Formalia AT 3, 5, 6 og 7 pa Svendborg Gymnasium og HF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formalia AT 3, 5, 6 og 7 pa Svendborg Gymnasium og HF"

Transkript

1 Formalia AT 3, 5, 6 og 7 pa Svendborg Gymnasium og HF I almen studieforberedelse (AT) arbejdes med sager/temaer/problemer, hvis belysning kræver flere fag, og hvor arbejdet samtidig er med til at kaste lys på videnskabelige, teknologiske, kunstneriske og idemæssige spørgsmål. AT 3 er den første AT-aflevering, hvor du skal aflevere en hel synopsis. AT 5 er årsprøve i 2.g, hvor alle klassens elever kommer til prøve hos de lærere, der har undervist i AT 5. AT 6 er generalprøven på eksamen, hvor de sidste ting pudses af før din afsluttende eksamen og her kan der være en eller flere elever, der eksamineres mens klassen overværer det. I AT 5, 6 og 7 skal du ud over din synopsis udarbejde et talepapir dvs. en disposition til dig selv over, hvordan du vil fremlægge din undersøgelse i en eksamenssituation. Eksamen dvs. AT 7, falder i 3 dele: En synopsis, der skrives lige efter jul i 3.g. Mundtlig eksamen i maj/juni 3.g, hvor du dels skal holde et oplæg om dine undersøgelser og dels indgå i en diskussion om, hvordan du har undersøgt dit valgte emne. Produktet Omfang Eksamen o Talepapir Opgavens Indhold o Titelblad/forside o Indledning o Problemformulering o Problemstillinger o Plan for besvarelse o Behandling af problem analyse og delkonklusioner o Konklusion og perspektivering o Videre undersøgelser Opgavens dokumentation o Litteraturhenvisning/fodnoter o Citater

2 o Film o Illustrationer o Kilde og Litteraturliste Før du afleverer Plagiat/snyd Formål og bedømmelse Formålet med AT er beskrevet i bekendtgørelsen: tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf perspektivere sagen vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Produktet Synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med mundtlig eksamen. Til forskel fra en skriftlig besvarelse af en opgave, en stil, en rapport eller lignende er synopsen ikke et produkt, hvor tankegang og argumentation er fuldt udfoldet. Omfang På SG er omfanget af opgaven normalt 3-5 sider (eksklusiv forside, litteraturliste og evt. bilag). En synopsisside består typisk af korte afsnit, eventuelt med stiksætninger. Eksamen Der afholdes en individuel mundtlig prøve, som består af en præsentation med udgangspunkt i synopsen og en uddybende dialog. I dialogen kan der yderligere stilles spørgsmål med udgangspunkt i elevens studierapport. Studierapporten skal foreligge ved prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve er der en vejleder og en censor til stede. Disse skal samlet have kompetence inden for den af eksaminanden valgte fagkombination. Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

3 Talepapir Synopsis er ikke brugbar som talepapir. Inden den mundtlige eksamen skal du udarbejde et talepapir på maks. 1 normalside. Talepapiret er din disposition til den mundtlige fremlæggelse og bør bestå af dine vigtigste pointer. Talepapiret er kun til dit eget brug. Talepapir AT7 Introduktion: I april 1940 besættelse d. 28. August 1943 Koncentrationslejre (bilag 1 de overstregede ting) Falsifikation/verifasions-metoden: Hvorfor var der ikke en større overlevelsesrate blandt danskere, der fik hjælpepakker i koncentrationslejre, i forhold til de, der ikke fik? Og hvordan har eftermæglet påvirket historieopfattelsen i Danmark? - I grove træk hvorfor hjalp pakkerne ikke? (Fortidsfortolkning Eks. Vikingetiden, meget var løgn) 1. Problemstilling: Hvordan var omstændighederne omkring fremsendelsen af nødhjælpspakker til danskere i Koncentrationslejre? Konklusion: Omstændighederne i KZ-lejrene var lettere end forestillet, i forhold til i DK, hvor det var en udfordring Danskere på posthuset i Theresienstadt. Danmark: - Ulovligt kalorier i pakke (Bilag 2) Theresienstadt: - Dækkebreve: Du kan tro Sult-Anna har det godt. Hun bliver større for hver dag. (Bilag 4) pr. dag (5:2-kur, sammenligning) - 50 ghettokroner pr. måned for pakke. Metoder: Historiefaget med en kontekstualiserendeanalyse og perspektivering med udgangspunkt i førstehåndskilde dog med forbehold. - Kvalitativ undersøgelse 2. Problemstilling: Kan man angive om der er statistisk belæg for, at der forskel på overlevelsesraten for personer, der modtog hjælpepakker og personer der ikke modtog hjælpepakker? Konklusion: Ud fra de matematiske beregninger pakkerne har gjort udfald eksperimentelle forsøg. (Bilag 5 + 6)

4 Metoder: Hermeneutiske og den positivistiske metode Historiske med data. Positivistisk metode: Hypotetisk deduktiv (bilag 5) + hypotetisk induktiv (Bilag 6) matematiske beregninger/matematiske antagelser. 3. Problemstilling: Hvordan kan man anvende historiebevidsthedsbegrebet i forbindelse med eftertidens forståelse af hjælpepakker og danskeres forståelse af deres rolle under og efter krigen? Konklusion: Historiebevidsthedsbegrebet selvforståelse og grundfortælling. Fortidsfortolkning lige meget det er ulovligt. Fortidsfortolkningnutidsforståelse situationsfortolke (kaster et specielt lys over sagen) NYT STOF: Artikel med Anders Fogh. Metoder: Indblik i historien og tidsramme via. Kilder, samt samfundsmæssige hvordan en større gruppe agerer (os i nutiden) Konklusion: Problemformulering blevet klogere. Metoder gør det muligt at antage noget antagelser som kunne være rigtige 2. og 3. problemstilling + nyt stofpakkernes betydning + betydningen for befolkningen. Plan for yderligere undersøgelse: Data matematiske tests. Afprøvning af førstehåndskilder Bredere udsnit/theresienstadt. Hjælpepakker i dag Historiebevidsthedsbegrebet (nu er man kritisk over for danskere der hjalp jøder til Sverige f.eks.) Perspektivering til Studieplan AT5 Opgavens Indhold Titelblad / forside Titel på emne, angivelse af fag/fagkombination, navn og klasse angives i sidehoved. Derudover kan du lave en forside med titel, dit og skolens navn, klasse, samt eventuelt en illustration, der giver mening i opgaven. Indledning En kort introduktion af emnet skrevet i sammenhængende tekst. Indledning: (hentet fra AT5 med fagene historie og matematik. Emnet er Børskrakket på Wall Street 1929 )

5 I 1929 var det amerikanske aktiemarked udsat for en række kursfald, som endte i det store børskrak d. 24 oktober samme år. Gennem 1920 erne havde amerikanerne levet højt på en stigende økonomisk fremgang. Industriproduktionen næsten fordobledes og folk havde mange penge mellem hænderne. Ting som biler og radioer, som før i tiden havde været eksklusive goder, blev hvermandseje. Et moderne USA opstod. Men al den fremgang førte til et overophedet marked i 1929, hvor børskrakket i Wall Street, New York, blev startskuddet til den store depression, som prægede USA i 1930 erne. Børskrakket førte til et årti med arbejdsløshed, ingen vækst og et samfund som ingen ben havde at stå på. Problemformulering Det overordnede spørgsmål du ønsker belyst. Det kan formuleres som en undren eller en påstand, som du ønsker at undersøge. Problemformuleringen skal være styrende for hele din undersøgelse, det er den, du skal konkludere på. Problemformulering: (hentet fra AT5 med fagene historie og fysik. Emnet er Katastrofen ) Hvilken betydning havde den teknologiske udvikling for dødstallet i 1. Verdenskrig, og hvordan påvirkede krigen synet på industrialiseringen? Problemstillinger De faglige underspørgsmål, som du mener, skal til, for at du kan besvare din problemformulering. Problemstillinger: (Hentet fra AT5 med fagene fysik og historie. Emnet er Hindenburgkatastrofen ) Hvad var Hindenburgzeppelineren og zeppelinerne, for Tyskland, op til og under naziregimet? Hvad er myterne omkring årsagen til katastrofen, og hvorfor er de opstået? Er der nogen oprigtig årsag til styrtet, eller findes der kun spekulationer? Hvad har konsekvenserne af mediernes fremstillingen af ulykken været?

6 Plan for besvarelse En relativ detaljeret plan for, hvad og hvordan du har tænkt dig at disponere din undersøgelse. Derudover skal du præsentere de materialer, du anvender i dit arbejdet. Plan for besvarelse: (Hentet fra AT5 med fagene historie og matematik. Emnet er Challengers forlis ) Opgaven indledes med en kort gennemgang af NASAs historie, dog den del af historien der her relevans for emnet. Her er bøgerne Rumfart i 50 år, Challenger et teknisk uheld og The Challenger inddraget, samt filmen NASAs Historie, en dokumentar udarbejdet af DR2. Første del af opgaven af en undersøgelse af katastrofen matematisk, altså den positivistiske metode, der tager udgangspunkt i Feynmans og Bjørn Felsagers teorier. Hertil hører statistikmateriale udarbejdet til fordel for at vise matematiske sammenhænge. Den analyserende del af opgaven består af en argumentationsanalyse, med henblik på ordbrug og retoriske virkemidler, samtidig er denne del af opgaven bygget op omkring en komparative analyse af talerne fra henholdsvis 1961 og 1986; The Moon Speech og The Memorial Speech der understreger udviklingen af forventningerne fra nation til Challengerkatastrofen. Ligeledes for den komparative analyse bliver der foretaget en kontekstualierende analyse af film klippet Challenger Disaster, filmen er en direkte beretning fra opsendelses stedet Florida 1986, dog kan klippet være manipuleret, så man må tage højde for at klippet måske ikke er helt troværdigt, det betragtes altså som en gengivelse af en begivenhed. Afslutningsvis vurderes der om eksplosionen af Challenger kunne have været undgået, og i hvilken grad USA var påvirket. Den videre diskussion af materialer, teorier og metoder skal ind i de relevante afsnit i selve synopsen. Behandling af problem analyse og delkonklusioner Du skal lave et selvstændigt afsnit for hver problemstilling og afslutte disse med en delkonklusion. Afsnittene skal overvejende skrives i stiksætninger og mindst indeholde nedenstående: Skitsering af svar på problemstillingen vha. de valgte materialer, teorier og metoder samt diskussion af anvendte teorier og metoder. En præcisering af de væsentligste konklusioner på problemstillingen. Kan også indeholde be- eller afkræftelse af eventuelle arbejdshypoteser. Første problemstilling: (Hentet fra AT5 med fagene historie og matematik. Emnet er Fra Versaillestraktaten til Holocaust ) Hvorfor havde restriktionerne mod Tyskland efter 1. verdenskrig så store konsekvenser for økonomien?

7 Analyse og fortolkning af Versaillestraktaten: Tyskland skal bl.a. betale krigsskadeerstatning til de lande, som krigen har berørt og nedruste militæret til mand i de tyske enkeltstater. 1 problemer med betaling af krigsskadeerstatningen (manglende økonomiske midler pga. krigen) og færre arbejdspladser i hæren (flere arbejdsløse) Belysning af konsekvenser ved brug af analyse af Keynes og inflationen: John Maynard Keynes: Jeg når derfor den endelige konklusion, at, når alle betalingsmuligheder og metoder lægges sammen øjeblikkelig disponibel formue, afstået ejendom og en årlig tribut så vil 2 milliarder pund være et pålideligt maksimaltal for Tysklands evne til at betale. 2 Keynes udleder her, at Tyskland ikke vil være i stand til at betale krigsskadeerstatningen på 132 milliarder guldmark 3, og betalingen derfor kan føre til store økonomiske vanskeligheder. Antallet af mark, der går på en dollar i forskellige år: 4 Måned og årstal Juli, ,2 Januar, ,9 Juli, Antal mark pr. dollar 15. november, Som en konsekvens af den dårlige økonomi, der kom med restriktionerne efter 1. verdenskrig stiger inflation til ekstreme højder. Denne inflation medfører, at de penge, som forskellige borgere har sparet op, mister deres værdi (ugelønnen for en gift faglært arbejder stiger fra før krigen at have ligget på 42,44 mark og til i 1923, da inflationen var værst, at ligge på mark.) 5 De økonomiske restriktioner, som Tyskland blev udsat for efter 1. verdenskrig havde store konsekvenser for økonomien. Ud over en manglende evne til at udbetale krigsskadeerstatningen, førte dette også til en inflation, der havde konsekvenser for den almene borger. 1 pp , Versaillestraktaten om Tyskland, Det tredje rige: Fællesskab og forbrydelse, Frederiksen, Peter, 2001, 2.udgave, 1. Oplag 2 pp , Keynes: Freden og dens økonomiske følger, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig belyst ved kilder, Bender, Johan, Gade, Hans-Kurt, 1998, 1. udgave, 9. oplag 3 p. 18, Det tredje rige: Fællesskab og forbrydelse, Frederiksen, Peter, 2001, 2.udgave, 1. Oplag 4 p. 27, Tabeller over inflationen, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig belyst ved kilder, Bender, Johan, Gade, Hans-Kurt, 1998, 1. udgave, 9. Oplag 5 p. 27, Tabeller over inflationen, Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig belyst ved kilder, Bender, Johan, Gade, Hans-Kurt, 1998, 1. udgave, 9. oplag

8 Metodediskussion: (hentet fra AT5 med fagene fysik og historie. Emnet er katastrofen) Kritikpunkter Omkomne pr. Nedslag: Dette tal stammer fra en videosekvens i en film lavet om 1. Verdenskrig 12 år efter den sluttede utroværdig når det kommer til fakta. Det er muligt at nedslagene har ramt forbi x antal gange og dermed ikke såret eller dræbt. Nedslag pr. Time for kanoner uden antirekylmekanisme: Dette tal er beregnet på baggrund af et skøn om at det har taget ca. 7 minutter at sætte kanonen tilbage på plads og sigte efter 1 skud. Ville kunne måles ved forsøg. Beregninger i større skala: Pga. Ovenstående er det ikke muligt at beregne i alt hvor mange ekstra der er faldt som følge af moderniseringen. Små ændringer i nøgletal giver store udsving. Flere kanoner? Delkonklusion På baggrund af de foretagne antagelser om dødelighed pr. Granatnedslag og den tid det har taget at flytte en kanon manuelt tilbage i position, og ved anvendelse af en hypotetisk deduktiv metode kan det konkluderes at industrialiseringen og moderniseringen af artillerikanonen har haft stor og afgørende betydning for dødstallet i 1. Verdenskrig. Dog er det ikke muligt at bruge udregningerne som videnskabelig argumentation, idet der er for store usikkerheder forbundet med de tal udregningerne er bygget på, eksempelvis et videoklip fra en rekonstrueret film om krigen. Der er altså tale om en kildekritisk tilgang, der hører til hos den hermeneutiske tilgang. Konklusion og perspektivering Sammenfatning af resultaterne og besvarelse af problemformulering. Her skal du vurdere og diskutere dine resultater. Dette afsnit skrives i sammenhængende tekst. Konklusion: (hentet fra AT5 med fagene religion og fysik. Emnet er Orkanen Katrina ) Orkanen Katrina opstod som en tropisk forstyrrelse og udviklede sig til en orkan, der hærgede New Orleans og dræbte næsten 2000 amerikanere. Orkanen efterlod USA med et bekosteligt reparationsarbejde på op til 81,2 mia. dollars og med spørgsmål som hvorfor skete det? og hvorfor skete det for netop os? I videnskaben findes svaret i naturens bevægelser og i den påvirkning, klimaændringerne har på naturen. For kristne amerikanere som David Crowe var orkanen Katrina et resultat af guds vrede mod en moralsk fordærvet nation, repræsenteret især ved gudløsheden i området omkring New Orleans. Evangelisterne afspejler Følner og Lunds teori om fundamentalisme ved et dualistisk verdenssyn og en både konservativ og nyskabende

9 kamp for egen ideologi og religiøsitet. Sammenholdt med Thomas Ziehes teori om det senmoderne menneske, kan fundamentalisme ses både som en modreaktion og et resultat af modernismen, som fundamentalisterne forsøger at bekæmpe. Fundamentalisme viser både et refleksivt, individuelt tilvalg af en aktiv, deltagende religiøsitet og en ontologisering som følge af usikkerhed og sårbarhed for individet. Videre undersøgelser Du bør også angive ideer til, hvordan undersøgelsen kan fortsættes eller udbygges, eventuelt i form af spørgsmål til videre undersøgelse. Disse spørgsmål kan også danne grundlag for en diskussion ved den mundtlige prøve. Idéer til videre undersøgelse: (Hentet fra AT5 med fagene religion og fysik. Emnet er Orkanen Katrina ) Jeg kunne undersøge yderligere, hvordan man forudsiger og forsøger at stoppe orkaner, og hvordan orkaner vil udvikle sig i fremtidens klima. Jeg kunne undersøge, hvordan andre religioner forholder sig til katastrofer, f.eks. Jehovas Vidner eller buddhismen. Jeg kunne sammenholde min analyse af evangeliske kristne som fundamentalister med andre klassifikationer af andre religiøse grupper. Derefter kunne jeg sammenligne mine resultater med de sammenhænge, som jeg tidligere har udledt og dermed have brugt både den deduktive og komparative metode. Jeg kunne analysere civilreligionen i USA yderligere og diskutere, hvor stor en indflydelse denne har på klassifikationen af evangelisterne. Disse undersøgelser ville, sammenholdt med tidligere undersøgelser, skabe en mere kompleks konklusion. Opgavens dokumentation Litteraturhenvisning/fodnoter Det er meget vigtigt, at din opgave er dokumenteret det er det, der gør det til en faglig opgave og ikke bare noget, du mener. Du låner/overtager store dele af din viden fra andre det er derfor nødvendigt at henvise til steder i litteraturen, hvor du har lånt. Hver gang du låner centrale oplysninger, en anden forfatters konklusioner eller vigtige taloplysninger, skal du henvise til det nøjagtige sted, du har lånt det, så din læser kan finde det.

10 Fodnoter sættes til slut i et givent afsnit. Eksempel på tekst med tilhørende fodnote: (Hentet fra AT5 med fagene religion og fysik. Emnet er Orkanen Katrina ) Civilreligion er en religion, der er dominerende for en nations selvforståelse og identitet. F.eks. kan krige legitimeres som landets (det gode/guds) kamp mod det onde (det onde/satan). USA er forenet af en national religiøs identitet, som gør, at religion er central i politik og samfundet generelt = central under katastrofer. Salvation Army kristen kirke (Røde Kors funktion) George Bush tale a core of strength that survives all hurt, a faith in God no storm can take away... 1 religion som distraktion/retfærdiggørelse af global opvarmning 1 Citater Når du bruger citater, er det vigtigt, at du citerer 100% korrekt. Citater skal ALTID have en fodnote umiddelbart efter citatets afslutning og det er en rigtig god idé at sætte citater i kursiv det letter læsningen. Citater: (hentet fra AT5 med fagene historie og fysik. Emnet er Tjernobyl ) Jeg har derved brugt en komparativ metode, for at sammenligne reaktionerne og kildernes udtalelser. Politiske reaktioner - Samtidig lukkede myndighederne alle private telefonlinjer for at forhindre panikken i at sprede sig 1 - Sovjetunionen var så fast besluttet på at opretholde sit regime og den kommunistiske filosofi, det var baseret på, at det straffede enhver kritiker alvorligt 2 - Man var næsten sygeligt optaget af den sikkerhed, der omgærdede alt, hvad der havde med Sovjetunionens nationale interesser at gøre. 3 - Videnskab kræver ofre 4 Tjernobyl reaktioner fra pårørende: - Jeg blev tjekket af nogle læger, som kom hertil i en ambulance. De tog også prøver af grønsagerne i haven. Jeg har ikke hørt fra dem siden, så jeg går ud fra, at alt er helt i orden., Beboerne blev flyttet, og det gamle fællesskab gik helt i opløsning. Mange af de

11 gamle, som nu boede i rene, ikke radioaktive huse, døde kort efter, de var flyttet. De døde af nostalgi. De savnede deres landsby, deres hus og stedet, hvor de havde boet, siger Grigorij med overbevisning i stemmen. 5 - Det gik op for mig at ingen bekymrede sig om os, og at ingen ville tage sig af os efter ulykken. Det var vores eget problem, og det var kun os selv, som kunne gøre noget 6 - Sverige målte høj radioaktivitet før Sovjetunionen havde offentliggjort katastrofen. Efter vestlig standard var den holdning, den sovjetiske regering udviste over for sine almindelige borgere, udsædvanlig nedladende. 7 - Man blev opmærksom på atomkraftværkers egenskaber, og Danmark krævede lukning af Barsebäck 8 1 Politiken: 25 år efter Tjernobyl: Gensyn med den døde by. Udgivet af SERGEI SEREBRIAKOV OG MARTIN LEHMANN (FOTO), SIMOVISJERUDNITSKOJE, UKRAINE. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 2 Dowswell, Paul : Dage der rystede verden TJERNOBYL 26.april Side udg. Flachs, (Bog) 3 Dowswell, Paul : Dage der rystede verden TJERNOBYL 26.april Side udg. Flachs, (Bog) 4 Dowswell, Paul : Dage der rystede verden TJERNOBYL 26.april Side udg. Flachs, (Bog) 5 Eskesen, Mads : Tjernobyl 20 år-20 liv. Side udg. Informations Forlag, (Bog) 6 Eskesen, Mads : Tjernobyl 20 år-20 liv. Side udg. Informations Forlag, (Bog) 7 Dowswell, Paul : Dage der rystede verden TJERNOBYL 26.april Side udg. Flachs, (Bog) 8 Nu får vi en pjece. Udgivet af Ekstra Bladet Internetadresse: 1 - Besøgt d (Internet) Film Bruger du film, skal du lave en meget præcis angivelse af, nøjagtig hvor i filmen du har dine informationer fra. Film: (Hentet fra AT5 med fagene dansk og fransk. Emnet er Overvågning og moderne teknologi ) Alphaville,1965. Instruktion:Jean Luc!Godard, minuttal 00:15 00:17 Eller sådan: (Hentet fra AT5 med fagene fysik og historie. Emnet er Orkanen Katrina )

12 Barack Obama vs. John McCain: New Orleans Katrina Illustrationer Illustrationer skal have en funktion i opgaven, dvs. du skal anvende dem og kommentere dem ellers er de uinteressante. Der skal også være en litteraturhenvisning til alle illustrationer. Illustrationer: (hentet fra AT5 med fagene fysik og historie. Emnet er Katastrofen vulkaner ) 1 Vesuv i udbrud 79.e.kr. Set: (Billede) Kilde- og litteraturliste

13 ALT det materiale, du benytter, skal skrives i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten med angivelse af forfatter, fuld titel, evt. udgave, udgivelsessted og årstal samt præcis adresse og dato for besøg, hvis du bruger kilder fra Internettet. Når du bruger materiale fra nettet, skal du indledningsvis angive, hvad siden handler om, enten ved at skrive sidens titel eller emne og meget gerne angive afsenderen på siden. Kilde- og litteraturliste: (Hentet fra AT5 med fagene fysik og historie. Emnet er Katastrofen vulkaner ) Holm, Paul Martin: Vulkaner. 1. udg. Gyldendal, (Bog) Høiris, Ole og Birte Poulsen : Antikkens Verden. 1. udg. Aarhus Universitetsforlag, Side (Bog) Materiale fra internettet angives sådan: Geoviden. Udgivet af Geocenter Danmark. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) Før du afleverer Det er vigtigt, at man får læst korrekturer på opgaver, inden man afleverer. Det bør gøres af flere omgange. Du bør læse opgaven igennem selv med kritiske øjne, og du kan få en til at læse opgaven igennem og rette stave- og tegnsætningsfejl og sproglige uklarheder. Når opgaven er printet ud, skal du se den igennem igen. Ser den ud som på skærmen? Er der sidetal på? Er billeder og eventuelle formler, som de skal være? Plagiat/snyd Fodnoter er en vigtig del af ikke at plagiere skrive af /snyde men hvordan sikre du dig mod det? Når du læser og tager noter så husk citationstegn omkring alle de citater, som du kopierer direkte over i dine noter, og som du måske vil bruge senere. Og husk at notere,

14 hvilken side det stod på. Ellers er det svært at finde bagefter, når du skal lave henvisningen. Når du skriver, er det bedst at skubbe dine bøger og papirer væk. Ellers smitter sproget i kilden let af, så det bliver en blanding af dit eget og noget mere eller mindre lånt og det er altid noget rod. Husk at det ikke kun er formuleringerne du ikke må plagiere. Det gælder også struktur, argumenter, illustrationer og data. 6 6 formidlingogmetode.files.wordpress.com/2011/11/apa-modellen.ppt

Formalia SRO pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia SRO pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia SRO pa Svendborg Gymnasium og HF På SG skal alle gymnasieelever i 2.g lave en studieretningsopgave i to studieretningsfag. Omfang Bedømmelse Opgavens indhold o Titelblad/forside o Abstract o Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene

VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene VUC Aarhus Sådan skriver du SSO i fagene Indhold Den større skriftlige opgave s.2 Forberedelse til SSO opgaven s.2 SSO i historie s.4 SSO i dansk. s.7 SSO i matematik. s.10 SSO i naturvidenskabelige fag.

Læs mere

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever

AT-eksamen 2015. Information til alle 3g-elever AT-eksamen 2015 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation

Læs mere

Metode- og redskabskatalog

Metode- og redskabskatalog Metode- og redskabskatalog En beskrivelse af undervisningsmetoder på SOPU Udviklet under Pædagogisk år 2012 November 2013, 3. udgave 2 Indhold INDLEDNING... 5 METODER PÅ SOPU... 7 1. PROBLEMBASERET LÆRING

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar

Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Brugerundersøgelser - Som man spørger, får man svar Inddragelse af brugerne er væsentlig for at sikre og udvikle kvaliteten af de leverede ydelser. Der gennemføres traditionelle brugerundersøgelser, der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Rapport udarbejdet for Mødrehjælpen. af Gitte Duus

Rapport udarbejdet for Mødrehjælpen. af Gitte Duus I gang med uddannelse eller arbejde som ung mor Rapport udarbejdet for Mødrehjælpen af Gitte Duus 2007 Rapporten er udarbejdet i forbindelse med et 3-årigt projekt finansieret af Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Projektforløbet Fra start til slut

Projektforløbet Fra start til slut Projektforløbet Fra start til slut 1 1 Indledning Hvad er et projekt? Et projekt er en arbejdsform, som bruges i virksomheder og institutioner, når udgangspunktet for en opgave er kompliceret og uoverskuelig,

Læs mere

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspersen og Poul Kristensen Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Læreruddannelsen ved University College Lillebaelt & Forskningsprogram

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG

LÆRERUDDANNELSEN AALBORG LÆRERUDDANNELSEN AALBORG PROFESSIONSBACHELOR 2014 NAVN: STUDIENR.: KRISTINA RIISGAARD A100277 FAG OG STAMHOLD: DANSK 12.95 FAGLIG VEJLEDER: PÆDAGOGISK VEJLEDER: TITEL PÅ PROFESSIONSBACHELOR ANTAL SIDER

Læs mere

50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. Toke Haunstrup

50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. Toke Haunstrup 50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde Toke Haunstrup Toke Haunstrup 50 år med ufoer - erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde Skandinavisk UFO Information 50 år med ufoer -

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: Semester: Hus: Projekttitel: Projektvejleder: Gruppenr.: 2013 3. semester 19.2 ARBEJD!

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik.

Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Vanskeligheder med at tilegne sig skolefaget matematik. Indledning Problemformulering Metode Hvad er faget matematik? Ifølge Fælles Mål Ifølge Björn Adler Vanskeligheder med tilegnelse af skolefaget matematik

Læs mere

DEL A en foreløbig skitse for et forskningsprojekt. Baggrund og motivering. Nordyrk 2014

DEL A en foreløbig skitse for et forskningsprojekt. Baggrund og motivering. Nordyrk 2014 Hvilke handlinger foretager erhvervsskolelæreren sig i forhold til at understøtte elevernes tilegnelse af det faglige indhold i grundfagsundervisningen? Adjunkt Anna Haugaard Brodersen Lektor Karin Løvenskjold

Læs mere

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse.

Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Læse- og skrivekrav i forbindelse med BA-projektet på et pædagogseminarium metode og analyse. Elisabeth Arnbak & Trine Gandil for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, 2010. 1. Indledning... 4 1.1.

Læs mere