ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

Transkript

1 ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede tal for udviklingen i dansk økonomi. Tallene bød på en pæn oprevision af BNP. Når man dykker ned i tallene ses, at oprevisionen blandt andet skyldes, at væksten i det offentlige forbrug over de seneste år har været højere end tidligere vurderet. I nationalregnskabet har man traditionelt målt det offentlige forbrug ud fra, hvor mange udgifter den offentlige sektor har til løn, vare- og tjenestekøb mv. For et par år siden begyndte man at indarbejde produktivitetsfremskridt i opgørelsen af det offentlige forbrug, men man har nu forbedret denne metode, særligt hvad angår sundhedsvæsenet. De nye mere retvisende tal viser, at det er lykkedes at øge det offentlige forbrug uden, at der er blevet ansat flere i den offentlige sektor. Med andre ord har der været en pæn produktivitetsvækst i den offentlige sektor de senere år. Ligesom i den private sektor, så er det muligt at producere mere uden nødvendigvis at have flere ansatte. Målt i faste priser, så har den offentlige sektor aldrig været større end nu, selvom der er færre ansatte. De gamle og nu forældede nationalregnskabstal viste et fald i det offentlige forbrug i faste priser fra 2010 til 2015 på 2,5%. De nye og mere retvisende tal viser, at det offentlige forbrug målt i faste priser i stedet for at falde faktisk er steget med 1,8% fra 2010 til Dvs. et helt andet billede af den service, som vi danskere har fået leveret af den offentlige sektor. I samme periode er den offentlige beskæftigelse faldet med personer, svarende til 2,8%. Der har med andre ord været tale om en pæn produktivitetsvækst i den offentlige sektor. At det er muligt at hæve produktiviteten i den offentlige sektor gør, at den vækst i det offentlige forbrug, som der er lagt op til i regeringsgrundlaget vil være nok til at sikre reelle forbedringer af den offentlige service, også når man tager højde for det demografiske pres. Der er udsigt til svagt stigende offentlig service. Produktivitetsvækst i den offentlige sektor har sikret stigende offentligt forbrug. Det offentlige forbrug har aldrig været højere end nu Figur 1. Det offentlige forbrug er blevet revideret betydeligt op Nyt NR, Offentligt forbrug Gammel NR, offentligt forbrug Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Faste priser. DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 50 / 2016

2 BEDRE OFFENTLIG SERVICE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 50 NOVEMBER 2016 Det offentlige sektor forbrug er steget ikke faldet Vi har fået nye nationalregnskabstal, som indregner produktivitetsfremgang mere rigtigt, når den offentlige sektors produktion måles i mængder. Det offentlige forbrug er et andet ord for den service, som den offentlige sektor producer. Det vil sige fx lægebehandling, undervisning, pleje og politi. Det offentlige forbrug er cirka halvdelen af de offentlige udgifter, resten af de offentlige udgifter gør til indkomstoverførsler (pensioner, kontanthjælp mv) og offentlige investeringer (veje, bygninger mv). Ligesom når vi taler det private forbrug, så kan det offentlige forbrug både opgøres i løbende og faste priser. I løbende priser, måler man forbrugsudgifterne, dvs. husholdningernes forbrug målt i kroner og ører, når vi taler det private forbrug; og den offentlige sektors udgifter knyttet til den offentlige service, når vi taler det offentlige forbrug. Når man måler forbrug i løbende priser, så tager man imidlertid ikke højde for, at inflationen i sig selv gør, at udgifterne til en lang række varer og tjenester stiger over tid. Dertil kommer, at man ikke korrigerer for, at man måske kan få bedre varer og tjenester for de samme penge, som følge af produktivitetsforbedringer. Skal man måle udviklingen i den offentlige service, så skal følge det offentlige forbrug i faste priser. Nye nationalregnskabstal muliggør mere korrekt vurdering af produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor I Nationalregnskabet arbejder man på, at indarbejde produktivitetsfremskridt i den offentlige sektor mere korrekt, så man får et mere præcis mål for udviklingen i den offentlige service. I de nyligt offentliggjorte nationalregnskabstal har man således forsøgt at indregne produktivitetsforbedringerne i den offentlige sektor mere korrekt ved omregningen fra faste til løbende priser. Det drejer sig primært om de produktivitetsfremskridt, der har fundet sted inden for sundhedsvæsenet. Som vist på figur 1, så er det offentlige forbrug i faste priserne faktisk steget gennem de seneste år, når man indregner produktivitetsfremskridt mere korrekt. Dermed satte det offentlige forbrug både i faste og løbende priser rekord i Der har aldrig tidligere været brugt så mange penge på offentligt forbrug og serviceniveauet har aldrig været højere, jf. figur 2. Det er et helt andet billede end de tidligere nationalregnskabstal gav. Det offentlige forbrug er stigende og sætter rekord Figur 2 Niveauet for offentlig service har aldrig været større ingen nedskæringer Det offentlige forbrug, løbende priser (mia. kr.) Det offentlige forbrug, faste priser (mia. kr.) Kilde: Danmarks Statistik, det nye nationalregnskab DANSK ERHVERV 2

3 BEDRE OFFENTLIG SERVICE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 50 NOVEMBER 2016 Når det er sagt, så har væksten i det offentlige forbrug de seneste 5 år været mindre end årene forinden. Den lavere vækst i det offentlige forbrug skal ses i lyset af, at det offentlige forbrug i perioden løb løbsk. Særligt i årene 2008 og 2009 var væksten i det offentlige forbrug endog meget høj. I begge år steg det offentlige forbrug med over 3% om året og der var tale om en ikke-planlagt vækst. Den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug har fra 2010 til 2015 været på 0,4%, når man måler forbruget med outputmetoden. Sidste år var væksten i det offentlige forbrug på 0,6%, jf. figur 3. Figur 3. Lavere vækst i det offentlige forbrug fra 2010 og frem men fortsat vækst 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 Årsvækst i det offentlige forbrug i %, faste priser Kilde: Danmarks Statistik Opgørelsen af produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor er fortsat usikker. I store dele af den offentlige sektor måler man fortsat med udgangspunkt i de offentlige udgifter i stedet for med udgangspunkt i den offentlige produktion hvorved man reelt fortsat undervurderer produktivitetsudviklingen. Men når det er sagt, så er det alligevel bemærkelsesværdigt, at når man måler produktivitetsvæksten i den offentlige sektor ud fra BVT-udviklingen, så har produktivitetsvæksten de seneste fem år været betydeligt højere end det historiske gennemsnit, jf. figur 4. Faktisk ligger produktivitetsvæksten i den offentlige sektor på niveau med produktivitetsvæksten i hele økonomien de seneste fem år. Igen, så skal man erindre, at det reelt er svært at måle produktivitetsvæksten, men det indikerer, at der trods alt er sket noget i den offentlige sektor. Pæn produktivitetsvækst i den offentlige sektor DANSK ERHVERV 3

4 BEDRE OFFENTLIG SERVICE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 50 NOVEMBER 2016 Figur 4. Produktivitetsvæksten i den offentlige sektor 1,4 1,2 1,0 0,8 Timeproduktivitetsvækst 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Danmarks Statistik, beregnet ud fra BVT i den offentlige sektor. Det nye nationalregnskab At det er lykkedes at øge det offentlige forbrug samtidig med, at der har været færre offentligt ansatte både målt i antal personer og i antal timer viser, at man godt kan sikre, at det offentlige serviceniveau stiger uden, at der nødvendigvis skal bruges ekstra penge. Præcis, som man i den private sektor kan opnå produktivitetsvækst, så kan man det samme i den offentlige sektor, jf. figur 5. Bedre service med færre ansatte Figur 5. Øget offentligt forbrug trods lidt færre ansatte Offentligt beskæftigede Offentlige forbrugsudgifter, faste priser, mia. kroner, højre akse Kilde: Danmarks Statistik, det ny nationalregnskab Det betyder også, at man skal være varsom med at bruge det demografiske træk som det eneste pejlemærke for udviklingen i det offentlige forbrug, når man planlægger den økonomiske politik over det kommende årti. I det demografiske træk inkluderes produktivitetsfremgang ikke. Det demografiske træk er over de kommende år på 0,6% Det offentlige forbrug målt ved inputmetoden behøver ikke at stige ret meget for at sikre uændret serviceniveau DANSK ERHVERV 4

5 BEDRE OFFENTLIG SERVICE DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 50 NOVEMBER 2016 ifølge den tidligere regering 2025-plan. Men det demografiske træk burde jo reelt opgøres efter outputmetoden for de 0,6% er det, som den faktiske offentlige service i faste priser skal stige med, hvis man skal sikre samme offentlige serviceniveau som i dag. Som følge af produktivitetsvæksten, så stiger det offentlige forbrug mere målt ved output end input. Man opgør også fortsat det offentlige forbrug efter den gamle input metode, og ved planlægningen af den økonomiske politik tager man udgangspunkt i input ikke output metoden, selvom det reelt er ret misvisende, hvis man skal vurdere om den offentlige service forbedres eller forværres. De seneste 8 år er det offentlige forbrug målt ud fra output i gennemsnit steget med 0,4%-point mere end det offentlige forbrug i faste priser målt ud fra inputmetoden, jf. figur 6. Dvs. ved en vækst i det offentligt forbrug målt ved input på 0% - så stiger den service, som vi borgere står overfor med 0,4% om året, da den offentlige sektor kan producere mere ved at blive mere effektiv. Dette er i øvrigt en konservativ vurdering, da det stadig kun er nogle dele af det offentlige forbrug, der opgøres med outputmetoden, hvorfor produktivitetsstigningerne sandsynligvis undervurderes. Det betyder, at man ved at øge det offentlige forbrug målt ved input med 0,2% om året kan opnå en forventet vækst i det offentlige forbrug målt ved output på i størrelsesordenen 0,6% om året, svarende til det demografiske træk. Med andre ord kan man bruge en større del af det økonomiske råderum frem til 2025 til andet end vækst i det offentlige forbrug uden, at serviceniveauet bliver lavere. I det netop offentliggjorte regeringsgrundlag lægges man op til en vækst i det offentlige forbrug på mindst 0,3% om året. Denne vækst er målt ved inputmetoden, så det er fejlagtigt at konkludere, at det vil føre til dårligere offentlig service. Produktivitetsvækst i den offentlige sektor vil erfaringsmæssigt sikre, at det offentlige forbrug målt ud fra, hvad der faktisk produceres (outputmetoden) vil stige med 0,7% om året. Det er mere end det demografiske pres tilsiger. Det et giver således fin mening at prioritere vækstfremmende initiativer højere. Produktivitetsvæksten i den offentlige sektor gør, at man i højere grad kan prioritere vækst Figur 6. Det offentlige forbrug stiger mere end ressourceforbruget tilsiger 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Gennemsnitlig årsvækst i offentlige forbrug Gennemsnitlig årsvækst i offentlige forbrug i faste priser efter inputmetoden i faste priser efter outputmetoden Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 5

6 OM DETTE NOTAT Bedre offentlig service trods færre ansatte er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 50 i Redaktionen er afsluttet den 28. november OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf NOTER DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 50 / 2016