Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Transkript

1 Effektstyring og læring i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Marts 2013

2 Hvordan effektstyrer SOF?

3 De 10 pejlemærker Flere hjemløse får og fastholder egen bolig Flere udsatte børn og unge får en kvalificerende skolegang Færre udsatte børn og unge ender i kriminalitet Flere borgere med misbrug kommer i behandling Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats Flere borgere med misbrug får en tidligere indsats Flere borgere med handicap får en tidssvarende bolig Færre borgere i fattigdom Sindslidende flytter til mere selvstændig bolig Flere borgere med handicap eller sindslidelse kommer i beskæftigelse

4 Går vi i den rigtige retning? Færre i fattigdom a) Antallet af langtidsfattige ,8 b) Antallet af udsættelser a) Antallet af langtidsfattige b) Antallet af udsættelser Udvikling Målsætning Målsætning Udvikling - årlige målinger

5 Pejlemærke 3 Flere udsatte børn og familier får en tidligere indsats 5 Figur 6: 3.A - Gennemsnitsalder ved første myndighedsbehandling ( 50 undersøgelse) Den gennemsnitlige alder ved første 50 undersøgelse Bemærkninger til data og definition Gennemsnitsalderen er en ÅTD-måling. Bemærkninger BFCK kan konstatere, at der er en stigning i antallet af underretninger. Underretningerne vurderes af enhederne som værende præget af alvorlige omsorgssvigt for børn og unge. Samtidig viser statistikkerne, at kun omkring 24 pct. af underretningerne på ukendte børn resulterer i en 50-undersøgelse. Vores månedsrapporter viser endvidere, at der er en del variation i gennemsnitsalderen fordelt på enheder fra 5,4 til 10,3 år. BFCK iværksætter nu en undersøgelse af underretningerne og praksis i sagsbehandlingen af underretninger i hele BFCK. Hovedformålene med undersøgelsen er at undersøge sagsbehandlingens kvalitet i relation til gældende krav og nye anbefalinger, men herudover vil undersøgelsen også belyse aldersproblematikken ved at sætte særligt fokus på underretninger for børn i alderen 0-6 år. Det er vores forventning, at den store fokus, som BFCK-ledelsen har på de 0-6- årige i månedsrapporter, de månedlige opfølgningssamtaler og underretningsanalysen vil bidrage til at nedbringe gennemsnitsalderen. Baseline/målsætning år Baseline 2009: 9,5 Status ,6 Målsætning ultimo 2012: 8,6 Målsætning november 2013: 8, Og månedlige målinger : Udvikling i gennemsnitsalder er lig med eller lavere end målsætning : Udvikling i gennemsnitsalder er højere end målsætning

6 Pejlemærker i budgetprocessen. Hvilke spareforslag vil have en indvirkning på Pejlemærket? Hvilke aktiviteter kan sættes i gang for at skabe forbedringer på pejlemærket?

7 Pejlemærker i temadrøftelser

8 Forandringskompasset Ex: børnekompas, år

9 Forandringskompasser til 10 målgrupper Udsatte børn 0-5 år Udsatte børn 6-12 år Udsatte unge år Børn med handicap Børn med handicap, II (særligt svære funktionsnedsættelser) Hjemløse/kvindekrisecentre Misbrugere Voksne med handicap Voksne med handicap, II (særligt svære funktionsnedsættelser) Sindslidende Scoringen: Hvert kompas består af 10 dimensioner, som scores på en skala fra 1-10 ud fra vejledende eksempler

10 16. juni

11 Forandringskompasset understøttes af CSC-Social (ex fra hjemløsekompas)

12 Aggregerede FK-rapporter Rapporter om Brugerstatus: Hvordan scores de borgere, der pt. er indskrevet? Forandring på dimensioner: Hvor store andele er gået tilbage, uændret eller frem ml. nyeste og næstnyeste kompas på hver enkelt dimension? Den samlede kompasscore: Hvordan udvikler gns. på alle dimensioner sig for borgerne? Andele der samlet set er gået frem, uændret eller tilbage 16. juni

13 16. juni Kompasgrafik I - sammenligning ml. org. enheder

14 Kompasgrafik II - sammenligning over tid Frys org. enhed Vælg tidsperiode 16. juni

15 Kompasgrafik III - Mouse-over effekt Placer mus på rødt felt 16. juni

16 Hvordan skal forandringskompasset bruges hos medarbejderne? Hvilke mål har vi for den enkelte borger? Hvordan når vi målene? Nåede vi målene? Hvad virker (for hvem) og hvad virker ikke? - i forbindelse med fx udredninger, handleplaner og opholdsplaner

17 Hvordan skal forandringskompasset bruges af ledelsen? Hvordan har målgruppen udviklet sig på det enkelte tilbud/center? Hvor har vi gode resultater og hvor har vi ikke? Hvad er årsagerne til den udvikling, der har været? Hvor er der behov for en anden indsats, eller et større fokus? Hvad skal vi gøre anderledes for at skabe en bedre udvikling?

18 Forandringskompas - Dialogkoncept Møder i centre (centerchef og tilbuds-ledere) Viden og læring DU- møder (DU-chef og centerchefer) Viden og læring Målgruppemøder (Niv 2 chefer og direktør) Møder i tilbud og afdelinger Viden og læring (leder og medarbejde re) Møder 1-1 Møder 1-1 mellem tilbudsleder og centerchef Viden og læring mellem centerchef og DU-chef Viden og læring Møder 1-1 mellem DUchef og direktør DIR-møde/ forvaltningsledelsesmøde Den gode historie hvordan har man udviklet sig i den rigtige retning på et specifikt område. Behov for udvikling hvor har man svært ved at opnå de resultater man ønsker, og derfor ser et behov for udvikling.

19 SOFLIS > Henter socialfaglige og administrative data fra ca. 30 kildesystemer. > er opdelt i socialfaglige indsatsområder, fx børn, misbrug, sindslidende, hjemløse. > dækker organisationen både i bredden og dybden. > viser overordnede data med mulighed for at komme ned gennem hierarkiet til enkelte borgere eller medarbejdere. > Inddateringssystemer til fx kontrol af kvalitet af sagsbehandling og prognose. > sikkerhed for persondata bygger på organisationen vha. synkronisering med AD*. * Active Directory fra Microsoft

20 Socialfaglig ledelsesinformation fx Forandringskompas Børn Misbrug Psykisk syge Handicap Områdeleder Børn Institutionsleder

21 Administrativ ledelsesinformation fx Fravær Direktion Centerledelse Institutionsleder

22 Prognose Inddateringsapplikationer fx Prognose Direktion Centerledelse Faktisk forbrug pr. måned Institutionsleder

23 Vores erfaringer indtil nu: Effektbaseret styring og læring involverer hele organisationen - og kræver kulturændring og tid Skepsis/modstand mod måling ift. dialog med borgeren Skepsis/modstand mod måling ift. hvad direktion og centrale kontorer skal bruge tallene til men fokus på effekt opleves samtidigt meget meningsfyldt. IT-understøttelse er nødvendig