Giv volden en skalle. Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner. Arbejdsmiljødagene. Den 25. marts 2015

Transkript

1 Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev kommuner Giv volden en skalle Arbejdsmiljødagene Den 25. marts 2015 v/ Kirsten Elkjær Schrøder Videncenter for Arbejdsmiljø

2 Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Rejseholdet er et gratis tilbud til offentlige arbejdspladser: Formidler forskningsbaseret viden Viser vej til god praksis og værktøjer Igangsætter aktiviteter som giver hjælp til selvhjælp

3 Formål Fagligt input og erfaringsudveksling til inspiration, opkvalificering og understøttelse af arbejdet med at forebygge vold og trusler på jobbet. Viden, god praksis og værktøjer Afprøvning af værktøjet Giv volden en skalle.

4 Vores hovedbudskaber: Vold og trusler på arbejdspladsen skal identificeres, forebygges og håndteres i fællesskab Identificering: Tag vold på arbejdspladsen alvorligt Fælles forståelse, identificere, registrere, analysere, tage ved lære Forebyggelse: Hav fokus på sikkerhed og kompetencer Trygt arbejdsmiljø, sikkerhedsforhold, kompetencer, konstant fokus Håndtering: Støt hinanden Instruktioner, undsætning, psykisk førstehjælp, opfølgende samtaler 4

5 Dialogværktøj Hvor I er lige nu? Hvor er I stærkest og/eller svagest? Hvor er det mest relevant, at I gør en indsats?

6 Hvad er vold? Fysisk vold: F.eks: overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads, spyt. Psykisk vold: Trusler om vold og anden krænkende adfærd, f.eks.: bevægelse af en finger henover halsen, verbale trusler, ydmygelser eller diskriminerende udsagn. Kilde: AT-vejledning D. 4.3 'Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, maj 2014

7 Hvem har størst risiko? Risiko hænger sammen med jobfunktion: Den ansatte, der udøver en kontrol- og magtfunktion Unge og uerfarne er i særlig risiko for at blive udsat for vold og trusler på arbejdet (Aldersgruppen under 30 år) Adfærd - ikke personlighedstyper!

8 Så mange udsættes for vold og trusler på arbejdet 6 % har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år (3,3 pct. i 2005) 9 % været udsat for trusler på arbejdspladsen inden for det seneste år (6,3 pct. i 2005) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2012

9 Forekomst af vold opdelt på jobgrupper I følgende jobgrupper rapporterer flere end gennemsnittet, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen: Specialpædagoger (37 %) SOSU er (32 %) Politi og fængselsarbejde (26 %) Pædagoger (19 %) Skolelærere (14 %) Socialrådgivere (4 %) Kontormedarbejdere (0,5 %) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2012

10 Forekomst af trusler opdelt på jobgrupper I følgende jobgrupper rapporterer flere end gennemsnittet, at de har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen: Politi og fængselsarbejde (48 %) Specialpædagoger (46 %) SOSU er (33 %) Portører (21 %) Sygeplejersker (20 %) Pædagoger (20 %) Kontormedarbejdere (3,5 %) Kilde: Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, NFA 2012

11 Hvorfor opstår vold på arbejdspladsen? Der kan være en særlig voldsrisiko i situationer hvor: Medarbejdere bliver nødt til at nægte patienter eller klienter noget, de gerne vil have Der stilles krav om en bestemt adfærd hos patienter eller klienter, som de ikke kan acceptere eller magte Patienter ikke føler sig forstået, oplever manglende respekt eller omsorg eller føler sig presset Patienter er påvirket af alkohol, medicin eller andre stoffer Ofte er voldsepisoder ikke planlagt Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse, At-vejledning D.4.3, maj 2014

12 Identifikation/overblik Forebyggelse kræver, at vi er enige om definitionen. Skabe fælles forståelse Identificere hvor der er risiko Registrere og analysere Lære af erfaringerne både egne og kollegers

13 Hvorfor er det vigtig med en fælles holdning til vold?

14 Lav en brugbar definition, der passer til arbejdspladsen Det bør ikke være den enkelte, der vurderer, om det er vold eller ej. På arbejdspladsen bør der være en fælles opfattelse, som hviler på et fælles grundlag. På baggrund af en drøftelse af konkrete eksempler fra arbejdspladsen, bør der aftales fælles holdninger til acceptabel/ikke-acceptabel adfærd og en fælles, aktiv praksis.

15 Registrering og analyse af voldsepisoder skab overblik Hvorfor skal vi registrere? Synliggørelse og fælles forståelse, giver mulighed for bedre forebyggelse Hvad skal registreres? Forekomsten: antal voldsepisoder og hvilke former for vold Omstændighederne: hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige, og hvordan voldsepisoderne blev håndteret. Hvad kan registrering bruges til? At vurdere risikoen for vold indkredse hvornår risikoen er størst At lære af erfaringer fra tidligere voldsepisoder og håndteringen af dem, evt. justere praksis.

16 Dialogværktøjet del 1: Identificering Drøft først: Hvad er trusler og vold hos os? Er vi enige? Tal derefter om: Hvornår er der risiko for trusler og vold hos os? Hvilke episoder skal vi registrere? Hvordan kan vi lære af enkelte episoder, så de ikke gentager sig?

17 Knytnæven Gå sammen to og to (A og B) A knytter hånden B har 30 sek til at få åbnet A s hånd

18 Voldsforebyggelse er en faglig udfordring

19 De nødvendige kompetencer/fagligheden Handler om den faglige tilgang hvilke holdninger, antagelser og værdier borgeren mødes med! Den udadreagerende adfærd er et udtryk for frustration. God forebyggelse handler derfor om at se bagom adfærden. Træning i at forstå og håndtere borgernes adfærd og livssituation Kendskab til de typiske advarselssignaler fra potentielt voldsomme borgere Viden og færdigheder inden for kommunikation, samtaleteknik og konflikthåndtering

20 Forebyggelse - hav vedvarende fokus på sikkerhed Reducér risikoen via systematisk forebyggelse: Hensigtsmæssig planlægning af arbejdet Hensigtsmæssig indretning Oplæring og instruktion Foranstaltninger og aftaler vedr. sikkerhed Et godt psykisk arbejdsmiljø Kilde: AT s Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse' At-vejledning D.4.3. maj 2014.

21 Sikkerhedsudstyr og indretning Sikkerhedsudstyr: Gør det klart for alle, hvad udstyret kan og ikke kan. Aftal klare retningslinjer for brug af udstyret. Sørg for at alle ved hvad de skal, når fx alarmen lyder. Giv det fysiske og psykiske miljø et kritisk blik: Lyddæmpende materialer Blødt lys Dæmpet musik Ingen høje lyde Evaluer erfaringerne og evt. juster retningslinjerne. Test udstyret jævnligt og gennemfør øvelser. Mændenes Hjem Inspiration fra BAR FOKA: Kom volden i forkøbet.

22 Dialogværktøjet del 2: Forebyggelse Drøft: Hvornår skal vi tale om vores forebyggende arbejde? Hvordan kan vi forbedre vores sikkerhedsforhold, så de giver os mere tryghed? Hvilke kompetencer skal vi bruge for at minimere trusler og vold?

23 Konsekvenser af vold Umiddelbart efter en voldsepisode kan man reagere med fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer: Eksempler på fysiske symptomer Voldsom hjertebanken Rysten i kroppen Træthed Søvnproblemer Eksempler på psykiske symptomer Vrede og harme Skam- og skyldfølelse Angst Irritabilitet Gråd Magtesløshed Eksempler på adfærdsmæssige symptomer Handlingslammelse Tendens til at isolere sig Frygt for at være alene Angst for at blive overfaldet igen Kilde:

24 Håndtering af vold og trusler Håndtering af vold og trusler handler både om hvordan I handler under en voldssituation og hvordan I handler efter en voldsepisode. Håndtering indeholder følgende elementer: Håndtering under episoden Opfølgning umiddelbart efter episoden Opfølgning på længere sigt Alle tre elementer er vigtige for en god håndtering!

25 Håndtering af vold

26 Håndtering under en voldsepisode Bevare roen og kommunikere på en konfliktnedtrappende måde Signalaflæsning (vurdering af risikoen), herunder at kunne agere hensigts-mæssigt derefter Følge instruktionen for håndtering af voldsepisoder Under en voldsepisode Komme hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare Anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer

27 Håndtering efter en voldsepisode Når der har været en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere og evt. vidner får hjælp med det samme, fx i form af: Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden

28 Gode råd til hjælperen Når der skal gives psykisk førstehjælp, skal hjælperen: Skabe ro omkring den voldsramte, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde et egnet lokale. Tage styringen, bevare overblikket og tale klart og tydeligt. Lytte venligt, tålmodigt og nærværende til den voldsramte, der kan have behov for at fortælle om episoden flere gange. Give korte beskeder om, hvordan voldsepisoden bliver håndteret på virksomheden. Hjælperen skal derimod ikke: Spørge ind til og tolke på den voldsramtes følelser og oplevelser. Tale om egne erfaringer. Være belærende, omklamrende eller bagatelliserende. Give urealistiske løfter. Kilde: Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse', At-vejledning D

29 Opfølgning på længere sigt Voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter. Kontakt til sygemeldte Anmeld evt. til politiet Evaluer beredskab og forebyggelse Anmeld til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Tilbyd krisehjælp

30 Dialogværktøjet del 3: Håndtering Drøft: Hvad er trin a-b-c i vores beredskabsplan? Hvordan kommer vi hinanden til undsætning? Hvordan giver vi psykisk førstehjælp og følger op?

31 Dialogværktøjet: Hvad gør vi nu? Nu ved I hvad I har styr på og hvor I har udfordringer. Afrund jeres dialog med at aftale: Hvad går I videre med? Hvem gør hvad? Hvornår gør I det?

32 Forebyg vold en fælles udfordring Organisation Ledelse Gruppe Individ IGLO-princippet er udviklet af Michael Martini Jørgensen, Michael Munch-Hansen og Karina Marietta Nielsen. Teamledelse med det rette twist, NFA

33 Værktøj: IGLO-modellen Individ Gruppe Ledelse Organisation IGLO-skema kan downloades fra

34 Kampagne-site: 35

35 God praksis Hvad gør andre?

36 Forebyg med film Filmene handler om at håndtere konflikter og varer 7-10 minutter. Brug filmene på din arbejdsplads Tag en dialog på arbejdspladsen fx på et personalemøde. Kiosken Skat Banken Samtale Ambulatoriet Venteværelse Jobcenter

37 Vold som udtryksform

38 Tæt på vold - et dialogspil Spillets formål er at skabe en god dialog om trusler, vold og konflikter i jobbet. I får mulighed for at dele jeres holdninger og erfaringer og få nye ideer til forebyggelse. Find det på

39 Værktøjer fra vores site Konflikttrappen Brøset Violence Checklist Arbejdspladstjek Durewall-metoden Konfliktspillet Mægling Pjece om at være pårørende til en voldsramt Skabelon til retningslinjer og kriseplaner Marte Meo-metoden Psykofysisk træning

40 Videncenter for arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 4 produkter: Magasinet arbejdsmiljø Elektronisk nyhedsbrev Portal: Butik:

41 Tak for i dag! BONUSINFO: Rejseholdet tilbyder gratis temamøder indenfor: Gode forandringsprocesser Fra stress til trivsel Gode trivselsprocesser Forebyg mobning Job & Krop Forebyg vold og trusler