Matematik som drivkraft for produktivitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Matematik som drivkraft for produktivitet"

Filippa Sandra Lindegaard
7 år siden
Visninger:

1 Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj 2014

2 Problemstillingen Bliver samfundet mere produktivt, hvis flere lærer matematik? Svar: JA!

3 Dagsorden Baggrund: Uddannelse og produktivitet Matematikkundskaber og indtjeningsmuligheder: Hvad siger data for befolkningen som helhed? Matematikkundskaber og indtjeningsmuligheder: Et søskendestudie Implikationer for uddannelsespolitikken

4 Produktivitet, gns. årlig vækst, pct.. Baggrund: Tæt sammenhæng mellem vækst i uddannelsesniveau og vækst i produktivitet 4,0 3,5 60'erne 70'erne 3,0 2,5 2,0 90'erne 80'erne 1,5 1,0 0,5 00'erne 0,0 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Vækst i befolkningens uddannelsesniveau, antal år.

5 Vækst i dimmitender, 1990'erne-2000'erne Paradoks: Jo lavere indkomst en uddannelse giver, jo flere studerende strømmer der til! Erhvervsindkomst og studievalg på lange videregående uddannelser 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0% -100% -200% 0 0,5 1 1,5 2 Relativ indkomst i 1990erne Note: Den relative indkomst er gennemsnitsindkomsten for personer med den pågældende uddannelse i forhold til gennemsnitsindkomster for alle med en lang videregående uddannelse.

6 Pct. Danmark er det land, hvor de unge er mindst optaget af, hvad de skal leve af efter endt uddannelse: Andel nyoptagne studerende der har valgt studie på baggrund af arbejdsmarkedssituationen 0 Danmark Sverige Tyskland England

7 Pct. af BNP Danmark er det land, der investerer mest i uddannelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Udgifter til uddannelse, 2010 (eksklusive støtte til studerende)

8 pct. Og udgifterne vokser støt: Andel af en ungdomsårgang der får en videregående uddannelse 35 Fremskrivning Korte Mellemlange Lange

9 Løn og produktivitet En persons løn er en (grov) indikator for vedkommendes produktivitet (i hvert fald i den private sektor) Hvorfor? Fordi en virksomhed ikke i længden vil beholde en medarbejder, som ikke skaber en værditilvækst, der mindst svarer til hans/hendes løn En persons erhvervsindkomst er derfor en (grov) indikator for den værditilvækst, vedkommende skaber Lønpræmien ved videregående uddannelse er lav i Danmark

10 USA Irland Grækenland Portugal Polen Tyskland Luxembourg Østrig EU21 gnst. Storbritannien OECD gns. Holland Schweiz Finland Japan Italien Sydkorea Frankrig Spanien Canada Australien Norge Danmark Sverige New Zealand Indeks (ungdomsuddannelse eller derefter) Lønpræmien for videregående uddannelse er generelt lav i Danmark Note: Andenaksen viser gennemsnitslønnen for personer med videregående uddannelse sammenlignet med gennemsnitslønnen for personer, der alene har en ungdomsuddannelse.

11 Matematikkundskaber og indtjeningsevne Data for hele den danske befolkning viser, at personer, der har taget en akademisk uddannelse med matematikkrav (på minimum B-niveau), i gennemsnit tjener 38 procent mere ( kr. årligt) end personer med en akademisk uddannelse uden matematikkrav Skyldes det, at personer med særlige egenskaber har en tilbøjelighed til at vælge uddannelser med matematikkrav? Eller skyldes det, at selve det at lære matematik øger indtjeningsevnen?

12 Folk der vælger uddannelser med matematikkrav, er ikke specielt kloge! Gymnasiekarakterer, videregående uddannelse og matematikkrav Lang Mellemlang Kort Ingen 6,5 7 7,5 8 8,5 9 Ej gymnasiematematik Gymnasiematematik, ej adgangskrav på uddannelse Gymnasiematematik, adgangskrav på uddannelse

13 Matematikkundskaber og indtjeningsevne Analyse baseret på registerdata for 2011 for den samlede befolkning < 65: Erhvervsindkomst = a + b Matematikkrav + c X Matematikkrav: Uddannelse der kræver gymnasiematematik på minimum B- niveau X: Kontrolvariable, herunder Køn Alder Karaktergennemsnit i gymnasiet Gymnasiematematik på minimum B-niveau

14 Indkomstpræmie ved studier med matematikkrav

15 Et søskendestudie Kontrolvariablene i studiet af hele befolkningen opfanger ikke alle forhold, der skaber forskelle i indtjeningsevne Derfor sammenligner vi nu alene søskende, der har valgt akademiske uddannelser henholdsvis med og uden matematikkrav Ved at fokusere på søskende, kan vi tage højde for de forskelle i indtjeningsevne, der skyldes forskelle i arv og miljø

16 Indkomstpræmie ved studier med matematikkrav: Hele befolkningen contra søskende REGRESSION 1 REGRESSION 2 REGRESSION 3 Merindkomst blandt: - Hele arbejdsstyrken 38 PCT. 33 PCT. 32 PCT. - Hele arbejdsstyrken, korrigeret 34 PCT. 29 PCT. 24 PCT. - Søskende, korrigeret 22 pct. 23 pct. 16 pct. Korrigeret for: - Køn og alder Ja Ja Ja - Gymnasiekarakterer Nej Ja Ja - Gymnasiematematik Nej Nej Ja Antal observationer i søskende studie:

17 Hvad betyder matematikkundskaber for indtjeningsevnen? Opsummering Blandt søskende, der har taget en lang videregående uddannelse, tjener de, der har taget en uddannelse med matematikkrav, i gennemsnit 23 pct. (knap kr. årligt) mere end de, der ikke har taget en uddannelse med matematikkrav Hvis man inddrager gymnasiematematik som forklarende variabel, falder den estimerede indkomstpræmie for studier med matematikkrav til 16 pct. (godt kr. årligt) blandt søskende De 23 pct. afspejler den samlede betydning af matematikkundskaber Forskellen mellem de 23 pct. og de 16 pct. afspejler betydningen af de matematikkundskaber, der er opnået i gymnasiet

18 Implikationer for uddannelsespolitikken Valg af uddannelse har væsentlig betydning for den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet og for samfundets produktivitet Bedre information til de uddannelsessøgende om de beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder, som de enkelte uddannelser giver, vil være nyttige for de studerende og for samfundet

Relaterede dokumenter

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler: