ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

Transkript

1 Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

2 OM FSR ANALYSE FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i branchen og i erhvervslivet mere generelt. Formålet med undersøgelserne er, at sætte fokus på brancherelevante emner og nyttiggøre den unikke viden som foreningens medlemmer besidder. Revisor er virksomhedernes foretrukne rådgiver og har i kraft af sin særlige position i erhvervslivet en dyb indsigt i virksomhedernes økonomi, regnskab og organisation. Gennem undersøgelserne ønsker FSR danske revisorer at udbrede kendskabet til revisorbranchen og bidrage til en kvalificeret debat om branchens og erhvervslivets rammevilkår. Det er tilladt at citere fra publikationen med tydelig kildeangivelse og med henvisning til FSR danske revisorer. ISSN-NR.: Denne publikation indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen FSR - Analyse. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til kommunikationschef Anders Lau på ala@fsr.dk eller tlf Side 1 af 8

3 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Denne analyse sandsynliggør det tab af information, som lempelsen og fravalget af revision medfører. Helt konkret fokuseres der i analysen på den information, som revisorerne giver i deres påtegning i form af et forbehold og/eller en supplerende oplysning, fx i forhold til, om selskabet kan fortsætte sin drift, har tabt sin selskabskapital, om ledelsen har optaget ulovlige lån i selskabet, problemer vedr. værdiansættelser osv. Når der ikke er revision af et selskabs regnskab, kan der af indlysende grunde ikke siges noget om, hvad der rent faktisk foregår i de næsten selskaber, der helt har fravalgt at blive revideret af en revisor. Til gengæld ved vi noget om, hvilken information der er i revisionspåtegninger hos de knapt selskaber, der bliver revideret. Baggrunden for analysen er derfor, at den fordeling af supplerende oplysninger og forbehold, der gælder for de reviderede selskaber, også må gælde for ikke-reviderede selskaber. Eksempelvis havde 18 pct. af de reviderede selskaber i 2012 minimum én anmærkning i revisionspåtegningen. Det antages derfor, at det er sandsynligt, at også 18 pct. af de ikke-reviderede selskaber burde have fået minimum én anmærkning, såfremt deres regnskaber havde været reviderede. Det samme gør sig gældende mht. fordelingen af de forskellige typer af forhold, som revisor giver anmærkninger om. Revisor kan i øvrigt give flere anmærkninger i samme årsregnskab, hvorfor det samlede antal anmærkninger vil være større end antallet af selskaber, der har minimum én anmærkning. KONKLUSIONER Ud fra ovennævnte antagelse betyder det, at følgende informationer i 2012 regnskaberne ikke opdages som følge af manglende revision: selskaber ville som minimum have fået én anmærkning dvs. et forbehold eller en supplerende oplysning i regnskabet selskaber ville have fået en supplerende oplysning i regnskabet om et ulovligt lån (ejeren og/eller den administrerende direktør har trukket penge ulovligt ud af selskabet) 908 selskaber ville mindst have fået ét forbehold i regnskabet(hvilket i udgangspunktet betyder, at deres regnskab ikke er retvisende). En tredjedel af disse forbehold ville vedrøre virksomhedens mulighed for at fortsætte sin drift selskaber ville mindst have fået én supplerende oplysning. Heraf ville selskaber have fået en supplerende oplysning om virksomhedens fortsatte drift selskaber ville have fået en supplerende oplysning om tabt selskabskapital Side 2 af 8

4 Over selskaber har undgået anmærkninger fra revisor i 2012 I 2012 havde selskaber fravalgt revision. Når et regnskab ikke revideres er der ingen garanti for, at regnskabet giver et retvisende billede af selskabets økonomi, fordi en uafhængig revisor så ikke har undersøgt regnskabets væsentlige dele. Derudover medfører fravalg af revision, at regnskabslæserne går glip af vigtige oplysninger, som den uafhængige revisor giver i sin påtegning på regnskabet. Fx vil revisors vurdering af selskabets evne til at fortsætte sin drift eller revisors oplysninger om ulovligheder begået af selskabsledelsen, som kan medføre straf og erstatningsansvar, ikke fremgå af regnskabet, hvis det ikke er revideret. Fravalg af revision betyder derfor, at vigtige oplysninger om selskabet, som måske ville kunne afholde interessenter fra at involvere sig med selskabet, er skjult. Figur 1: Antal selskaber, som fravælger revision Kilde: Experian og egne beregninger. I figur 1 ses det desuden, at antallet af selskaber, som fravælger revision er steget markant i perioden 2006 til I 2006 havde kun 12 selskaber fravalgt revision, hvorimod antallet af selskaber, som fravalgte revision tre år senere i 2009 var oppe på Herefter er antallet af selskaber, som fravælger revision, steget støt og var i 2012 på hele Det svarer til, at knap 14 pct. af de danske selskaber har fravalgt revision i 2012-regnskabet. I dag bliver et selskab først revisionspligtigt, hvis det overskrider to af følgende tre grænser, to år i træk: En balancesum på 4 mio. kr., en omsætning på 8 mio. kr. og 12 fuldtidsansatte. Hvor mange selskaber, der reelt har mulighed for at fravælge revision inden for de gældende regler kendes dog ikke, da mindre selskaber i regnskabsklasse B, hverken skal oplyse sin omsætning eller antal ansatte i det offentligt tilgængelige regnskab. Derfor er det heller ikke synligt for offentligheden, hvorvidt selskaber, som fravælger revision, reelt har pligt til at lade regnskabet revidere af en uafhængig revisor. Den information kender kun selskabet selv. Side 3 af 8

5 Selvom det samlede antal ikke-revisionspligtige selskaber ikke kendes præcist, må det formodes, at betydeligt flere end de, som ikke blev reviderede i 2012, reelt har haft mulighed for at fravælge revision. I 2012 havde selskaber en balancesum mindre end 4 mio. kr. og befinder sig derfor under den ene grænse for revisionspligten. Hvis det antages, at disse selskaber heller ikke overskrider de to øvrige grænser for revisionspligten to år i træk, svarer det til at hele 63 pct. af de danske selskaber har mulighed for at fravælge revision. I fremtiden er det derfor muligt, at hovedparten af de danske selskabers regnskaber ikke revideres og at en stor mængde vigtig information om selskaberne derfor ikke er tilgængelig for offentligheden. Udover, at informationen i regnskaberne for de selskaber, som fravalgte revision ikke er verificeret af en uafhængig tredjepart har selskaberne også undgået en række anmærkninger fra revisor, ved at fravælge revision. I 2012 fik 18 pct. af de reviderede selskaber minimum én anmærkning i revisors påtegning på regnskabet. Antages det, at ligeså mange af de ikke-reviderede selskaber ville have fået en anmærkning, hvis deres regnskaber i stedet blev reviderede, så svarer det til at offentligheden er gået glip af vigtige oplysninger fra revisor, i form af supplerende oplysninger og forbehold, i selskaber. På samme vis antages det, at ikke-reviderede selskaber har formået at skjule optagelse af ulovlige aktionærlån for sine interessenter. Figur 2: Antal selskaber, som har undgået anmærkninger og oplysninger om ulovlige lån Anmærkninger Ulovlige lån Kilde: Experian og egne beregninger Note: Selskaber, som har fået en anmærkning kan samtidig også have fået en supplerende oplysning om ulovligt aktionærlån. Dette vil ikke fremgå af datagrundlaget, hvorfor der kan være et overlap mellem de selskaber, som antages at have undgået en anmærkning og de selskaber, som antages at have undgået supplerende oplysninger om ulovlige lån. Tallene kan derfor ikke adderes og anvendes som udtryk for antallet af selskaber, som antages at have undgået enhver form for oplysning fra revisor, men må fortolkes adskilt. Side 4 af 8

6 Da flere og flere selskaber fravælger revision antages det også, at antallet af forhold, som ville udløse en anmærkning fra revisor, hvis selskabets regnskab var revideret, er vokset gennem tiden. I 2010 havde knap 15 pct. af de reviderede regnskaber en anmærkning i revisionspåtegningen, hvilket svarer til at af de selskaber, som fravalgte revision, burde have fået en anmærkning fra revisor. Den store stigning i antallet af selskaber, som vælger revision fra, har derfor betydet at markant flere selskaber har undgået anmærkninger fra revisor i 2012 i forhold til Det samme gør sig gældende mht. selskaber, som antages at have optaget ulovlige aktionærlån, som offentligheden ikke kender til. I 2010 antages det, at lidt over selskaber har optaget et ulovligt lån, som offentligheden ikke kender til. Dette tal er i 2012 vokset til over det dobbelte, hvor selskaber formodes at have optaget ulovlige aktionærlån, som ikke er synlige for omverdenen. Da optagelse af aktionærlån beskattes allerede på optagelsestidspunktet, svarer det derfor til at skatteprovenuet fra beskatning af op mod ulovlige lån er tabt. Supplerende oplysninger om ulovlige lån sender et negativt signal til selskabets interessenter og da låntager samtidig vil blive beskattet af det ulovlige lån, kan selskabet have en interesse i at skjule oplysninger om lånet fra omverdenen ved at fravælge revision. FSR danske revisorer har i en analyse fra 2013 vist, at selskaber som har supplerende oplysninger om ulovlige lån oftere vælger revision fra, end andre selskaber. Det kan derfor formodes at det reelle antal skjulte, ulovlige lån i de ikke-reviderede danske selskaber er endnu højere, end Usikkerhed om fortsat drift i over selskaber FSR danske revisorer udarbejdede i 2013 en stikprøve på 500 selskaber, som havde fået anmærkninger i revisionspåtegningen i 2012-regnskabet, for at undersøge fordelingen af de forskellige typer af anmærkninger. Antages det, at denne fordeling også gælder for de ikke-reviderede regnskaber, så svarer det til, at af de i alt selskaber, som antages at have undgået anmærkninger ved at fravælge revision i 2012, ville have fået minimum én supplerende oplysning. På samme vis ville 908 selskaber have fået mindst ét forbehold, hvis de ikke havde fravalgt revision. Dermed er der et overlap mellem supplerende oplysninger og forbehold, som betyder, at nogle selskaber både får supplerende oplysninger og forbehold i revisionspåtegningen. Med udgangspunkt i de selskaber, som antages at have undgået supplerende oplysninger ved at fravælge revision, kan stikprøven på 500 selskaber med anmærkninger igen anvendes til at skabe et billede af, hvilke supplerende oplysninger offentligheden forventes at være gået glip af. En række selskaber får mere end én supplerende oplysning af revisor, og derfor vil det totale antal af supplerende oplysninger, som antages at være ukendte pga. selskabernes fravalg af revision, være større end Knap selskaber antages på denne baggrund at have undgået en supplerende oplysning om tabt selskabskapital, ved at fravælge revision. Derudover har over selskaber undgået en supplerende oplysning om going concern, altså en oplysning fra revisor om, at det er usikkert at selskabet kan fortsætte driften ét år frem. Side 5 af 8

7 Figur 3: Fordeling af supplerende oplysninger, som ikke kendes pga. fravalg af revision Going concern Tabt selskabskapital Indregning og måling Urigtige oplysninger Overtrædelse af bogførings -loven Andet Kilde: Experian og egne beregninger Udover supplerende oplysninger om tabt selskabskapital og going concern, så forventes det, at over 800 selskaber har undgået supplerende oplysninger om indregning og måling af aktiver og passiver, at over 400 selskaber har undgået supplerende oplysninger om urigtige oplysninger, samt at over 100 selskaber har undgået supplerende oplysninger om overtrædelse af bogføringsloven. Knap 700 selskaber ville få et forbehold for værdiansættelser Ud af de 908 selskaber som antages at have undgået at få et forbehold ved at fravælge revision, ville knap 700 selskaber have fået et forbehold for værdiansættelser. Dette er igen baseret på en antagelse om, at fordelingen af forbehold i de reviderede selskaber også ville gælde for de ikke-reviderede selskaber. Revisor tager et forbehold for værdiansættelser i tilfælde, hvor han er uenig med ledelsen om værdien af et aktiv eller et passiv. Værdiansættelser af aktiver kan fx have stor betydning for det regnskabsmæssige resultat, og derfor er det væsentligt for selskabets interessenter at vide, hvornår revisor er uenig i de værdiansættelser selskabsledelsen har angivet. Når værdiansættelserne ikke følger de gældende principper kan regnskabet blive misvisende. Udover forbehold for værdiansættelser formodes det, at over 300 selskaber har undgået et going concern forbehold fra revisor. Det betyder, at omverdenen som udgangspunkt ikke er informerede om usikkerheden om den fortsatte drift i disse selskaber. Det antages endvidere, at 53 selskaber har undgået andre forbehold, end forbehold for værdiansættelser og going concern. Side 6 af 8

8 Figur 4: Ikke reviderede selskaber som ville få et forbehold og hvilken type. København, april Værdiansættelser Going concern Andet Kilde: Experian og egne beregninger BAG OM UNDERSØGELSEN I 2013 udarbejdede FSR - danske revisorer i samarbejde med Experian A/S en analyse af de i alt selskaber, der blev reviderede i Af disse havde selskaber, svarende til 18 pct., fået minimum én anmærkning i revisionspåtegningen og selskaber, svarende til 7,7 pct., havde fået en supplerende oplysning om ulovligt aktionærlån. En stikprøve på 500 reviderede selskaber med anmærkninger viste dernæst, hvilke typer anmærkninger der hyppigst forekommer i revisionspåtegningerne. Denne stikprøve danner baggrunden for de antagelser, der anvendes om de ikke-reviderede selskaber i denne analyse. Anmærkninger og ulovlige lån: Anmærkninger betegner i analysen alle former for supplerende oplysninger og forbehold, undtagen supplerende oplysninger om ulovlige aktionærlån. Årsagen er, at supplerende oplysninger om ulovlige lån behandles i en særskilt kategori i datagrundlaget. Revisor tager et forbehold når han er uenig med ledelsen om et væsentligt forhold i regnskabet. Dvs. at revisor ikke er enig i forholdets fremstilling i regnskabet. Derudover giver revisor supplerende oplysninger om væsentlige forhold i regnskabet, som er behæftede med usikkerhed. Når revisor giver en supplerende oplysning om et givet forhold er han enig med ledelsen i forholdets fremstilling i regnskabet, men henleder regnskabslæserens opmærksomhed herpå. Når et regnskab revideres giver revisor desuden også supplerende oplysninger om forhold, hvor selskabsledelsen kan ifalde straf eller erstatningsansvar. Dette kan f.eks. ske, hvis der er udbetalt løn til en ansat uden at der er tilbageholdt kildeskat, hvis der er optaget ulovlige aktionærlån eller hvis der ikke er ind- Side 7 af 8

9 kaldt til generalforsamling op til 6 måneder efter, at selskabskapitalen er tabt. Når ledelsen eller kapitalejere optager et ulovligt lån i et selskab er der større sandsynlighed for, at banken, leverandører og Skat mister sit tilgodehavende i tilfælde af konkurs, fordi der så er færre penge i selskabet når konkursboet gøres op. Alt andet lige sender en supplerende oplysning om et ulovligt lån et signal til selskabets interessenter om, at selskabet er behæftet med større risiko og at selskabsledelsen og kapitalejerne agerer uansvarligt. Disse oplysninger kan have betydning for, hvorvidt interessenterne ønsker at samarbejde med selskabet og under hvilke vilkår, men når selskabet fravælger revision har interessenterne ikke adgang til oplysninger om, hvorvidt der er optaget ulovlige lån. Når revisor foretager et review af et regnskab gives der også supplerende oplysninger og tages forbehold for forhold, som er væsentlige for regnskabet, på samme vis som når et regnskab revideres. Dog giver revisor i et review ikke supplerende oplysninger om forhold, hvor ledelsen kan ifalde straf og erstatningsansvar. Selskaber som har fået foretaget et review af regnskabet kan derfor få en række supplerende oplysninger og forbehold af revisor, men ikke i samme omfang, som selskaber, der har fået revideret regnskabet. Derfor vil selskabets interessenter muligvis også gå glip af betydningsfuld information, når et selskab vælger et review af sit regnskab i stedet for revision. Datagrundlag: Baggrunden for analysen er dels en opgørelse af det samlede antal anmærkninger og ulovlige aktionærlån i perioden 2010 til 2012, og dels en stikprøve på 500 selskaber, med anmærkninger i revisionspåtegningen. De samlede opgørelser af anmærkninger består både af anmærkninger givet i de regnskaber, som er reviderede, samt anmærkninger givet i de regnskaber, hvor revisor har foretaget et review. I datagrundlaget er det ikke muligt at opdele det samlede antal anmærkninger i anmærkninger i reviderede regnskaber og anmærkninger i regnskaber, hvor der er foretaget review. Dog kan selskaber med anmærkninger, hvor der er foretaget review kun udgøre en meget begrænset andel af de selskaber, som har fået minimum én anmærkning både fordi antallet af regnskaber med review er betydeligt mindre end antallet af reviderede regnskaber (i 2012 blev næsten regnskaber reviderede, hvorimod kun ca selskaber fik foretaget review af regnskabet), og fordi revisor ikke giver supplerende oplysninger om forhold, hvor ledelsen kan ifalde straf og erstatningsansvar ved review. De regnskaber, hvor der er foretaget review indgår derfor i analysens beregninger som en del af de selskaber, som har fravalgt revision og hvor det antages, at selskabernes interessenter er gået glip af betydningsfuld information i og med, at revision af regnskabet er fravalgt. På trods af, at dette medfører en mindre usikkerhed, afhænger resultaterne dog kun marginalt heraf. FLERE INFORMATIONER OG BAGGRUND På FSR danske revisorers hjemmeside kan du læse meget mere om kommissionens forslag til fremtidens revisionspolitik og reguleringen af forholdet mellem virksomhed og revisor. Side 8 af 8