2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at

Transkript

1 Vekselkontoret 28. maj 2015 Sag Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. februar 2015 et kontrolbesøg hos. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Formålet med besøget var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven, samt følge op på tidligere kontrolbesøg af 21. august 2012, hvor styrelsen havde informeret om de dengang nye regler om kravene til identifikation og legitimation af kunder. 2. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 32, stk. 5 i hvidvaskloven afgørelse om, at fremover skal iagttage sin opmærksomhedspligt i overensstemmelse med hvidvasklovens 6, stk. 1 og være opmærksom på kunders aktiviteter, der kan have tilknytning til hvidvask, særligt vekslinger af store beløb eller usædvanlige vekslinger, og undersøge formålet med disse vekslinger samt notere og opbevare resultatet af undersøgelsen, jf. hvidvasklovens 6, stk. 2. Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET fremover i overensstemmelse med hvidvasklovens 7 skal underrette Hvidvasksekretariatet om vekslinger, hvor nærmere undersøgelser ikke kan afkræfte en mistanke om, at pengene kan stamme fra en økonomisk forbrydelse. skal undlade at veksle, i de tilfælde hvor der opstår mistanke om, at vekslingen har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. hvidvasklovens 7, stk. 3. fremover skal legitimere sine virksomhedskunder i overensstemmelse med hvidvasklovens 12, stk. 3 og 14, stk. 1, 2. pkt., ved CVR-nr. og adresse, klarlægge den enkelte virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur samt legitimere virksomhedskundens reelle ejer.

2 2/7 skal præcisere og ajourføre de skriftlige interne regler, således de lever op til hvidvasklovens 25 krav og indsende kopi heraf til Erhvervsstyrelsen senest den 25. juni Erhvervsstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af hvidvaskloven 6, stk. 2, 7, stk. 1, 2. pkt., 12, stk. 2-3 og 14, stk. 1, 25, stk. 1-4 kan straffes med bøde, jf. lovens 37, stk. 1. og ved særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af hvidvasklovens 7, stk. 1, 2. pkt., 12, stk. 2-3 og 14, stk. 1 kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder, jf. 37, stk. 2. Erhvervsstyrelsen vil aflægge vekselkontoret et nyt tilsynsbesøg på et senere tidspunkt med henblik på, at følge op på, om påbuddene er overholdt. 3. Sagsfremstilling Erhvervsstyrelsen aflagde den 20. februar 2015 uanmeldt kontrolbesøg i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 1 og stk. 4, hos, på vekselkontorets adresse. I besøget deltog ejer og direktør, hans søn og fra Erhvervsstyrelsen. På mødet oplyste direktøren, at det alene er sønnen og ham selv, der er ansatte på vekselkontoret. Derudover oplyste han, at vekselkontoret køber valuta hos Nordea og at vekselkontoret selv sælger valuta til andre vekselkontorer. Direktøren var bekendt med forskellen på fysiske kunder og virksomhedskunder og, at der gælder forskellige krav for legitimation og identifikation af disse, herunder i forhold til vekslinger, der overstiger 1000 euro, samt spørge ind til formålet med vekslinger, der forekommer mistænkelige. Direktøren fortalte i øvrigt, at indhentede legitimations og identifikations oplysninger om de faste kunder var indført i kontorets IT system. Erhvervsstyrelsen spurgte ind til kendskabet til opmærksomheds-, oplysningsog noteringspligten efter hvidvaskloven. Direktøren fortalte, at vekselkontoret havde en intern regel om, at de ved vekslinger over kr. altid skulle spørge ind til formålet med vekslingen samt underrette Hvidvasksekretariatet, hvilket skete ved standardformular sendt via til FIU@politi.dk. Videre oplyste direktøren, at en veksling blev gennemført, selvom vekselkontoret fandt vekslingen mistænkelig og havde underrettet Hvidvasksekretariatet. Erhvervsstyrelsen orienterede om, at indberetning skal ske via

3 3/7 Derudover gjorde styrelsen opmærksom på, at vekselkontoret er forpligtede til altid at være opmærksomme på kunder og at foretage en konkret vurdering i det enkle tilfælde, idet også mindre vekslinger kan have tilknytning til hvidvask. Erhvervsstyrelsen oplyste derudover, at vekslinger ikke må gennemføres, hvis der opstår mistanke om, at vekslingen har tilknytning til hvidvask og hvor en yderligere undersøgelse ikke kan afkræfte denne mistanke. Direktøren orienterede i øvrigt om, at han flere gange har oplevet, at kunder har forsøgt at benytte falsk ID eller falske betalingskort. I disse tilfælde har vekselkontoret nægtet at veksle, men ikke underrettet Hvidvasksekretariatet. Styrelsen gjorde opmærksom på, at underretningspligten også gælder i disse tilfælde, idet sådanne oplysninger er med til at belyse bl.a. omfang og mønstre til brug for politiets efterforskning. Erhvervsstyrelsen spurgte herefter ind til vekselkontorets interne retningslinjer og modtog kopi heraf for en efterfølgende gennemgang af, om de opfylder kravene i hvidvaskloven. Erhvervsstyrelsen spurgte videre ind til opbevaring af dokumentation for vekslinger, hvortil direktør oplyste, at dokumentationen for 2012, 2014 og 2015 var på vekselkontorets adresse, mens SKAT var i besiddelse af dokumentationen for Styrelsen fik tilladelse til at indhente dokumentationen fra SKAT, såfremt styrelsen fandt det nødvendigt. Erhvervsstyrelsen anmodede om at gennemse al dokumentation for alle vekslinger fra Erhvervsstyrelsen kunne ved gennemgangen af dokumentationen fra 2015 konstatere, at fysiske kunder var legitimeret ved kopi af pas og kørekort samt sundhedskort eller anden adresseidentifikation. Der var dog kun noteret resultatet af undersøgelser ned for vekslinger, hvor beløbet oversteg kr. og, hvor der var sket underretning til Hvidvasksekretariatet. Erhvervsstyrelsen udtog kopi af en veksling af 7. januar 2015 på kr. Vekslingen var blevet underrettet den 10. januar 2015 via standardformular til Hvidvasksekretariatet med beskrivelse af begrundelse for mistanke: Kunden har vekslet Kr. om til store Euro sedler. De fleste af dem i 500 Euro sedler. Kunden har oplyst at han driver et Pizzeria, og derfor skal bruge Euro til at købe varer/maskiner fra udlandet. Beløbets størrelse giver anledning til mistanke.. Kunden var legitimeret og identificeret som en fysisk person ved kørekort og sundhedskort og ikke som virksomhedskunde. Erhvervsstyrelsen forklarede, at virksomhedskunder skal legitimeres og identificeres ved navn, adresse, CVR-nr. eller anden dokumentation, hvis virksomheden ikke har et CVR-nr., ligesom virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges og de reelle ejere skal legitimeres.

4 4/7 4. Begrundelse, CVR-nr. driver erhvervsmæssig virksomhed med valutahandel og er dermed omfattet af hvidvaskloven, jf. lovens 1, stk. 1, nr. 11. Under tilsynsbesøget konstaterede styrelsen, at vekselkontoret har et overordnet kendskab til hvidvaskloven, men at en præcisering af en række punkter for korrekt opfyldelse af hvidvaskloven findes nødvendig. Opmærksomheds- og underretningspligt Det fremgår af hvidvasklovens 6, stk. 1, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal være opmærksomme på kunders aktiviteter, der på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller terrorisme. Dette gælder især komplekse eller usædvanlige store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre i forhold til kunden. Af lovens 6, stk. 2, fremgår at formålet med de transaktioner, der er nævnt i stk. 1, skal undersøges og, at resultatet af undersøgelsen skal noteres og opbevares i mindst 5 år, jf. lovens 23. Erhvervsstyrelsen finder, at vekselkontoret ikke har udvist opmærksomhed overfor kunders aktiviteter og mistænkelige vekslinger, når det alene er vekslinger, over kr., hvor der er blevet spurgt ind til formålet med vekslingen. I de tilfælde hvor vekselkontoret finder en veksling mistænksom kan kontoret ikke nødvendigvis nøjes med at få en mundtlig forklaring på, hvorfra pengene stammer. Vekselkontoret skal om nødvendigt også sørge for at indhente dokumentation, som kan afkræfte en mistanke om, at pengene kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Det fremgår af hvidvasklovens 7, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal undersøge en kundes transaktion eller henvendelse nærmere hvis, der er mistanke om, at transaktionen eller henvendelsen har eller har haft tilknytning til hvidvask eller terrorisme og hvis denne mistanke ikke kan afkræftes, skal Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Hvidvasksekretariatet, omgående underrettes og vekslingen sættes i bero, jf. lovens 7, stk. 3. Det er Erhvervsstyrelsen opfattelse, at vekselkontoret ved ikke at have foretaget underretning til Hvidvasksekretariatet i de tilfælde, hvor vekselkontoret har nægtet at veksle for kunder, som har forsøgt at benytte falsk ID eller falsk betalingskort, har overtrådt sin underretningspligt i henhold til hvidvasklovens 7. Vekselkontoret oplyste på tilsynsbesøget om en intern regel om, at det alene er vekslinger over kr. hvor kontoret spørger ind til formålet og underretter Hvidvasksekretariatet, og at vekslingen herefter, selv ved mistanke om vekslingens tilknytning til hvidvask, altid bliver gennemført. Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at vekselkontoret i den forbindelse ikke har overholdt sin opmærksomheds-, undersøgelses- og noteringspligt i henhold til hvidvasklovens 6, stk.1 og stk. 2 eller underretningspligt i 7, da

5 5/7 der altid i det enkelte tilfælde skal foretages en konkret vurdering og undersøgelse af, hvorvidt en konkret veksling kan have tilknytning til hvidvask. Legitimation mv. Det fremgår af hvidvasklovens 12, stk. 1, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal have kendskab til deres kunder i overensstemmelse med hvidvasklovens 12, stk. 2-8, herunder kræve at deres kunder legitimere sig når der optages forretningsmæssig forbindelse med dem. Det fremgår af 12, stk. 2, at når kunden er en fysisk person, skal legitimationen omfatte navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende legitimation, hvis den pågældende ikke har et CPR-nr. Efter 12, stk. 3 fremgår det at når kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, CVR-nr. eller anden dokumentation, hvis virksomheden ikke har et CVR-nr. Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres. I henhold til 12, stk. 7 kan legitimationsproceduren gennemføres ud fra en risikovurdering afhængig af risikoen ved den enkelte kunde eller forretningsforbindelse, produktet eller transaktionen, hvis vekselkontoret kan godtgøre, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. I henhold til 14, stk. 1 kan kravene i 12 kan undlades, ved bistand til lejlighedskunder med enkelstående transaktioner, hvis transaktionen ikke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af euro eller kr. Efter 15, stk. 1 og 2 gælder det i øvrigt, at virksomheder omfattet af loven skal sikre, at i de tilfælde at personen, der henvender sig, handler på vegne af en anden, er beføjet til det, ligesom der skal ske identifikation af den der er beføjet til at handle. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering at der for veksling for en virksomhedskunde af 7. januar 2015 ikke var identificeret eller legitimeret korrekt for virksomheden, da det alene var den person, der forestod vekslingen, der var legitimeret og identificeret, derudover havde vekselkontoret ikke klarlagt virksomhedens ejer- og kontrolstruktur eller legitimeret virksomhedens reelle ejere. Interne regler og uddannelse m.v. Det følger af hvidvasklovens 25, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om kundelegitimation, opmærksomheds-, undersøgelses og noteringspligt, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelse og instruktionsprogrammer for medarbejderne for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

6 6/7 Efter en gennemgang af vekselkontorets interne regler finder Erhvervsstyrelsen, at vekselkontoret skal præcisere og ajourføre de interne regler på følgende punkter: 1. Struktur og korrektion: Generelt skal strukturen være mere stringent og overskuelig, idet de interne regler forekommer rodede og dermed uforståelige. Hertil skal bemærkes at formålet med de interne regler er, at formidle hvidvasklovens krav således, at ansatte kan forstå og efterleve dem. Erhvervsstyrelsen bemærker at udsagnet kontrolleres ved at de er optaget hos Hvidvasksekretariatet hvis det er et vekselkontor eller pengeoverførselsvirksomhed. ikke er korrekt. Idet virksomheder omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 11 og 18 (vekselkontorer og udbydere af tjenesteydelser, herunder bl.a. kontorhoteller og selskabsfabrikanter), skal registreres hos Erhvervsstyrelsen i HVL-Reg. 2. Kundelegitimation: Styrelsen bemærker herom, at det klart bør fremgå, at der er forskel på fysiske kunder og virksomhedskunder og hvordan legitimation og identifikation skal ske i de to tilfælde, samt at der for virksomhedskunder skal klarlægges den enkelte virksomhedskundes ejer- og kontrolstruktur samt legitimere virksomhedskundens reelle ejer. Erhvervsstyrelsen er uforstående overfor udsagnet,: kunder til virksomheder, der udbyder tjenesteydelser, vil derfor i praksis altid være faste kunder. Udsagnet bør derfor omformuleres, således at hensigten med afsnittet er mere forståeligt. Desuden er følgende udsagn ikke korrekt: Der skal normalt ikke efter hvidvaskloven indhentes oplysninger om lejlighedskunder, hvis transaktionen er på under kr. 3. Underretningspligt: Beskrivelse af proceduren ved underretning til Hvidvasksekretariatet skal ændres, således det fremgår, at underretning skal ske elektronisk via 4. Risiko vurdering: Der forefindes momenter af risikovurdering i de interne retningslinjer, men Erhvervsstyrelsen finder strukturen så rodet, at en korrekt beskrivelse af en egentlig risikovurdering ikke synes opfyldt. Vekselkontoret skal inden den 25. juni 2015 præciserer og ajourføre de interne regler, så de er i overensstemmelse med hvidvasklovens 25 og indsende kopi heraf eller Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, anført jr.nr

7 7/7 5. Klagevejledning Denne afgørelse kan i henhold til hvidvasklovens 36 indbringes for Erhvervsankenævnet skriftligt via til adressen ean@erst.dk eller pr. post til, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, ean@erst.dk. En klage skal være Erhvervsankenævnet i hænde senest fire uger efter, at afgørelsen er truffet. Der gøres opmærksom på, at Erhvervsankenævnets sekretariat opkræver et gebyr i forbindelse med behandlingen af klagesagen. Gebyret tilbagebetales, såfremt der gives medhold i klagen. Med venlig hilsen