Udkast til rammeaftale 2009

Transkript

1 logo Udkast til rammeaftale 2009 På det sociale område i Syddanmark 20. maj 2008

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Kapitel 1: Opsummering...2 Kapitel 2: Udarbejdelse af Rammeaftale Rammeaftalen... 3 Rammeaftalens takster... 3 Tilbud omfattet af rammeaftalen... 4 Kapitel 3: Fælles visioner, mål og principper...5 Kapitel 4: Erfaringer med samarbejdet om foregående års rammeaftaler...7 Erfaringer med Rammeaftale Vurdering af rammeaftale 2007 og Kendskabet til rammeaftalen... 8 Samarbejdet om rammeaftalen... 8 Det Administrative Samarbejdsforum... 9 Forslag til udvikling af samarbejdet om rammeaftalen... 9 Kapitel 5: Udviklingslinjer og udfordringer...11 Socialt truede (adfærdsvanskelige) børn og unge Handicappede børn og unge Voksne udviklingshæmmede Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP) Fysisk handicappede Senhjerneskadede Sindslidende Hjemløse og personer med sociale problemer Voldsramte kvinder Personer med misbrug Andet på det sociale område personer eller grupper, som ikke umiddelbart falder ind under de øvrige målgruppeområder Hjælpemiddelområdet og specialundervisning af voksne med tale-, høre- eller synsvanskeligheder Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge på lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Specialundervisning lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til voksne Udfordringer i de kommende år... 18

3 Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Udviklingsplaner for tilbud med mere end 100 pladser Ribelund og Strandvænget Kapitel 6: Fokusområder...21 Afsluttede fokusområder Fokusområder der afrapporteres i Forslag til nye fokusområder Kapitel 7: Faglige netværk, kvalitetsudvikling og øvrig opgaveløsning...24 Faglige netværk Udvikling og fastholdelse af faglig viden og kvalitet Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Samråd og tilsyn Specialrådgivning og konsulentfunktioner Kapitel 8: Fælles aftaler...28 Bruger- og pårørendeinddragelse Håndtering af pladser, ventelister og forsyningsforpligtelse Justering af rammeaftalen i aftaleperioden Overtagelse af tilbud Tilbud udenfor rammeaftalens område Koordinering med kommunale aftaler på området Økonomiske aftaler og fælles takstprincipper Bilagsliste: 1. Sammendrag af de kommunale redegørelser 2. Tilbuds- og takstoversigt (kommer senere efter takstindberetningerne) 3. Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale Udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser 5. Parter og aktører i Rammeaftale 2009 (kommer senere) 6. Danske regioners notat vedrørende koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud (kommer senere) Bilaget indholdene de samlede kommunale redegørelser findes på Her vil man også senere kunne finde bilaget med den specificerede tilbuds- og takstoversigt.

4 Indledning Rammeaftale 2009 i Syddanmark er den tredje rammeaftale, der indgås efter kommunalreformens reorganisering af den offentlige sektor med nye opgaver og aktører på det sociale område. Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, som skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet, samt skabe gennemsigtighed og åbenhed om tilbuddene. Hovedformålet er at sikre det rette udbud af pladser og udvikling af tilbud til borgerne i Syddanmark. I aftalen koordineres udbuddet af pladser med kommunernes behov, og alle takster for 2009 fastlægges. Desuden aftales der fælles regler for takstfastsættelsen for alle tilbud for at sikre, der sker en effektiv og gennemsigtig anvendelse af de økonomiske ressourcer. Der aftales samarbejder om faglige netværk, undersøgelser af en række fælles udfordringer i fokusområder, samt Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rammeaftalen er lovpligtig og gælder fra 1. januar 2009 til 31. december I modsætning til 2007 indgås der er en samlet rammeaftale for både det sociale område samt specialundervisningsområdet. I rammeaftalen benævnes det geografiske område Region Syddanmark som Syddanmark, mens organisationen Region Syddanmark benævnes regionen. På kan man finde Rammeaftale 2009 med tilhørende bilag og opdaterede informationer om relaterede arbejdsgrupper, faglige netværk, fokusområder, samråd m. m. 1 Lov om social service, 6, stk. 2, Bekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, Vejledning til bekendtgørelse af 3. marts 2006, samt Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. 1

5 Kapitel 1: Opsummering Kommer senere. 2

6 Kapitel 2: Udarbejdelse af Rammeaftale 2009 Rammeaftalen Regionsrådet udarbejder rammeaftalen. Udkast til rammeaftalen herunder takstprincipperne drøftes i KKR-Syddanmark og Kontaktudvalget i Syddanmark forinden godkendelse. Det er de 22 kommunalbestyrelser og regionsrådet, der godkender rammeaftalen. I løbet af året administreres rammeaftalen og de afledte aktiviteter af Det Administrative Samarbejdsforum. Det Administrative Samarbejdsforum består af 9 repræsentanter fra kommunerne og KKR, samt 4 repræsentanter fra regionen (se Grundlaget for rammeaftalen er de kommunale redegørelser, som kommunerne sender til regionsrådet 1. maj, samt de erfaringer der er gjort i tidligere års rammeaftale. Som grundlag for udarbejdelse af rammeaftale 2009 indgår også for første gang input fra faglige netværk samt resultatet af afsluttede fokusområder. Regionsrådet udarbejder et forslag til rammeaftalen som danner grundlaget for den efterfølgende dialog på både administrativt og politisk niveau. Senest 15. oktober skal rammeaftalen være godkendt. Rammeaftalens takster I rammeaftalen indgår oversigter over samtlige takster for tilbud omfattet af rammeaftalen. Indberetning af taksterne foregår separat fra de kommunale redegørelser. Udbydere af tilbud indsender forventede takster for tilbuddene i efterfølgende år til regionsrådet i juni Udbyderne indsender de endelige takster for alle tilbud i 2009 sidst i oktober måned Kontaktudvalget godkender de endelige takster i november Sammen med takstindberetningerne skal alle udbydere begrunde ændringer i taksterne, der ikke skyldes pris- og lønstigninger. Dette skal sikre, at udviklingen i taksterne kan følges fra år til år. 3

7 Tilbud omfattet af rammeaftalen Rammeaftalen omfatter alle tilbud, hvor der er regional forsyningspligt, jf. servicelovens 5 samt almenboliglovens 185 b, stk. 1. Tilbud er omfattet af rammeaftalen, uanset om en kommune, regionen eller en privat udbyder driver tilbuddet. Desuden omfatter aftalen visse ydelser efter folkeskoleloven samt efter lov om specialundervisning for voksne. Der er tale om følgende typer af tilbud efter lov om social service samt lov om almene boliger (for komplet liste, se bilag 2): Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Midlertidige og længerevarende botilbud Kvindekrisecentre og forsorgshjem m.v. Særlige dag- og klubtilbud Døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne samt sikrede døgninstitutioner til børn og unge Behandling af stofmisbrugere Specialundervisningsydelser samt ydelser fra hjælpemiddelcentraler Specialundervisning på lands- og landsdelsdækkende tilbud Hovedaktører i rammeaftalen Kommunalbestyrelser og regionsråd Det Administrative Samarbejdsforum Rammeaftale KKR Tilbud kommune 1 Tilbud kommune n Tilbud region Kontaktudvalget Kommunaldirektører 4

8 Kapitel 3: Fælles visioner, mål og principper Kommunerne i Syddanmark og Region Syddanmark arbejder for følgende overordnede vision i rammeaftalen: Vision Mål Samarbejdet via rammeaftalen skal understøtte en fortsat udvikling på området til gavn for borgerne i Syddanmark De mere konkrete mål for rammeaftalen er, at: Borgerne får tilbud af høj kvalitet og med den specialisering, de har behov for, så tæt på familie og netværk som det er muligt Borgerne skal sikres de bedst mulige løsninger, uafhængigt af hvem der driver det enkelte tilbud Ventetider til tilbuddene skal minimeres mest muligt og at der skal være synlighed og dialog om ventetider på tværs af kommuner Som minimum bør tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov Kvalitet og udvikling i tilbuddene sikres gennem faglig udvikling og netværk samt via erfaringer og ønsker fra brugere og pårørende. Målet er, at alle tilbud opfylder god praksis på området Der er fokus på, hvordan man sikrer og tiltrækker fagligt kvalificerede medarbejdere til området Forsyningssikkerheden varetages i form af dynamiske kapacitetsjusteringer, så der sikres adgang til en bred vifte af bo-, dag-, specialundervisnings- og specialrådgivningstilbud Der er fokus på driftssikkerhed, effektiv drift og sammenlignelighed af tilbuddene såvel i forholdt til indhold som økonomi Der er enighed om følgende principper for samarbejdet: Principper Der er lige adgang for alle borgere i Syddanmark til alle tilbud Der er sammenhæng i de tilbud borgeren tilbydes - også på tværs af udbydere, myndigheder og fagområder. Brugerhensyn skal gå forud for forvaltningshensyn 5

9 Det er et fælles ansvar for at samarbejde om at tilvejebringe tilbud til brugere, som det kan være vanskeligt at finde et tilbud til Alle udbydere er forpligtet til at administrere det enkelte tilbud til alles bedste Ændringer i udbud eller efterspørgsel efter tilbud skal drøftes så tidligt som muligt mellem udbyder og efterspørgere Bilaterale aftaler om tilbud bør tage hensyn til muligheden for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne som helhed Der er i regi af rammeaftalen indgået aftaler og konkrete samarbejder mellem de 23 parter i rammeaftalen, som på hver sin måde understøtter realiseringen af målene. Som eksempler kan nævnes arbejdsgrupperne om fokusområder, de faglige netværk, aftalerne om tildeling af ledige pladser samt takstprincipperne. 6

10 Kapitel 4: Erfaringer med samarbejdet om foregående års rammeaftaler Erfaringer med Rammeaftale 2007 Som resultat af rammeaftalen på socialområdet i Syddanmark i 2007 er der nu oprettet en række faglige netværk. Her mødes fagpersoner med forstand på eksempelvis mennesker med autisme, senhjerneskadede og handicappede børn og drøfter udviklingstendenser samt udveksler viden og erfaringer. Dette vil både blive til gavn for borgerne og for kommunerne i den forstand, at de faglige netværk vil understøtte den fortsatte udvikling af sociale tilbud med et fagligt højt niveau. I Rammeaftale 2007 er der også aftalt en række fokusområder, som kommunerne og regionen er enige om fortjener ekstra opmærksomhed i forhold til at sikre det tilstrækkelige udbud af tilbud med det rette indhold. Det har vist sig, at antallet at fokusområder i 2007 har været for stort. Det tager tid at arbejde seriøst med et fokusområde. Med disse erfaringer har der været enighed om at udpege færre fokusområder i efterfølgende rammeaftaler. Det er desuden i regi af rammeaftale 2007 aftalt at sætte fokus på ventelister til de specialiserede sociale tilbud i Syddanmark. Alle 22 kommuner og regionen vil som følge heraf nu registrere, når borgere står på venteliste til et tilbud. Den koordinerede venteliste forventes at blive et godt redskab til at vurdere, om der er det nødvendige antal pladser på det specialiserede socialområde. Der er også aftalt fælles principper for beregning af takster for tilbud på rammeaftalens område. De fælles principper skal sikre ensartethed og rimelighed i takstberegningerne på tværs af de 23 udbydere i Syddanmark. Rammeaftale 2007 har således været afsæt for konkret samarbejde på en række områder, som videreføres i de efterfølgende rammeaftaler. I nogle tilfælde er der allerede konkrete resultater i form af faglige netværk, fokusområder og en række aftaler om økonomi m.v.. I andre tilfælde, f.eks. i forhold til den koordinerede venteliste, har det taget længere tid end forventet at få tiltagene til at virke i praksis. Erfaringerne kan generelt sammenfattes i, at ting tager tid og at der har været et godt samarbejde om de forskellige initiativer i de mange arbejdsgrupper. Vurdering af rammeaftale 2007 og 2008 De fleste kommuner har i de kommunale redegørelser overordnet set en positiv vurdering af rammeaftalerne. Flere nævner, at rammeaftalerne har værdi ved at skabe overblik over de overordnede udviklingslinjer og ved at være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med koordineringen mellem udbydere og købere af tilbud. Mange finder således, at rammeaftalen lever op til intentionerne om at sikre det nødvendige udbud af specialtilbud til alle kommuner, også de kommuner, som ikke selv har specialiserede pladser. Det anføres også, at rammeaftalen er med til at udvikle tilbuddene samt sikre, at udbyderkommunerne fortsat kan drive disse tilbud rationelt og økonomisk forsvarligt. Nogle kommuner nævner, at rammeaftalen fungerer som supplement til budgetlægningen og som et godt planlægnings- og informationsværktøj i forbindelse med planlægning på tværs af kommunerne og i forhold til kommunens egen planlægning. Èn kommune fremhæver i denne forbindelse det positive i, at rammeaftalen tvinger kommunen til at foretage en række nøje overvejelser over det kommunale behov indenfor såvel det særlige sociale område som 7

11 specialundervisningsområdet på kort og lang sigt. Det fremføres desuden, at rammeaftalerne sikrer formidlingen af informationer om de enkelte kommunes planlægning. Herudover nævnes, at arbejdet med de særlige fokusområder er værdifuldt, idet der er tale om problemstillinger, hvor det ofte vil være vanskeligt at opstille hensigtsmæssige løsninger isoleret for den enkelte kommune. Det nævnes desuden, at det er vigtigt med et formelt forum for fælles bindende aftaler og rammer for drøftelse af fælles udfordringer. Der er også kommuner, som har en mindre positiv vurdering af rammeaftalerne. En enkelt angiver, at rammeaftalerne i deres nuværende form er uklare og efterlader en oplevelse af, at andre kommuner ikke handler efter hensigten. Nogle kommuner anfører, at den planlægningsmæssige værdi er begrænset, blandt andet fordi kommunernes redegørelser til rammeaftalen ikke er bindende og på grund af risikoen for at flere og flere tilbud efterhånden vil komme til at ligge udenfor rammeaftalen. Det er også baggrunden for, at flere peger på, at rammeaftalerne ikke kan stå alene som det eneste værktøj til planlægning og koordinering. Andre finder, at der er tale om et stort apparat at sætte i gang for meget lidt, eller at kommunens fokus i højere grad er på udviklingen af egne tilbud og samarbejdet med nabokommunerne. Regionens driftsafdelinger vurderer, at nogle af de procedurer, der er knyttet til rammeaftalen er et forsinkende led f.eks. i forbindelse med udvidelse af pladser på regionens tilbud. I redegørelsen for 2007 fra Det Regionale Udviklingsråd i Syddanmark er denne problematik også nævnt. Kendskabet til rammeaftalen Kommunerne vurderer, at et mere indgående kendskab til rammeaftalen for det meste er begrænset til det forvaltningspersonale, som har med rammeaftalerne at gøre, og til en vis grad institutionslederne. Nogle kommuner har anført, at pixiudgaven af rammeaftalen er et godt og læsevenligt redskab og anvendes som informationsmateriale blandt andet til institutionsledere. Samarbejdet om rammeaftalen Samarbejdet om udarbejdelse af rammeaftalen foregår bl.a. i arbejdsgrupper om udarbejdelse af de kommunale redegørelser og om takstprincipper. Der holdtes endvidere dialogmøder med de 22 kommuner i Syddanmark om forslaget til rammeaftale. Godkendelsesprocessen for Rammeaftale 2008 forløb tilfredsstillende. Der var dog i efteråret 2007 vanskeligheder med at sammenligne og drøfte takst- og normeringsændringer fra 2007 til 2008, samt med godkendelsen af konkrete takster for botilbudet Strandvænget. Det Administrative Samarbejdsforum har på den baggrund udarbejdet en mere hensigtsmæssig proces for behandling af takster fremadrettet. I de kommunale redegørelser har kommunerne vurderet karakteren af samarbejdet om rammeaftalen. På en femtrins skala fra rigtig godt til dårligt angiver 6 kommuner samarbejdet som middel, mens resten vurderer samarbejdet som godt. Af de uddybende kommentarer fremgår det, at de korte tidsfrister opleves som et problem. Det anføres eksempelvis, at den sene opstart af det elektroniske indberetningssystem til den kommunale redegørelse har medført dobbeltarbejde, når høringsfrister skal overholdes inden indmeldingen 1. maj. 8

12 Herudover nævnes også, at der er rigelige mængder information i samarbejdet, så det for en kommune af mindre størrelse, kan være svært at sætte sig fyldestgørende ind i alt materialet. Èn kommune anfører Det kniber i øjeblikket med at følge med i den store informationsmængde der tilgår kommunerne fra hhv. Region Syddanmark, Det Regionale Udviklingsråd, KKR m.fl. Kommunerne drukner i redegørelser, evalueringer mv. og risikerer derved at miste fokus og mangle overblik. Det opleves som frustrerende at mange samarbejdsrelationer og informationer ikke er koordineret og derved giver ekstra administration. En anden kommune finder, at materialet har været tilstrækkeligt, men anfører, at der ikke har været nogen udveksling af informationer kommunerne imellem udover de regionalt indkaldte møder. Det Administrative Samarbejdsforum Der har været en velfungerende proces i Det Administrative Samarbejdsforum med hensyn til at træffe beslutninger og iværksætte initiativer med baggrund i rammeaftalen. Samarbejdet mellem Det Administrative Samarbejdsforum, KKR sekretariatet og rammeaftalesekretariatet har været godt med en hensigtsmæssig sparring og fælles forståelse af, hvordan indholdet i rammeaftalen for 2008 skulle udformes. Forslag til udvikling af samarbejdet om rammeaftalen Flere kommuner beskriver, at der er behov for at se på koordineringen mellem alle de forskellige evalueringer og tilbagemeldinger fra kommunerne til regionen, det Regionale Udviklingsråd, rammeaftalen, netværk og samråd, entreprenøraftaler, samarbejdsaftale mv., og der stilles i den sammenhæng forslag om, at KKR s Samarbejdsaftale og Entreprenøraftalerne indgår i rammeaftalen og dermed i årshjulet for rammeaftalen. Flere kommuner har forslag til rammeaftalens indhold og udformning, herunder: at rammeaftalen kunne være mere enkel, og med fokus på de områder, hvor der konkret skønnes behov for koordinering og samarbejde at der er behov for at fokusere specielt på de stærkt specialiserede tilbud, da de øvrige i stigende grad vil blive løst i de enkelte kommuner at der bør stræbes efter at finde en balance mellem på den ene side behovet for en aftale, der giver et kort og præcist overblik og på den anden side behovet for en aftale, der detaljeret beskriver fælles procedurer og faglige udfordringer at det er vigtigt at kvalificere baggrundsmaterialet, så det giver mening for alle parter at arbejde med, og som fortæller noget om den udvikling, der finder sted og planlægges at finde sted at statistikkerne bliver samlet til en stor statistik i stedet for mange 'små' at der skabes øget sammenhæng til redegørelserne til Det Regionale Udviklingsråd, og at det vil være tilstrækkeligt med en kort beskrivelse af tendenserne i regionen og et spørgsmål om enig eller uenighed med mulighed for supplerende bemærkninger 9

13 at der arbejdes på en IT-mæssig koordinering af indberetninger til rammeaftale og Tilbudsportalen Der efterlyses bedre information fra Region Syddanmark til kommunerne og længere tidsfrister i relation til aftaleindgåelser, høring, oprettelse af kommunale netværk mv. En kommune finder det vigtigt at fastholde dynamikken i udviklingen. Kommunen foreslår, at der sættes fokus på de administrative regler, så hørings- og godkendelsesprocedurer ikke bliver for stive, og derved gør det vanskeligt at reagere tilstrækkelig hurtig på ændringer i forudsætningerne. Endelig foreslår en kommune, at der sker en større grad af inddragelse af de kommuner, der ikke direkte er repræsenteret i Det Administrative Samarbejdsforum, eventuelt så alle kommuner bliver direkte repræsenteret. 10

14 Kapitel 5: Udviklingslinjer og udfordringer Kapitlet indeholder et kort sammendrag af de kommunale redegørelser. Det er kun kommunerne, som er forpligtede til at lave redegørelser til rammeaftalen. For imidlertid at få de erfaringer med, som opsamles i Region Syddanmarks tilbud og driftsafdelinger, er input herfra medtaget under de enkelte områder. Det samme gælder tilbagemeldinger fra de faglige netværk. I bilag 1 er der et mere udførligt sammendrag af de kommunale redegørelser, og på under Rammeaftale 2009, findes en fuldstændig gengivelse af redegørelserne. Kapitlet indeholder desuden oplysninger om ventelister. Oplysningerne er indhentet sammen med de kommunale redegørelser med skæringsdato 1. marts Disse oplysninger skal tages med et vist forbehold, jf. bemærkningerne i bilaget. Socialt truede (adfærdsvanskelige) børn og unge Af de kommunale redegørelser fremgår det, at der hersker en vis usikkerhed med hensyn til, hvad området omfatter. Det skal derfor understreges, at rammeaftalen kun omfatter de sikrede døgninstitutioner efter servicelovens 67 stk.3 2. I Syddanmark drejer det sig udelukkende om Egely. Efterspørgsel og kapacitet Tilkendegivelserne om området er fåtallige, og kun en enkelt kommune peger specifikt på, at der forventes et øget behov for sikrede pladser, bl.a. fordi der er flere sager, hvor unge begår grov kriminalitet, og fordi der ud fra et retshåndhævelsesprincip er et øget pres for at få de unge væk fra gaderne. Omlægning af forbrug og tilbud Flere kommuner gør opmærksom på, at de vil lægge større vægt på forebyggende foranstaltninger, og derfor forventer et mindre behov for institutionstilbud, ikke mindst hos andre udbydere. Det er imidlertid uklart om der er tale om rammeaftaleområdet. Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger et forøget antal pladser på sikre institutioner, og der gøres opmærksom på, at der ved vilkårsovertrædelser i forbindelse med ungdomssanktioner er tilfælde, hvor det er behov for akut tilbageføring til en sikret institution, men hvor der ikke er plads. Der ønskes derfor et forbedret akutberedskab, men også en større graduering af tilbuddene, da de unge, der anbringes på sikrede institutioner, har meget forskellige behov. Handicappede børn og unge Området omfatter tilbud til børn og unge i henhold til servicelovens 32, 36 og 67 stk. 2. Efterspørgsel og kapacitet På de almindelige døgn- og dagpladser er der ikke nævneværdige ventelister. Der er en lang venteliste til aflastningstilbudet i Vejle. Vejle Kommune vil overveje en udvidelse af 2 Det fremgår endvidere direkte af vejledningen om rammeaftaler, nr. 17 af 03/ : Deraf følger også, at rammeaftalen ikke omfatter de tilbud efter 67, som regionsrådet efter 5, stk. 6, i serviceloven kan drive efter aftale med kommunalbestyrelsen i henhold til 194, stk. 2, i serviceloven. Her er der tale om en ren driftsaftale vedrørende et kommunalt tilbud. 11

15 aflastningstilbudet, hvis andre kommuner efterspørger flere pladser, og Kolding kommune overvejer at oprette et tilbud. Det faglige netværk for handicappede børn påpeger også, at der er behov for flere til målgruppen Omlægning af forbrug og tilbud Flere kommuner beretter om faldende efterspørgsel efter specialbørnehavepladser. Mange kommuner benytter nemlig egne tilbud. Samme tendens peges der på i tilbagemeldingen fra det faglige netværk vedr. handicappede børn. Det faglige netværk for handicappede børn påpeger i sammenhæng med specialbørnehaver, at man skal være opmærksom på at støtte op omkring de fælles kommunale institutioner, der kan opsamle en større viden og erfaring end mindre enheder. Hvis kommunerne udelukkende skaber små egne tilbud, vil det ikke være muligt for VISO at få samarbejdspartnere, som har en større viden, som mindre institutioner kan benytte. To kommuner har igangsat et analysearbejde på børnehandicapområdet, som på sigt kan betyde en mindre efterspørgsel efter døgnplads. Andre kommuner forventer at udvikle deres egne tilbud, som også skal henvender sig til de omkringliggende kommuner. Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger tilbud til målgruppen, f.eks. kollegielignende tilbud, overgangstilbud fra børn og ungesystemet til voksensystemet, kost-/efterskolelignende tilbud indenfor autismespektret/adhd samt specialiserede tilbud til børn og unge med autisme eller lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der er karakteriseret af ekstrem adfærd. Sidstnævnte efterspørges også af driftsafdelingen i Region Syddanmark Voksne udviklingshæmmede Området omfatter tilbud til voksne i henhold til servicelovens 103 og 104, 107, stk. 2, og 185c i lov om almene boliger (inkl. servicetilbud efter serviceloven) Efterspørgsel og kapacitet På området er der 120 personer på venteliste til 29 tilbud. Til dagtilbud er ventelisten på 16 personer til syv tilbud. Flere kommuner har forventninger om at bruge flere pladser i de kommende år bl.a. som følge af flere ældre, flere plejekrævende og flere, hvor pårørende ikke magter opgaven. Samtidig efterlyses der både graduering i tilbuddene samt tilbud af mere specialiseret karakter. I flere kommuner er der etableret, i gang med at blive etableret eller overvejelser om at etablere nye tilbud til målgruppen. Omlægning af forbrug og tilbud I de kommende år forventer en række kommuner at omlægge forbruget. I mange tilfælde i sammenhæng med et større udredningsarbejde og udarbejdelse af en samlet strategi for området. Der er eksempelvis planer om så vidt muligt at tilbyde kommunernes egne borgere tilbud i hjemkommunen. Derfor vil flere kommuner oprette nye tilbud og pladser, hvilket kan påvirke kommunernes køb af pladser i andre kommuner eller regioner især Region Midtjylland - samt medfører hjemtagning af borgere. Ifølge redegørelserne ser det i øjeblikket ud til at hen ved 9 kommuner herunder de tre største, konkret planlægger at gennemføre ændringer, som direkte vil berøre andre udbyderes tilbud. Vejle Kommune har tilkendegivet, at den ønsker at overtage Fuglekær Udviklingscenter fra 2009, som på nuværende tidspunkt drives af regionen. Kolding kommune overvejer at overtage Bramdrupdam Bofællesskab samt Ungdomskollegiet fra

16 Behov for tilbud og nye initiativer Enkelte kommuner efterlyser flere pladser, herunder graduerede behandlingstilbud, hvor der sideløbende kan arbejdes med flere problematikker som f.eks. autisme og forskellige psykiske lidelser eller tilbud til udadreagerende / kriminelle udviklingshæmmede. Der efterlyses endvidere et styrket samarbejde med anbringende kommuner omkring analyse af det fremtidige behov for pladser. Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP) Området omfatter de samme paragrafområder, som er nævnt under udviklingshæmmede. Efterspørgsel og kapacitet Syv kommuner forventer en større efterspørgsel i de kommende år, primært fordi målgruppen vokser. Nogle kommuner efterspørger mere specialiserede tilbud, herunder tilbud til autister med en psykisk overbygning og tilbud, hvor der er fokus på funktionsniveau samt adskillelse af autisme, ADHD og DAMP. P.t. er der ikke oplysninger om venteliste på området. Omlægning af forbrug og tilbud Området vil i vid udstrækning være omfattet af de samme omlægninger som for udviklingshæmmede. En del kommuner har i forlængelse heraf planer om at oprette egne tilbud på området, så borgeren, så vidt muligt, tilbydes tilbud i hjemkommunen. Andre kommuner har planer om at imødekomme efterspørgslen med tilbud udenfor rammeaftalens område, og i en enkelt kommune arbejder man på at oprette særlige projektpladser. Odense Kommune har indledt forhandlinger med regionen om at overtage Tornhuset fra Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner fremfører, at der er behov for flere pladser eller omlægning af tilbud til unge med autisme og Aspergers Syndrom. Denne tendens er ligeledes blevet påpeget i tilbagemeldingen fra det faglige netværk på området, som også anbefaler, at der fra kommunernes side dannes et overblik over området, samt at der kommer et øget fokus på uddannelse og beskæftigelsestilbud til gruppen. Fysisk handicappede Området omfatter de samme paragrafområder, som er nævnt under udviklingshæmmede. Efterspørgsel og kapacitet Der er en venteliste til et enkelt tilbud (Solgaven i Vejle) på 18 personer med en ventetid på ca. ét år. Sønderborg Kommune har ligeledes en venteliste, men nævner dog ikke, hvor mange der står på den. To kommuner forventer at bruge flere pladser i de kommende år. Omlægning af forbrug og tilbud Området vil i nogen udstrækning være omfattet af de samme omlægninger som for udviklingshæmmede. Flere kommuner arbejder med en analyse af området, der på længere sigt kan have indflydelse på den enkelte kommunens selvforsyning og dermed efterspørgslen efter pladser i andre kommuner. Behov for tilbud og nye initiativer 13

17 Et par kommuner efterlyser pladser på dette område. Senhjerneskadede Området omfatter de samme paragrafområder, som er nævnt under udviklingshæmmede. Efterspørgsel og kapacitet Der er 13 personer på ventelister til fire botilbud og 12 på venteliste til ét dagtilbud. Den gennemsnitlige ventetid for botilbuddene er opgjort til ca. fire måneder og for dagtilbudene til knap én måned. Syv kommuner forventer at skulle bruge flere pladser i de kommende år. Baggrunden for dette er en øget tilgang til målgruppen. Omlægning af forbrug og tilbud I de kommende år forventer flere kommuner at omlægge forbruget, og området vil i vid udstrækning være omfattet af de samme omlægninger, som er nævnt vedrørende udviklingshæmmede. Der vil således i en række kommuner blive foretaget analyser af området eller udarbejdet planer med henblik på i videre udstrækning selv at dække behovene. Der kan også blive tale om etablering af nye eller udvikling af eksisterende tilbud. Kolding Kommune overvejer at overtage Støttecenter for senhjerneskadede fra regionen i Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger flere pladser og tilbud til målgruppen, herunder flere døgntilbud, specialpladser samt aflastnings- og akutpladser. Region Syddanmark peger på behov for etablering af flere pladser på tilbuddet Kingstrup - pladser, som kan rumme ungegruppen og de behov, der knytter sig til gruppen, herunder problemer med alkoholforbrug og evt. stofmisbrug. Det faglige netværk på området anbefaler desuden at afklaringsforløbet omkring den senhjerneskadedes funktionsniveau og behov bliver grundigere, så der fra starten er klare retningslinier for den enkeltes behandling. Sindslidende Efterspørgsel og kapacitet Ventelisten til botilbud er opgjort til 54 personer fordelt på 17 botilbud med en gennemsnitlig ventetid på ca. 5½ måned samt 7 personer til dagtilbud fordelt på 2 tilbud med en gennemsnitlig ventetid på få dage. 4 kommuner forventer at bruge flere pladser i 2009 og 2 kommuner forventer at bruge færre pladser i de kommende år, idet dette blandt andet begrundes med at forbruget omlægges til egne tilbud Omlægning af forbrug og tilbud Flere kommuner forventer at omlægge forbruget eller tilbudsviften på dette område svarende til de planer, som er beskrevet under området udviklingshæmmede. Dette vil kunne påvirke efterspørgslen efter tilbud i andre kommuner. Odense Kommune har indledt forhandlinger om overtagelse af Kollegiet Rømersvej fra regionen den 1. januar Behov for tilbud og nye initiativer Flere kommuner efterspørger specialiserede pladser til sindslidende. Det drejer sig bl.a. om pladser til vanskeligt stillede sindslidende, herunder sindslidende med udadreagerende og voldelig 14

18 adfærd samt sindslidende med misbrug eller kriminalitetsproblemer. Socialområdet i Region Syddanmarks peger på samme behov, herunder at der er behov for både flere botilbud og flere tilbud af alternativ karakter. En kommune ønsker at få klarlagt behovet for døgntilbudspladser, idet der mangler pladser i forbindelse med udskrivning fra psykiatriske afdelinger. Kommunen overvejer selv at oprette et 108 tilbud. Ovenstående understøttes af tilbagemeldingerne fra det faglige netværk på området. Netværket anfører behov for oprettelse af et særligt tilbud til de aller vanskeligst stillede sindslidende, som bl.a. er karakteriseret ved voldelig adfærd samt kaotisk misbrugeradfærd, herunder også tilbud målrettet unge. Tilsvarende behov er beskrevet i det i foråret 2008 afsluttede fokusområde vedrørende særligt vanskeligt stillede sindslidende. Hjemløse og personer med sociale problemer Området omfatter tilbud efter servicelovens 110 Efterspørgsel og kapacitet 5 kommuner forventer at bruge flere pladser i de kommende år, bl.a. fordi der sker flere udsættelser, og fordi der kan konstateres et stigende behov for tilbud til personer med dobbeltdiagnose, herunder sindslidelse og misbrug. En enkelt kommune forventer at bruge færre pladser som følge af en målrettet indsat med at tilbyde hjemløse egen bolig. 3 kommuner iværksætter eller har iværksat forskellige initiativer på området, herunder alternativt plejecenter til personer med en misbrugsproblematik samt sundhedsprojekt for alkoholikere og hjemløse. Behov for tilbud og nye initiativer En kommune oplever ofte problemer med at få borgere indskrevet på forsorgshjem grundet fuld belægning. Derfor ønsker kommunen, at der på landsplan oprettes flere pladser. En anden kommune oplever et behov for natherberg til hjemløse personer og for boliger til hjemløse, som har behov for alternative boligrammer, hvor deres anderledes adfærd kan rummes. Disse tilbud skal fungere som delvist alternativ til forsorgshjem. Det faglige netværk på området finder, at der er et særligt behov for etablering af alternative plejehjem til ældre misbrugere og alkoholikere. Netværket peger desuden på, at der er behov for at lave en kortlægning af kapaciteten i de eksisterende tilbud og tilgængeligheden i kommunerne, herunder i yderområderne. Dette behov omfatter det brede udsatte område af hjemløse, misbrugere samt voldsramte kvinder. Voldsramte kvinder Området omfatter tilbud efter servicelovens 109 Efterspørgsel og kapacitet Fire kommuner efterspørger flere pladser i de kommende år bl.a. fordi der er et øget pres, som har resulteret i, at kvinder har måttet afvises. Behov for tilbud og nye initiativer I Aabenraa Kommune er der nedsat en beredskabsgruppe til brug ved æresrelaterede voldsepisoder. Gruppen er nedsat på tværs af kommunens afdelinger på det sociale og børne- og 15

19 familieområder og i samarbejde med politiet. Beredskabsgruppen er igangsat efter anmodning om samarbejde fra politiets side. En kommune efterlyser efterværnstilbud ved udflytning fra krisecentre, og peger i den forbindelse på behovet for en koordinator mellem krisecenter og handlekommune. Personer med misbrug Området omfatter den del af stofmisbrugsbehandlingen, der ydes efter Servicelovens 101. Efterspørgsel og kapacitet Fire kommuner forventer at bruge flere pladser eller ydelser i de kommende år. Der ses bl.a. en klar tendens til at flere unge får et misbrug, og at flere ønsker behandling, herunder personer med dobbeltdiagnose. Omlægning af forbrug og tilbud 5 kommuner beskriver, at området analyseres, heraf overvejer flere kommuner at udvide kapaciteten. Behov for tilbud og nye initiativer Der angives et behov for at udvikle konkrete tilbud til stofmisbrugere og for udredning i forhold til dobbeltdiagnoseområdet for såvel unge som ældre sindslidende, ADHD samt andre målgrupper. Vurderingen er, at der er behov for en grundig psykiatrisk og social udredning på regionalt og kommunalt niveau. Der efterspørges også efterbehandlingstilbud til personer med misbrug, f.eks. i form af samværsog aktivitetstilbud og væresteder til personer, der har været på afvænning. På børne- og ungeområdet opleves der på grund af uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedurer vanskeligheder med at få en akut-udredning af unges eventuelle misbrug og et akut dagbehandlingstilbud til unge misbrugere. Det faglige netværk på området vurderer, at der er behov for tværgående samarbejde mellem kommunerne, især på områder, der vedrører små grupper såsom gravide misbrugere samt børn i misbrugsfamilier. I Det Regionale Udviklingsråds redegørelse for 2007 foreslås desuden, at der sættes fokus på behandlingsindsatsen overfor unge misbrugere. Andet på det sociale område personer eller grupper, som ikke umiddelbart falder ind under de øvrige målgruppeområder Kolding Kommune forventer en øget udplacering i skånejobs hos private virksomheder. Derfor regner kommunen med et mindre forbrug på ca. fem pladser på Reva Kolding i Vejle Kommune foretager i 2008 en analyse af Ung Reva. Denne analyses konsekvenser kan få betydning for andre kommuner i

20 Hjælpemiddelområdet og specialundervisning af voksne med tale-, høre- eller synsvanskeligheder Området omfatter Servicelovens 5, stk. 2 og Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 3. I Syddanmark drejer det om de kommunalt drevne centre i Aabenraa og Esbjerg og de regionalt drevne centre i Odense og Vejle 3. Omlægning af forbrug og tilbud Der forventes stort set uændret forbrugsmønster på disse områder. En enkelt kommuner forventer et stigende forbrug på hjælpemiddelområdet, men ellers er der primært tale om omlægninger eller forventede omlægninger, som primært vil få betydning for CKHM i Vejle og i mindre grad CRS i Odense. Behov for tilbud og nye initiativer Der er et ønske om, at Synsrådgivningen i Odense får mulighed for at yde mobilitetstræning lokalt forankret i relation til den berørte borgers bopæl. Herudover efterlyses gennemskuelige principper for prisfastsættelsen på servicepakker, og en kommune anker over, at det til tider er nødvendigt at benytte tilbud udenfor regionen for at skaffe det nødvendige udstyr. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge på lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Området omfatter Folkeskolelovens 20, stk. 3. I Syddanmark drejer det om tilbud på Center for høretab (Fredericiaskolen). Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Omlægning af forbrug og tilbud 4 kommuner forventer at bruge Center for høretab mindre i de kommende år, hvilket skyldes færre børn med hørehandicap, forbedrede behandlingsmuligheder og for en enkelt kommunes vedkommende, at den selv opretter tilbud. Behov for tilbud og nye initiativer En kommune efterlyser ekspertrådgivning om hjælpemidler på kommunikationsområdet ca. 10 gange årligt og foreslår, at Center for høretab tilbyder dette. Socialområdet i Region Syddanmark har via en interviewundersøgelse blandt kommunale talehørekonsulenter tilsvarende konstateret et behov for at få etableret en teknisk/pædagogisk afdeling på Center for høretab, eksempelvis med afprøvning / udlån af tekniske hjælpemidler og med længerevarende rådgivning og vejledning om tekniske / pædagogiske løsninger for børn med høretab. Specialundervisning lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til voksne. Området omfatter Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2. I Syddanmark drejer det om Nyborgskolen. Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Der foreligger kun ganske lidt på dette område i de kommunale redegørelser, og umiddelbart ser det af sammenhængen ikke ud til at vedrøre Nyborgskolen. 3 I bilaget er området delt i området for hjælpemidler og specialundervisning for voksne, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Når de er samlet her, skyldes det at det i praksis fungerer samlet de fleste steder. 17

21 Udfordringer i de kommende år Der synes i de kommunale redegørelser at være en tendens til, at flere og flere kommuner på længere sigt vil tilbyde borgerne tilbud i nærmiljøet. Det anføres, at det bl.a. vil ske ved at satse på en højere grad af selvforsyning dels ved en omlægning af visitationerne, så de i højere grad retter sig mod egne tilbud, dels ved udvidelser eller oprettelse af egne tilbud, og dels ved overtagelse af regionsdrevne tilbud. Enkelte kommuner oplyser også at der kan blive tale om hjemtagelser. Det var en udvikling, som også kunne spores i Rammeaftale 2008, men i redegørelserne til Rammeaftale 2009 er udviklingstendensen trukket klarere op såvel kvantitativt som kvalitativt. I den udstrækning denne udvikling indebærer omlægninger, som kan påvirke adgangen for alle kommuner til de specialiserede pladser og belægningen på andre kommuners tilbud, vil der blive behov for et forøget samarbejdet. Rammeaftalens parter er enige om, at følge udviklingen og handle i overensstemmelse med de fælles aftalte mål og principper. I forhold til de enkelte områder er der enighed om, Handicappede børn og unge: at der på baggrund af anbefalingerne fra det faglige netværk for handicappede børn og unge samt oplysningerne i de kommunale redegørelser sættes fokus på området, og igangsættes en nærmere udredning af de rejste problemstillinger. Senhjerneskadede: at den nedsatte arbejdsgruppe på fokusområdet vedrørende senhjerneskadede inddrager de problemstillinger, som er rejst i de kommunale redegørelser og af det faglige netværk, i det videre arbejde, og om nødvendigt foreslår tilpasninger af kommissoriet, så det kommer til at omfatte de relevante områder. Sindslidende: at der skal sættes fokus på en realisering af anbefalingerne fra arbejdsgruppen vedrørende de vanskeligt stillede sindslidende, idet disse anbefalinger i vid udstrækning imødekommer de rejste problemstillinger og behov i de kommunale redegørelser og tilbagemeldingen fra det faglige netværk. Hjemløse og personer med sociale problemer, herunder voldsramte kvinder og misbrugere: at der i 2009 gennemføres en kortlægning af udsatte området i Syddanmark, herunder af behovet for justering af kapacitet eller indhold i tilbud. Kortlægningen gennemføres i samarbejde med det faglige netværk på området, således at arbejdsgruppen for fokusområdet udpeges så der er sammenhæng med det faglige netværk. Forslaget dækker også målgrupperne voldsramte kvinder samt misbrugere. Personer med misbrug: at der laves et fokusområde, med afsæt i det eksisterende netværk, om etablering af samarbejde mellem misbrugscentre i Syddanmark om vidensdeling og eventuelt samarbejde i forhold til behandlingstilbud til gravide misbrugere, børn i misbrugsfamilier samt behandlingstilbud til unge misbrugere. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede Afdelinger Sikrede døgninstitutioner er kendetegnet ved at de omfatter mindst én sikret afdeling. I Syddanmark er der én institution på området. Det er: 18

22 Ungdomsinstitutionen Egely, der består af både sikrede og åbne afdelinger for unge. Der er ikke planer om yderligere pladser på Egely på nuværende tidspunkt. Imidlertid undersøges, om man på Egely kan udbygge aktivitets - og beskæftigelsesmulighederne. Egely skønnes at have behov for at bringe sig på niveau med de øvrige sikrede institutioner på dette område. Specialundervisning I Region Syddanmark er der to lands- eller landsdelsdækkende tilbud på området. Det er: Center for høretab (Fredericiaskolen), der er et tilbud til børn og unge mellem 0 og 18 år med høretab. Skolen vejleder, underviser samt rådgiver børn og deres forældre. Nyborgskolen, der er et undervisnings- og botilbud til unge med høretab. Der er en faldende efterspørgsel efter pladser på Center for høretab som følge af den udbredte brug af cochlear- implantater. Det bekræftes af de kommunale redegørelser. Derfor er man i gang med at tilpasse Center for høretabs tilbud til denne udvikling. Det forventes ud fra en meget forsigtig vurdering, at antallet af elever i specialskoletilbud over nogle år vil falde til 40-50, mens der samtidig vil blive et øget behov for centerskolelignende tilbud. En forsigtig vurdering siger pladser. Det skønnes også, at behovet for rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter vil stige. Det viser bl.a. en undersøgelse blandt kommunale talehørekonsulenter, som peger på behovet for et tilbud, som kunne bestå i afprøvning / udlån af tekniske hjælpemidler og længerevarende rådgivning og vejledning om teknisk / pædagogiske løsninger for børn med høretab. Det vurderes at efterspørgslen på Nyborgskolen vil være nogenlunde uændret i 2009, men på længere sigt vil Nyborgskolen møde samme udfordringer som Center for høretab. Koordinering på landsplan På findes Danske Regioners samlede oversigt over de lands- og landsdelsdækkende tilbud, herunder vurdering af behov for kapacitets justeringer. Danske Regioner udarbejder på baggrund af tilbagemeldinger fra de 5 regioner et samlet notat om koordineringen af disse tilbud på landsplan. Dette notat indsættes som bilag, formentlig i juni Udviklingsplaner for tilbud med mere end 100 pladser Ribelund og Strandvænget I Region Syddanmark er Ribelund og Strandvænget omfattet af kravene om udviklingsplaner. I bilag 5 kan man læse den samlede redegørelse for udviklingen på de to tilbud. Ribelund Botilbudet Ribelund arbejder med målsætninger og visioner omkring brugerinddragelse, kommunikation og individfokus. Herudover foregår der på Ribelund en række bygningsmæssige tiltag. Eksempelvis omdannes 50 boliger til almene ældreboliger. Dette projekt har bevirket at 12 boliger er flyttet fra Ribe til Esbjerg til en ny afdeling under Bo- og Udviklingscentret Vestkysthusene. P.t. arbejder Esbjerg kommune med en analyse af handicapområdet, og denne forventes at komme til at indeholde forslag om renovering af de resterende botilbud på Ribelund. Derved vil det være muligt at tilbyde alle beboere torumsboliger. 19

23 Strandvænget Strandvænget befinder sig i en omfattende udviklingsproces, der indbefatter organisationsudvikling, forbedring af fysiske og plejemæssige forhold for beboerne, styrkelse af fagligheden blandt personalet og udvikling af Strandvænget som en god arbejdsplads. Den konstituerede ledelse har udarbejdet en strategi for Strandvænget , der opstiller mål for det pædagogiske arbejde, ledelsens arbejde, arbejdsmiljø, samarbejde og organisation, sundhedsfaglige forhold, kost samt pårørende. Af konkrete projekter arbejdes der med en boligplan for at sikre nye tidssvarende boliger samt et projekt omkring den fremtidige organisering på Strandvænget. Herunder bl.a. at sprede Strandvængets botilbud ud i mindre boenheder. 20

24 Kapitel 6: Fokusområder For at understøtte udviklingen på det specialiserede sociale område og for at undersøge mulige problemfelter på tværs af udbydere, er der sat fokus på en række områder. Disse fokusområder aftales årligt i rammeaftalen. Ved etablering af et fokusområde igangsættes en nærmere udredning af en relevant problemstilling, og fokusområderne er således en vigtig del af rammeaftalen med henblik på at tilpasse og videreudvikle relevante tilbud indenfor rammeaftalens område til borgerne i Syddanmark. I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder på det sociale område. I juli 2008 var 4 afsluttet, mens 4 forventes afsluttet i efteråret De enkelte fokusområder er uddybende beskrevet på Afsluttede fokusområder Udviklingshæmmede med dom: Arbejdsgruppen afsluttede arbejdet i maj 2008 med forslag om Det Administrative Samarbejdsforum besluttede på den baggrund, at Særligt vanskeligt stillede sindslidende: Arbejdsgruppen afsluttede arbejdet den i marts 2008 bl.a. med anbefaling af, at der etableres samarbejdsaftaler kommunerne imellem eller mellem kommuner og regionen om fremtidige tilbud, at kapaciteten af pladser i længerevarende botilbud øges, at der etableres døgnåbne væresteder, socialpsykiatriske forsorgstilbud og satellitter til eksisterende tilbud, at en opsøgende funktion indgår som en integreret del af andre tilbud, og at medarbejderne sikres mulighed for løbende videreuddannelse og kompetenceudvikling. Det Administrative Samarbejdsforum har på den baggrund besluttet, at videreformidle rapporten til kommunerne og regionens driftsafdeling og har taget initiativ til afholdelse af en konference i løbet af efteråret 2008, hvor erfaringerne drøftes, og hvorefter det videre forløb planlægges. Personlighedsforstyrrede: Arbejdsgruppen afsluttede arbejdet i marts 2008 med en række anbefalinger. En del af målgruppen kræver meget specialiserede ydelser og anbefalingerne afspejler de behov, som forskellige dele af den samlede målgruppe har, herunder at der sættes fokus på tilbud om bostøtte, social færdighedstræning og psykoedukation i små grupper. I forlængelse heraf peges på behov for selvstændige boliger, men med tæt adgang til personale. På job og uddannelsesområdet lægges der bl.a. vægt på behovet for fleksibilitet og tæt samarbejde mellem socialpsykiatrien og jobcentrene i kommunerne, herunder en meget tæt opfølgning fra jobkonsulenter eller etablering af mentorordninger. Det foreslås endvidere, at borgeren tilbydes en person, som kan være koordinerende kontaktperson i samarbejdet mellem behandlingspsykiatri, socialpsykiatri, kommuner og andre støtteinstanser. Det Administrative Samarbejdsforum besluttede, at arbejde videre med de rejste problemstillinger i sammenhæng med fokusområdet om de Særligt vanskeligt stillede sindslidende. 21

25 Udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning samt svært psykiske syge udviklingshæmmede: Arbejdsgruppen afsluttede arbejdet i juni 2008 med forslag om Det Administrative Samarbejdsforum besluttede på den baggrund, at Fokusområder der afrapporteres i 2008 Ifølge kommissorierne for de fokusområder, der er nævnt nedenfor, skal arbejdsgrupperne afrapportere til Det Administrative Samarbejdsforum i efteråret Eventuelle anbefalinger vil blive videreformidlet til kommunerne og regionens driftsafdelinger bl.a. med henblik på opfølgning i Grænseoverskridende børn og unge med sociale vanskeligheder: Arbejdsgruppen skal bl.a. give input til rammeaftalen vedrørende kapacitet, udviklingstendenser og behov indenfor området samt sikre etablering af faglige miljøer og faglig sparring mellem tilbudene. Arbejdsgruppen forventes afsluttet i efteråret 2008 Svært anbringelige udviklingshæmmede: Arbejdsgruppen skal bl.a. vurdere, om der er behov for etablering af en udredningsafdeling, samt om der er behov for nye permanente pladser til målgruppen. Arbejdet forventes afsluttet i efteråret Unge udviklingshæmmede: Arbejdsgruppen skal kortlægge behovet for flere kollegiepladser og permanente boliger for unge udviklingshæmmede i Syddanmark. Arbejdet forventes afsluttet i september 2008 Senhjerneskadede: Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge, hvorledes det sikres, at faglig viden skabes, indsamles og videregives til alle parter i processen, samt hvordan den skadesramte, familie samt den myndighedsansvarlige kommune oplever, at der kan være en rød tråd i det enkelte rehabiliteringsforløb. Arbejdet forventes afsluttet i november Forslag til nye fokusområder Rusmiddelbehandlingsområdet: Skal tilrettes i overensstemmelse med formuleringerne i kapitel 5 Netværket for rusmiddelbehandlingsområdet gør opmærksom på, at Velfærdsministeriet stiller præcise og øgede krav til dokumentation af behandlingseffekt, herunder krav til udmøntning af behandlingsgarantien og til sammenhæng mellem behandling og andre sociale / arbejdsmarkedsrettede indsatser. Der er behov for at se på kapaciteten af de eksisterende tilbud og tilgængeligheden, herunder også se på geografisk tilgængelighed ude i yderområderne. Hertil kommer evt. tilkøb af behandlingstilbud fra andre kommuner eller private entreprenører, hvis kommunen ikke selv udfylder pladserne. Der er brug for konkret kortlægning af samtlige tilbud om offentlig behandling inden for Syddanmark. 22