Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Transkript

1 DGC-notat /5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør får energimærke på en kedel, hvilke sanktioner der er ved evt. misbrug af mærket, og hvordan mærket beregnes. DGC vil være sekretariat for energimærkningsordningen med ansvar for, at de nedenfor beskrevne rammer for ordningen bliver overholdt. Procedure for at få energimærket på en kedel For at få en ny kedel med i energimærkningsordningen skal kedelleverandøren rette henvendelse til Dansk Gasteknisk Center (DGC) på tlf eller dgc@dgc.dk. Værdien af energimærket beregnes af DGC ud fra en række måledata. Måledata leveres af kedelleverandøren. Alle målinger skal være foretaget af et akkrediteret laboratorium i EU i henhold til Procedure for the testing of gas boilers for the application of the Danish labelling system, der kan rekvireres ved henvendelse til DGC eller hentes fra Når DGC har beregnet værdierne i energimærket for kedlen, tilføjes den listen over kedler, der er med i ordningen på Kedelleverandøren modtager et certifikat på, at kedlen har fået energimærket og en mindre rapport med dokumentation af beregningerne. Der er mulighed for kommentering af bedømmelsen. Mærket og formidling heraf til kunden For at give kunden mulighed for at kontrollere energimærket på den kedel, de får leveret, skal kedelleverandøren sørge for, at energimærket bliver formidlet til kunden. Sanktionerne over for kedelleverandøren, hvis energimærket gentagne gange ikke bliver formidlet, er beskrevet i noten Markedsovervågning, der kan hentes på h:\730\32 energimærkning 2007\kommissorium mm til nettet\administrationssgrundlag_rev_8_kvftilpasning_final.doc

2 DGC-notat /5 Sikkerhed mod misbrug af mærket For at sikre energimærkets troværdighed er det vigtigt, at det ikke bliver misbrugt. Der vil derfor løbende blive foretaget en markedsovervågning af anvendelsen af mærket. Hvad denne markedsovervågning består af,og sanktionerne ved misbrug af mærket kan ses i noten Markedsovervågning, der kan hentes fra Det skal fremhæves, at hvis der i en brochure findes en fejlinformation omkring energimærket, som favoriserer leverandørens kedler stilles der krav om, at fejlen rettes og brochuren med fejlagtige oplysninger må ikke anvendes. Beregningsgrundlag for energimærket I dette afsnit gives en overordnet beskrives af, hvordan hver værdi i energimærket beregnes. En detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden for energimærket findes i Description of the calculation method for the Danish labelling of gas boilers, der kan hentes fra Alle beregninger af energimærket er baseret på de måledata, som kedelleverandøren leverer til DGC.

3 DGC-notat /5 Felt 1 Energi Mærke Model Lavt forbrug A Højt forbrug B C D Logo Felt 2 Årligt elforbrug XYZ kwh Felt 3 Årsnyttevirkning XYZ % Felt 4 Miljøbelastning (NO x ) X (Y,Z kg/år) E F G A Felt 5 Valg af varmtvandsbeholder Valgmuligheder, beholdere Varmtvandsbehov Varmtvandsbeholder 1 (xx liter) Meget stort (15-18 liter pr. minut) Varmtvandsbeholder 2 (xx liter) Stort (12-15 liter pr. minut) Varmtvandsbeholder 3 * (xx liter) Normalt (9-12 liter pr. minut) Varmtvandsbeholder 4 (xx liter) Lille (6-9 liter pr. minut) * Kedlen er afprøvet med en xx liter beholder. Vælg i samråd med din vvs'er en beholder, der passer til dit behov. Bemærk, at vælges en beholder større end testbeholderen kan det årlige energiforbrug blive højere og en mindre beholder kan medføre et mindre forbrug. Udarbejdet af DGC i samarbejde med naturgasselskaberne og Energistyrelsen. For yderligere information kontakt dit gasselskab. Figur 1 Eksempel på energimærket Det samlede årlige energiforbrug (felt 1) Kedlen vurderes ud fra det samlede energiforbrug (gas og el) til produktion af kwh varme kwh varmt brugsvand. Elforbrug vægtes herved med en faktor 2,5 jf. rammerne i Bygningsreglementet. Nyttiggjort pumpeenergi trækkes fra gasforbruget. Tabel 1 Kriterier for energimærkning af kedlen ud fra det samlede energiforbrug Vægtet energiforbrug [gas og el, kwh] Energimærke < A B C D E F > G

4 DGC-notat /5 Varmeproduktion Kedlens årsnyttevirkning for varmeproduktion beregnes for et årligt varmebehov på kwh. Beregningen udføres for en 8 kw varmeinstallation, dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og ΔT = 15 ºC ved en udetemperatur på -12 C. Det antages, at kedlen kører på minimum, når varmebehovet er mindre end kedlens minimumlast. Beregningen for varmeproduktionen er foretaget i henhold til BOILSIM-metoden. Brugsvand Årsnyttevirkning for produktion af varmt brugsvand beregnes for et årligt forbrug på 2000 kwh, hvilket er omkring gennemsnitsforbruget i danske enfamilieshuse. Elforbrug Elforbruget beregnes for et hus med et årligt varmebehov på kwh og et årligt forbrug til varmt brugsvand på 2000 kwh. Pumpen antages at køre i hele varmesæsonen = 220 dage. Årligt elforbrug (felt 2) Som beskrevet ovenfor under Det samlede årlige energiforbrug (felt 1). Årsnyttevirkning (felt 3) Ligesom for beregningen af det samlede energiforbrug vurderes kedlens årsnyttevirkning ud fra et årligt energiforbrug til produktion af kwh varme kwh varmt brugsvand. Miljøbelastning (NO x ) (felt 4) NO x -emissionen beregnes for et årligt forbrug på kwh varme kwh varmt brugsvand, med ren metan (G20) som forbrændingsgas. Miljøbelastningen mht. til NO x vurderes på en skala fra A til G ud fra kriteriet i nedenstående tabel:

5 DGC-notat /5 Tabel 2 Kriterier for vurdering af kedlens miljøbelastning mht. dens årlige emission af NO x Årlig NO x -emission [kg/år] Miljømærkebelastning (NO x ) < 1 A 1 2 B 2-3 C 3 4 D 4 5 E 5 6 F 6 7 G Valg af varmtvandsbeholder (felt 5) Varmtvandsbehovet, som kedel og beholder kan dække, bestemmes ud fra Figur Mere end 18 l/min. beholderstørrelse (l) l/min l/min. 6-9 l/min. mindste kravud uden badekar mindste kra av m med badekar l/min Nominel effekt (kw) 45 Figur 2 Kriterier for valg af beholder I Tabel 3 ses definitionen for antallet af vandhaner. Tabel 3 Definition for de forskellige kategorier af varmtvandsbehov Varmtvandsbehov Liter pr. minut i 10 minutter Det svarer eksempelvis til Lille 6-9 Bruser Normalt 9-12 Bruser og håndvask samtidig Stort Badekar eller to brusere samtidig Meget stort To brusere og håndvask samtidig Når CEN-standard EN bliver vedtaget, vil der blive foretaget en revision af beregningsgrundlaget, så CEN-standarden danner grundlaget for valg af varmtvandsbeholder.