øvrigt 4.2 De typiske ulykker 169 ulykker 72 ulykker 72 ulykker 27 ulykker Der er 4 typiske ulykker, som omfatter 73 % af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (135), herunder fald til lavere niveau (35), fald i samme niveau (57) og snubleulykker (43). 2. Voldsulykker (72). 3. Trafikulykker (42). 4. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (28). Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til samme niveau og snubleulykker sker primært i forbindelse med skadelidtes almindelige færden på trapper, gulve, pladser, flade arealer mv., samt ved ind og udstigning af transportmidler Fald til lavere niveau sker klart nok, hvor der er niveauforskelle. Det vil sige ved færden på trapper og stiger. Ulykkeshændelsen Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget, der ligger på gulvet (22). Desuden sker mange af faldene i samme niveau, fordi man falder over genstande, der ligger på gulvet (24). Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte kommer til at træde skævt eller snubler over noget (41). Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (15), glider i noget (12) eller mister balancen (5). Skademåden For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (34). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (37), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (11). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder skaden (25), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (6). Hvor falder man henne? Langt de fleste fald- og snubleulykker sker indendørs på gulve og arealer og udendørs på veje og pladser (76). I mange tilfælde skyldes faldene isbelægning eller våde og glatte flader (31). I andre tilfælde faldes der over ujævne overflader, kantsten, trappesten, kloakdæksler, kasser mv. En del af faldulykkerne sker ved færden på trapper (40). En række faldulykker sker ved brug af stiger (9). 4 5

4 4.4 Voldsulykker 4.6 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser I 72 tilfælde er ulykkerne sket som følge af en voldshandling fra mennesker eller dyr. Der er sket 2 amputationer, 9 knoglebrud, 7 forstuvninger, 11 sårskader, 24 bløddelsskader samt 19 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket Der har primært været tale om kontakt imellem mennesker eller med dyr i forbindelse med de opgaver, der er knyttet til vagtarbejde og undersøgelsesarbejde i øvrigt. Ulykkeshændelsen I de fleste tilfælde er der tale om vold fra aggressive mennesker og håndgemæng (68). I en del tilfælde er der tale om skader forvoldt af aggressive dyr, især hunde (4). Skademåden Langt den overvejende skademåde er slag, spark, kvælning, bid og anden håndgemæng fra mennesker (46). I en række tilfælde er skaden forskrækkelse og chok (11). I en række tilfælde er skaden sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande eller er faldet mod genstande (8). I en række tilfælde er skadelidte blevet bidt af hunde (4). 4.5 Trafikulykker I 28 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Der er 23 forstuvninger, heraf mange rygskader, 3 sårskader, 1 bløddelsskade samt 1 uoplyst skade. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte eller trække, fx kasser, ledninger sækkevogne mv. (15). I en række tilfælde har skadelidte blot bevæget sig, dvs. flyttet sig fra et sted til et andet, eller vendt sig om, bøjet sig ned, rejst sig op e.l. (13). Ulykkeshændelsen Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft af bl.a. porte, vinduer og kasser (10), en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (6), et uhensigtsmæssigt skub/træk (3) eller anden uhensigtsmæssig bevægelse (9). Skademåden Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader, primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes? Det er mange forskellige typer genstande, der løftes. De typiske er her nævnt i flæng: Døre, porte, vinduer, ledninger, håndværktøj, sækkevogne, kasser, stole mv. De er registreret 42 trafikulykker i branchen, dog ingen dødsulykker. Det er 3 tilfælde med knoglebrud, 12 forstuvninger, 4 sårskader, 8 bløddelsskader samt 15 uoplyste skader. Trafikulykker er ulykker sket på offentlig vej i forbindelse med transport. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I de fleste tilfælde har skadelidte været fører af en bil (39) eller passager (2). Ulykkeshændelsen I de fleste tilfælde har skadelidte mistet kontrollen over sit køretøj (24). I en række tilfælde er det anden person, der har mistet kontrollen over et køretøj og er kørt ind i skadelidte (18). Skademåden Skaderne er sket ved, at skadelidte er ramt imod eller kollideret med et andet køretøj (19). Hvilke typer transportmidler? Der er primært tale om forskellige motorkøretøjer, som personbiler og last- og varevogne. 6 7

5 4.7 Andre ulykker Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er sket 2 ulykker med manuelt håndværktøj, en skruetrækker og en hobbykniv. Der er sket 8 ulykker med mekanisk håndværktøj, især håndrundsave og håndboremaskiner. Der er sket 3 ulykker med kraftmaskiner og transmissionssystemer, alle håndtering af ledninger. Der er sket 8 ulykker med transportmidler (ikke trafik), primært personbiler og lastbiler. Der er sket 13 ulykker med enkeltelementer, bl.a. håndtering af emballage, møbler mv. Der er sket 11 ulykker med udskridning eller nedfald, primært udskridning af stiger, som skadelidte står på. Der er sket 2 ulykker med brand. Der er sket 2 ulykker med elektrisk stød 8 9

6 10 11

7 12

8