genn Indtægtsprognose

Transkript

1 genn Indtægtsprognose

2 Ny indtægtsprognose Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti for budget 2017, og KL s tilskud og udligningsmodel for årene I dette notat beskrives hovedsageligt de ændringer i indtægtsgrundlaget som følge af økonomiaftalen for 2017 mellem regeringen og KL. NOTAT Center for Økonomi, Løn og Indkøb Fra: Sagsnr.:16/7351 August 2016 Ændringerne af indtægterne for perioden fremgår af tabel 1. Der er samlet tale om en nedjustering af indtægterne i årene , mens der for årene er sket en opjustering af indtægterne. Nedjusteringen af indtægterne skal ses i sammenhæng med forventninger til lavere udgifter til beskæftigelses- og overførselsområdet m.v. Ændringen er ikke lige fordelt mellem skatter og tilskud- og udligning, idet skatteindtægterne er nedskrevet i hele perioden, medens tilskud- og udligningsbeløbene er opskrevet. Tabel 1. Indtægtsprognose - forskel mellem vedtaget budget 2016 og statsgaranti 2017 Mio. kr I alt Ændring skatteindtægter 38,0 32,6 20,6 20,9 112,1 Ændring tilskud og udligning -24,2-14,9-21,8-44,0-104,9 Samlet indtægtsprognose 13,9 17,7-1,2-23,1 7,3 Note: + er et træk på kassebeholdningen, - er en kasseopbygning. Indtægterne for den udmeldte statsgaranti 2017 afspejler indholdet i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for budget Alle elementerne i økonomiaftalen er udtrykt for de nye indtægtsbeløb, hvoraf følgende hovedelementer berører finansiering til: Omprioriteringsbidraget på 2,4 mia. kr. bliver i 2017 tilbageført til kommunerne med 2,2 mia. kr. og afskaffes fra Kommunerne skal i 2017 frigøre 0,3 mia. kr. til effektiv administration. Dvs. at kommunerne samlet skal frigøre i alt 0,5 mia. kr., hvilket er på samme niveau som i 2016-økonomiaftalen. Fredensborg Kommunes andel heraf udgør 3,3 mio. kr., og som svarer til det der ved budgetvedtagelsen for blev budgetlagt. Ekstraordinært finansieringstilskud er der på landsplan afsat 3,5 mia. kr., hvoraf Fredensborg Kommune modtager 10,5 mio. Da det ekstraordinære finansieringstilskud fortsat i talesættes som et engangs- 2

3 tilskud forudsættes det i indtægtsprognosen at dette bortfalder fra Lavere indtægter fra grundskyld, som følge af fastfrysningen i 2016 og heraf fremtidigt lavere niveau. Ændrede og markant lavere skøn for det budgetgaranterede område og øvrige overførsler. Lov- og cirkulæreprogrammet og andre reguleringer. Bedre normering i dagtilbud og ekstra hjemmepleje, 400 mio. kr. på landsplan. Nye PL-skøn, nye skøn vækst i skatteindtægter, serviceramme, m.m. Nye skøn for Kommunal medfinansiering Skatteindtægterne Faldet i skatteindtægterne skal ses i sammenhæng med generelt lavere KL-skøn for skatteindtægterne på grund af forventning om lavere vækst end tidligere. Med Finanslovsaftalen for 2016 skete der en fastfrysning af grundskylden for 2016, hvilket betyder at grundværdierne ikke er så høje som tidligere vurderet. Begge dele betyder lavere indtægter fra skatter, som kompenseres med et højere tilskud- og udligningsbeløb. Indtægterne fra selskabsskat fortsætter på det relativt høje niveau, der har været for Fredensborg Kommune de sidste 4 år. De faktiske indtægter i 2017 fra selskabsskatten er udmeldt til kommunerne, medens overslagsårene prognosticeres af kommunerne selv. I indtægtsprognosen er budgetteret med at samme niveau for indtægterne fra selskabsskat fastholdes for årene Dette er dog et konservativt skøn set i forhold til KL s udmeldte fremskrivningsprocenter som for hele perioden har ligget på et højere niveau end kommunens eget skøn. Skatteindtægter fra kildeskattelovens 48 E, som bl.a. vedrører forskerskat, er vanskelig at prognosticere, hvorfor der er valgt at tage udgangspunkt i niveauet for regnskab Indtægterne fra dødsbobeskatning er fastsat for ét år af gangen. Prognosticeringen for budgetoverslagsårene er beregnet med udgangspunkt i gennemsnittet for perioden Det samlede fald i indtægterne i 2017 og 2018 hænger imidlertid primært sammen med at der centralt fra KL /regeringen er indarbejdet markant lavere skøn for beskæftigelses- og overførselsområdet (udbydes senere). 3

4 Der kommer således overordnet set færre indtægter, idet det skønnes at kommunernes udgifter falder. Der hvor der sker størst fald i udgifter er vist i tabellen nedenfor. Tabel 2. Mindre udgifter på beskæftigelsesområdet og indtægtsprognosen, netto Mio. kr., 2017-priser I alt Beskæftigelse og overførselsområdet (mindreudgifter) -31,6-23,3-9,5-9,5-73,9 Pris- og lønreguleringer -3,0 1,3 5,8 10,4 14,5 Lov- og cirkulæreprogram og andre reguleringer 1,5 1,5 2,2 2,2 7,5 I alt -33,0-20,5-1,4 3,1-51,9 Indtægtsprognose 13,9 17,7-1,2-23,1 7,3 Samlet konsekvens økonomiaftale -19,2-2,8-2,6-20,0-44,7 Udgifterne på beskæftigelsesområdet forventes at falde med 31,6 mio. kr. i I forventes et fald i udgifterne på hhv. 23,3 mio. kr., 9,5 mio. kr. og 9,5 mio. kr. I alt forventes et fald i udgifterne på 73,9 mio. kr. Udgiftsreduktionerne i alt over perioden fordeler sig med 13,3 mio. kr. på udgifterne under budgetgarantien 1, færre udgifter til overførsler 2 på 42,9 mio. kr. og færre udgifter på udgifter under beskæftigelsestilskuddet 3 på 17,7 mio. kr. Yderligere indeholder de nye indtægter ændrede pris- og lønskøn for driftsudgifterne samt reguleringer via ny lovgivning i det såkaldte Lov- og cirkulæreprogram, hvilket er vist i tabel 2. Lov- og cirkulæreprogrammet indeholder en regulering på en udgift i 2017 på 1,5 mio.kr. og i hele perioden en udgift på 7,5 mio.kr. Denne post kan blive justeret, da der i materialet fra KL og Social- og Indenrigsministeriet er enkelte uklarheder. Justeringen forventes at være i størrelsesordenen 0,8 0,9 mio. kr. pr. år. Hvis det viser sig at der skal justeres vil ændringerne blive taget med på budgetrevision For at kunne vurdere effekten af indtægtsprognosen skal disse ses i forhold til ændringerne på beskæftigelsesområdet, samt lov- og cirkulæreprogram og ændret PLskøn. Af tabel 2 fremgår således at bruttoeffekten på indtægtsprognosen er en mindre indtægt på 13,9 mio. kr. i 2017 og 7,3 mio. kr. over perioden. Med indtægtsprognosens nettoeffekt (når udgiftsfaldet på beskæftigelsesområdet indarbejdes og de 1 Under budgetgarantien ligger kontant- og uddannelseshjælp, førtidspension, ledighedsydelse mv. 2 De øvrige overførsler dækker over boligsikring og ydelse, fleksjob, sygedagpenge mv. 3 Beskæftigelsestilskuddet vedrører udgifter til A-dagpenge. 4

5 øvrige poster) giver en det merindtægt på 19,2 mio. kr. i 2017 og 44,7 mio. kr. over budgetperioden. 5

6

7 genn Kommunal udligning

8 NOTAT Kommunal udligning Tilskud og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (Statstilskud) Landsudligning Center for Økonomi, Løn og Indkøb August 2016 Hovedstadsudligning Tilskudsordning til kommuner med højt strukturelt underskud Overudligning Beskæftigelsestilskud En række særlige tilskuds- og udligningsordninger, fx udligning på selskabsskat I dette notat er der fokus på udligningsordningerne og i det følgende vil disse blive beskrevet. Udligningsordningerne er generelt en omfordeling mellem kommunerne i forhold til at udligne strukturelle forskelle kommunerne imellem. Tabel 1. Udligning statsgaranti 2017, Fredensborg Kommune Mio. kr Kommunal udligning -10,896 Landsudligning -58,116 Hovedstadsudligning 41,028 Tilskud vedr. højt strukturelt underskud 0 Korrektion vedr. overudligning i landsudligning -0,288 Korrektion vedr. overudligning i hovedstadsudligning 6,480 Overudligningsbidrag 0,000 Bloktilskud (Statstilskud til kommuner) -49,476 Udligning af selskabsskat 28,032 Udligning af udgifter til indvandrere, flygtninge og efterkommere -10,944 Samlet udligning -43,284 Note: "+" er et træk på kassebeholdningen, "-" er en kasseopbygning Fredensborg Kommune modtager i 2017 i alt 10,9 mio. kr. samlet set på kommunal udligning via udligningssystemet med udgangspunkt i det fra Social- og Indenrigsministeriet fremsendte tilbud om statsgaranti. Hertil kommer bloktilskud og øvrige udligninger, 2

9 således at Fredensborg Kommune samlet modtager 43,3 mio. kr. på den samlede udligning jf. tabel 1. Udligningsordninger har baggrund i beregninger, der primært tager afsæt i de strukturelle forskelle i kommunernes socioøkonomiske grundlag set i forhold til skatteudskrivningsgrundlaget 1. I det følgende beskrives beregningerne af udligningsordninger: 1. Landsudligning 2. Hovedstadsudligning 3. Tilskud til kommuner med strukturelt højt underskud 4. Overudligning 5. Øvrige udligningsordninger 1. Landsudligningen Samtlige kommuner er omfattet af landsudligningen. Udligningssystemet er baseret på nettoudligningsmetode, hvilket vil sige at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle over- eller underskud, som er en måde at se på kommunens samlede økonomiske situation. Det strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og beskatningsmuligheder - et udtryk for om kommunen er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved at opkræve skat (ved en gennemsnitlig skattesats). En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning samt kommunens socioøkonomiske struktur, da disse faktorer antages at have betydning for, hvor stort et udgiftsniveau kommunen tænkes at have. Dette sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Udligningssystemet tager således afsæt i de årlige ændringer i de socioøkonomiske kriterier i udligningen. En kommune med et strukturelt underskud vil være modtager på landsudligningen og omvendt vil en kommune med et strukturelt overskud bidrage til landsudligningen 2. Fredensborg Kommune modtager 58 mio. kr. på landsudligningen og er dermed blandt kommuner med et strukturelt underskud. Størstedelen af kommunerne har et beregnet strukturelt underskud. Alene 10 kommuner har et beregnet strukturelt overskud. De 10 1 En kommunes udskrivningsgrund er summen af borgernes indkomst hvoraf, der kan opkræves skat. 2 På landsudligningen udlignes 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnet skatteindtægter. 3

10 kommuner kan kun finansiere en del af ordningen, og landsudligningen er således hovedsageligt finansieret af staten. 2. Hovedstadsudligningen Hovedstadsudligningen er afgrænset til alene at omfatte hovedstadskommunerne og således en mellemkommunal udligningsordning ved at der sker en omfordeling mellem hovedstadskommunerne. Dette er ligesom landsudligningen en nettoudligningsordning ud fra kommunernes beregnede strukturelle over- og underskud og dermed (som for landsudligningen) ud fra forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Dvs. kommuner med et strukturelt underskud modtager tilskud (27 pct. af det beregnede strukturelle underskud) og kommuner med strukturelt overskud vil bidrager til hovedstadsudligningen (27 pct. af kommunens strukturelle overskud). Fredensborg Kommune er bidragsyder på hovedstadsudligningen med 41 mio. kr. Dette er en overbygning til landsudligningen. Udgiftsbehovene er sammensat således at de skal vise de særlige forskelle i udgiftsbehov blandt hovedstadskommunerne. For hovedstadsudligningen sker der også en automatisk forhøjelse af vægtene af de socioøkonomiske kriterier samt en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers vægt med en ¼ procent årligt fra og med I beregningerne bag hovedstadsudligningen indgår en skattetryksfaktor, som er med til at sikre at de samlede beregnede skatteindtægter i hovedstadskommunerne svarer til de samlede udgiftsbehov, og at der dermed er balance mellem tilskud og bidrag i ordningen. 3. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Denne ordning har for øje at yde et tilskud til kommuner, der har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Udligningstilskuddet er for kommuner med et strukturelt underskud pr. borger på mere end 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet udgør 32 pct. af kommunens strukturelle underskud. Denne tilskudsordning er finansieret af statens samlede tilskud til kommunerne. 4. Overudligning En kommune kan maksimalt miste 93 pct. af et ekstra skatteprovenu ved udligning. Dette er udtryk for et såkaldt overudligningsloft og det er alene kommuner, der er om- 4

11 fattet af en af de to overbygninger til landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud, der har mulighed for at blive ramt af overudligning. En kommune der er omfattet af en af de to overbygninger til landsudligningen og har en udskrivningsprocent, der er tilstrækkelig lav, vil blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det kan fx skyldes at når en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten. Således vil en kommune med tilstrækkelig lav udskrivningsprocent kunne komme i den situation hvor ændringen i kommunens udskrivningsgrundlag vil medføre en ændring i udligningsbeløbene på mere end 93 pct. af kommunen skatteprovenu. En kommune der er i en overudligningssituation vil få reduceret udligningen sådan at den holdes indenfor grænsen af de maksimale 93 pct. af ændringen af kommunens ekstra skatteprovenu. 5. Øvrige udligningsordninger Udligning af selskabsskat Kommunerne udlignes med 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu af selskabsskat pr. indbygger og landgennemsnittet. Således vil de kommuner hvor provenuet af selskabsskat ligger lavere end landsgennemsnittet, modtage et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Og omvendt for kommuner med et selskabsprovenu der ligger over landsgennemsnittet. Til beregningen af udligningen af selskabsskat er der ydermere en faktor, der medfører at kommuner som i 2017 har et provenu af selskabsskat, som overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget, fastsættes en reduktion svarende til den del af provenuet, der ligger over grænsen på 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Reduktionen fratrækkes fra provenuet af selskabsskatten, der indgår i udligningsordningen. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere Denne udligningsordning har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter til integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer ordninger ved at bidrage i forhold til folketal. Kommuner med få indvandrere vil samlet 5

12 set yde bidrag til ordningen, men kommuner med en stor andel af indvandrere vil samlet set modtage tilskud. 6