ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

Transkript

1 ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * Kendelse af 24. juni 2013 (J.nr ) Ikke partsstatus og anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Walther-Rasmussen, Elisabeth Stamer og Jan Uffe Rasmussen) Ved skrivelse af 28. januar 2013 har K klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 7. januar 2013 har nægtet at imødekomme en anmodning om aktindsigt i alle aktstykker i en sag vedrørende en tidligere direktør i A. Sagens omstændigheder: I en af Erhvervsankenævnet i anledning af klagen fra Finanstilsynet indhentet redegørelse af 25. marts 2013 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: 1. Sagsfremstilling Klager K blev pr. 1. januar 2010 medlem af bestyrelsen i B [pensionskasse]. Ved pensionskassens ordinære afstemning på generalforsamlingen den 12. december 2012 blev K ikke genvalgt til bestyrelsen. Han udtrådte derfor af bestyrelsen ved udløbet af valgperioden d. 31. december K anmodede ved brev af 28. december 2012 om aktindsigt i Finanstilsynets sag som vedrørte B. Da Finanstilsynet holdt lukket mellem jul og nytår, hvilket fremgik af tilsynets hjemmeside, blev brevet først modtaget i tilsynet d. 2. januar På dette tidspunkt var K, jf. ovenfor, ikke længere medlem af bestyrelsen i B. Finanstilsynet meddelte ved brev af 7. januar 2013 afslag på anmodningen om aktindsigt. I Finanstilsynets afgørelse af 7. januar 2013 hedder det: Finanstilsynet har modtaget din anmodning af 28. december 2012 om aktindsigt i følgende: alle aktstykker, herunder bl.a. evt. notater, mødereferater og aktens journalliste samt skriftlig oplysning om, hvorvidt alle aktstykker i sagen er stillet til rådighed, registre og andre fortegnelser, med relation til fastholdelsesbonussagen vedrørende tidligere direktør i A C

2 - 2 - Afgørelse Det er Finanstilsynets opfattelse at du ikke kan anses som part i medfør af lov om finansiel virksomhed 355. Sagen, som du anmoder om aktindsigt i, er omfattet af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og dermed af tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed 354. Dette medfører, at der ikke kan meddeles aktindsigt i henhold til reglerne i offentlighedsloven, jf. lovens 14. Finanstilsynet kan derfor ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt i notater, mødereferater, alle typer af korrespondance, journallister eller oplysninger om, hvorvidt der skulle være ikke-journaliserede sagsakter i den pågældende sag. Begrundelse Det følger af forvaltningslovens 9, stk. 1, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Lov om finansiel virksomhed 355 fastsætter, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgørelser og indeholder således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. Det er Finanstilsynets vurdering, at du som klager på denne baggrund ikke kan betragtes som part i den konkrete sag, jf. lov om finansiel virksomhed 355, og derfor ikke kan få aktindsigt i sagens dokumenter i medfør af forvaltningslovens 9, hvorefter den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Endvidere følger det af offentlighedsloven 4, stk. 1, at enhver med de undtagelser der følger af lovens 7-14 er berettiget til at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Ifølge 14, 1. pkt. i offentlighedsloven er forholdet til tavshedspligt følgende: "Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv." Efter 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009 er Finanstilsynets ansatte som udgangspunkt forpligtigede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Den særlige tavshedspligt er begrundet i en række konkrete hensyn. Det overordnede hensyn er Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt til-

3 - 3 - syn med virksomhederne. Det er afgørende, at virksomhederne kan videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives. Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet har hjemmel til at kræve alle oplysninger, som tilsynet skønner nødvendige. Finanstilsynets tavshedspligt er en særlig vidtgående tavshedspligt, og adgangen til aktindsigt er således begrænset i forhold til almindelige regler, jf. offentlighedslovens 14. Tavshedspligten indebærer også, at Finanstilsynet ikke kan give aktindsigt i videre omfang efter 4, stk. 1, 2. pkt. i offentlighedsloven, idet denne adgang til meroffentlighed begrænses af tavshedspligten. Udgangspunktet er således, at alle oplysninger om forholdene i konkrete virksomheder under tilsyn, er undergivet tavshedspligt og dermed undtaget fra den almindelige adgang til aktindsigt. Kun i det omfang, den pågældende kan anses for at vare part i tilsynssagen, vil der efter forvaltningslovens regler være adgang til aktindsigt. Det følger herefter af 4, stk. 1, 1. pkt., jf. 14, stk. 1, i offentlighedsloven, sammenholdt med 354, stk. 1, 1. pkt. i lov om finansiel virksomhed, at du ikke har mulighed for at få aktindsigt som anmodet. I klagen af 28. januar 2013 har K anført: Ang.: Anke af Finanstilsynets afslag på aktindsigt For det første har jeg som medlem af bestyrelsen for B lov til at bede om indsigt i den kommunikation, der er foregået mellem tilsynet og B/A. Ønsket om aktindsigt er også fremsat af mig over for vor direktion allerede i mail af 19. februar 2012, men imødekommes ikke ligesom tilsynet ikke svarer på mine henvendelser herom. [udeladt] [udeladt] dels i en manglende oplysning til medlemmerne om direktørens aflønning og endelig i at [udeladt] hvad A s direktion må have gjort. Dertil kommer at mine mails til D, Finanstilsynet, af bl.a. 13. oktober 2012, hvori jeg skriver: [udeladt] For det tredje ankes tilsynets afslag på aktindsigt, fordi det behandler en sag i hvilken der foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om dets upartiskhed. Af disse grunde bedes Erhvervsankenævnet om at omgøre tilsynets afslag I førnævnte redegørelse af 25. marts 2013har Finanstilsynet om sagens retlige omstændigheder udtalt bland andet: 2 Afgørelsens retlige grundlag

4 - 4 - Forvaltningsloven 9, stk. 1: Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Lov om finansiel virksomhed 354, stk. 1: Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bemærkningerne til lov om finansiel virksomhed 354, stk. 1 (L 64 af 27. oktober 2004): Det foreslås, at bestemmelsens ordlyd præciseres, således at det udtrykkeligt fremgår, at den udelukkende omhandler fortrolige oplysninger samt oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed. Formålet hermed er at gøre det tydeligere, at oplysninger, som Finanstilsynet modtager i forbindelse med sin reguleringsvirksomhed og sin informationsvirksomhed ikke er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt. Ændringen indebærer, at det tydeliggøres, at fortrolighed i relation til disse dele af Finanstilsynets virksomhed alene skal vurderes i forhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven. Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Efter bestemmelsen i stk. 1 må Finanstilsynets ansatte, personale, som udfører serviceopgaver for Finanstilsynet samt eksperter ansat af Finanstilsynet ikke videregive de fortrolige oplysninger, som modtages i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten omfatter også oplysninger, som Finanstilsynet modtager fra udenlandske myndigheder. De finansielle direktiver indeholder også regler om tavshedspligt. Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Herudover er Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. [ ]. Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virksomheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige. Oplysninger, som efter deres karakter er

5 - 5 - offentlige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Tilsvarende gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som uden om tilsynet er blevet offentliggjort af andre kanaler i en grad, at det er blevet almindeligt kendt. Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, forstås, oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige forhold for personer og selskaber, som ikke er kunder i egentlig forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejerandele i den finansielle virksomheds kunder eller på anden vis har en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknytning til kunder uden selv at være det. Begrebet»tilsynsvirksomhed«skal ses i forhold til de pligter, der er pålagt Finanstilsynet i kapitel 21 om tilsyn i lov om finansiel virksomhed. Det medfører bl.a., at sager, der relaterer sig til tilsynsforpligtelsen i 344, hvorefter Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og regler udstedt i medfør heraf, samt undersøgelser efter 346 er omfattet af tilsynsvirksomheden. I modsætning hertil er oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led i sin reguleringsvirksomhed og informationsvirksomhed ikke omfattet. [ ] Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter offentlighedsloven begrænses af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. 14, 1. pkt., i lov om offentlighed i forvaltningen. Det er dog udelukkende adgangen til aktindsigt efter offentlighedsloven, der er begrænset. Parters rettigheder herunder adgang til aktindsigt skal afgøres efter forvaltningsloven. Afgørelse af hvem der er part i forhold til Finanstilsynet, træffes efter lov om finansiel virksomhed 355. Lov om finansiel virksomhed 355, stk. 1: Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3. Uddrag af lov om finansiel virksomhed 355, stk. 3: Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, [ ], hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. [ ]. Af bemærkningerne til lovens 355 ( 354 i lovforslag L 176 af 12. marts 2003) fremgår blandt andet: Stk. 1 medfører, at det som udgangspunkt alene er den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, der er part i forhold til Finanstilsynet [ ]. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne [ ] Bestemmelsen medfører, at kunder i finansielle virksomheder ikke er parter i for-

6 - 6 - hold til Finanstilsynet. Dette gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag, f.eks. fordi tilsynet kræver ekstraordinære hensættelser på deres lån. [ ] Ligeledes vil aktionærer i en finansiel virksomhed heller ikke være parter i tilsynets sag om den pågældende virksomhed. Offentlighedsloven 4, stk. 1: Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Offentlighedsloven 14: Pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven, forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen. 1. Finanstilsynets vurdering Om muligheden for aktindsigt efter 355 i lov om finansiel virksomhed, jf. 9 i forvaltningsloven: Lov om finansiel virksomhed 355 fastsætter, jf. ovenfor, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgørelser og indeholder således en afvigelse fra det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb. K anfører i sit brev af 28. december 2012, at han er medlem af bestyrelsen i B. Det følger af 355, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som er citeret i uddrag ovenfor, at et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed anses som part, såfremt Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Den sag, som K ønsker aktindsigt i, er ikke rettet mod ham. Det er herefter Finanstilsynets vurdering, at K allerede på denne baggrund ikke kan betragtes som part i den konkrete sag, og at han således ikke kan få aktindsigt i sagens dokumenter i medfør af 9 i forvaltningsloven. Afslutningsvist i relation til partsbegrebet bemærkes, at 355 ikke omfatter personer, der klager over Finanstilsynet. Det er således uden betydning, at K mener, han bør have aktindsigt, fordi der foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om [tilsynets] upartiskhed. Om mulighed for aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler: Retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens regler er jf. lovens 14 begrænset, når der i en særlov gælder særlige bestemmelser om tavsheds-

7 - 7 - pligt. En sådan særlig tavshedspligt er lovfæstet for Finanstilsynets medarbejdere i 354 i lov om finansiel virksomhed. Det afgørende er herefter, om oplysningerne i sagen er omfattet af den særlige tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed 354, hvorefter Finanstilsynets medarbejdere er forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed 354 er begrundet i en række konkrete hensyn. Som det fremgår af de ovenfor citerede bemærkninger, er Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansielle virksomheder og kunderne nære tillid til, at Finanstilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Et andet hensyn bag tavshedspligten er et ønske om af konkurrencemæssige årsager at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Ved afgørelsen af, om der er tale om fortrolige oplysninger, er udgangspunktet, at alle oplysninger, som ikke er beregnet til at komme til offentlighedens kendskab, er fortrolige og dermed omfattet af tavshedspligten efter 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Herunder gælder det, at alle oplysninger, som Finanstilsynet modtager om virksomhedernes forhold og som ikke på anden vis gennem medier eller lignende er offentliggjort eller tilgængelige er fortrolige og dermed undergivet tavshedspligten. De dokumenter, som K ønsker aktindsigt i, er oplysninger, som Finanstilsynet har fået kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Finanstilsynet har i sagen vurderet, at det ikke er muligt, at udskille enkelte dokumenter, uden at der derved gives indsigt i fortrolige forhold. Samtlige dokumenter er efter Finanstilsynets opfattelse omfattet af tavshedspligten efter 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed og er dermed undtaget fra aktindsigt. Da ingen af undtagelserne til tavshedspligten i 354, stk. 2-13, i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse i den konkrete sag, er der ikke mulighed for at opnå aktindsigt under henvisning til offentlighedsloven. Ved skrivelse af 28. april 2013 har K yderligere anført blandt andet: Mine bemærkninger er følgende: 1. Som medlem af B s bestyrelse er jeg underlagt tilsynets reguleringsvirksomhed og er dermed part i sager, der vedrører B i nævnte periode, også efterfølgende. 2. [udeladt] Erhvervsankenævnet kan skaffe sig indsigt heri. Tilsynet har dog undladt at besvare mine henvendelser. [udeladt] Tilsynets manglende svar begrundet ønsket om aktindsigt.

8 Som medlem af B s bestyrelse skal jeg sikre høje pensionsafkast gennem lovlige beslutninger. [udeladt] Derfor er jeg part i denne sag og har pligt til at gøre tilsynet opmærksom på dets lovstridige medviden og medvirken, jf. [udeladt] Jeg har telefonisk orienteret [udeladt], den 9. april 2013, kl om mine bestræbelser [udeladt] Jeg har orienteret B s nuværende bestyrelse ved mail om [udeladt] Jeg har ligeledes på B s generalforsamling i Århus 25. april 2013 spurgt den eksterne revisor E, F [revisionsvirksomhed], om han kunne garantere at der ikke er tilgået C yderligere beløb ud over de ,- fra A. Svaret var, at det ikke er tilfældet. [udeladt] Endelig har jeg tilladt mig at konsultere professor G generelt, der fastslår: [udeladt] Men det er underordnet om bestyrelsen finder dette. For bogførings-, regnskabs- og skattelovgivning siger at en sådan ordning er ulovlig. 4. Som medlem af B s bestyrelse skal jeg på B s generalforsamlinger orientere vore medlemmer om direktørens aflønning og Finanstilsynet skal sikre at det sker. Misforholdet opstår, når tilsynet undlader at påtale B s tidligere formands og direktør kollektive informationssvigt [udeladt] Tilsynets forsømmelighed forpligter mig til at undersøge sagen gennem aktindsigt. 5. [udeladt] 6. Som medlem af B s bestyrelse ønsker jeg at få placeret et evt. ansvar for tilsynets medvirken og medvirken til ulovligheder. En henvendelse om Finanstilsynets svigt og lovbrud til Erhvervs- og Vækstministeriet, har ikke fået Ministeriet til at gå ind i sagen. 7. Som medlem af B s bestyrelse kan tilsynets svigt og medvirken være ansvarspådragende. Som eksbestyrelsesmedlem i B er jeg interesseret i at få dette økonomiske forhold afklaret. 8. Finanstilsynets afvisning af mit ønske om aktindsigt er ikke kun begrundet i en beskyttelse af finansielle virksomheders kunder. Med tilsynets afslag beskytter det sig selv og optræder dermed ikke upartisk. K har ved skrivelse af 25. maj 2013 yderligere udtalt: I min afsluttende kommentar til Nævnet skal jeg tillade mig at fremføre, at mit ønske om aktindsigt har to bagvedliggende formål. [udeladt] og dels at få afdækket Finanstilsynets krænkelse af retssikkerheden forstået negativt som et forbud mod vilkårlighed og som virkeliggørelse af retten, jf. Tanja Jørgensen, Retssikkerhed i Finanstilsynet, Ugeskrift for Retsvæsen 2013B.119, s 1. Jeg skal i den forbindelse henlede Nævnets opmærksomhed på direktør i Finanstilsynet, udsagn gengivet i Finanswatch , om at tilsynet

9 - 9 - (er) klar til hård oprydning i bankerne og vi skal have ryddet op for at komme videre. Den indstilling skal jeg bede Nævnet om at indtage over for Finanstilsynet for dets krænkelser af retssikkerheden. Også fordi hverken direktør eller departementschef, Erhvervs- og Vækstministeriet eller minister, har forholdt sig til Tilsynets krænkelser af retssikkerheden trods mine henvendelser herom. Så af hensyn til finanstilsynets fremtidige troværdighed og fortsatte uafhængighed af de finansielle institutioner, det skal kontrollere, skal vi have ryddet op for at komme videre. Jeg har i den forbindelse rettet henvendelse til formand og næstformand i Folketingets Erhvervsudvalg, (S) og (V). Ankenævnet udtaler: Ifølge forvaltningslovens 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår af 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af denne lov retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3, som indeholder en opregning over hvem, der udover den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, kan anses for værende part i en sag i Finanstilsynet. Af 355, stk. 3 fremgår det, at som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Af bemærkningerne til 355, stk. 3 (Lovforslag L 176 af 12. marts 2003, 354), fremgår blandt andet: Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til en finansiel virksomhed partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod

10 den pågældende, f.eks. hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende Sagen, som K ønsker aktindsigt i er ikke rettet direkte mod ham. K er således ikke part i forhold til Finanstilsynet, jf. 355, stk. 1 og stk. 3, og har derfor ikke aktindsigt i medfør af forvaltningslovens 9. Ifølge offentlighedslovens 4 kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Pligten til at meddele oplysninger er, jf. lovens 14, begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. I henhold til 354 i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsynet tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som tilsynet får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Efter bestemmelsen ordlyd og forarbejder tiltræder Erhvervsankenævnet, at K heller ikke har aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven. Erhvervsankenævnet er en rekursinstans, som træffer afgørelse i indbragte sager vedrørende afgørelser truffet af blandt andre Finanstilsynet, jf. nærmere lov om Erhvervsankenævnet 1. Ankenævnet har således ingen tilsynsbeføjelser i forhold til Finanstilsynet, hvorfor nævnet ikke har kompetence til at forholde sig til klagers påstand om, at der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om Finanstilsynets upartiskhed. Ankenævnet stadfæster herefter Finanstilsynets afgørelse af 7. januar 2013.