Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr Kulturstyrelsen j.nr /ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, Matr.nr. 159 Roskilde Domsogn Sømme herred Københavns amt ROSKILDE MUSEUM Gunvor Christiansen

2 Resumé En forundersøgelse i form af to mindre prøvehuller i hver ende af en flade på 211 m 2, Læderstræde 4 i Roskilde, viste, at der begge steder var væsentlige arkæologiske levn fra slutningen 1200-tallet, muligvis tilbage fra vikingetiden, og til nyere tid. Ældst var kulturlag med genstande, blandt andet tegl, fra 1200-tallet i tæt tilknytning til lerstampede gulvlag. Mindst fire gulvlag blev registreret. I syd-profilen fandtes formentlig en ovnrest med udskrabsområde. Der blev iagttaget kulturlag op til 170 cm. En mulig brønd sporedes i prøvehul 1. Brønden var muligvis anlagt i vikingetiden. Undersøgelsens baggrund I juni 2012 blev Roskilde Museum, via Roskilde Kommune, opmærksomme på en udbygning af VUC, i Roskilde. Der blev foretaget en arkivalsk kontrol og da den kommende byggegrund lå indenfor kulturarvsarealet, og der samtidig var gjort fund i umiddelbar nærhed, blev en prøvegravning anbefalet. I sommeren 2015 gennemførtes en forundersøgelse i, hvor to prøvehuller blev undersøgt. Tæt på Læderstræde 4, er der registreret den fredede kirkeruin fra to tidligere Allehelgens kirker (sb 39). Mellem Læderstræde og Algade er der konstateret kulturlag i form af genstande og gruber fra ældre middelalder (sb-124). Endelig er der, hvor Læderstræde møder Hersegade, fundet brolægning fra 1300-tallet (sb-71). Fundene viser en høj bebyggelsesgrad og benyttelse i det hele taget af nærområdet ved Læderstræde. Ved den planlagte forundersøgelse ønskede man at fastslå tykkelsen af kulturlaget samt at få et indtryk af mulige bevarede anlæg. Byggefeltet målte 211 m 2, hvilket gav en sjælden mulighed for at undersøge en stor flade centralt i Roskilde. Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for undersøgelsen. Originaldokumentation og oldsager opbevares på museet. VUC Roskilde har afholdt udgiften til forundersøgelsen i sin egenskab af bygherre. Sagen er registreret hos Kulturstyrelsen under j.nr /ROM-0018, og under Roskilde Museum som ROM

3 Topografi Fladen der skulle undersøges lå som en jævn overflade, hvor en mindre bygning, sat på piller, i forvejen var fjernet. Selve pillerne stod dog stadig tilbage. Niveauet lå i 40 meter over haves overflade. Undergrunden bestod af lys, gråbrun ler. Læderstræde markeret med rød cirkel. Udgravningens forløb Forundersøgelsen bestod af udgravning af to prøvehuller fordelt på det rektangulære felt. Det forløb i dagene fra d juni Herefter fulgte tilsyn under opsætning af spuns og afgravning af øvrig topjord ved Nikolaj Kristensen d.7. og 8. juli, Udgravningsleder var museumsinspektør Gunvor Christiansen, assisteret af arkæolog Nikolaj Kristensen. Bygherre leverede maskinkraft ved Peter Ingerslev. Udgravningsmetode og dokumentation Der opgravedes i alt 2 prøvehuller, der i størrelse varierede fra ca. hul 1, der i fladen dækkede 5 m 2 og hul 2 der dækkede 4 m 2. 3

4 Udgravningsfeltet er markeret med rødt, prøvehullerne med sort. Kort: ortofoto99 Belægningen var fjernet inden prøvegravningen, og med en gravko med 2 meter bred skovl, blev der gravet huller på 2,8 x 2,5 og 2 x 3m. Det øverste, omrodede øvre lag blev bortgravet med det samme, og der blev gravet med anlæg. Hul 1 ramte ned i en af de moderne piller fra byggeriet at en keglehal, anlagt i 1970 erne. Pillen stod i profilen mod øst. Af sikkerhedsmæssige årsager blev profilen ikke tegnet. Profilen mod nord blev tegnet i 1:10 (T1), ligeledes blev fladen dokumenteret i 1:10 i niveau hvor en mulig brønd fremkom. Dette var samtidig bundniveau (T5). Alle fyldskifter blev nummereret fortløbende fra. Enkelte genstande blev hjemtaget om nummereret med Xnr. Alt blev indmålt og nivelleret med totalstation eller GPS i Euref89. Der blev taget fotos af diverse flader, profiler, anlæg og arbejdssituationer. Udgravningens resultater Hul 1 Prøvehul 1 var placeret i feltets vestlige del. Det målte 2,8 x 2,5 m ved eksisterende terræn, og 2,8 x 2 m i bundniveau. Kulturlaget var ca.1,7 m tykt. Undergrunden bestod af gråbrunt, let sandet ler. Den øverste meter blev bortgravet med det samme, da det indeholdt moderne bygningsaffald. I nordprofilen sås flere nedgravninger Lag 2, 6 og 8 indeholdende tegl og trækulsnistre. Profilen mod øst var forstyrret af betonpillen. Profil mod syd og vest blev fravalgt, da de ikke kunne give informationer om anlæg eller kulturlag, blandt andet grundet moderne forstyrrelser. I bundniveau, 270 cm under terræn, fremkom en mulig brønd. Ca. en halvbue ud for den nordlige profil kunne iagttages. 180 x 125 cm fremkom i fladen. De nederste 50 cm, til bundniveau, lag 12, i profilens vestlige del, kan muligvis tolkes som oprindelig muldhorisont. 4

5 Hul 1. Nordprofil med mulig brønd i fladen. Foto: Gunvor Christiansen Hul 2 Prøvehul 2 var placeret i feltets østlige del. Det målte 2 x 3 m ved eksisterende terræn Undergrunden bestod af gulbrunt, let sandet ler i kote Også her blev den øverste meter bortgravet grundet det omrodede indhold. Kulturlaget var ca.1,5 m tykt. I nordprofilen sås formentlig fire gulvlag (lag 27/33, 36/37, 30 og 38) der bestod af grågult ler nogle steder blandet med stykker af brændt ler (ST2). Ældste gulvlag lag lå i kote De nederste 50 cm, til bundniveau, lag 40, tolkes som oprindelig muldhorisont. Bundniveau, 270 cm under terræn. Sydprofilen viste også et gulvlag (lag 3) og en mulig ovnrest (ST2). Profilen blev afdækket og tegnet til undergrundsniveau. Vestprofilen blev også tegnet, denne var dog forstyrret af en 55 cm bred, moderne nedgravning til rør. Profilen afslørede lag med trækul, anlæg med teglstensfragmenter og brændt ler. Enkelte genstande blev indsamlet under prøvegravningen, alle knyttes til Hul 2. Datering: Middelalder, tallet. 5

6 Hul 2. Gulvlag ses i profilen mod nord som lysegule smalle lag. Foto: Gunvor Christiansen. Konklusion Prøvegravningen viste, at der i begge prøvehuller findes væsentlige jordfaste fortidsminder af arkæologisk betydning. Der var kulturlag og konstruktioner fra byens begyndelse omkring år 1000 til nyere tid. En mulig brønd og de velbevarede gulvlag understreger at dette område i nuværende Læderstræde allerede i ældre middelalder, og måske før, var taget i brug. Ligeledes vidner det op til 170 cm tykke kulturlag om et stort arkæologisk potentiale på feltet. Da anlægsarbejdet ved det kommende udbygning af VUC skal udgraves til fire meter under terræn, anbefales det hermed at feltet på 211 m 2 i fladen, undersøges arkæologisk til undergrund inden et jordarbejde på grunden går i gang. Se museumslovens 27 (jf. retsinformation.dk). 6